Snart skal alle fire danske teleoperatører have adgang til det såkaldte GSM 900-frekvensbånd, selvom det kun er tre af dem, der har det i dag. Det kræver EU, og det kan komme til at gøre meget ondt på dele af den danske teleindustri.

Hvordan fordelingen af 900-båndet skal ske, er endnu ikke besluttet af videnskabsminister Helge Sander (V), men ifølge teleanalytiker og direktør i Netplan, Torben Rune, kan man i hvert fald ikke bare ty til den typiske måde at udarbejde telereguleringen på i Danmark.

»Der har været tradition for, at industrien selv kommer frem til en løsning, som så vedtages ved lov. Men det kan teleindustrien få meget svært ved i denne situation, fordi parterne har helt modstridende interesser,« siger Torben Rune.

Det er en ændring af et EU-direktiv, der betyder, at 900-båndet ikke længere kun skal benyttes til GSM-teknologier som hidtil. Frekvensbåndet skal gøres teknologineutralt, så det også bliver muligt at bruge UMTS- og andre teknologier på dette frekvensbånd, og teleoperatørerne skal have lige adgang til at gøre det.

Det betyder med andre ord, at frekvensbåndene skal omfordeles.

Det er kun teleoperatørerne Telia, TDC og Sonofon, der har adgang til 900-båndet. Den fjerde teleoperatør, 3, har baseret sin forretning på UMTS-teknologi, der bruges i et helt andet frekvensbånd, 2,1 GHz-båndet.

Telia sidder med den største del (14,8 MHz) af 900-båndet, mens TDC og Sonofon hver sidder med 8,8 MHz. Teleselskaberne skal hver bruge minimum 5 MHz til UMTS-teknologi og 3 til 6 MHz til deres GSM-teknologi, alt efter hvor effektive de er til at bruge frekvenserne.

For at regnskabet skal gå op, bliver det altså Telia, der sandsynligvis skal afgive frekvensbånd til sine konkurrenter, når 900-båndet skal fordeles. Resultatet kan dog påvirkes af den kommende auktion af såkaldte LTE-licenser, der har indflydelse på, hvor afhængige de enkelte teleoperatører er af 900-båndet.

Og så kan den traditionelle måde at lave teleregulering på nok ikke bruges.

»Telia vil være interesseret i at få flest mulig penge for sine GSM 900-licenser ved at sælge dem, mens de andre teleoperatører vil være interesseret i at få dem gratis, hvilket kan blive konsekvensen af en lov, hvor staten tvangsfordeler 900-båndet til alle,« siger Torben Rune.

Ifølge administrerende direktør i Telia, Jesper Brøckner, er man glad for den teknologineutralitet, man vil få på 900-båndet. Der er imidlertid et stort men.

»Det er urimeligt, hvis vi med en lov bliver tvunget til gratis at afgive frekvensbånd til vore konkurrenter. Frekvensbånd som vi selv har købt og kvalificeret os til, og som vi har investeret milliarder i teknologi på siden,« siger Jesper Brøckner.

»Derfor må det være rimeligt, at vi får mulighed for at sælge disse licenser, som vi jo selv har købt,« siger Jesper Brøckner, der endnu ikke kan sætte pris på licenserne.

»Vi er blandt de 100 største virksomheder i Danmark, og vores lyst til at investere og skabe arbejdspladser her i landet vil blive kølnet meget, hvis licenserne tvangsfordeles. Vi har langt fra fået forrentet de investeringer, vi har gjort på disse frekvensbånd endnu,« siger Jesper Brøckner.

At licensejere vil have et godt kort på hånden, er der ingen tvivl om, siger telekonsulent og direktør i Strand Consult, John Strand.

»Fremtiden bliver trådløs, og der er ingen tvivl om, at værdien af disse frekvenser kun vil stige, fordi de bliver vigtigere og vigtigere. Derfor kan vi forvente os et større slagsmål mellem teleselskaberne om dette,« siger John Strand.

Sideløbende med diskussionen om, hvordan frekvenserne skal fordeles, er der fuld gang i det lovforberedende arbejde til den nye telelov, der skal træde i kraft 1. januar 2010, som netop åbner op for at handle med licenser.

Og måske netop derfor er Telias konkurrenter fåmælte i øjeblikket.

Direktør for TDC Mobil Norden, Jesper Theill-Eriksen, kalder EU-direktivet "interessant for TDC og mobilmarkedet i det hele taget".

Kommunikationschef i 3, Stine Green Paulsen, siger, at man afventer, hvordan de danske myndigheder vil sikre, at der ikke sker en skævvridning af konkurrencen.

Sonofons regulatoriske chef, Nicholai Pfeiffer, er mere klar i mælet.

»Vi ønsker først og fremmest en hurtig og smidig proces, men vi får ikke hurtigere adgang til 900-båndet ved at vente på den kommende telelov, så vi kan handle licenser med for eksempel Telia,« siger Nicholai Pfeiffer.