blogs kategori-billede

Videnskaben søger Gud

Af Klaus Seiersen,  onsdag 04. feb 2009 kl. 20:27

Det er Darwin-år, og det har jeg selvfølgelig nævnt et par gange her på bloggen. Nævner man Darwin, kommer man nemt ind på modstanden mod Darwin, kreationisme og Intelligent Design-religion. Og nemt glider diskussionen så over i Gud kontra videnskab.

Naturvidenskaben arbejder rent faktisk med at finde ud af, hvordan idéer om guder opstår i stort set alle kendte kulturer, og hvorfor det ser ud til at ske meget nemt og hurtigt. Og det skriver New Scientist faktisk om i dag i denne glimrende artikel.

Artiklens budskab er, at menneskehjernen ser ud til at have udviklet sig (gennem Evolutionen!) til at have utrolig nemt ved at opfinde guder:

"Our brains effortlessly conjure up an imaginary world of spirits, gods and monsters, and the more insecure we feel, the harder it is to resist the pull of this supernatural world. It seems that our minds are finely tuned to believe in gods."

Af samme grund antydes det i artiklen, at religion er kommet for at blive, og at Danmarks ateister har en meget hård kamp foran sig:

"...god isn't going away, and that atheism will always be a hard sell. Religious belief is the "path of least resistance", says Boyer, while disbelief requires effort."

Præcis hvordan evolutionen har udviklet netop denne evne er stadig til debat, men der er flere interessante teorier om det.



04. feb 2009 kl 21:44

Anders Faust

Uvidenskabelig artikel

Som hovedregel, bør man altid definere de begreber man bruger i en videnskabelig artikel.
Forfatteren til artiklen, giver ingen definition på begrebet "Gud".


04. feb 2009 kl 22:15

Mads Sørensen

Har man sagt "the God gene"...

..må man også sige John Cleese og hans lille foredrag om netop dette emne
http://www.youtube.com/watch?v...jwXo


04. feb 2009 kl 22:47

Magnus Jørgensen

Religion og videnskab

Siger det ikke sig selv?

Det må have været en overlevelses betingelse at blive religiøs. Den må have været så vigtig at den idag dominerer det meste af menneskeracen...


05. feb 2009 kl 00:00

avatar

Peder Wirstad

Modsætninger?


'Videnskaben' burde for længe siden have gennemgået et fundamentalt kursus (et nyt filosofikum?), hvor motoet igen og igen skulle lyde:
Giv videnskaben, hvad der er videnskabens og helheden ('gud'), hvad der er helhedens.

'Videnskaben' - eller enkelte videnskabsmænd - misforstår igen og igen, hvad videnskab er, og tror, den kan give en forklaring på helheden.

Se mit indlæg i den forrige blog:
http://ing.dk/artikel/95208-hv...6134

Behovet for 'overnaturlige' forklaringer på synlige og følte fænomener ligger i vor bevidsthed og vort sprog. - Som det så tydeligt demonstreres af mange børns imaginære ven, så er vi afhængig af at danne os et billede af vor verden, længe før vi forstår den - og vor undren er afhængig af en indre dialog. Hvis 'jesus' findes, kan det blive ham, hvis ikke, så opfinder man en imaginær person, der tør høre på ens dybeste tanker uden at afvise dem.

Den første dansker, der for alvor kæmpede med konflikten mellem rationaliteten (videnskaben) og følelsen (religion, det overnaturlige osv.) var Søren Kirkegård, og han formulerede konflikten:
Livet leves forlæns, men det forstås baglæns.

Mennesket er - som andre dyr - styret af følelser. I Tillæg har det evnen til at forestille sig - at abstrahere - og dermed også at tænke rationelt.
'Videnskaben' har en uheldig tendens til at ville gøre mennesket til ratio "i sit billede", men rationaliteten er bare et (meget værdifuldt) 'redskab'.

Det er forståeligt, at 'videnskaben' forgriber sig på menneskets irrationalitet.
De store monoteistiske religioner har lagt forklaringer på helt materielle ting - som f.eks. jordens skabelse - ind i 'guds' virkeområde. Dette provokerer 'videnskaben', og den bekæmper dette ved at gøre samme fejl: Lader som om, den har et svar på helheden.

Selv om 'videnskaben' hypotetisk skulle få det svar, så må den stadig acceptere, at mennesket må stole på sine følelser:
Vi må lære at snakke, omgås hverandre, håndtere kærlighed, had, lykke og vrede længe før vi kan sætte os ind i, hvad videnskaben siger om dette.

Jeg er selv kirkeligt konfirmeret, og konfirmationsforberedelserne hos præsten var uden sammenligning det mest meningsløse og surrealistiske, jeg har oplevet. - Indtil min datter blev borgerligt konfirmeret af 'ateisterne'.

Unge mennesker i puperteten har et utroligt stort behov for at forstå det følelsesmæssige kaos, de er i - eller måske hellere at nogen accepterer det som noget 'rigtigt'. - 'Videnskabens' rationalitet - der desværre ofte bliver til nedgøring af sådanne ting - gav i hvert fald ikke min datter noget positivt.

Mvh Peder Wirstad


05. feb 2009 kl 01:44

Anders Faust

Re: Modsætninger?

Selv om 'videnskaben' hypotetisk skulle få det svar, så må den stadig acceptere, at mennesket må stole på sine følelser

Hvem siger at religion handler om følelser. For mig at se handler det mere om ikke at røre ved ilden. Det har intet med kærlighed eller moral at gøre, det er en naturlov.
Men mennesket har altid villet lege med ilden.


05. feb 2009 kl 04:04

Kristian Dalgård

Re: Religion og videnskab

Det må have været en overlevelses betingelse at blive religiøs. Den må have været så vigtig at den idag dominerer det meste af menneskeracen...

Der er mange andre principper på spil i evolutionen end overlevelse. Det er mere sandsynligt, at religion er en freaky bivirkning ved menneskelige egenskaber, der har været gavnlige for overlevelsen.
http://www.newscientist.com/ar...html


Den første dansker, der for alvor kæmpede med konflikten mellem rationaliteten (videnskaben) og følelsen (religion, det overnaturlige osv.) var Søren Kirkegård, og han formulerede konflikten:
Livet leves forlæns, men det forstås baglæns.

Haha, sikke noget værre sludder...


05. feb 2009 kl 10:02

Claus Vind

Mærkelig Overskrift, Sejersen

burde være "Mennesket søger Gud".
Jeg synes artiklen siger at Mennesker kan have en forkærlighed for religion, og det kan meget vel være: Der kan være en evolutionær fordel mht religiøsitet som f.eks. social organiseringsmekanisme (og den er der stadig, se på verden omkring dig).
Som atheist har jeg ikke noget problem med religiøsitet, jeg betragter den bare som et socialt og psykologisk fænomen.
Hvorfra du får "Videnskaben søger Gud" overskriften forstår jeg ikke, jeg synes den er dårlig.


05. feb 2009 kl 10:18

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Religion og videnskab


Det må have været en overlevelses betingelse at blive religiøs.

Kunne det mon have noget at gøre med at stort et alle religioner har det som helligt mandat at konvertere eller slå dem ihjel der ikke tror på den rette lære ?

Poul-Henning


05. feb 2009 kl 10:22

avatar

Brian Lassen

Videnskab er afløber af religion

Albert Einstein har summeret det fint:

“Science without religion is lame, religion without science is blind.”

Hvis man har lyst/mod til at kigge baglængs i historien vil man finde en fin rød trad: moderne videnskab <-naturfilosofi <-alkymi <-filosofi <-religion. Det er kun for nyeligt at de fleste videnskabsfolk har forsøgt at aflive troen på tørre tal alene, og afløberne: facts (hvis man beder til at den slags entiteter findes).

Hvis man er lidt selvkritisk som videnskabsmand (jeg prøver), så er resultater blot vores bedste bud på hvordan verden hænger sammen. Det samme gør religion, men med et andet sprog.

Selv håber jeg på at begge sider kan konvergere igen imod det samme mål: at finde en "sandhed" så vi er i stand til at tage de rigtige valg i livet.


05. feb 2009 kl 10:34

avatar

Klaus Seiersen

Re: Mærkelig Overskrift, Sejersen

Hvorfra du får "Videnskaben søger Gud" overskriften forstår jeg ikke, jeg synes den er dårlig.

Det er taget til efterretning.

---Klaus


05. feb 2009 kl 10:38

avatar

Flemming Rasmussen


05. feb 2009 kl 14:17

Rasmus Møller

Hønen og ægget logik

Medmindre Guds manglende eksistens er et præmis for videnskab, kunne man ligeså godt argumentere for at menneskets iboende religiøse trang er et vidnesbyrd om vores oprindelse hos Ham.

Hvis ateistisk tankegang medfører tilpasningsfordele, kunne ateismens tilstedeværelse og fremmarch i næsten alle kulturer vel også forstås som en evolutionær niche uafhængigt af dens sandhedsværdi.

Jeg er enig med Peder Wirstads syn på videnskabens rolle - videnskabsmænd bør være "methodological naturalists" i deres arbejde (altså søge hvad/hvordan forklaringer, som IKKE indeholder teleologiske/intentionelle elementer).

"Philosophical naturalism" er filosofi, ikke videnskab.

"I conclude, therefore, that the psychological explanation of religious belief fails to constitute a reason to reject religious belief." (Victor Reppert)


05. feb 2009 kl 14:42

Ivar Nielsen

Ingen forskel på Religion og Videnskab

Men der er forskel på hvert enkelt individs indfaldsvinkel og metode til at forstå.

Engang tilbage i tiden var al menneskelig viden samlet i Mytologien/Religionen. Der var så at sige kun én indfaldsvinkel og én metode til at forstå den samlede viden.

I vor tid er den oprindelige samlede viden spredt ud i en mængde af specialiteter der hver koncentrerer sig mere og mere specifikt på hver specialitet, hvorved ideen om den engang samlede viden tabes mere og mere.

Derfor afhænger det naturligvis i dag om, hvor mange indfaldsvinkler - hvor mange specialområder et individ i vor tid kan tage i brug i forsøget på at forstå helheden i både den gamle mytologiske/religiøse viden og i den moderne videnskabs samlede viden. Og så afhænger det naturligvis om hvorvidt hvert enkelt individ er i stand til at kombinere de to områders tilsyneladende sandhedsværdier.

Men det er faktisk ikke så svært at kombinere den mytologiske/religiøse viden med den moderne videnskab – og det kan meget vel vise sig, at begge områdes viden kan blive meget beriget af en sådan kombination.

Læser man de mytologiske/religiøse ”guder og gudinder” grundlæggende som værende ”skabende kræfter”, er man allerede godt på vej til at kombinere begge områder. Læser man ”vind, ild, jord og vand” som værende både guder/gudinder og skabende kræfter er man endnu videre. Det samme gælder for Solen, Månen, Planeterne, Stjernebillederne og andre himmelske fænomener, inklusive vores Galakse, Mælkevejen.

- For mig er der ingen tvivl om at menneskene har skabt ”guder og gudinder” i deres egne billeder – hvordan skulle menneskene ellers beskrive hvad de ser og oplever i naturen på og oven over Jorden? Vi har jo kun vores fysiske forestillingsevne til at beskrive hvad vi oplever og ser?

- Nej! Et andet område der også er gået væsentligt tabt siden menneskene ”kun” havde Mytologien/Religionen er: Evnen til at kunne sanse via intuition og via spirituelle inspirationer og visioner, men hvor mange vil erkende dette her på Ingeniøren.dk?

Min konklusion er således: Ved at kombinere den fysiske ”logiske” erkendelsesmetode med den ”spøjse” spirituelle erkendelsesmetode vil man finde, at der ikke er nogle egentlig modsætningsforhold på gammel og ny viden.

