/energi

Ahring-konkurrenter holder lav profil efter skidt ekspertvurdering

Den lave rangering i forhold til Birgitte Ahrings bioethanolprojekt BornBiofuel afføder dæmpede kommentarer fra både DTU Miljø og det Dong-ejede selskab Inbicon.

Af Birgitte Marfelt, fredag 06. feb 2009 kl. 14:53

Lang tids bitter strid om millionerne fra EUDP’s bioethanol-pulje munder ud i særdeles afdæmpede kommentarer fra DTU Miljø og Dong Energy, hvis ansøgninger har klaret sig dårligt i konkurrencen med Biogasols.

Det viser de eksterne evalueringer af ansøgningerne til EUDP-sekretariatet fra DTU Miljø, Inbicon og BornBioFuel, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

For mens de uafhængige eksperter har givet professor Birgitte Ahrings 2. generations bioethanolprojekt, BornBiofuel, flotte skudsmål og erklæret det meget støtteegnet, har ansøgningen fra DTU Miljø, set med de eksterne eksperters øjne, slet ikke kvalificeret sig til at få en krone af EUDP’s samlede midler.

I DTU Miljø siger direktør Mogens Henze:

»Vores forskere søger jo masser af projekter hele tiden, vi har omkring 100 forskningsprojekter kørende og får måske halvdelen af dem, vi søger. Vi har aldrig nogen sinde brokket os eller klaget over nogen evalueringer. Vi accepterer dem og så søger vi bare næste gang.«

Inbicon har ikke opgivet

Selv om udsigterne for det Dong-ejede selskab, Inbicon, der tidligere er blevet tildelt EUDP-millioner, heller ikke er lyse, efter at såvel den energimæssige som kommercielle vurdering af Inbicon’s projektansøgning får vurderingen: Støtteværdi med lav prioritet, så har Inbicon ikke opgivet ævred, siger Ulrik Frøhlke, der er pressemedarbejder i Dong Energy:

»Vi er spændt på, hvad EUDP bestyrelsens endelige afgørelse bliver, men det er klart, at vi ikke kan komme bort fra, at Inbicon evalueres til at være mindre støtteberettiget end f.eks. BornBioFuel.«

Endnu er Inbicon under udvikling med under 25 ansatte, men i Kalundborg er Inbicons anlæg ved at blive opført. Hvis Inbicon ender med ikke at få EUDP-midler denne gang, er Kalundborganlægget ikke sikret midler fra Dong Energi:

»Vi prøver at holde Inbicon adskilt fra Dong Energy. Selvfølgelig er der selskabstilhørsforhold, men Dongs forskellige satsninger, herunder Inbicon, skal kunne køre selv,« siger Ulrik Frøhlke.



09. feb 2009 kl 10:10

Børge Holm Christensen

Afslutningsrapport om Maxifuel anlægget

Med udgangspunkt i artiklen i Appl. Biochem. Biotechnol. (2008) 145:99-110 af Tania I Georgieva, Maria J Mikkelsen og Birgitte K. Ahring konstaterede jeg, at Biogasols thermofile bakterie til samtidig fermentering af C5 og C6 sukker under de givne lab. scale forhold:
1. ikke har kunnet producere ethanol uden tilsætning af natriumsulfid, men Biogasol henviser til, at det ikke er nødvendigt, når de arbejder i større skala.
2. ikke har kunnet nå op på mere end 2 vol% ethanol i den udgærede væske. Det forklares ved, at man under de givne forhold ikke kunne komme højt nok op i hydrolysatets indhold af C5 + C6 sukker. Problemet ville blive løst i pilot skala. Desuden påstår man, at en del af ethanolen er gået tabt ved fordampning fra gæringsvæsken på grund af den høje fermenterings temperatur. Også dette problem ville blive løst i pilot skala
3. ikke har kunnet nå op på en produktivitet (g ethanol produceret pr. time i 1 l reaktor), der kunne give det mindste håb om, at den thermofile bakterie kan bruges til industriel produktion af 2G bioethanol.

