/elektronik

Kvinder kommer uden forspil

Undersøgelse af 2.360 kvinder anfægter sejlivet myte om kvinders orgasme.

Af Jesper Gormsen, lørdag 07. feb 2009 kl. 11:00

Kvinder kommer uden forspil. Og gør de ikke, så skyldes det ikke det manglende forspil. Det fremgår af samtaler med 2.360 kvinder i forskellige aldre foretaget af forskere fra University of the West of Scotland og Univerzita Karlova i Prag.

Kvinderne blev bedt om at svare på en række spørgsmål omkring deres seksuelle erfaringer, herunder petting, samleje og sidst men ikke mindst orgasme. De blev også bedt om at anslå, hvor lang tid forspil og samleje normalt varer. På basis af disse oplysninger fandt forskerne blandt andet frem til, at et europæisk gennemsnitsforspil varer 15,4 minutter og at det efterfølgende såkaldte samleje i gennemsnit varer 16,2 minutter.

En anelse mere interessant er det imidlertid, at kvinders sandsynlighed for at opleve vaginal orgasme under samleje åbenbart ikke afhænger af de indledende kærtegn. Tværtimod viser resultaterne, at sandsynligheden for, at kvinden når klimaks er ligefrem proportionel med samlejets længde.

Gå lige til sagen
Dermed leverer den tjekkisk-britiske undersøgelse en bredside mod en af de mest fasttømrede forestillinger om kvinders seksualitet, nemlig at forspillet er den sikreste vej til kvindelig orgasme. Ifølge undersøgelsen kan man ligeså godt gå direkte til sagen.

Det er imidlertid ingen garanti for orgasme. Tidligere på året publicerede en af sexologerne bag undersøgelsen, Stuart Brody, en artikel, der viser, at man på en kvindes gang kan afgøre om hun er i stand til at opleve vaginal orgasme. Kvinder, der er det, tager antageligt længere skridt og bevæger bækkenet mere. Den skotske forsker mener, at muskelspændinger omkring bækkenet måske både kan blokere for en afslappet vuggende gang og for vaginale orgasmer.

Italiensk forskning peger derimod på, at evnen til at opleve denne type orgasme afhænger af, hvor tykt vævet mellem skede og urinrør er og altså ikke af spændinger, fortrængninger eller forspil.



07. feb 2009 kl 23:13

Hans Henrik Hansen

Relevans?


Som 'overingeniør Petersen' andetsteds er inde på, kan man undre sig (lidt) over, hvad denne artikel egentligt 'laver' i et debatforum for ingeniører!?

(Men det fremgår da iøvrigt af henvisningerne under artiklen, at sex åbenbart ER et væsentligt emne her i spalterne (no pun intended!))


08. feb 2009 kl 01:16

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Relevans?


Som 'overingeniør Petersen' andetsteds er inde på, kan man undre sig (lidt) over, hvad denne artikel egentligt 'laver' i et debatforum for ingeniører!?

Det drejer sig om en interessant konstruktion som måske er forsknings næssigt forsømt.


08. feb 2009 kl 02:04

Michel Berggren

Re: Relevans?

Det er sgu da seriøst meget relevant - det betyder jo at kvinder uden frygt for manglende tilfredstillelse kan gifte sig med ingeniører !!!

M

PS. Selv ingeniører opdager på et tidspunkt at sex ikke er så tosset endda ;)


08. feb 2009 kl 11:40

avatar

Overingeniør Petersen

Ingen grund til bekymring

Med min bemærkning om denne interessante historie andetsteds - http://ing.dk/artikel/95521 - ville jeg såmænd kun understrege, at intet menneskeligt bør være os fremmed – heller ikke beskatning af husejernes kapitalgevinster!

Nu bestemmer redaktionen (og bloggerne) for det meste, hvad vi får mulighed for at interessere os for her på stedet – de historier, der ikkke skrives, kan vi ikke tage stilling til. Men ser man på top-ti listen over de mest læste artikler inden for kategorien 'forskning' i boksen ude til højre, tyder meget heldigvis på, at emner med relation til sexlivet er kommet for at blive.

Vi behøver således næppe bekymre os for, at ingeniørerne skal overse muligheden for at reproducerer sig selv, og ingeniørmanglen må derfor have andre årsager.
Vh.
Petersen, overingeniør


08. feb 2009 kl 11:49

Hans Henrik Hansen

Re: Ingen grund til bekymring


...og ingeniørmanglen må derfor have andre årsager

- men det ville da være skade, om artikler som ovenstående gjorde mangelen værre, fx. ved at lokke godtroende ingeniører til at slå sig ned i Polen og Skotland! :))


08. feb 2009 kl 11:58

Jens Arne Hansen

Re: Relevans?


Det må da være relevant at kunne se lean-filosofien anvendt på nye områder, og der er vist masser af materiale på nettet hvor kommende lean-eksperter kan øve sig med stopuret.

I vanskelige tider er det særlig vigtigt at man ikke spilder tiden unødigt så det er relevant at et fagblad som Ingeniøren tager emnet op!

Ihvertfald lige så relevant som det er at sikre sig at naboen betaler nok i skat, at han ikke stopper med at arbejde i utide, og at han har den rette tro så han fjerter (et ton) mindre.


08. feb 2009 kl 12:15

Rolf Rasmussen

Teknikkens grænseland


På basis af disse oplysninger fandt forskerne blandt andet frem til, at et europæisk gennemsnitsforspil varer 15,4 minutter og at det efterfølgende såkaldte samleje i gennemsnit varer 16,2 minutter.

Vinklingen lader formode, at forskerne i "Kvinde, kend din krop"-disciplinen er ude på en rationaliseringsgevinst. Det bør derfor bemærkes, at der stadig er et godt stykke ned til feminologernes "måske 9 minutter".

http://www.rolf-r.dk/artikels/....jpg


08. feb 2009 kl 13:46

avatar

Knud Nielsen

Re: Re: Ingen grund til bekymring

fx. ved at lokke godtroende ingeniører til at slå sig ned i Polen

Et sidespring på vej til Tjekkiet? Eller en naturlig genvej:)


08. feb 2009 kl 14:55

kasper kunne

Re: Re: Re: Ingen grund til bekymring

Ja det er ikke hver dag man ser sådan en artikel her.
troede lige eb, havde links her. Men jeg må sige man kan ikke la være med at læse den, når der ligger et billede af en lækker dame..griner..


08. feb 2009 kl 15:05

avatar

Knud Nielsen

TV

Halvtimes TV programmer er Ut!


08. feb 2009 kl 16:01

avatar

Jesper Ørsted

Mount Venus

Er det mon en ingeniøropgave at bestige Venusbjerget ?


08. feb 2009 kl 16:59

laila kjærgaard

Ha ha ha ha....

Kan slet ikke holde med at grine. Ja, jeg undrede mig lidt over hvad denne artikel lavede herinde, men det var sku interessant læsning. Min erfaring med sådanne artikler stammer ellers fra diverse dameblade, men denne her er da virkelig interessant. Det sjove ved den er især sprogbruget, det er så tydeligt den er skrevet af mænd. Men lad nu være med at sende den til Alt for Damerne - der vil lyde et ramaskrig...


08. feb 2009 kl 19:39

Rolf Rasmussen

Re: Ha ha ha ha....

Det sjove ved den er især sprogbruget, det er så tydeligt den er skrevet af mænd.

Sandt nok. Dameblade foretager lignende undersøgelser, men rapporterne formuleres sædvanligvis i mere bramfri vendinger.
http://www.rolf-r.dk/artikels/....jpg
Der synes derfor at mangle en forskningsgren, der forsker i årsagen hertil.


08. feb 2009 kl 21:52

Preben Rose

Re: Re: Ha ha ha ha....

Kvinder kommer uden forspil. Og gør de ikke, så skyldes det ikke det manglende forspil.

Giver vendingen:"Selv dårlig sex, er ikke så ringe endda!" mening.


08. feb 2009 kl 23:27

Rolf Rasmussen

Re: Re: Re: Ha ha ha ha....

