Tænker du på din gamle lektor fra ingeniørskolen, når du løser en opgave? Læner du dig op ad normer og standarder for god opgaveløsning, som din arbejdsplads har defineret dem? Eller tænker du først og fremmest på, at den her opgave kan være med til at sikre et bedre liv for andre?

Tag det bare roligt, du behøver ikke at have svar på rede hånd. For selv om du sikkert bruger en af de tre ovennævnte "målestokke" som udgangspunkt for den måde, du arbejder på, er det formentlig ikke noget, du er bevidst om.

Det konkluderer Anders Buch efter at have interviewet medarbejdere på fem videnarbejdspladser, herunder to rådgivende ingeniørvirksomheder, i forbindelse med forskningsprojektet "Viden og stress - mellem begejstring og belastning".

Ubevidst vurderer videnmedarbejdere deres egen indsats i forhold til tre forskellige målestokke, eller forståelsesrammer: "Professionen", "Bureaukratiet" og "Den større Sag" (Læs mere i faktaboksen nedenfor).

»Ingeniører og andre akademikere lever med en konstant usikkerhed. Der er aldrig kun én rigtig måde at løse en opgave på, og det kan være en stor belastning at vide, at man også kunne have valgt at gå en helt anden eller tredje vej. Det er ubehagsvækkende og angstfyldt. Derfor har de brug for en målestok, som kan legitimere de valg, de træffer, som for eksempel: "Jeg gjorde det her, fordi det er fagligt rigtigt" eller "Jeg fulgte arbejdspladsens procedurer",« siger Anders Buch.

Ifølge den klassiske definition på stress burde ingeniører ellers aldrig føle sig pressede: De har masser af fleksibilitet og faglige udfordringer, ligesom de har indflydelse på både arbejdstilrettelæggelse og opgaveløsning. Alt sammen noget som pr. definition modvirker stress.

Når mange ingeniører alligevel føler, at deres arbejde er belastende, skyldes det ifølge Anders Buch den usikkerhed, der er en del af videnarbejdets DNA.

Derfor er det egentlig fuldstændig misvisende at kalde ingeniører og andre akademikere for "videnmedarbejdere". Ganske vist baserer de deres arbejde på velfunderet viden fra et langt studium, og på den erfaring, som de tilegner sig gennem arbejdet. Men arbejdsdagen er ofte præget af tvivl og usikkerhed om, hvordan de skal løse deres opgaver.

»Det ville i virkeligheden give meget mere mening, hvis vi kaldte ingeniører for uvidenhedsarbejdere,« provokerer Anders Buch.

De tre forståelsesrammer er en måde at håndtere usikkerheden på, fordi det kan fortælle den enkelte, om han eller hun er på rette vej. Hver af dem har fordele og ulemper, afhængig af de sammenhænge den enkelte ingeniør ellers indgår i. Ofte vil den samme ingeniør benytte sig af alle tre forståelsesrammer – enten i kombination eller hver for sig. Det afhænger alt sammen af situationen.

Anders Buch håber, at ingeniører kan bruge viden om de tre forståelsesrammer til at reflektere over, hvad de forholder sig til, fordi den måde de ser sig selv og deres arbejde på, afgør, hvad der henholdsvis begejstrer og belaster dem i deres arbejde.

På den måde kan det være med til at mindske belastningen i videnarbejde, fordi ingeniører og andre videnmedarbejdere mere bevidst og i fællesskab vil forholde sig til den måde, de griber arbejdet an på:

»Det kan hjælpe dem til at forstå, at det giver stress at tage 100 procent afsæt i sin faglighed, når virksomhedens standard og normer dikterer en 80 procents løsning. En øget bevidsthed om, hvad der driver én selv, og om de forventninger ens leder, kollegerne og kunderne har, er en forudsætning for at få skabt et arbejdsmiljø, der ikke belaster.«

Professionen:"Sådan løser en dygtig ingeniør den her opgave"
Du tager udgangspunkt i ingeniørfaget og løser opgaver ud fra de normer, du har taget med fra din uddannelse. Det belaster og frustrerer dig at gå på kompromis med fagligheden, hvis du bliver tvunget til at løse opgaver på en måde, der ikke lever op til læreanstaltens/fagets standarder.

Bureaukratiet:"Sådan forventer min chef, at jeg løser opgaven"
Du tager udgangspunkt i standarder, normer og procedurer, der er blåstemplet af din arbejdsplads. Det reducerer belastningen, hvis opgaven er meget kompleks, men giver også problemer, hvis du for eksempel føler sig presset af firmaets tidsregisteringssystem.

Den større Sag:"Den her bro har jeg været med til at bygge"
Du tager udgangspunkt i, at dit arbejde gør en forskel, fordi du løser væsentlige samfundsopgaver og bidrager med konkrete løsninger, som andre har glæde af. Du er stolt over at tjene en større sag. Det kan dog også virke belastende, hvis du for eksempel er tændt af et miljøprojekt, og din arbejdsplads skifter forretningsstrategi og i stedet kaster sig over projekter, som du ikke kan stå inde for.