For flere ”logiske” og ”spøjse” beskrivelser, se her:

http://www.cosmology-unified.d...d.dk
http://www.native-science.dk

Hilsen Ivar Nielsen


05. feb 2009 kl 15:13

avatar

Troels Halken

Re: Ingen forskel på Religion og Videnskab

Tja, jeg tror (hehe) at vores modtagelighed for religiøse ideer stammer fra den måde vores hjerne fungerer på. Vi har svært ved at behandle kaos, og har derfor en tendens til at se mønstre, da det er noget som hjernen meget nemmere kan kapere. I livet er vi ofte ude for meningsløse ting, men vi søger at få mening med dem, måske netop for at forstå dem. Selv hvor der ingen mening er.

Religion giver nemme svar på umulige spørgsmål, og mening til det som ikke har mening, en måde at forstå kaos.

Vh Troels


05. feb 2009 kl 15:38

Kim Michelsen

Re: Religion og videnskab

Siger det ikke sig selv?

Det må have været en overlevelses betingelse at blive religiøs. Den må have været så vigtig at den idag dominerer det meste af menneskeracen...

Lige netop!

Indtil det øjeblik mennesket kunne kommunikere var det afhængig af den blinde selektion som Darwin beskrev, men fra det øjeblik mennesket kunne overbringe viden fra generation til generation kunne man øge udviklingshastigheden for mennesket væsentligt og her har religionen spillet hovedrollen. Videnskaben er en af religionens opfindelser, ligesom kunst og filosofi. http://kimmmichelsen.wordpress...ser/

De religiøse institutioner har gjort sig selv overflødige og spiller stort set ingen rolle i dagens Danmark, troen er blevet individuel.

Som afløser for de religiøse institutioner har videnskaben taget over og den gør det mildest talt elendigt. Der pumpes nye epokegørende opdagelser ud hvert øjeblik, der uger eller måske måneder senere bliver ophævet af en ny epokegørende opdagelse, der siger noget helt andet, selvfølgelig blæst ekstra op af sensationshungrende journalister og politikere, der skal have hyppet deres kæpheste.
Banale ting som om vold i computerspil, tv og video påvirker betragteren (fx http://kimmmichelsen.wordpress...old/), om lektier hjælper eller ikke, om kærlighed er ren kemi, mmm.

Sund fornuft er blevet dømt ude og befolkningen er overladt til en videnskab der svejer frem og tilbage og ikke kan give befolkningen den støtte de ikke længere kan få fra religionen.

Den eneste videskabelige disciplin, hvor der stort set ikke er sket nogle væsentlige landvindinger, er aflæggere af Darwinismen. Man roder stadig rundt i Darwins oprindelige sætninger, hvor den mest kendte er lavet af en djøf. Selvom der laves meget forskning, så offentliggøres der stort set kun ting der støtter de oprindelige teser, der offentliggøres ikke nye landvindinger i stil med Relativitetsteorien udbygning til Newton og der offentliggøres slet ikke noget om det som teorien har svært ved at forklare. Det er umådelig uinteressant at følge en videnskab hvis man ikke kan få at vide hvor fronten går. Pseudodiskussionen med creationisterne er fuldstændig ligegyldig, i hvertfald for Danmarks vedkommende, og den kunne måske undgås med en dybere og bedre rapportering fra den forskningsmæssige front.


05. feb 2009 kl 16:50

Claus Vind

Re: Re: Religion og videnskab


Den eneste videskabelige disciplin, hvor der stort set ikke er sket nogle væsentlige landvindinger, er aflæggere af Darwinismen. Man roder stadig rundt i Darwins oprindelige sætninger, hvor den mest kendte er lavet af en djøf. Selvom der laves meget forskning, så offentliggøres der stort set kun ting der støtter de oprindelige teser, der offentliggøres ikke nye landvindinger i stil med Relativitetsteorien udbygning til Newton og der offentliggøres slet ikke noget om det som teorien har svært ved at forklare.

Der tabte du mig. Jeg forstår muligvis bare ikke hvad du mener med 'aflæggere af Darwismen' (termen Darwinisme har jeg et blandet forhold til, 'evolution' er vel teknisk mere korrekt).
Darwins geni var vel at han lavede sin beskrivelse på et tidspunkt hvor genetik, DNA, kromosoner og Mendels grundlæggende arbejde var ukendt? Og at han, på det niveau, ramte rimeligt godt?
DNA, gen-baseret taksonomi og hele diskussionen om på hvilket niveau selektion virker ("Selfish Gene") har da givet masser af resultater og nye teorier? Sagen er vel bare at zoologi på Darwins niveau er gået lidt af mode i dagspressen, nu handler det hele om molekylærbiologi.
Jeg tror ikke du skal lede længe efter folk, der er meget opsatte på at 'modbevise' evolution - og det har iøvrigt stået på lige siden Darwins tid.


05. feb 2009 kl 17:26

Michael Zetlitz

Re: Re: Religion og videnskab

Kunne det mon have noget at gøre med at stort et alle religioner har det som helligt mandat at konvertere eller slå dem ihjel der ikke tror på den rette lære ?

Der var vel også en tid før religionerne nåede det stadie i religions-"evolutionen"?


05. feb 2009 kl 18:06

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Religion og videnskab


Der tabte du mig. Jeg forstår muligvis bare ikke hvad du mener med 'aflæggere af Darwismen' (termen Darwinisme har jeg et blandet forhold til, 'evolution' er vel teknisk mere korrekt).

Darwinisme er en tese, ikke en videnskab. Hvad jeg mener med aflæggere er de videnskabsgrene der reelt beskæftiger sig med arveligheds/udviklingslæren.

Darwins geni var vel at han lavede sin beskrivelse på et tidspunkt hvor genetik, DNA, kromosoner og Mendels grundlæggende arbejde var ukendt? Og at han, på det niveau, ramte rimeligt godt?

Ja, det gjorde han, men der er så kogt suppe på det siden, uden at man egentlig er kommet videre. Hvis de resultater man er kommet med kun bekræfter det kendte, uden man egentlig indvinder nye områder eller det er ubeviselige samfundsvidenskabelige idéer, så batter det ikke rigtigt noget.

Jeg tror ikke du skal lede længe efter folk, der er meget opsatte på at 'modbevise' evolution - og det har iøvrigt stået på lige siden Darwins tid.

Jeg tror det er en af grundene til at forskerne er så bange for at publicere problemerne som udviklingsteorien står over for og det er med til at forhindre en fornuftig udvikling. Der er ingen tvivl om at fysikken har haft godt af dualiteten imellem Relativitetsteorien og Kvantemekanikken, de har kunnet trække hinanden frem, hvor Darwinismen har gjort sit bedste til at holde videnskabelige teorier nede, der kunne have tilføjet Darwinismen noget nyt.


05. feb 2009 kl 19:33

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Religion og videnskab

Hvad er det du grundlæggende vil sige Kim, heil ID ?


05. feb 2009 kl 21:03

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Re: Re: Religion og videnskab

Hvad er det du grundlæggende vil sige Kim, heil ID ?

Hvor finder du noget i mit indlæg der peger på ID?

Jeg ved faktisk ikke hvad ID står for, bortset fra at jeg har fået at vide at det er noget bagstræberisk noget og jeg har på fornemmelsen at der ikke er ret mange danskere der ved meget mere, så det er spild af tid at slynge det i hovedet på hinanden eller måske snarere demagogi. For mange år siden når nogen sagde noget man ikke kunne lide, så beskyldte man dem for at have religiøse synspunkter, fx. om man skulle benytte Unix eller Windows i en given situation.

Hvad er det præcist i mit indlæg, der træder dig så meget over tærende, at du benytter ufine metoder?


05. feb 2009 kl 21:26

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Religion og videnskab

Intelligent Design.

Intelligent design, forkortet ID, er den hypotese at visse egenskaber ved universet og levende ting udviser karakteristika som kun kan være resultatet af en intelligent årsag eller kraft i modsætning til en ikke-styret, naturlig proces såsom naturlig selektion.

Intelligent design betragtes i udgangspunktet at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben



05. feb 2009 kl 22:16

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Religion og videnskab

Intelligent Design.

Intelligent design, forkortet ID, er den hypotese at visse egenskaber ved universet og levende ting udviser karakteristika som kun kan være resultatet af en intelligent årsag eller kraft i modsætning til en ikke-styret, naturlig proces såsom naturlig selektion.

Intelligent design betragtes i udgangspunktet at være et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat, som siger, at planter og dyr ikke kan være opstået ved naturlig evolution, og (derfor) i stedet må være udformet ved overnaturlig indgriben.

Alt det der har jeg hørt før, men hvor har dú det fra?

Prøv at forklare Nanoteknologi med lige så få ord, så modtageren ved hvad det drejer sig om.

Er det en religiøs bevægelse? Har de alle sammen samme mål? Er der egentlige videnskabsfolk imellem? Påstår de alle sammen at udviklingen styres af gud? Der tales både om ID og Creationisme, er det det samme? Darwinismen er jo en statistisk baseret teori, men man kunne jo godt forestille sig at der kunne være matematiske love der kunne påvirke selektionsmønstrene. Ville det komme ind under ID også?


05. feb 2009 kl 22:34

Anders Faust

Evolution & skabelse

Evolutionen skaber sit eget menneske og mennesket skaber sin egen evolution


05. feb 2009 kl 22:55

Henrik Prætorius

Re: Re: Religion og videnskab

Den eneste videskabelige disciplin, hvor der stort set ikke er sket nogle væsentlige landvindinger, er aflæggere af Darwinismen. Man roder stadig rundt i Darwins oprindelige sætninger, hvor den mest kendte er lavet af en djøf. Selvom der laves meget forskning, så offentliggøres der stort set kun ting der støtter de oprindelige teser, der offentliggøres ikke nye landvindinger i stil med Relativitetsteorien udbygning til Newton og der offentliggøres slet ikke noget om det som teorien har svært ved at forklare. Det er umådelig uinteressant at følge en videnskab hvis man ikke kan få at vide hvor fronten går. Pseudodiskussionen med creationisterne er fuldstændig ligegyldig, i hvertfald for Danmarks vedkommende, og den kunne måske undgås med en dybere og bedre rapportering fra den forskningsmæssige front.

Det er altså ikke rigtigt, det, du skriver. Der gøres store fremskridt indenfor evolutionsteorien. Et godt eksempel er erkendelsen af, at bakterier (og archea) udveksler dna på en måde, man kan kalde sidelæns evolution. De bytter dna. Det bryder fuldstændig med opfattelsen af livets træ, og er en erkendelse, som blev gjort i 90'erne. Et andet eksempel er, hvordan mysteriet om kønnet formering ser ud til at være opklaret. Der har været konkurerende hypoteser indenfor evolutionsforskningen om hvorfor der overhovedet findes kønnet formering. Det er meget svært at forklare, hvorfor vi ikke blot allesammen er hunner og laver kloner af os selv i livmoderen og så føder børn, der udelukkende bærer vore eget dna. Det er - set fra en hun's standpunkt - temmelig tåbeligt kun at bære halvdelen af sit eget dna videre i graviditeten og give et andet individs dna (nemlig far'en, den sjuft, der havde en kort fornøjelse og derefter stak af mod nye eventyr!) beskyttelse og næring. Så hvordan kan kønnet formering blive en fordel allerede fra første gang, det opstår? Studier af dafnier (som kan formere sig dels kønnet såvel som ved kloning af sig selv) har vist, at svaret er, at ukønnet formering giver anledning til oparbejdning af et stort antal dna-fejl.

Blot to eksempler på at evolutionsforskningen er i voldsom udvikling.