På denne baggrund var det med stor forventninger, at jeg gik i gang med at studere afslutnings rapporten for EFP projekt Maxi-Fuels: ”Afprøvning og videreudvikling i pilot skala af en fermenteringsplatform for maximal produktion af bioenergi (bioethanol, hydrogen og methan) fra biomasse restprodukter såsom halm”.

Maxi-Fuels pilotanlæg består af 5 separate trin:
1. Enzymatisk hydrolyse
2. C6 fermentering
3. C5 ”
4. Destillation
5. Biogasproces.
Det vil sige, at den helt centrale forbehandlingsproces ikke er inkluderet i Maxi-Fuel anlægget. Halmen forbehandles i en reaktor, som er bevilliget over en særskilt ansøgning (PSO-projekt), og bortset fra, at det nævnes, at der er tale om Wet Explosion processen, omtales forbehandlingsprocessen ikke i denne rapport. Den samlede investering var, så vidt jeg husker, ca. 25 mio. kr (uden EFP og PSO bevillingerne).

Enzymatisk hydrolyse og C6 fermentering

Den enzymatiske hydrolyse er helt traditionel med Celluclast og Novozymes 188. Fermenteringen beskrives i afsnittet om pilotanlæggets opbygning, som en to trins fermentering begyndende med en C6 fermentering med gær fulgt af en thermofil C5 fermentering med Thermoanaerobactor Mathranii.

I afsnittet: Forsøgsgennemførelse og resultater oplyses, at ” I C6 fermentering er ethanoludbyttet målt til 0,45 g EtOH/g glucose, og en produktivitet på
1,0 – 1,5 kg EtOH/m3 reaktor/t opnået gentagne gange ved en opholdstid på 27 timer i fermenteringstrinet”


10. feb 2009 kl 08:52

Børge Holm Christensen

Sidste afsnit manglede

Ved en fejl var det sidste afsnit ikke kommet med i ovenstående indlæg - det kommer her:

Der er ingen resultater fra den efterfølgende separate C5 fermentering. I stedet skriver man:
”Reaktoren er som regel tilført effluent direkte fra den enzymatiske hydrolyse for at
teste processens evne til at omsætte C5 og C6 sukre samtidig. I denne konfiguration er et
ethanoludbytte mellem 0,3 og 0,4 g-EtOH/g-sukker opnået ved et opholdstid af 87 timer.
Omdannelsen af sukrene var 7 g/l/d og 3,3 g/l/d for hhv. glukose og xylose, svarende til en
omsætning på 95-100 %.”
Ethanoludbytterne på 0,3-0,4 g EtOH/g sukker er lavere end det de finder for gær
(0,45 g EtOH/sukker). Produktiviteten for C6 er 7 g/l/d = 0,292 kg EtOH/ m3 reaktor/t, mens produktiviteten for C5 er 3,3 g/l/d = 0,138 kg EtOH/m3 reaktor/t Til sammenligning finder de en produktivitet ved C6 med gær på 1,5 kg EtOH/ m3 reaktor/t.

Det samlede udbytte af bioethanol ved C6+C5 fermentering opgives til 140,7 kg EtOH/t-halm, hvor Inbicon for mere end et år siden har opnået 148 kg EtOH/t-halm.

Afslutningsrapporten viser dermed, at BioGasols to trins fermenterings proces ikke kan bruges til industriel produktion af 2G-bioethanol, og bekræfter konklusionerne i DTU-Risø notatet, om at Birgitte Ahrings Thermoanaerobacter Mathranii er ubrugelig i industrielle sammenhænge.


10. feb 2009 kl 23:21

Mikkel Christensen

Re: Sidste afsnit manglede

Hold nu op, Børge!
Det er simpelthen for træls at høre på din evige galde over Biogasol. Hvad kan du måske selv præstere?

Tag det nu som en mand at du er gået bag om dansen.
Du har haft dit skud og åbenbart fandt man fra officiel side ikke dine kritikpunkter tilstrækkelige.

Gå ud og lav noget nyttigt i stedet for...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk