"Du kan jo bore et hul igennem væggen, hvis det bliver for meget derinde." Omtrent sådan lød det humoristiske – men uden tvivl velmente – råd fra en mandlig kollega, da jeg for et par måneder siden rykkede fra nærværende avis’ Supply Tech-sektion og ind på Karrieresektionen.

For selv om der kun er en tynd mur imellem de to redaktioner, røg jeg fra den ene virkelighed til den anden – fra avisens ‘latinostue’, næsten udelukkende befolket af mænd, til avisens hønsegård, hvor jeg – oh skræk og rædsel! – nu er eneste beboer med et Y-kromoson i generne og ingen håndtaske under skrivebordet. Og tilmed den eneste, der er under 30 år og ugift.

Med andre ord gik jeg fra halvlummer mandehørm og hylende alfahanner til tedrikning og omsorgsfulde "høner" (i ordets bedste betydning). Så det var ikke så sært, at min kollega mente, at jeg måske fik brug for en lille livline til verden udenfor.

Men lad mig være ærlig: Det har været så som så med mine maskuline hanegal herinde i de forgangne måneder. Og jeg har bestemt ikke videreført latinostuens stolte traditioner for god værkstedshumor særlig godt. Jeg må i stedet lidt halvflovt erkende, at jeg faktisk har taget hønsegårdens kaglen og klukken til mig i ubehagelig stor grad.

Talrige er de eftermiddage, hvor jeg har taget mig selv i at sidde og sippe Roibus-te og dele mit medbragte marcipankonfekt – sidste levn fra julen 2008 – med mine kvindelige kolleger. Alt imens vi diskuterer seneste afsnit af "Livvagterne". Ikke specielt maskulint, vel?

Men har det nu været så skidt igen? Nej, egentlig ikke. For skal vi ikke bare være ærlige og indrømme, at vi mænd faktisk trives ganske fint med at være omgivet af kvinder på arbejdspladsen? Jeg gør i hvert fald. Her i hønsegården skiftes man til at hente nye forsyninger af te til hinanden – uden at det først højlydt skal diskuteres, hvis tur det er. Det må da kaldes samarbejde, som vi mænd kan lære lidt af.

Og lur mig, om ikke kvinder også godt kan sætte pris på lidt maskulin påvirkning en gang imellem? For eksempel til at skære igennem, når valget af te skal besluttes – her går det trods alt lidt hurtigere med beslutningsprocessen hos alfahannerne.

PS: Jeg har endnu ikke fået boret noget hul. Men jeg har et bor liggende i skuffen – bare for en sikkerheds skyld.