Så påstår du, at uenighed i evolutionsforskningen ikke debateres. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Biologi er en lige så åben forskning som fysik. Alt kan diskuteres og bliver diskuteret. For tiden diskuteres det, i hvor høj grad epigenetik spiller en rolle og hvorvidt det kan arves. I det omfang epigenetik kan arves giver det credit til en af de oprindeligt konkurrerende teorier til Darwins evolutionsteori, nemlig Lamarck's evolutionsteori. Han mente organismer kunne nedarve tillærte egenskaber.

Pas på ikke at forveksle den rigtige videnskabelige debat med det meget velkendte bevidste manipulationsforsøg, fundamentalistiske religiøse udøver på naturvidenskaben: Intelligent Design - også kendt som kreationisme. En velplanlagt misinformationskampagne, som har som mål at skabe tvivl om naturvidenskab. ID og kreationisme har fået en række domme i USA, som klart viser, der er tale om religion i forklædning. Læs for eksempel denne dom fra 2005, hvor ID bevises at være religion og et bevidst forsøg på manipulation:
http://www.pamd.uscourts.gov/k....pdf


06. feb 2009 kl 00:14

Anders Faust

Re: Re: Re: Religion og videnskab

De bytter dna. Det bryder fuldstændig med opfattelsen af livets træ

Hvad har det med livets træ at gøre ?

Så påstår du, at uenighed i evolutionsforskningen ikke debateres. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Biologi er en lige så åben forskning som fysik. Alt kan diskuteres og bliver diskuteret.

Ja, bortset fra evolutionen

En velplanlagt misinformationskampagne, som har som mål at skabe tvivl om naturvidenskab

Det lyder som om nogen føler sig truet.
Er naturvidenskaben ikke netop opstået ved tvivl og undren og ved at stille de spørgsmål, som religionerne og ideologierne ikke stiller ?.
Så må religionerne vel også stille spørgsmål til videnskaben, eller gælder det kun den ene vej ?.


06. feb 2009 kl 00:51

Morten Nielsen

Indikationer for evolution

Nature har lige lagt spalteplads til et fint lille review omhandlende 15 nydelige og nylige bidrag som alle understøtter evolutionsteorien. Og så har de gjort det offentligt tilgængeligt:
http://www.nature.com/nature/n....pdf


06. feb 2009 kl 06:52

avatar

Peder Wirstad

Hvad er til diskussion?

Anders Faust:



Det lyder som om nogen føler sig truet.
Er naturvidenskaben ikke netop opstået ved tvivl og undren og ved at stille de spørgsmål, som religionerne og ideologierne ikke stiller ?.
Så må religionerne vel også stille spørgsmål til videnskaben, eller gælder det kun den ene vej ?

At livet på jorden gennem forskellige mekanismer har udviklet sig fra simple encellede organismer til titusinder af avancerede en- og flercellede organismer med komplekse funktioner er så overbevisende dokumenteret gennem videnskabelige metoder, at det knapt er til debat.

Hvad der hele tiden er en livlig tænkning, forskning og debat om er, hvilke mekanismer, der skaber det genetiske mangefold, og hvilke mekanismer, der 'udvælger', hvilke af disse der overlever.

Hvis 'religionerne' (ID kan næppe regnes til en religion) vil debattere med videnskaben - på videnskabens premisser - ophører de at være religioner.

At der i det hele taget er nogen, der accepterer en sådan debat, skyldes sikkert, at 'videnskaben' i dag står så stærkt, at 'David og Goliat effekten' opstår.
Derved accepteres i høj grad, at religionerne har ret, hvis de kan påvise enkelte fejl hos 'videnskaben' - ja tilmed, hvis de kan stille spørgsmål, som 'videnskaben' ikke kan svare på.

'David og Goliat effekten' ses også tydeligt i debatten om konventionel- kontra alternativ medicin og ditto landbrug.
Her ser man ofte, at det alternative får sympati, hvis det kan påvise enkelte fejl hos det konventionelle, medens mange overbevises om det alternatives effekt, hvis det på samme måde kan påvise, at det en enkelt gang har lykkedes bedre end det konventionelle.

Mvh Peder Wirstad


06. feb 2009 kl 07:27

avatar

Peder Wirstad

Kærlighed og omsorg for sjælen

Jeg nævnede længere oppe, at min datter ikke fik mere udbytte af 'ateisternes' alternative konfirmation, end jeg fik af min kristelige konfirmationsforberedelse.

Hvad, et ungt menneske i pubertetens voldsomme følelsesstorme behøves, er ikke flere sprøgsmål - det er svar på spørgsmål. - Eller måske rettere sagt en anerkendelse af 'den urolige sjæl'.

Religioner kan give beroligende svar som:
"Det er Jesus, der taler til dig".
"Alt er guds vilje".
"Kun gud er fejlfri - du vil blive tilgivet for dine fejltrin".

Videnskaben er rationalitet. Den kan derfor ikke på en troværdig måde 'prise' irrationalitet.

'Ateisterne' må på en eller anden måde få 'et rum' for det irrationelle. De må erkende, at mennesket - som alle andre dyr - er styret af føleser, og at rationaliteten er et redskab, som mennesket har udviklet til at klare sig bedre i kampen for overlevelse.

Jeg har ikke noget svar på hvordan, men 'videnskaben' må finde ritualer og ceremonier, der priser og berømmer menneskets irrationalitet. - Da vil den følsomme irrationelle ungdom i puberteten få tillid til 'videnskaben'.

Med 'videnskabens' rationalitet ligger det naturligt at fordømme irrationelle handlinger.
'Videnskaben' gør da den fejl, at den glemmer, at den ikke kan fordømme noget, der ikke er sat en værdinorm op for - og 'værdinormen' for menneskelivet er det ikke videnskabens rolle at oprette - kun evt. at registrere.
Set fra den vinkel, må 'videnskaben' blive bedre til at støtte op om menneskets irrationalitet - simpelthen fordi, det er menneskets art - menneskets drivkraft. Rationaliteten skal bruges til at udnytte følelserne på den mest effektive måde iht. de mål, vi gerne vil nå.

Da kan 'videnskaben' indse, at den ikke kan 'fordømme' 'mennesket' - sådan som religionerne kan - og vi kan få slut på den moralisering fra videnskaben, vi i øgende omfang ser. - Ikke mindst i klimadebatten, hvor videnskaben ikke bare vil give et bud på en mulig udvikling, men også vil sætte sig over politik og religion og definere værdinormerne.

- 'Videnskaben' kan altså ikke sige: "Menneskene er dumme". - Menneskene er mennesker - basta.

Mvh Peder Wirstad


06. feb 2009 kl 08:49

Kasper Skårhøj

Paradigmer

Videnskaben arbejder ud fra et naturalistisk paradigme, der på forhånd afviser overnaturlige forklaringer. Hvis der findes en gud eller overnaturlig virkelighed der kan interagere med vores, så er det oplagt, at videnskaben undervejs må drage nogen fejlkonklusioner uden selv at opdage det.
Tråde som disse kunne være kortere og mere lødige hvis man startede med den erkendelse.


06. feb 2009 kl 09:44

Claus Vind

Re: Re: Re: Re: Religion og videnskab


Så må religionerne vel også stille spørgsmål til videnskaben, eller gælder det kun den ene vej ?.

Det må de da godt - og de har jo altså også gjort det! Problemet er bl.a. at f.eks ID/Creationism tilhængerne lovmæssigt har forsøgt at få indført deres ide som ligeværdig i skoleundervisning nogen steder.
Ville du ikke opponere mod et lovkrav om at f.eks. astrologi skulle indgå i fysikundervisningen? (Og ja: jeg opfatter ID/Creationism som ækvivalenter til astrologi mht videnskabelig lødighed)
Evolution er blevet udfordret ( bl.a. af Lamarch, og det var den variant som gjaldt i Stalins Rusland, med kummerlige resultater).
Har du overvejet om Darwin måske bare havde ret?
For mig at se, kan en videnskab simpelthen ikke blande et Gudsbegreb ind, det er metodisk umuligt.


06. feb 2009 kl 10:04

Claus Vind

Re: Paradigmer

Videnskaben arbejder ud fra et naturalistisk paradigme, der på forhånd afviser overnaturlige forklaringer. Hvis der findes en gud eller overnaturlig virkelighed der kan interagere med vores, så er det oplagt, at videnskaben undervejs må drage nogen fejlkonklusioner uden selv at opdage det.
Tråde som disse kunne være kortere og mere lødige hvis man startede med den erkendelse.

Jaah? Peger dit indlæg så ikke også lidt på sig selv? Det kunne vel være Guds vilje at vi sad og skrev til hinanden........... ;-)


06. feb 2009 kl 12:48

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Religion og videnskab

Det er altså ikke rigtigt, det, du skriver. Der gøres store fremskridt indenfor evolutionsteorien. Et godt eksempel er erkendelsen af, at bakterier (og archea) udveksler dna på en måde, man kan kalde sidelæns evolution. De bytter dna. Det bryder fuldstændig med opfattelsen af livets træ, og er en erkendelse, som blev gjort i 90'erne.
Det er jo nærmest Lamarkisme, så det omtales kun i forbindelse med rensningsanlæg. Jeg syntes ikke det er nogen revolutionerende opdagelse. Når man taler om ursuppen, så må man også kunne have forudset den mulighed. I virkeligheden er det en måde at opnå det samme som kønnet formering.
Et andet eksempel er, hvordan mysteriet om kønnet formering ser ud til at være opklaret. Der har været konkurerende hypoteser indenfor evolutionsforskningen om hvorfor der overhovedet findes kønnet formering. Det er meget svært at forklare, hvorfor vi ikke blot allesammen er hunner og laver kloner af os selv i livmoderen og så føder børn, der udelukkende bærer vore eget dna. Det er - set fra en hun's standpunkt - temmelig tåbeligt kun at bære halvdelen af sit eget dna videre i graviditeten og give et andet individs dna (nemlig far'en, den sjuft, der havde en kort fornøjelse og derefter stak af mod nye eventyr!) beskyttelse og næring. Så hvordan kan kønnet formering blive en fordel allerede fra første gang, det opstår? Studier af dafnier (som kan formere sig dels kønnet såvel som ved kloning af sig selv) har vist, at svaret er, at ukønnet formering giver anledning til oparbejdning af et stort antal dna-fejl.
Det burde kunne beskrives rent matematisk at det vil øge udviklingshastigheden kraftigt, muligvis eksponentielt.
Så påstår du, at uenighed i evolutionsforskningen ikke debateres. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Biologi er en lige så åben forskning som fysik. Alt kan diskuteres og bliver diskuteret. For tiden diskuteres det, i hvor høj grad epigenetik spiller en rolle og hvorvidt det kan arves. I det omfang epigenetik kan arves giver det credit til en af de oprindeligt konkurrerende teorier til Darwins evolutionsteori, nemlig Lamarck's evolutionsteori. Han mente organismer kunne nedarve tillærte egenskaber.

Epigenetikken lyder interessant, håber den kan åbne op i de stivnede teorier. Lamarkisme omtales tit meget nedladende, men både Darwin og Lamark har på sin vis ret. Mennesker kan arve 'tillærte' ting via mitochondrierne, som fx. at generationen af Hollandske børn efter krigsgenerationen var uforholdsmæssigt lave, som følge af den sult som mødrene havde været udsat for.

Pas på ikke at forveksle den rigtige videnskabelige debat med det meget velkendte bevidste manipulationsforsøg, fundamentalistiske religiøse udøver på naturvidenskaben: Intelligent Design - også kendt som kreationisme. En velplanlagt misinformationskampagne, som har som mål at skabe tvivl om naturvidenskab. ID og kreationisme har fået en række domme i USA, som klart viser, der er tale om religion i forklædning. Læs for eksempel denne dom fra 2005, hvor ID bevises at være religion og et bevidst forsøg på manipulation:
http://www.pamd.uscourts.gov/k....pdf

Biologerne er navlebeskuende, de fører ikke debatten ud i det åbne fora som fx. fysikken og astronomien gør.
Al den snak om Creationister og ID'er er som jeg har nævnt tidligere rimelig uinteressant i Danmark, og hvis vi fik en mere åben dialog med befolkningen, men måske også mellem biologer og kvantemekanikere kunne det være at biologien mindskede konkurrencen fra ID, mv.