Det er sandsynligvis nedenstående sætning, man skal hæfte sig ved:

Tværtimod viser resultaterne, at sandsynligheden for, at kvinden når klimaks er ligefrem proportionel med samlejets længde.

Det samme gælder jo for mænd.


09. feb 2009 kl 14:32

laila kjærgaard

Re: Re: Re: Re: Ha ha ha ha....

Ha ha. Godt set der. Ja, det samme gælder for mænd, problematikken ligger i at manden jo ofte når klimaks før kvinden og dermed slutter festen. Og at der igennem rigtig mange år, har været den opfattelse fra kvinders side, at det er mandens ansvar at sørge for en "happy ending" for begge parter...



09. feb 2009 kl 15:55

Preben Rose

Re: Re: Re: Re: Re: Ha ha ha ha....



Tværtimod viser resultaterne, at sandsynligheden for, at kvinden når klimaks er ligefrem proportionel med samlejets længde.


Det samme gælder jo for mænd.

Ha ha. Godt set der. Ja, det samme gælder for mænd, problematikken ligger i at manden jo ofte når klimaks før kvinden og dermed slutter festen. Og at der igennem rigtig mange år, har været den opfattelse fra kvinders side, at det er mandens ansvar at sørge for en "happy ending" for begge parter...

Nu er vi vist ovre i personlige erfaringer - i det mindste er det ikke noget, artiklen beskriver!

En vis øvre grænse for samlejets længde - afsluttet med orgasme - må man vel forvente - altså mere en asymptotisk end en ligefrem proportional relation.

Et spørgsmål om undersøgelsen reelt ikke hører mere hjemme i et dameblad.



09. feb 2009 kl 16:38

Rolf Rasmussen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ha ha ha ha....


altså mere en asymptotisk end en ligefrem proportional relation.

Resultatet kan da tolkes derhen, at forspillet kun har til formål, at få parterne til fortsætte ud ad tangenten.


09. feb 2009 kl 20:36

laila kjærgaard

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ha ha ha ha....

Nej, kære Preben, vi er ikke ovre i "personlige erfaringer", der er noget du helt har misforstået der. Men prøv og læs nogle andre artikler om emnet, der er vist megen viden for dig at hente på området. Og om undersøgelsen hører hjemme her.. Tja, du kan jo bare lade være med at læse det der ikke interesserer dig.


09. feb 2009 kl 21:44

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ha ha ha ha....


En vis øvre grænse for samlejets længde - afsluttet med orgasme - må man vel forvente - altså mere en asymptotisk end en ligefrem proportional relation.

det syntes som om at Heaviside til tider ville være an bedre beskrivende funktion.

R

(ovenstående er ren teoretisering, og på ingen måde baseret på "hands on" erfaringer)


10. feb 2009 kl 02:47

Preben Rose

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ha ha ha ha....

Kære Laila,

Du hidser dig helt unødvendigt op ;o)

Tja, du kan jo bare lade være med at læse det der ikke interesserer dig

Jeg interesserer mig skam for al ny viden, specielt når den berører støsteparten af jordens befolkning.
Jeg læser lige artiklen igen, for at se om jeg har overset nogen nyheder.

Mange tak for dit svar,

mvh
Preben

P.S. Bemærk at jeg svarer på et indlæg med overskriften: Ha ha ha ha....


10. feb 2009 kl 09:50

Rolf Rasmussen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Ha ha ha ha....

Jeg interesserer mig skam for al ny viden, specielt når den berører støsteparten af jordens befolkning.

Det gør ligestillingsministre også. I denne forbindelse er det måske være at hæfte sig ved, at der findes ligestillingsministre, som er af den opfattelse, at reproduktionsprocessen kan faseopdeles. Først kommer en fase, hvor egoet boostes,
http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm
dernæst en fase med henholdsvis servicering og præstationer.
http://www.rolf-r.dk/artikels/....jpg


11. feb 2009 kl 09:16

Kim Sahl

Tidsskrift for læger

Det er vel rimeligt at ovenstående tidsskrift, nu også medtager ingeniøremner.


