Vindmøller med enzymer skal omdanne CO2 til brændstof
Nyt svensk patent beskriver, hvordan vindmøller kan opsuge CO2 fra atmosfæren og omdanne gassen til flydende brændstof.
Vindmøller kan producere metanol eller andre flydende brændstoffer til brændselsceller. Der skal bruges elektricitet, som vindmøllen allerede producerer - og så skal møllevingerne smøres med enzymer, der trækker CO2 ud af den luft, som vingerne stryger igennem. (Foto: Morphic)
Læs også
-
Aalborg-professor: Vi kommer ikke uden om brændselsceller i elbiler
Læs mere om
Dokumentation
Det svenske ingeniørfirma Morphic Technology har opnået patent på en ny metode til at opsamle og udvinde CO2 direkte fra atmosfæren. Det sker ved at overfladebehandle vindmøllevinger med særlige enzymer - hvilket er den samme proces, som fjerner CO2 fra menneskers blod.
Metoden angiver tillige, hvordan den opsamlede CO2-gas kan oparbejdes til metanol. Det kræver blot vand og elektricitet.
Morphic har endnu ikke bygget nogen prototyper, som kan demonstrere, at princippet er praktisk anvendeligt i almindelig vindmølledrift. Men metoden virker i laboratoriet, skriver firmaet i en pressemeddelelse.
Det er firmaets andet patent med samme formål. Det første blev udtaget i 2004, og det nye patent er en mere raffineret udgave af samme princip. Morphic mener nu at have helt styr på, hvordan man trækker CO2-gassen ud af luften.
Derfor handler den fortsatte udvikling nu om at skabe et produkt, som på en økonomisk måde kan oparbejde gassen og gøre den brugbar.
»Der findes adskillige metoder. En af de store udfordringer i vores forsknings- og udviklingsarbejde er at finde en rentabel proces, som omdanner CO2 til flydende brændstof. Det arbejder vi på at analysere og optimere nu,« siger Martin Valfridsson i pressemeddelelsen og fortsætter:
»Opfindelsen kan med tiden blive et banebrydende produkt for os. Men der er naturligvis meget udviklingsarbejde foran os, og mange problemer, der skal løses. Men nu, hvor vi har sikret os vores patentrettigheder, kan vi endelig begynde at kontakte forskere og industrielle partnere, som kan hjælpe. CO2-fangst er nu kommet højt op på den internationale agenda, så vi tror, det bedste vil være at kommercialisere ideen gennem salg af licenser.«
Enzymet, som Morphic vil smøre på vindmøllers vinger, hedder carbonic anhydrase. Enzymet sætter fart i en proces, som omdanner CO2, vand og energi til bikarbonat og brint.
Membran indbygget i møllevingerne
Morphic's marketing director og product development manager, Kurt Dalberg, som i øvrigt er en af opfinderne, fortæller til Ingeniøren:
»Meningen er, at der skal være en membran indbygget i møllevingerne, som tillader CO2 at passere. Vingerne fra en 100 meter stor vindmølle kører igennem meget store luftmængder, så CO2-tilførslen bliver ikke en begrænsende faktor. Der skal bruges meget energi, men den produceres jo i vindmøllen. Inde i vingen skal bikarbonat og brint transporteres væk, og denne teknik skal først udvikles, så der forestår et stort udviklingsarbejde, som vi nu søger partnere til.«
Han fortæller, at beregninger viser, at med 1 MW kan der produceres cirka 120 kilogram methanol per døgn.
Firmaets øvrige ekspertise ligger på udvikling og produktion af brændselsceller og vindmølleteknologi.
Morphic blev i 2008 Sveriges hurtigst voksende firma, og ifølge Deloitte Technology Fast 500 EMEA var Morphic samme år nummer fire på listen over verdens hurtigst voksende firmaer.