06. feb 2009 kl 13:18

Rasmus Møller

Re: Re: Paradigmer

Jaah? Peger dit indlæg så ikke også lidt på sig selv? Det kunne vel være Guds vilje at vi sad og skrev til hinanden........... ;-)

Ateisme (og Calvinisme o.a. trossystemer uden fri vilje) har en fuldstændig parallel til "Guds vilje" fint eksemplificeret ved denne Dilbert dialog:

Pointy-haired boss: What is the root cause of our problem?
Dilbert: As a determinist, I'd have to say the root cause goes back to the Big Bang.
Pointy-haired boss: Why are you like this?
Dilbert: My cubicle destroyed my illusion of free will.


06. feb 2009 kl 13:20

Kim Michelsen

Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Religioner kan give beroligende svar som:
"Det er Jesus, der taler til dig".
"Alt er guds vilje".
"Kun gud er fejlfri - du vil blive tilgivet for dine fejltrin".

Religionen er udviklingens forlængede arm og har i årtusinder øget hastigheden af udviklingen.

I stedet for de tandløse eksempler du nævner vil jeg hellere tage de følgende, der på det tidspunkt hvor de blev fremsat, var rimelig revolutionerende:

1. Du skal elske din næste som dig selv.

2. Giv kejseren hvad kejserens er og gud hvad guds er.

3. Du skal forlade din moder og fader.

Den første gav starten til humanismen, før fandtes der ikke noget der lignede. Den gav samtidig muligheden for at man i fredsommelighed kunne vælge andre der kunne tage beslutninger på ens vegne.

Den anden skilte religion og politik ad, uden det kunne vi heller aldrig have fået et demokrati. Samtidig gav det den enkelte ansvar for sine handlinger, han skulle følge sin egen moral og ikke statens.

På det tidspunkt levede menneskeheden i stammesamfund som i Islam i dag. Med tredie sætning løsrives mennesket fra stammen, hvilket også er en forudsætning for frie selvstændige mennesker.

Disse sætninger mfl. har helt klart ført menneskeheden i en helt anden retning end den, den naturlige udvælgelse kunne alene.

Og så er vi tilbage til det jeg skrev tidligere:
De religiøse institutioner har gjort sig selv overflødige og spiller stort set ingen rolle i dagens Danmark, troen er blevet individuel.

Som afløser for de religiøse institutioner har videnskaben taget over og den gør det mildest talt elendigt. Der pumpes nye epokegørende opdagelser ud hvert øjeblik, der uger eller måske måneder senere bliver ophævet af en ny epokegørende opdagelse, der siger noget helt andet, selvfølgelig blæst ekstra op af sensationshungrende journalister og politikere, der skal have hyppet deres kæpheste.
Banale ting som om vold i computerspil, tv og video påvirker betragteren (fx http://kimmmichelsen.wordpress...old/), om lektier hjælper eller ikke, om kærlighed er ren kemi, mmm.


06. feb 2009 kl 14:19

avatar

Kurt Birk

Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Flot skrevet Kim Michelsen.

Har du et idehistorisk/filosofisk/religiøst link til;

"3. Du skal forlade din moder og fader."

De 10 bud siger at man skal 'ære sin moder og sin fader", ikke forlade dem. Det er bud nummer 4.

Med ægte interesse.
mvh. Kurt


06. feb 2009 kl 17:18

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen


Har du et idehistorisk/filosofisk/religiøst link til;

"3. Du skal forlade din moder og fader."

De 10 bud siger at man skal 'ære sin moder og sin fader", ikke forlade dem. Det er bud nummer 4.

Jep, men det gamle testamente beskriver stammereligionen, trinnet før. At du skal forlade din moder og fader står, ligesom de to andre, i det nye testamente, der afløste stammereligionen. (Det er måske ret sigende at både Islam og Jødedommen er stammereligioner).

Jeg må indrømme at jeg ikke kender det nye testamente godt nok til at jeg lige kan stikke en reference ud:)


06. feb 2009 kl 17:49

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Religioner kan give beroligende svar som:
"Det er Jesus, der taler til dig".
"Alt er guds vilje".
"Kun gud er fejlfri - du vil blive tilgivet for dine fejltrin".

Religionen er udviklingens forlængede arm og har i årtusinder øget hastigheden af udviklingen.

I stedet for de tandløse eksempler du nævner vil jeg hellere tage de følgende, der på det tidspunkt hvor de blev fremsat, var rimelig revolutionerende:

1. Du skal elske din næste som dig selv.

2. Giv kejseren hvad kejserens er og gud hvad guds er.

3. Du skal forlade din moder og fader.



Jeg er da enig i, at de to første citater fra det nye testamente er meget centrale i kristendommen.

Det er dog totalt meningsløst at bruge dem i denne sammenhæng. - Har du i det hele taget læst mit indlæg - eller var du bare så ivrig efter at få dine ideosynkrasier udbassuneret?

Når et ungt menneske i puberteten er usikker, da skal man da ikke overdænge det med citater fra bibelen, der let kan opfattes som påbud. - Det du kalder "citater" af det, jeg har skrevet, er da heller ikke citater fra bibelen, kun eksempler på, hvad en sjælesørger ville kunne opmuntre et ungt menneske med.

Jeg synes, du er alt, alt for kategorisk i din argumentation. - F.eks. er alle religioner da oprindeligt stammereligioner.
Jødedommen har en speciel historie, idet den netop blev valgt i en situation, hvor den skulle samle stammen, der var ved at gå i opløsning pga. frafaldet af de nomadiske israelere til jordbrugssamfundene i området (gulkalven f.eks.)

Jesus ophøjede dog religionen til at være universel.
Med budet "Du må ikke slå ihjel" mentes ikke, at du ikke måtte dræbe f.eks. fønnikere - tvært imod.

Mvh Peder Wirstad


06. feb 2009 kl 18:05

avatar

Kurt Birk

Interessant

"Med tredie sætning løsrives mennesket fra stammen, hvilket også er en forudsætning for frie selvstændige mennesker."

Dette er også en forudsætning for den totale stat, hvor individ og frihed defineres af staten.

Man kunne argumentere for at der er mere frihed indenfor stammen.

Øeh . . . 'frihed under ansvar', indenfor stammen og 'frihed uden ansvar' udenfor stammen. Sådan ser det ud til at den moderne stat fungerer. Alt er tilladt, bortset fra at genere staten!

Jeg studsede over udtrykket netop fordi jeg mener at idéen om en global verdensorden kun findes i den vestlige verden. Udenfor den vestlige griner man ikke af den tanke, men afviser høfligt.

Desuden, i sangen Mandalay synges om et sted, øst for Suez, hvor de 10 Bud ikke gælder. Det forekommer klart at de ikke gælder udenfor stammen.

Kunne det tænkes at vesten er kommet på afveje?



06. feb 2009 kl 18:24

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen


Jeg er da enig i, at de to første citater fra det nye testamente er meget centrale i kristendommen.

Det er dog totalt meningsløst at bruge dem i denne sammenhæng. - Har du i det hele taget læst mit indlæg - eller var du bare så ivrig efter at få dine ideosynkrasier udbassuneret?

Når et ungt menneske i puberteten er usikker, da skal man da ikke overdænge det med citater fra bibelen, der let kan opfattes som påbud. - Det du kalder "citater" af det, jeg har skrevet, er da heller ikke citater fra bibelen, kun eksempler på, hvad en sjælesørger ville kunne opmuntre et ungt menneske med.

Meget undskylde.
Bortset fra det mener jeg at der gerne må være indhold i det man siger i den givne situation.
Alle tre kan foriøvrigt godt benyttes fx. hvis et barn forsøger at presse ham til noget, kan man støtte ham med at han skal stole på sig selv, ligesom der kan være forældre der forsøger at sætte sig på sine børn.
Jeg synes, du er alt, alt for kategorisk i din argumentation. - F.eks. er alle religioner da oprindeligt stammereligioner.
Jødedommen har en speciel historie, idet den netop blev valgt i en situation, hvor den skulle samle stammen, der var ved at gå i opløsning pga. frafaldet af de nomadiske israelere til jordbrugssamfundene i området (gulkalven f.eks.)

Tag det helt roligt!
Jeg sagde at stammereligionen var trin et, og jeg er helt klar over at det var nødvendigt på det givne tidspunkt. Det var i virkeligheden det første store slag mod "The survival of the Fittest"; gruppen blev sat over Kaos.
Kristus satte den enkelte i centrum igen og det gjorde at fx både Grækerne og Romerne kunne tage Kristendommen til sig, da de ikke tilhørte en stammereligion af samme karat som Jøderne gjorde.
Vi ville måske have haft en væsentlig mere 'interessant' religion hvis jødefolket på det tidspunkt havde taget Kristus til sig som deres Messias og vi havde i det tilfælde haft en forvandlet stammereligion, men Kristendommen som vi kender den har aldrig været en stammereligion.
Jesus ophøjede dog religionen til at være universel.
Med budet "Du må ikke slå ihjel" mentes ikke, at du ikke måtte dræbe f.eks. fønnikere - tvært imod.

Budet "Du må ikke slå ihjel" er fra det gamle testamente, ligesom øje for øje.

Kristus indførte "Du skal elske din næste som dig selv" og også at din næste er alle mennesker på jorden og ikke kun din stammefrænde, derved blev den universel.

Det at "du skal forlade din moder og din fader" opløste til gengæld blodets bånd, dvs. stammefællesskabet.


06. feb 2009 kl 18:37

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen


Det at "du skal forlade din moder og din fader" opløste til gengæld blodets bånd, dvs. stammefællesskabet.

Du må undskylde sprogbrugen - men det er simpelthen vrøvl.

1 Mos 1,24: »Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder, og blive hos sin Hustru, og de skulle være eet Kiød.

Det citat er fra den tid, israels 12 stammer gjorde alt, hvad de kunne, for at holde sammen.

Deres slægtslinie var meget speciel for datiden, idet den fulgte kvinden - derfor budet om, at det var manden - og ikke kvinden som i de fleste stammer - der skulle forlade sin stamme og flytte til sin nye hustrus stamme.

- Som du måske ved, så er det stadig folk, hvis mor er jøde, der betragtes som jøder.

Mvh Peder Wirstad


06. feb 2009 kl 18:43

Kim Michelsen

Re: Interessant

"Med tredie sætning løsrives mennesket fra stammen, hvilket også er en forudsætning for frie selvstændige mennesker."

Dette er også en forudsætning for den totale stat, hvor individ og frihed defineres af staten.
Vås;-) Vi har ikke haft andet end totalitære stater før kristendommen, så det har intet med det at gøre.
Giv Kejseren hvad Kejserens er og Gud hvad Guds er" betyder at du har ret til at værge dig mod en stat der kræver ting af dig der strider mod din moral. Før skulle du rette dig efter stammens overhoved. Det findes foriøvrigt stadig i gammeltestamentelige organisationer som jehovas vidner.
Man kunne argumentere for at der er mere frihed indenfor stammen.
Du kan tage Islam som eksempel på friheden inden for stammen.

Øeh . . . 'frihed under ansvar', indenfor stammen og 'frihed uden ansvar' udenfor stammen. Sådan ser det ud til at den moderne stat fungerer. Alt er tilladt, bortset fra at genere staten!

Jeg studsede over udtrykket netop fordi jeg mener at idéen om en global verdensorden kun findes i den vestlige verden. Udenfor den vestlige griner man ikke af den tanke, men afviser høfligt.