11. feb 2009 kl 10:46

Rolf Rasmussen


11. feb 2009 kl 15:03

Kim Sahl

Fagidiot

Rolf. Nå ja, nu tænkte jeg ikke på de apparat-tekniske emner, men på denne debat om social-psysiske emner.
Ingeniør-emner er en meget bred vifte af sager, lige fra teoretisk fysik og til og med - eller uden, dette debatoplæg. Kun når vi bevæger os ind på dybt specialiserede emner, må ingeniøren stå af. Til gengæld har han en bred viden, og kan snakke med om mange ting - jeg har ikke hørt betegnelsen fagidiot om ingeniører.


11. feb 2009 kl 15:29

Rolf Rasmussen

Re: Fagidiot

Til gengæld har han en bred viden, og kan snakke med om mange ting - jeg har ikke hørt betegnelsen fagidiot om ingeniører.

Så er det nok ikke, det han siger, men måden, han siger det på.
http://ing.dk/artikel/83576-gr...1349


11. feb 2009 kl 16:06

Bror Christensen

Æbler og pærer?

Det er da helt fint at behandle et sådan emne i et fagblad som Ingeniøren. Derimod for artiklen et lidt ’ugebladsagtigt’ præg, da den er temmelig uvidenskabelig. Mig bekendt skelnes der mellem ’virginal orgasme’ og ’klitorisorgasme’, hvor førstnævnte opnås ved simulering af G-punktet, og sidstnævnte ved stimulering af - ja gæt en gang - klitoris. Det kan da ikke undre nogen, at chancerne for virginal orgasme ikke afhænger af længden af forspil, da den slags orgasme forudsætte penetration. Derimod stiger sandsynligheden for klitorisorgasme betydeligt ved forspil.. selvfølgelig afhængig af forspillets karakter.


11. feb 2009 kl 16:22

Rolf Rasmussen

Re: Æbler og pærer?

Det kan da ikke undre nogen, at chancerne for vaginal orgasme ikke afhænger af længden af forspil, da den slags orgasme forudsætter penetration.

Ikke desto mindre er undersøgelsen foranlediget af en sejlivet myte, som forskerne kender til.
http://jp.dk/udland/europa/art....ece



12. feb 2009 kl 13:47

Rolf Rasmussen

Mere om sprogbruget

Det sjove ved den er især sprogbruget, det er så tydeligt den er skrevet af mænd.

Undersøgelsen blev nylig refereret i radioen af en kvindelig journalist. Hun mente, at forskerne konkluderede, at mænd bare skulle gå til makronerne.
Men udover kvinder, der betjener sig af konditorfagets sprogbrug, kender man også til kvinder, der henter deres fra gartnerfaget:
http://www.rolf-r.dk/artikels/....JPG


12. feb 2009 kl 14:11

Bent Andersen

Re: Mere om sprogbruget

"They come and they go, and always too soon." fra Blazing Saddles...


13. feb 2009 kl 19:31

laila kjærgaard

Re: Æbler og pærer?

Mig bekendt skelnes der mellem ’virginal orgasme’ og ’klitorisorgasme’, hvor førstnævnte opnås ved simulering af G-punktet, og sidstnævnte ved stimulering af - ja gæt en gang - klitoris.

Det er faktisk ikke korrekt. Nyere forskning viser at dette ikke er tilfældet. Det er ganske korrekt at vaginal orgasme kan opnåes (af nogle) ved stimulering (ikke simulering :-)) af G-punktet. Lettere (og hurtigere) er det ofte at opnå såkaldt orgasme ved stimulering af klitoris. Men faktisk er det 2 sider af samme sag. G-punktet er nemlig en direkte udløber af klitoris. Så spørgsmålet er simpelthen bare hvor lang tid og hvor mange akrobatiske øvelser man gider at bruge på at opnå klimaks ;-)


14. feb 2009 kl 09:22

Rolf Rasmussen

Re: Re: Æbler og pærer?

Så spørgsmålet er simpelthen bare hvor lang tid og hvor mange akrobatiske øvelser man gider at bruge på at opnå klimaks ;-)

Men kortlægningen af vulvas og vaginas geografi og anatomi afklarer vel ikke spørgsmålet om forspillet er nødvendigt eller ej.
http://www.rolf-r.dk/artikels/....gif


14. feb 2009 kl 16:51

laila kjærgaard

Re: Re: Re: Æbler og pærer?

