jeg kan ikke rigtig se, hvad forskellen er på el fremstillet af vind og atomenergi - bortset fra at vindenergiens produktion varierer fra nul til maksimal effekt.
Jeg forstår ikke rigtig dit indlæg, men det lyder da interessant. Vil den påtænkte vindpark producere varme ved hjælp af din skitserede metode?
Hej Per
De 50 milliarder: Det lyder meget dyrt! Jeg går ud fra at
http://www.windpower.org/da/to....htm ved hvad møllestrøm koster: 300 kr/mwh ved levetidsforlængede møller.
Ja! Barsebæk skal startes igen hurtigst muligt! Hvor meget forurening mon den lukning har afstedkommet frem til dato!
Vind <> A-kraft med saltakkumulering <> og kraftige udlandsforbindelser <> Varmepumper
Der er en optimal synergi mellem a-kraft og vind og store kabelforbindelser hvor a-kraftværkets høje etableringsomkostning ”Udvandes” over de billigere mølleudbygninger. Møller sammen med varmepumper kan 100 % forsyne byer med varme hvor kun møllestrøm (og lidt biogas) bruges.
Et værk som barsebæk hvis det yder 600 Mw kan det ved at akkumulere energi fra reaktor udskyde kogning af damp. 480.000 kbm kan lades i 80 timer og sammen med a-kraftværket yde 3 Gw i 20 timer. Se
http://isenergi.dk/coppermine/...ze=1
Varmeforsyning: Private hjem uden for fjernvarmenettet: Her fryser kloakvand og så buffers varme op i en lille dam/tank eller bedst et lavtemperatur sandlager ind under gulve i bolig til gulvvarme. Systemer som disse som masseproduceres det er ikke mere bekosteligt end olie eller gas fyr. Og opbygningen arbejder jo netop når der ikke er forbrug i nettet aften og nat så der er kapacitet i el-nettet.
Her et forslag til hvordan Århus og oplandet til århus kunne omlægges til varmepumpedrift hvor en prisbillig løsning vælges: Hvis man tog udgangspunkt i Østjylland og studstrupværket Så holder netopkoblingen til det overordnede el-net: 800 Mw. Her kunne 1,2 Gw møller etableres ud for Århus og overproduktionen omsættes i varmepumper.
Man kan selvfølgelig opsætte nogle store co2 varmepumper (90 c’ afgangsenergi) som buffer energi op i en stor akkumuleringsdam ude ved studstrup og så forsyne byen. Co2 varmepumpen koster over 2 mio pr mw kapacitet så det bliver dyrt fordi der skal en betydelig overkapacitet til.
En solfangerdam se
http://isenergi.dk/coppermine/...ze=1 i havet ud for studstrupværket se.
http://isenergi.dk/coppermine/...ze=1 en 200.000 kwm stor dam etableres som producerer 100.000 Mwh og kan forsyne Århus i sommerhalvåret (antager jeg) ved 10 m vanddybde har dam en akkumuleringskapacitet på 200.000 mwh ved afkøl 90 – 0 c’, eller afkøl: 25 – 0 c’: 40.000 Mwh.
Så opkobles studstrup kølevandskanaler til dammen og de op til 200 Mw som tabes i Røggassen kan nu også akkumuleres i dammen. Når studstrup nu ikke skal producere fjernvarme afsættes spild energi ved op til 20 – 25 c’ dels fra røggas men også kondensatenergi fra turbiner. Nu stiger værkets el-produktion med op til 25 % når kondensat fra turbiner kan afsættes ved lav temperatur.
Hvis det er koldt og sol og studstrupværket ikke leverer den nødvendige lavtemperaturenergi omsættes møllestrøm via store turbokompressorer som iser havet og 25 – 30 c’ varmt vand afsættes til solfangerdammen og buffers op her.
Isning ved Siemens turbokompressor se
http://www.xc1.dk/work/FG21/fe....htm
De mindre byer i oplandet til århus i regionen her se.
http://isenergi.dk/coppermine/...ze=1 kunne nu forbindes med rør hvori cirkuleres slosh ice så energi kan transporteres ved at tø isen der hvor der forekommer energi. Netop landbrug i regionen råder over meget betydelige energikilder i udluftningsluften fra stalde og ikke mindst de gylletanke hvor gylle kan fryses til slosh ice og mange miljøproblemer løses herved. Energi ved dansk Leca optages osv. Hvis byerne hammel, hinnerup, hadsten som udelukkende producerer varme ved isning og møllestrøm som buffers op i en dam se.
http://www.nhsoft.dk/dok/marst....htm hvis disse byer løber tom for energi cirkuleres slosh ice ind til Århus og energi optages her.
De større byer Randers, Silkeborg Horsens kan med fordel modtage lavtemperatur vand fra studstrup så spilenergi fra studstrup og sol udnyttes maksimalt, byerne øger energi i temperatur via varmepumper.
Biogas: Gas fra biogasanlæg producerer (el) konstant som i et produktionssystem med møller ikke er hensigtsmæssigt, men biogas kan godt neddrosle over en periode og herefter øge produktionen igen. Et biogasanlæg i regionen overløjstrup
www.greenfarmenergy.dk yder omkring 2 Mw el ved modtagelse af 5 Mw gas. Biogas kan hvis anlægget 10 dobler gylletilførslen evt via et rørsystem som lægges sammen med rør til slosh ice og herefter 20 dobler kapaciteten. Produktionen øges nu over vinterhalvåret så der produceres 100 Mw gas som omsat i en gasmotor yder op til 43 Mw mekanisk energi. Det kræver gylle fra 100.000 dyr.
Biogas fremføres nu til det knudepunkt hvor fjernvarme ankommer fra studstrup inde i århus. Her opstilles en biogasmotor som monteres med varmepumper og navnlig absorptionsvarmepumper som kan afsætte energi ved høj temperatur se
http://www.xc1.dk/work/pass/ar....htm funktionsbeskrivelse
http://www.xc1.dk/work/FG21/fe....htm
Varmepumpen øger nu energi til fremløbstemperatur til byen. Med de varmepumpesystemer som er tilgængelige kan kun opnås lidt over 80 c’ som ikke er helt tilstrækkelig til byen. Co2 varmepumpen hvor kondensator virker som gaskøler og ikke kondensering virker ikke omkring opstillingen.
Systemer som kan hæve temperaturen til 84 – 85 c’ kan om nødvendig udvikles så hele århus kan forsynes fra et knudepunkt i nettet. Alternativ er at opsætte 5-10 mindre gasmotor opstillinger som forsyner bydele i byen hvor 80 c’ vil være tilstrækkelig.
De 100 Mw biogas sammen med lavtemperaturenergi fra studstrup yder nu Århus op til 600 Mw varme. Og hele el-produktionen fra studstrup øges i vinterhalvåret med op til 25 %.
Biogassen fordeles i regionen til gartnerier som skal bruges Co2 fra udstødning til væksthuse og til Dansk leca og til de mindre byer som kan omsætte gas ved vigende vind. Herefter: Ved vigende varmebehov i århus produceres el de steder hvor røggassen kan nyttiggøres og udfase fossil energi feks ved Dansk leca når udstødningsgassen > 400 c’ ledes til ovne reduceres kulforbrug.
