Statens Luftfartsvæsens tilsynsråd (SLV) vakler i beslutningen, om der skal bruges ressourcer på at tjekke danske flyveselskabers logbøger i jagten på eventuelle ulovligheder, de såkaldte "late loggings", hvor piloter venter med at registrere fejl på flyene, til de er på vej hjem.

Flymekanikernes europæiske organisation AEI har længe gjort opmærksom på problemet, som de har mange eksempler på, og som de anser for et stort problem for flysikkerheden i Europa.

AEI har konstateret, at piloter - af bekvemmelighedsgrunde eller misforstået firmaloyalitet - venter til hjemturene med at skrive funktionelle fejl på flyet ned i logbogen. Selv hvis fejlene opstår på udture. Men derved kan passagererne - uden at vide det - komme til at flyve med fly, som ikke er i orden.

Den europæiske flysikkerhedsmyndighed (EASA) har anerkendt, at problemet eksisterer i Europa, og peger på, at de nationale myndigheder har ansvaret for at komme til bunds i sagen.

SLV tror ikke, der er noget at komme efter
Alligevel tvivler SLV på, at problemet findes i Danmark og tøver med at undersøge danske flyselskabers logbøger. En undersøgelse, som vil afsløre, om danske piloter deltager i de europæiske piloters uvaner. Sådan en undersøgelse vil vise, om der faktisk findes en statistisk overvægt af "rigtige" flyproblemer på hjemture. Altså uden at medregne eventuelle plettede flysæder eller lignende småting.

»Vores tilsynsråd vurderer i øjeblikket, om man eventuelt skal gå videre med en undersøgelse. Der er ikke taget beslutning om det endnu,« siger informationschef Thorbjørn Ancker fra SLV.

Hvem skal tvivlen komme til gode? Piloterne? SLV? eller passagererne?

»Det er ikke det, det handler om. SLV har indtryk af, at der ikke vil være noget at finde hos danske flyselskaber,« siger Thorbjørn Ancker.

Ingen ved, om det sker i Danmark
SLV har bedt AEI om at udlevere deres dokumentation for, at late logging forekommer i Danmark. Men AEI svarede den 23. januar, at AEI ingen medlemsorganisation har i Danmark. AEI har derfor ingen dokumentation for, at problemet også forekommer her i landet.

Men AEI har omfattende dokumentation for, at mere end 85 procent af alle europæiske flyfejl registreres på hjemture. (Se links til Ingeniørens tidligere artikler om emnet neden for)

Risikoen for passagererne opstår, hvis et fly fejler på en udtur, og fejlen ikke registreres med det samme. Lovkravet er, at fejl, der har med flysikkerheden at gøre, skal registreres med det samme og repareres, når flyet lander. Men hvis piloten venter til hjemturen, får passagererne en ekstra tur i det fejlende fly.

Nogle registrerede fejl kan passagerfly dog godt flyve videre med, men under alle omstændigheder skal en ansvarlig mekaniker - eller piloten - tage stilling til, om kravene i Minimum Equipment List (MEL) er opfyldt, før flyet kan klarmeldes til endnu en flyvning.

Ulovlighederne foregår i det skjulte
Imidlertid kan sikkerheden alligevel sættes over styr. For hvis piloter rutinemæssigt venter med registrering i logbogen, kan reparationen samtidig udsættes, uden at nogen kan protestere. For ingen kan bagefter dokumentere, at fejlen måske blev opdaget, længe før den blev registreret sort på hvidt. Det ville være ord mod ord.

Pilot-argumentet, som skal berolige alle, er, at man ikke skal tvinges til at forlænge et ophold i en fremmed lufthavn, blot fordi en passager har spildt chokolademælk på et sæde - en banal fejl, som også skal indføres i logbogen. Det argument har for eksempel den danske pilotforeningsformand, Mogens Holgaard, fremført til forsvar for piloterne.

Men Europas flymekanikere har taget fotografier af konkrete, farlige tilstande, som er fløjet videre uden reparation. For eksempel et beskadiget dæk, der er på nippet til at eksplodere.

Problemet med bevisførelsen er, at sådanne flymekanikere føler sig udsat, hvis de træder offentligt frem med deres dokumentation. Det kan opfattes som illoyalitet, og flyselskaberne fyrer i forvejen mange medarbejdere, fordi det er krisetider. SLV gør i den forbindelse opmærksom på, at myndighederne har tavshedspligt, og at det er straffrit at anmelde uregelmæssigheder.

Ryk tilbage til start
Det hører med til historien, at SLV i efteråret erklærede, at der ikke var ressourcer til at undersøge den sag. Og da det i øvrigt var en sag, der gik på tværs af grænserne, burde den måske undersøges på EU-niveau.

Det medførte, at der blev stillet kritiske spørgsmål til transportminister Lars Barfoed i Folketingets spørgetid. Svaret fra ministeren blev, at SLV skulle tage sagen op med den europæiske flyvesikkerhedsmyndighed EASA.

Men EASA sparkede bolden direkte tilbage til Danmark med en anbefaling om at undersøge logbøgerne. EASA's director for Approvals and Standardisation, Mr. Fransesco Banal, skrev således til Ingeniøren:

»Under mødet 14. november med de nationale flyvesikkerhedsmyndigheder, hvor problemet blev rejst (late logging, red.), fastslog vi, at det er de nationale myndigheder, der skal kontrollere de organisationer, de godkender. Vi anbefalede, at de foretager eftersyn af flyveselskabernes tekniske logbøger ud over de sædvanlige system-eftersyn,« skriver EASA's Director Approvals and Standardization, mr. Francesco Banal til Ingeniøren.