Desuden, i sangen Mandalay synges om et sted, øst for Suez, hvor de 10 Bud ikke gælder. Det forekommer klart at de ikke gælder udenfor stammen.

Kunne det tænkes at vesten er kommet på afveje?

Der er tit en diskussion om hvorfor vi har en folkekirke. Det er de færreste der er klar over årsagen, men den er den simple at staten ikke ønskede en selvstændig religiøs magt, der kunne sætte spørgsmålstegn ved statens gerninger. I dag er der ingen kontrol, kun den sikkerhed at demokratiet skifter lederne ud en gang imellem og på den måde forhindrer den værste korruption.

Et anden ting er at der ikke er nogen regering der tænker ud over én valgperiode og det betyder at vesten ikke kun er på afveje, den laller der ud af med brownske bevægelser. På den anden side så var det måske farligere hvis de fandt ud af en fælles retning.


06. feb 2009 kl 18:55

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Du må undskylde sprogbrugen - men det er simpelthen vrøvl.

1 Mos 1,24: »Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder, og blive hos sin Hustru, og de skulle være eet Kiød.

Det citat er fra den tid, israels 12 stammer gjorde alt, hvad de kunne, for at holde sammen.

Deres slægtslinie var meget speciel for datiden, idet den fulgte kvinden - derfor budet om, at det var manden - og ikke kvinden som i de fleste stammer - der skulle forlade sin stamme og flytte til sin nye hustrus stamme.

- Som du måske ved, så er det stadig folk, hvis mor er jøde, der betragtes som jøder.

Nu refererede jeg betydningen, men jeg ledte på moder og fader i det nye testamente og fik:
"Thi jeg er kommen at tvistiggøre et Menneske imod sin Fader, og Datteren imod sin Moder, og Sønnens Hustru imod hendes Mands Moder"

Så storfamilier med tre fire generationer sammen er helt yt.
Mvh Kim


06. feb 2009 kl 18:56

avatar

Peder Wirstad

Re: Interessant



Jeg studsede over udtrykket netop fordi jeg mener at idéen om en global verdensorden kun findes i den vestlige verden. Udenfor den vestlige griner man ikke af den tanke, men afviser høfligt.


Det er fuldstændigt korrekt.
Af lange krogede veje er Jesus' universalisering af menneskets forhold til "sin næste" blevet virkelighed i vesten. - Paradoksalt nok først efter, at kirken havde mistet sin magt og det kunne formuleres areligisøst i menneskerettighederne.

Helt centralt i den fortælling står "Lignelsen om Den Barmhjertige Samaritan" (Lukas-Evangeliet 10,26)

Jesus forvirrer sine diciple om, hvem 'næsten' er og fortæller den lignelse for at sige det.

"En mand" (dere gøres ikke opmærksom på, hvilken stamme han tilhørte, hvilket var uhørt, men han må have været fra en ikke israelsk stamme, da både en præst og en levit lader ham ligge) bliver overfaldet af røvere og ligger hjælpeløs på vejen.

En samaritan kommer derefter forbi og hjælper ham. (Igen noget helt uhørt, idet samaritanerne var en af de mest fornedrede jordbrugsstammer, der boede i landet).

Jesus fortæller her en historie, der fortæller, hvem 'næsten' er, men han fortæller den på en måde, der ville være at sammenligne med at en imam i Iran fortalte den samme lignelse, men havde sagt, at en iraner havde røvet og slået ned en jøde, som var blevet hjulpet af en kristen, mendens muslimerne havde vendt ryggen til.

Mvh Peder Wirstad


06. feb 2009 kl 18:57

avatar

Kurt Birk

Re: Re: Interessant

Vås;-) Vi har ikke haft andet end totalitære stater før kristendommen, så det har intet med det at gøre.

Det gælder vel næppe for det nordeuropæiske/germanske område, hvor kongens magt var begrænset af høvdinge/Jarler.

Alligevel, dit udsagn nr 3 er interessant.


06. feb 2009 kl 19:13

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen


Nu refererede jeg betydningen, men jeg ledte på moder og fader i det nye testamente og fik:
"Thi jeg er kommen at tvistiggøre et Menneske imod sin Fader, og Datteren imod sin Moder, og Sønnens Hustru imod hendes Mands Moder"

Så storfamilier med tre fire generationer sammen er helt yt.
Mvh Kim

Den udtalelse stammer - så vidt jeg husker - fra Matheus, hvor Jesus opildner sine diciple til at følge ham "koste hvad det vil".

Her møder vi et af de steder i bibelen, hvor man kan sige, at Jesus bud om universel næstekærlighed brydes for igen at samles i en eksklusiv "stamme". Denne gang er det blot ikke det kødelige slægtskab - derimod det åndelige slægtskab - som de kristne følte i modsætning til den fjendtlige omverden, der skulle bevares.

Det er for øvrigt min personlige overbevisning, at Jesus umuligt kunne have sagt dette. Det er uden tvivl 'pep-talk' til en truet sekts centrale medlemmer.

Mvh Peder Wirstad


06. feb 2009 kl 20:18

Jens Madsen

Hvorfor er vi her?

Vi er her, fordi vi er her.

Og, for at være her, måtte de begivenheder der er før, have medført at vi er her.

Vi kan nu udlede, at begivenhederne, igennem mange millioner af år, har medført at vi er her endnu.

Og hvordan, er vi så nået hertil?

Jo, den ene mulighed er den sikre - vi kunne vælge, at være en "sten", eller "klippe". En sten, eller klippe, holder længe - den søger, at være stabil, og uforanderligt. Naturligvis, vil det føre til at vi er her - for en sten vil overleve, og dermed være her idag. Er den stor, vil den måske være her, den dag solen er borte, og alle mennesker i vores solsystem er døde. Vi kan sige, at vi ved denne mulighed, har valgt en simpel process, hvis levetid kan kalkuleres, og er høj. Havde levetiden været lav - måske vi havde valgt at "henfalde", så vil det meste være henfaldet, og kun det overlevende have overlevet.

Ser vi ud i universet, kan vi se meget, der har valgt sin eksistens på denne måde.

Men mennesker, er nogle fjolser... Vi har valgt "kanten af overlevelse". Vi ligger på kanten til at overleve - og har hele tiden et problem der skal klares. Derfor, behøver vi intelligens. Vi har intelligens, fordi vi ligger på kanten til overlevelsen. Og har altid gjort det. Hele tiden, er der noget "vi skal overleve". Der sættes ingen krav til, at vores intelligens er "stor" - kun at den er nok, til at overleve. Og i vores dovenskab, lader vi den selvfølgeligt være så lav som mulig, så vi uafbrudt kæmper med at overleve.

Vi er her, fordi vi er her. Og vi er intelligente, fordi vi ikke er en sten - men har valgt, at være på kanten til overlevelse, og derfor hele tiden have problemer - typisk af matematisk natur - som skal løses.

Imidlertid, er altid vigtigt at huske, at intet menneske overlever. Vi dør alle, og det er racen der overlever. Altså, er det menneskeracen, som er optimeret efter. Og det gør, at vi ikke er egoister.

Nogle har troet, at Darwin påstår, at den stærke mand overlever. Dette er falsk. Den stærke mand, vil ofte dø. Selvom der måske kan være arv efter ham, så betyder det intet - det er menneskehedens overlevelse der optimeres efter, og har han ikke haft positiv gevindst i denne sammenhæng, så betyder hans liv intet.

Darwin's teori, er intet andet, end at vi er her, fordi vi er her - og at udviklingen har ført til dette, fordi vi overlever. Vi er, på grænsen til overlevelse, og må bruge intelligens for at overleve. Intelligens, er evnen, til at løse matematiske problemer, så tilstrækkeligt hurtigt, at det kan hindre vor katastrofe.


06. feb 2009 kl 20:31

Jens Madsen

Re: Hvorfor er vi her?

det er menneskehedens overlevelse der optimeres efter, og har han ikke haft positiv gevindst i denne sammenhæng, så betyder hans liv intet.
Det kan måske misfortolkes. Eksempelvis huskes Hitler - har han haft positiv gevindst, i sammenhængen menneskehedens overlevelse? Den positive gevindst, ligger i rygtet - f.eks. aldrig mere en 9. april. En persons rygte, kan godt overleve, selvom personen selv ikke gjorde noget positivt for menneskeheden. Så kan rygtet, måske gøre noget positivt, og derfor have eksistens.


07. feb 2009 kl 04:17

Anders Faust

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Her møder vi et af de steder i bibelen, hvor man kan sige, at Jesus bud om universel næstekærlighed brydes for igen at samles i en eksklusiv "stamme". Denne gang er det blot ikke det kødelige slægtskab - derimod det åndelige slægtskab - som de kristne følte i modsætning til den fjendtlige omverden, der skulle bevares.

Du tager fejl, Peter Wirstad. Jesus talte ikke om kærlighed, han talte om sandhed, hvilket pointerer mere hen i retning af rationalitet end i retning af følelser, og når han talte om kærlighed, så var det om kærligheden til sandheden (Gud), ikke til mennesker.
Han sagde ikke jeg er kærligheden, vejen og livet, han sagde jeg er SANDHEDEN, vejen og livet.
Han var et geni og han havde regnet sit spil mange træk forud, og han gik ikke i døden som martyr men helt frivilligt og uden at pisse i bukserne.
Jeg kunne godt forestille mig ham som en videnskabsmand hvis han levede i dag, feks. en fysiker.


07. feb 2009 kl 10:06

avatar

Kurt Birk

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Anders Faust.

Din udlægning er lettere for mig at kapere, hhvis det overhovedet vil lykkes for mig at acceptere nogen guddommelighed.

Sandheden, vejen og livet - kan være det rationelle basis for en helhedsforståelse.

Kurt Birk


07. feb 2009 kl 11:17

avatar

Peder Wirstad

Kærlighedsbudskabet!

Anders Faust:



Du tager fejl, Peter Wirstad. Jesus talte ikke om kærlighed, han talte om sandhed, hvilket pointerer mere hen i retning af rationalitet end i retning af følelser, og når han talte om kærlighed, så var det om kærligheden til sandheden (Gud), ikke til mennesker.
Han sagde ikke jeg er kærligheden, vejen og livet, han sagde jeg er SANDHEDEN, vejen og livet.
[.....]
Jeg kunne godt forestille mig ham som en videnskabsmand hvis han levede i dag, feks. en fysiker.

I og med, at Jesus budskab ofte kaldes "kærlighedsbudskabet" verden over, må din påstand nok siges at være radikal.

Jeg forstår den imidlertid godt.
'Sjælen' er så forfærdeligt vanskelige at snakke præcist om. - Jo mere, man forsøger at præcisere, jo mindre dækkende bliver det.

Du tænker typisk naturvidenskabeligt - og tillægger derfor ordene meget præcise betydninger - ja tilmed eksklusive betydninger.

Der er ingen modsætning mellem kærlighedsbudskabet og sandheden.
Min forestilling om Jesus er, at han ikke fremsatte 'bud', men budskaber. - Altså han prøvede at fortælle os, hvad den menneskelige skabning var inderst inde, og at vi ville blive lykkelige (himmerigets rige er (inde) i jer), hvis man lever i henhold til det - og det indebærer, at vi har det godt med at hengive os til omsorg for 'sin næste'.

Der er begået mange massakre i religioners navn igennem tiderne. Tidligere var det dog næsten entydigt sat i gang af magthavere, der misbrugte folks religiøsitet til at herske.
I dag ser vi en klarere og klarere tendens til, at enkeltmennesker hver for sig vælger at være destruktive med begrundelse i, at de mener en religion eller en religiøs lignende ideologi byder dem at være det.

