Lars Kristensen: For en dyreproduktion der alene er baseret på udelukkende industriel stalddyrsproduktion, er ikke en levende, livgivende og livsbekræftende dyreproduktion. Her tænker der kun på de døde dyr og ikke på de levende.
Kim Thunbo: Hvad er det for noget forfærdeligt vrøvl? Har du nogensinde været på en svinefarm? Kender du overhovedet en eneste landmand?
De landmænd jeg kender tænker ikke kun på døde dyr, men ønsker at have en god og sund stalddrift!
Der findes to former for dyreproduktion. Den ene er ren staldproduktion (industriel produktion), hvor dyrene står hele deres liv i en stald, uden på noget tidspunkt at mærke et eneste grønt græsstrå under "fødderne".
Det er denne form for dyreproduktion, der foregår allermest af her i Danmark og den er ikke levende, livgivende og livsbekræftende.
Dyrene kan udmærket have det fint i denne form for dyreproduktion. Men dyrene er levende væsener, der evolutionsmæssigt er udviklet til at leve under åben himmel og ikke til at leve i et lukket rum, som en stald med kunstigt lys og varme.
Var dyrene udviklet til at stå i stalde, ville de have været firkantet, så de var nemme at stable og desuden være uden ben.
Så er der den anden form for dyreproduktion.
Det er den form for dyreproduktion, hvor dyrene i minimum ca. halvdelen af året kan opleve at have græs under "fødderne".
Det er en levende, livgivende og livsbekræftende dyreproduktion.
En stor del af denne form for dyreproduktion er økologisk, men nogle af dem er også ikke økologiske, men næppe mange.
Når en dyreproduktion handler om at producere så mange enheder som muligt, så er det ikke længere en landbrugsproduktion, men alene en industri, der handler om masseproduktion af en vare.
Når dyr går hen og bliver en industrielle vare, ses dyrende ikke længere som et levende livsvæsen, men derimod kun som en levende industriel genstand.
Der er stor forskel på at være et levende livsvæsen og så at være en levende industriel genstand.
Det danske landbrug har mistet sin levende sjæl og har kun de kolde kontanter af landbruget tilbage at tænke på.
Det er sørgeligt, at det danske landbrug er nået så langt væk fra det levende, livgivende og livsbekræftende landbrugsliv, så selv dyrene er ved at miste deres levende sjæl.
Nu ved jeg godt, at der vil kunne komme en røst der vil sige: "Du (jeg) lever i et idyllisk Morten Kock sødsuppebillede af dansk landbrug".
Desværre nej, jeg ser ikke Morten Kocks sødsuppelandbrug, men derimod Ditte menneskebarns menneskefjendske landbrug, hvor fattigfolkene lige kunne klare dagen og vejen, mens er herrefolkene sad på deres godser og forlangte mere af fæstebonden end mennesker reelt kan holde til.
Men begge disse billeder af det danske landbrug, er yderlighederne og derfor er det reelle billede mere liggende et sted midt imellem og svømmende op og ned.
Landbruget var ikke den rene idyl, slet ikke for husmændene og den selvstændige landmand. Godsejerne kunne have det lidt lettere, fordi de havde folk til det grove, men ellers var det danske landbrug hårdt og slidsomt.
I dag er landbrugsbedriften også slidsomt, men langt fra lige så hårdt, for i dag har landmanden maskiner til det hårdeste arbejde.
Hvad angår økonomien, så skal landmanden næppe beklage sig, for det har aldrig været økonomisk på den grønne gren at være husmand eller selvstændig landmand, med undtagelse i lige netop den korte periode, hvori netop Morten Kock sødsuppebilledet af det danske landbrug, foregik. Nemlig i - 1950'erne og 60'erne.
Siden dengang er det gået ned af bakke for landbruget, med økonomien, fordi det fra 1972 og fremefter har levet af store EU tilskud og sikre mindstepriser.
Derudover er landbruget gået hen og blevet til en industri, fordi det som en industri giver et bedre økonomisk afkast og tilskud foruden.
Men det ville være bedre for både landbrugets dyrehold og ikke mindst den danske natur, at dyreenhederne mindskes og at landbruget igen bliver et landbrug, i stedet for at være en industri.
Det betinger blot, at man fra lovgivernes side, tager nogle andre forbehold over for landbruget, end dem man i dag udstikker.
Mindre dyreenheder pr. areal giver lavere skat inkl. grundskyld, afgifter m.v. og desuden mindre indkøb af kraftfoder fra udlandet.
Det vil give bedre økonomiske forhold for de danske landmænd.
De landmænd der har investeret i store standanlæg til industriel dyreproduktion, skal selvfølgelig gives en økonomisk goodwill, og derfor ikke lide under, at man fra lovgivernes side, skulle finde på at ændre landbrugspolitik.
Men sådan gå det næppe, for lovgiverne kan ikke se et levende, livgivende og livsbekræftende dansk landbrug for sig, kun en dansk landindustri med levende kødmaskiner og det vil man ikke ændre på.
Med garanti ikke med Venstres gode vilje.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