[quote Men kortlægningen af vulvas og vaginas geografi og anatomi afklarer vel ikke spørgsmålet om forspillet er nødvendigt eller ej.
Det resultat undersøgelserne når frem til - at forspillet ikke øger chancerne for at opnå klimaks, tror jeg er meget individuelt. Der spiller flere faktorer ind omkring dette, bl.a. alder, erfaring og tilstrækkelig viden. Det fremhæves i artiklen, at chancerne for klimaks stiger med samlejets længde, hvilket lyder meget sandsynlig, for som du påpeger - det samme gælder for mænd. Om man kan tage resultaterne af undersøgelsen for gode varer ved jeg ikke, det afhænger bl.a. af kvaliteten af spørgeskemaet og hvilken måde der er spurgt på. Derimod synes jeg den skotske "forskning" omkring spændinger i underlivet, samt den italienske lyder meget realistiske og underbygger den forskning der tidligere er lavet.


14. feb 2009 kl 23:22

Rolf Rasmussen

Re: Re: Re: Re: Æbler og pærer?

Derimod synes jeg den skotske "forskning" omkring spændinger i underlivet, samt den italienske lyder meget realistiske og underbygger den forskning der tidligere er lavet.

Udover det realistiske kan der også tænkes et risikabelt element. Forskerne bør være påpasselige med ikke at "tænde" i utide. Mit gæt er, at det er her sprogbruget kommer ind i billedet.
http://www.rolf-r.dk/artikels/....jpg


14. maj 2009 kl 00:47

Ann Nielsen

Kære Mænd !

Har I da stadig ikke fattet nogenting... Vi kvinder vil da ikke bare være et instrument for mænds tilfredsstillelse... Giv os opmærksomhed ... osse når der ikke er ild i underlivet... Det er nærværet og jeres daglige opmærksomhed der sætter gang i det hele... Vi knokler osse og har brug for omsorg og empati... 15 min forspil... og 16 min. egentlig leg ??? Det batter da ingenting... Og hvis resten heller ikke er der.... Come on !!! Er det virkelig SÅ svært... Opfør Jer som gentlemænd og behandl os som prinsesser.... Så skal I bare se løjer hvad vi kan og vil... YEAH...


14. maj 2009 kl 04:05

Carsten Scherrebeck Møller

Re: Kære Mænd !

Har I da stadig ikke fattet nogenting...

Vel, jeg troede at orgasme havde noget at gøre med magt, penge, prestige, en mands tryghed og en kvindes behov for sådant, samt en smule brutalitet ...

Uanset min forvirring, emnet er i allerhøjeste grad relevant for især ingeniører. Et eller andet er galt med ingeniørers viden om emnet, fordi de konsekvent i Danmark kan finde på at designe dørlåse som bittesmå penis af stål med en ganske lille sprække i, og som alt sammen rager udad på døren endda i etager ad gangen med den lille sprække alleryderst. Kun med allerstørste ro i hænder, kan et menneske ramme tilstrækkeligt præcist med en nøgle til at opnå at kunne indføre den, som betyder af mange mennesker slet ikke evner at låse sig ind ad en dør. Hvis ingeniører havde vidst en anelse om kvindens anatomi, ville de vide at designe låse som kvinders velkomst, helt umuligt for en hånd med nøgle at ramme ved siden af. Jeg har set sådanne låse, men kun i sydlige lande. Og altså bør nordiske ingeniørstuderende måske have seksualundervisning i deres pensum, eller rejse noget mere. Det er ufatteligt ringe viden, som nogle mennesker har, og som uden at vide det, laver fuldstændig forkerte produkter.


14. maj 2009 kl 12:17

Søren Lund

Yderst relevent!

Emnet er da yderst relevant for et ingeniørtidsskrift!

Kvindens orgasme er med garanti det emne i verden flest ingeniører har forsket mest i, og blevet mindst kloge på!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.