Årsagen til det er kompleks, men 'videnskaben' bærer helt sikkert en stor 'skyld':
Ligesom du - med din videnskabligt betingede trang til (en præcis) 'sandhed' - kan skabe en modsætning imellem kærlighed og sandhed, således er mange menneskers religiøst begrundede had opstået af en alt for snæver (videnskabelig?) tolkning af religiøse tænkeres udsagn.

For mig var Jesus uden tvivl en mystiker. - Thomas-evangeliet peger klart i den retning.
En mystiker taler ofte 'i gåder' både for at udtrykke det 'ubeksrivelige' i den åndelige sandhed, men også for at forhindre misbrug.

- Det hjalp dog ikke. - Jesus har været misbrugt i uhyre stor grad.

Mvh Peder Wirstad


07. feb 2009 kl 12:19

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kærlighed og omsorg for sjælen

Mvh Peder Wirstad:


Den udtalelse stammer - så vidt jeg husker - fra Matheus, hvor Jesus opildner sine diciple til at følge ham "koste hvad det vil".
Din fortolkning!

Her møder vi et af de steder i bibelen, hvor man kan sige, at Jesus bud om universel næstekærlighed brydes for igen at samles i en eksklusiv "stamme". Denne gang er det blot ikke det kødelige slægtskab - derimod det åndelige slægtskab - som de kristne følte i modsætning til den fjendtlige omverden, der skulle bevares.
En stamme bygger på blodets bånd, åndelige bånd er ikke nær så håndfaste.
Det er for øvrigt min personlige overbevisning, at Jesus umuligt kunne have sagt dette. Det er uden tvivl 'pep-talk' til en truet sekts centrale medlemmer.

Så er du også frit stillet til at få hvad som helst ud af det du læser.


07. feb 2009 kl 20:11

avatar

Peder Wirstad

Forunderligt – men lærerigt!


At føre en samtale om religion og religiøse skrifter på et teknisk debatforum, er en forunderlig oplevelse.
Samtidig er det dog vældigt lærerigt, idet det tydeligt afsløres, hvilke kræfter, der ligger bag den sammenblanding af religion og videnskab, som er oplægget i denne tråd. –

Jeg prøvede at lave et sædvanligt opsæt med citater og modcitater, men fandt, at det var meningsløst. – Folk som Kim Michelsen og Anders Faust har simpelthen så lidt viden om de grundlæggende forhold for oprindelsen af religioner og religiøse skrifter, at det bliver ”goddag mand økseskaft”.

- Denne udtalelse må på ingen måde opfattes, som om jeg mener, man må ”kunne bibelen udenad” – tvært imod. Man må bare være bevidst om, at alting må sættes i en sammenhæng – og derved tolkes, hvis det skal have mening.
Når f.eks. Kim Michelsen affejer min udlægning af et skriftsted, som han selv har fremført, og som – sammen med andre skriftsteder – viser dualismen og konflikten imellem det at følge ”loven/sandheden” eller omsorgen for sin familie/næsten – at han affejer det arrogant og kategorisk med:
>> En stamme bygger på blodets bånd, åndelige bånd er ikke nær så håndfaste. <<

Da er det jo så åbenbart meningsløst, al den tid vi for øjeblikket ser en stigende tendens til, at religiøse fundamentalister dræber familie og andre i ”sandhedens tjeneste”.
– At den skrift, han selv fremlagde, til alt overmål netop beskriver, at Jesus sagde til sine disciple, at deres udbredelse af ”Den Sande Lære” ville medføre, at f.eks. børn ville slå deres far og mor ihjel – ja da er det jo meningsløst at føre dialogen videre.

Det er ikke tilfældigt, at så mange terrorister er veluddannede mænd med baggrund i naturvidenskabelige uddannelser.
Når en mand studerer emner, der er så logiske, at han kan få grund til at tro, at hele menneskelivet og samfundet er sådan, da bliver han desperat, når han ser ’uretfærdigheden’ – meningsløsheden - i verden.
Hvis han da kommer over et religiøst skrift – eller en udlægning af det – der giver en konkret anvisning på, hvordan menneskelivet og verden er – og samtidigt påstår, at afvig er svindel og svig mod ’sandheden’ der skal udryddes – ja da har man en mulig individuel terrorist.

Mange vil sige, at han har læst for meget religion. – Jeg vil sige, at han har læst alt for lidt – sådan som mine to nævnte meddebattanter (selvfølgelig uden anden sammenligning).

Som jeg før har sagt, så mener jeg, at problemet er, at ’videnskaben’ efterhånden har fået så meget betydning, at den leder efter nye 'erobringer' – og her ligger religionernes åmråde lige for.
Folks selvfølgelige behov for at kunne danne sig billeder af en komplet virkelighed – uden at vide så meget om dens videnskabelige sandhed – føler sig ikke tilfredsstillet af videnskabens svar, der nødvendigvis må være fragmentarisk. Derfor danner de sig et mere helhedsligt billede i form af religiøse myter.

Fremvæksten af fænomener som ’kreationisme’ og ’intelligent design’ er ikke – som mange påstår – et resultat af religionernes nye styrke. Det er i stedet et resultat af, at ’videnskaben’ fuldstændigt har ’sat sig’ på præmisserne for ’samtalen’, så man må ’bevise’ sine helhedsvisioner (der tidligere kunne udtrykkes som religiøse myter ført i et abstrakt sprog).

- I politikken skete det samme, da arbejderbevægelsens velfærdsyn fik så generel tilslutning, at alle i virkeligheden var socialdemokrater. – Det var da, den legendariske LO-boss, Thomas Nielsen udbrød: ”Vi har sejret af helvede til”, fordi der ikke længere var nogen ’kamp’ at kæmpe, og fagbevægelsen mistede sin drivkraft. – Den næste generations kampe blev da heller ikke ført FOR en sag – kun IMOD. – Det er de ’autonomes’ destruktive adfærd på Nørrebro osv.

Mvh Peder Wirstad



07. feb 2009 kl 20:41

Anders Faust

Re: Forunderligt – men lærerigt!

Folk som Kim Michelsen og Anders Faust har simpelthen så lidt viden om de grundlæggende forhold for oprindelsen af religioner og religiøse skrifter, at det bliver ”goddag mand økseskaft”.

Peter Wirstad, kan du ikke være lidt mere præcis ?
Hvad mener du med: "de grundlæggende forhold for oprindelsen af religioner og religiøse skrifter" ?


07. feb 2009 kl 20:43

Berndt Barkholz


07. feb 2009 kl 21:01

Anders Faust

Re: Kærlighedsbudskabet!

Der er ingen modsætning mellem kærlighedsbudskabet og sandheden

Jo sandelig er der så. Hvorfor tror du han blev korsfæstet?. Fordi han sagde nogle ting, som magthaverne og de religiøse ledere ikke brød sig om. Sandheden er jo ilde hørt. Hvor tit er vi ikke nødsaget til at fortrænge sandheden på arbejdspladsen eller i familien for ikke at såre nogen eller for at beskytte os selv ?.


07. feb 2009 kl 21:52

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!

Folk som Kim Michelsen og Anders Faust har simpelthen så lidt viden om de grundlæggende forhold for oprindelsen af religioner og religiøse skrifter, at det bliver ”goddag mand økseskaft”.

Peter Wirstad, kan du ikke være lidt mere præcis ?
Hvad mener du med: "de grundlæggende forhold for oprindelsen af religioner og religiøse skrifter" ?

Her er det igen:
Forventningen - ja vel næsten kravet - til, at alt skal kunne præciseres og forklares på nogle få linier. - (Når noget så indviklet og omfattende som sammenhængen mellem masse og energi i hele universet kan forklares fuldstændigt præcist på en 2 cm lang linie, så må religioners oprindelsesgrundlag da også kunne beskrives kort!)

- Og Bernt Barkholz - som åbenbart ved en del om teoretisk fysik - flæsker til med en forklaring på 2 ord - tilmed med kapitéler, så vi forstår, at det er HELE sandheden.

Selvfølgeligt er mange religiøse dogmer skabt og udlagt med det formål at få magt - både mangt for det godes skyld - at kunne hjælpe mennesker - og for det ondes skyld - at opnå personlig tilfredsstillelse.
Det er imidlertid en meget lille - omend meget synlig del af grundlaget. De fleste religiøse myter og visioner er menneskets oprigtige forsøg på en af dets mest grundlæggende drifter: At skabe kosmos af kaos.

Hele vor bevidsthed, vores følelser, vor fantasi, vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er ikkematerie. Det kan derfor ikke stilles op på en formel og kan ikke kaldes konkrete navne. - Man må bruge allegorier i et forsøg på at beskrive det. - Det er derfor ikke tilfældigt, at Jesus bruger lignelser, når han skal forklare "det uforklarlige" - altså det, der ikke er åbenbart logisk.

Lad mig for illustrationens skyld bruge et banalt eksempel på, hvor vanskeligt dette billedsprog er - især når tiden går, og 'billedet' ikke længere er alment kendt:
Jesus sagde:
"Det er vanskeligere for et menneske at komme i himmelriget, end det er for en kamel at komme igennem et nåleøje".
Det er så almindeligvis tolket som, at det er umuligt at komme i himmelen - hvad skal vi så kæmpe for?

Billedet er imidlertid (iflg. en sandsynlig tolkning) meget konkret og særdeles instruktivt:
Et 'nåleøje' var byporten, der var lav, forholdsvis smal for neden, lidt tykkere på midten og spidsende opad (sådan som porte i muslimske bygninger også kendes i dag.)
Grunden til udformningen var, at ridende hære ikke var i stand til at ride ind og erobre byen. Alle måtte stå af kamelen, læsse af lasset, bøje dens hoved ned og trække den igennem, medens man selv gik baglæns igennem porten. (derved var man forsvarsløs og tolderne kunne fortolde varerne, der måtte bæres ind ved håndkraft.)

Det er ikke vanskeligt at forstå, hvordan dette kan overføres til adgangen til himmelen (et lykkeligt liv) - det er i virkeligheden det samme, som alle østlige livsfilosofier siger:
"Vær bevidst om, hvad du bærer med dig i livet, hvad du møder andre mennesker med og prøv ikke at skjule noget."

Mvh Peder Wirstad


07. feb 2009 kl 22:16

Anders Faust

Re: Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!

Lad mig for illustrationens skyld bruge et banalt eksempel på, hvor vanskeligt dette billedsprog er - især når tiden går, og 'billedet' ikke længere er alment kendt:
Jesus sagde:
"Det er vanskeligere for et menneske at komme i himmelriget, end det er for en kamel at komme igennem et nåleøje".
Det er så almindeligvis tolket som, at det er umuligt at komme i himmelen - hvad skal vi så kæmpe for?

Mig bekendt sagde han "Det er vanskeligere for en rig at komme ind i himmelriget", fordi de rige er som regel meget optaget af deres materielle rigdomme og det forhindrer dem i at kende sandheden og forstå naturvidenskaben.


07. feb 2009 kl 22:19

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!

Folk som Kim Michelsen og Anders Faust har simpelthen så lidt viden om de grundlæggende forhold for oprindelsen af religioner og religiøse skrifter, at det bliver ”goddag mand økseskaft”.

Peter Wirstad, kan du ikke være lidt mere præcis ?
Hvad mener du med: "de grundlæggende forhold for oprindelsen af religioner og religiøse skrifter" ?

Her er det igen:
Forventningen - ja vel næsten kravet - til, at alt skal kunne præciseres og forklares på nogle få linier.
Når du begår karaktermord på mennesker er det kun ret og rimeligt at give en fornuftig dokumentation.

Hele vor bevidsthed, vores følelser, vor fantasi, vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er ikkematerie. Det kan derfor ikke stilles op på en formel og kan ikke kaldes konkrete navne. - Man må bruge allegorier i et forsøg på at beskrive det. - Det er derfor ikke tilfældigt, at Jesus bruger lignelser, når han skal forklare "det uforklarlige" - altså det, der ikke er åbenbart logisk.
Kristus benytter primært lignelser over for folket, stort set ikke over for disciplene.
Lad mig for illustrationens skyld bruge et banalt eksempel på, hvor vanskeligt dette billedsprog er - især når tiden går, og 'billedet' ikke længere er alment kendt:
Jesus sagde:
2Det er vanskeligere for et menneske at komme i himmelriget, end det er for en kamel at komme igennem et nåleøje".
Det er så almindeligvis tolket som, at det er umuligt at komme i himmelen - hvad skal vi så kæmpe for?
Jeg er ikke specielt bibelkyndig, som du jo også siger, men skal der ikke stå rig i stedet for menneske? Det giver jo en helt anden mening, ikke?

Jeg kan vitterlig ikke forstå den aggression du der går ud med, der er ingen kristen næstekærlighed at spore. Al god humor bygger på næstekærlighed, så jeg kan anbefale Dirch Passer, han var altid solidarisk med de personer han gjorde grin med. Gak du ud og gør ligeså!
Mvh. Kim Michelsen


07. feb 2009 kl 23:15

avatar

Peder Wirstad

Re: Re: Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!


Jeg kan vitterlig ikke forstå den aggression du der går ud med, der er ingen kristen næstekærlighed at spore.

Mvh. Kim Michelsen


"Aggression" og "karaktermord"

Anders Faust fremsætter et spørgsmål. - Jeg giver et bud på en forklaring - samtidigt som jeg prøver at uddybe trådens emne.

Kim Michelsen og Anders Faust kommer dernæst med det ene indlæg efter det andet, hvor de uden undtagelse beskriver alt, de kommenterer, som fejl (med et enkelt undtag) og på en ganske nedladende og arrogant måde.

Da jeg ikke bare lader mig provokere, beskyldes jeg pludseligt for at være aggressiv og uden næstekærlighed.

Når der nu tales om mangel på humor, så kan jeg da godt se, at det var ganske morsomt, at Bernt Barkholz bryder ind med en påstand om, at religion drejer sig om magt:
For Kim og Anders drejer denne debat sig ikke om andet end at nedgøre andres meninger og opnå en slags følelse af magt. - For øvrigt det samme fænomen man i stadigt stigende grad ser 'videnskaben' brugt som redskab til.

PS: Selvfølgeligt er den korrekte ordlyd af den danske bibeloversættelse "en rig" og ikke "et menneske", som jeg kom til at skrive.
Med det Jesus siger om rigdom, så bliver det næsten det samme, og den dialog, citatet indgår i, fortsætter da også med, at "alle" spørger, hvordan det da kan være muligt for nogen at komme i himmelen.

Jeres bastante angreb på min ubetydelige fejl er da et klart eksempel på, at ingen af jer deltager i denne dialog for at udvide horisonten - kun for at 'få ret/magt'.


08. feb 2009 kl 00:08

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!

For Kim og Anders drejer denne debat sig ikke om andet end at nedgøre andres meninger

Jo ja, så er du selvfølgelig i din gode ret til at nedgøre deres meninger.

Mvh Søren


08. feb 2009 kl 01:20

Anders Faust

Re: Re: Re: Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!

Med det Jesus siger om rigdom, så bliver det næsten det samme, og den dialog, citatet indgår i, fortsætter da også med, at "alle" spørger, hvordan det da kan være muligt for nogen at komme i himmelen.

Det er fordi de fleste mennesker går mere op i materielle ting end i naturvidenskaben.
De fleste går mere op i deres lønseddel end i livets oprindelse.


08. feb 2009 kl 01:49

Michel Berggren

Pudsigt

Denne tråd er startet med en artikel om hvad religion måske har betydet for menneskehedens udvikling og lynhurtigt er den kapret af kristne der påstår at vi skylder jesus og gud alt hvad vi har nu.

Det er fuldstændig forfejlet - nævnte forskning siger intet om jesus/kristenhed - den siger blot at religiøs tro kan være et plus i samfundsorganisation, hvilket der næppe kan være nogen tvivl om. Om det så er et plus på langt sigt, det er så en helt anden diskussion.

Jeg orker ikke at finde de relevante citationer, men påstande om at demokrati er baseret på kristendom, er for at sige det pænt, noget vås - det havde grækerne opfundet længe inden. Ligeledes påstanden om at konfirmation er et væsentligt trin i udviklingen af børn - det er for at sige det pænt, gedigent vås. Masser af børn har uden problemer klaret dette skift uden at have kendskab til kristendom.

M


08. feb 2009 kl 11:01

Kim Michelsen

Re: Pudsigt

Jeg orker ikke at finde de relevante citationer, men påstande om at demokrati er baseret på kristendom, er for at sige det pænt, noget vås - det havde grækerne opfundet længe inden.

Der findes ikke mange ting Grækerne ikke havde tænkt over og som vi tror er en opfindelse i vor tid, så du har fuldstændig ret. Den mest kendte "Staten" af Platon var dog ikke et demokrati, men et utopisk diktatur.

Kristendommen er en sammensmeltning af bibelen, græsk filosofi og romersk ret og de har sammen spredt sig ud over Europa, mm, alene havde de hver især sandsynligvis ikke kunnet gøre det.

Kristendommen tilførte den menneskelige indstilling der skulle til for at afgive magten til andre. Du kan se hvordan demokratierne fungerer i resten af verden. Oppositionen accepterer ikke at de andre har magten og når de først har magten giver de den ikke frivilligt fra sig igen. I Danmark og vesten skifter vi fredeligt mellem højrefløj og venstrefløj uden problemer.

Borset fra det, hvordan kan man forestille sig at 2000 år med en bestemt idéverden ikke er den væsentligste faktor på forskellen mellem vores kultur og andre kulturer?


08. feb 2009 kl 11:04

avatar

Peder Wirstad

Re: Pudsigt

@ Michel Berggren

Måske burde du sætte dig ordentligt ind i både artikel og indlæg, før du kommenterer det - især når det sker så fordømmende i generelle ordelag.

Jeg har f.eks. kun set en lille bitte antydning af guds faktiske eksitens i denne tråd, og ingen har vel postuleret at konfirmationen betyder noget som helst i et ungt menneskes liv - tvært imod, så skrev jeg, at det var totalt meningsløst, og at 'ateisterne' ikke har magtet at erstatte den med noget meningsfyldt?

- Men måske er dine indlæg sidst på natten bare et behov for at sprede din frustration ud over 'et eller andet'?


08. feb 2009 kl 12:25

Anders Faust

Re: Re: Pudsigt

Jeg har f.eks. kun set en lille bitte antydning af guds faktiske eksitens i denne tråd, og ingen har vel postuleret at konfirmationen betyder noget som helst i et ungt menneskes liv - tvært imod, så skrev jeg, at det var totalt meningsløst, og at 'ateisterne' ikke har magtet at erstatte den med noget meningsfyldt?

At stå op hver morgen og gå på arbejde, er da mindst lige så meningsløst !.


08. feb 2009 kl 12:54

avatar

Peder Wirstad

Til Anders Faust

Når alting synes at være så meningsløst for dig, hvorfor deltager du så i debatten?
- Du startede jo i tillæg med at kalde den uvidenskabelig.

Du synes at være en af de 'debatspøgelser', der (ofte med falsk identitet) 'stikker indenom' forskellige debatfora for - i mangel af anden 'mening' i tilværelsen - at få lidt tidsfordriv med at provokere og irritere andre.



08. feb 2009 kl 13:17

Anders Faust

Re: Til Anders Faust

Når alting synes at være så meningsløst for dig, hvorfor deltager du så i debatten?
- Du startede jo i tillæg med at kalde den uvidenskabelig.

Fordi det giver mening at finde en mening med livet.
Debatten er ikke meningsløs, jeg kritiserer artiklen i New Scientist, fordi den prøver ikke at forstå hvad troen egentlig handler om.
Det er derfor jeg mener at troen har en rationel forklaring.


08. feb 2009 kl 13:55

Iver Sørensen

Religion er magtudøvelse over mennesker

Min filosofiske frisør sagde: religion er noget fanden har fundet på: de grusomste handlinger er udført i guds navn .

Intelligent design og religion har bestemt intet med hinanden at gøre . Intelligent design er skabningernes egen påvirkede udvikling som kun omstændighederne omkring skabningerne har indflydelse på . Troen , Gud , Allah , eller hvilke navne man sætter på den er kun et åndeligt fatamorgana der i bedste fald frit kan vælges eller i værste fald bliver hjernevasket ind i forstanden på ofrene .


08. feb 2009 kl 17:44

Kim Michelsen

Re: Religion er magtudøvelse over mennesker

Min filosofiske frisør sagde: religion er noget fanden har fundet på: de grusomste handlinger er udført i guds navn .

Fordi din filosofiske frisør har sagt det behøver det ikke at være sandt. De største grusomheder er begået i Kommunismens og Nazismens navn, og de må vel betegnes som politiske tankesystemer.

Hvis du går længere tilbage i tiden og ser hvad der er sket der, vil du opdage at praktisk taget alle krige har udgangspunkt i politisk magt; men lederne er jo ikke dummere end det altid er rart at bruge religionsforskelle som undskyldning, men hvis forskellen ikke havde været der, havde de bare fundet en anden undskyldning. Hitler, Stalin, Mao og Pol Pot havde ingen problemer med at finde undskyldninger. De fleste religioner er rimelig fredelige og umiddelbart kender jeg kun én hvis tekster prædiker omvendelse med sværdet.


08. feb 2009 kl 18:27

Anders Faust

Re: Religion er magtudøvelse over mennesker

Min filosofiske frisør sagde: religion er noget fanden har fundet på: de grusomste handlinger er udført i guds navn .

Fanden er som bekendt Guds højre hånd, indtil den dag han ikke får brug for ham. Europæerne er romernes efterkommere og romerne havde meget beskidte hænder for 2000 år siden og det har de stadigvæk.


08. feb 2009 kl 20:01

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!

...en forklaring på 2 ord

Ja det kan synes at være for lidt, men kære Peder Wirstad, det var ikke for at provokere dig eller nogen anden, at jeg udtrykte mig med kun to ord, men fordi det er hvad jeg personlig har måtte sanse i mit 60 år korte liv: religion er en af magtens redskaber, ikke andet (noget fanden har skabt). Kan mennesket derimod ikke finde "indre ro" på anden måde end at have en "usynlig legekammerat", ja så må Gud da være med ham.

Men jeg har altså meget svært ved at fatte behovet for en sådan guddommelighed der skal være grundlag i en stat, samt modtage støtte fra staten, ligeså lidt forstår jeg behovet for den troende at omvende ikke troende. Kan vi ikke bare være mennesker blandt mennesker der forstår og holder af hinanden ? Som det ser ud for mig er det menneskets udvikling der peger i andre retninger, tiden hvor de troende ofrede til guderne er i de fleste vestlige lande længst forbi (...og dog ?). Det var nok snarere sådan her...

”Og gud skabte solen og jorden og hele universet og så skabte han dyrene og planterne og fiskene i havet og han så de havde det godt, de var tilfreds med det de havde, men så gik fanden i ham, dyrene og jorden skulle udfordres, det var for kedeligt at se på, og så skabte han mennesket…” ;o)

Fanden er som bekendt Guds højre hånd

Derimod indbyder den ”rene” naturvidenskab til at tro på en højere dimension… men ikke på hævnende eller kontrollerende guder, når man lige ser bort fra Holgers tidsmaskine guder. Så, når Klaus siger "videnskaben søger gud" så provokerer han os til at reagere, det er hans opgave her... og vi reagerer, alt efter tro...

mvh Berndt


08. feb 2009 kl 23:54

Jens Madsen

Re: Re: Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!

Kan vi ikke bare være mennesker blandt mennesker der forstår og holder af hinanden
Er dette ikke et kristent budskab? Kan du blive enig med enhver religion om dette?

Derimod indbyder den ”rene” naturvidenskab til at tro på en højere dimension…

At påstå eksistensen af en "menneskelig gud", er dog for meget til, kan forklares. Men, at der kan have været intelligens med ved skabelsen, er ikke uforklarlig. Og det er - som jeg ser det - ikke umuligt, eller uvidenskabeligt, at der kan have eksisteret en "gud" i forståelsen matematisk intelligens, eller matematisk sandhed, på meget tidligt tidspunkt i skabelsen, eller endog ved universets fødsel, og måske stadigt bygget ind i kvantemekanikken, eller skjult et andet sted i vores fysik. Vi kan betragte det som en matematisk ligningsløsning, hvor vi har problemet, og ligningerne, og så finder naturen "på mirakuløs vis", løsningen, trods det - hvis vi skulle gøre det - vil kræve enorm stor intelligens.

Omkring hvordan mennesker skal behandle hinanden (eksempelvis næstekærlighed), kan ikke udelukkes, at dette også har noget med "overlevelse" for menneskeracen at gøre. Dermed, er dette også matematik, hvis vi ser på systemet, og undersøger muligheden for dets overlevelse - vi vil da kunne komme til, at med "næstekærligheden", er overlevelsesmuligheden større. Dermed, har vi "bevist", at det er logisk funderet, og at kristendommen, på dette område, er sand...


09. feb 2009 kl 06:46

Berndt Barkholz

Re: Re: Re: Re: Re: Forunderligt – men lærerigt!

Er dette ikke et kristent budskab? Kan du blive enig med enhver religion om dette?

Undskyldt Jens, men det var mine ord og ikke kristne ord... :o), at kristne så tænker lignende tanker er uinteressant for mig, man behøver ikke tilbede en gud for at være et helt menneske i enhver forstand.

mvh Berndt


09. feb 2009 kl 08:54

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Religion og videnskab

Kunne det mon have noget at gøre med at stort et alle religioner har det som helligt mandat at konvertere eller slå dem ihjel der ikke tror på den rette lære ?

Man rækker blot evolutionen en hjælpende hånd.

Mvh
Per A. Hansen


10. feb 2009 kl 14:32

Jens Madsen

Re: Re: Re: Religion og videnskab

Er dette ikke et kristent budskab? Kan du blive enig med enhver religion om dette?

Undskyldt Jens, men det var mine ord og ikke kristne ord... :o), at kristne så tænker lignende tanker er uinteressant for mig, man behøver ikke tilbede en gud for at være et helt menneske i enhver forstand.

Som jeg ser det, har kristendommen reelt ikke nogen gud, andet end Jesus, og "kærlighedsbudskabet". Gud'en, fra det gamle testamente er en brøler. Den passer på ingen måder ind i Jesus's forkyndelse. Kristendommen, og det ny testamente, har ikke gud'en fra det gamle testamente tilfælles.

F.eks. de syv plager. En rigtig gud, havde ikke gjort sådan. Jeg tror ikke på, at Jesus forkyndede de syv plager, som sin Guds værk.

Jesus's Gud, havde været i stand til, at gribe ind i menneskers tanker, og derved styret magthaverne til, at give Israelerne fri, hvis det var hvad gud ønskede. Hvis det så direkte var gået ud over magthaverne, kunne det måske begrundes i, at Gud, ikke vil "blande sig i vores tanker". Selvom det ,at udsætte magthaverne for plager, for at få dem til at tage den rette beslutning, jo ikke er særligt fint i den sammenhæng.

Men, at udsætte "uskyldige", der ikke havde den mindste indflydelse på beslutningerne, for myggeplager, pest, og oversvømmede soldater, der hellerikke havde mulighed for at tage beslutninger - og så lade selveste magthaverne gå fri, det lyder ikke som den gode guds budskab.

Jeg tror, at det var ren politik, at Jesus "lod som om" at han havde Gud'en tilfælles med første testamente. Måske, visse af de ti bud, men næppe alt i mosebøgerne, tror jeg Jesus betragtede som sin guds værk.

Jeg betragter mig, som kristen ateist, fordi jeg mener, at det er at være sand kristen.


10. feb 2009 kl 14:45

Erik Kristiansen

Darwin <-> Gud

Jeg havde en snak med en ivrig Creationist.
DOG endte vi med at blive enige.
The Big Bang
Hvad nu hvis (en) Gud skabte The Big bang og lod tingene "køre efter bedste beskub" siden = Darwinisme...
Som Stephen Hawkins sagde:
Gud spillede ikke med terninger da det blev skabt, der var regler..


10. feb 2009 kl 16:29

Bjarne Jensen

Re: Darwin <-> Gud

Det var nu Einstein, der i forbindelse med EPR-diskussionen i 30'erne om kvantemekanikkens yderste konsekvenser sagde ordene om, at Gud ikke spiller med terninger.

Men de mange forsøg inden for kvantemekanikken i eftertiden har indtil videre vist, at han tog fejl! (... og kun om dette, Berndt Barkholz).


10. feb 2009 kl 17:03

Berndt Barkholz

Re: Re: Darwin <-> Gud

Er du nu sikker på du hedder Jensen, Bjarne... :o)


10. feb 2009 kl 17:19

Anders Faust

Re: Re: Darwin <-> Gud

Det var nu Einstein, der i forbindelse med EPR-diskussionen i 30'erne om kvantemekanikkens yderste konsekvenser sagde ordene om, at Gud ikke spiller med terninger.

Men de mange forsøg inden for kvantemekanikken i eftertiden har indtil videre vist, at han tog fejl! (... og kun om dette, Berndt Barkholz).

Det betyder ikke nødvendigvis at Einstein tog fejl.
Det som man i kvantemekanikken betegner som tilfældighed, kan måske forklares vha. nogle "skjulte parametre".
Tilfældighed er blot en betegnelse for det ukendte.


10. feb 2009 kl 17:34

Bjarne Jensen

Re: Re: Re: Darwin <-> Gud

Nej, tilfældighederne kan netop ikke forklares med skjulte parametre - med mindre, at man accepterer, at der kan forekomme signaludveksling med en hastighed der er mange, mange gange større end lysets hastighed. Og det er endnu aldrig lykkedes at udføre forsøg, hvor det er tilfældet:

http://ing.dk/artikel/90887-de...yset


10. feb 2009 kl 17:53

Anders Faust

Re: Re: Re: Re: Religion og videnskab

Som jeg ser det, har kristendommen reelt ikke nogen gud, andet end Jesus, og "kærlighedsbudskabet".

Jeg ved ikke hvor kærlighedsbudskabet kommer fra eller hvem der har forvandlet sandhedsbudskabet til et kvalmende kærlighedsbudskab, men det har i hvert fald ikke noget at gøre med den originale kristendom, som i begyndelsen var en jødisk sekt.
Når man importerer en religion fra en fremmed kultur, så er der en stor risiko for at få den galt i halsen.
Kristendommen skal ses i lyset af den gamle pagt som krævede et offerlam for at rense vores synder fordi vi ikke er i stand til at opfylde loven fuldstændigt.


10. feb 2009 kl 18:03

Anders Faust

Re: Re: Re: Re: Darwin <-> Gud

Nej, tilfældighederne kan netop ikke forklares med skjulte parametre - med mindre, at man accepterer, at der kan forekomme signaludveksling med en hastighed der er mange, mange gange større end lysets hastighed. Og det er endnu aldrig lykkedes at udføre forsøg, hvor det er tilfældet

Så har du ikke hørt om Aspects forsøg eller fuldt med i nyere forskning.


12. feb 2009 kl 11:07

Bjarne Jensen

Re: Darwin <-> Gud

Så har du ikke hørt om Aspects forsøg eller fuldt med i nyere forskning.

Nej, Anders Faust, du tager helt fejl, det er lige omvendt!

Linket under mit tidligere indlæg henviser netop til Ramskovs artikel her på Ingeniøren om den nyeste udgave version af Aspects eksperiment:

http://ing.dk/artikel/90887-de...yset

Konklusionen af Aspect eksperiment i 1982 og de efterfølgende tilsvarende eksperimenter er lige netop den modsatte: Skjulte variable er ikke en mulig forklaring på tilfældighederne i kvantemekanikken.

Citat fra artiklen af Ramskov:

Bell viste, at for eksperimenter med entanglede partikler, ville korrelationen mellem målinger overholde en bestemt ulighed, hvis der fandtes skjulte variable. Uligheden ville være overtrådt, hvis kvantemekanikkens forudsigelser var korrekte.

Bells teorem udtrykkes ofte på denne måde: ”Ingen fysisk teori baseret på lokale skjulte variable kan reproducere alle kvantemekanikkens forudsigelser” – enten er kvantemekanikken forkert, eller også er lokal realisme i modsætning til de fleste menneskers intuitive opfattelse ikke et gældende fysisk princip.

Citat slut.

Aspects eksperiment viser netop at Bell ulighed ikke er overholdt.

Gud spiller med terninger - og snyder (Niels Bohr).


12. feb 2009 kl 12:20

avatar

Lars Kristensen

To specifikke forklaringer for Gud

Gud er en erstatning for forældre eller familiens overhoved.

En gud er et styrende væsen for andre levende væsener, da man førhen anså alt i naturen at have et livsvæsen bag sig, selv en sten.

Guder der er erstatning for forældre og familiens overhoved, er i mange henseender enerådende, ligesom familiens overhoved er det.

Guder som et styrende væsen, var et forsøg på at forstå den natur vi mennesker er omgivet af.

Vi mennesker ansås som værende det eneste livsvæsen der havde en fri vilje, som godt nok var skæbnebestemt, men alligevel havde vi mennesker en fri vilje, dersom den ikke gik imod gudernes (overhovedets) vilje.

Da vi var ene om den frie vilje, skulle alle andre skabninger i naturen have et styrende væsen bag sig. Nogle havde en ånd, andre havde deres helt egne guder og ud af dette enorme kaos af guder og ånder opstod der i oldtidens Ægypten en ny slags gudevæsen, som godt nok eksisterede i den gamle religiøse verden.

En gud der blev enerådende og derfor ene om at herske. Der havde smidt alle andre guder og ånder for porten, således at guden kunne råde enevældigt.

Denne gud går under navnet "ATON", som er forløberen for det hebræiske (jøderne) folks Gud, hvortil den kristne Gud hører til og islams Gud Allah også hidrører fra.

Disse sammenfaldende monoteistiske guder, er fra at være den øverste gud blandt guder, der styrede naturens livsvæsener, blevet til alene at repræsentere erstatningen for familiens overhoved.

For ikke at denne Gud skal kunne have en Gud over sig, er denne erstatningsgud også blevet tildelt skabelsesevnen for hele universet og hvad der er i det.

På denne måde er de religiøse folks guder ualmindelig nemme at indføre som diverse årsager til det ene og det anden i naturen og derved at kunne indordne dem i et videnskabeligt sammenhæng.

Da guder ikke er andet end et dårligt forsøg på forklaring af, hvorledes naturfænomener opstår, kan vi lige så godt undlade at indordne dem i naturvidenskaben, da vi jo fint ved, hvad der eksempelvis forårsager lyn og torden og derfor ikke en guds faren over skyerne med sin stridsvogn trukket af geder og brug af sin hammer Mjølner.

Vi behøver ej heller at have en erstatning for forældre eller familiens overhoved, som skaber af naturens livsvæsener og genstande, end sig hele universet.

Hold dog alle disse misforstående gudevæsener fra naturvidenskaben, for de har intet at give os mennesker på det naturvidenskabelige område, andet end misforståelser.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.