Gaspris for fremtiden

I dag er den eneste fordel for de miljøbevidste landmænd, ud over en god samvittighed, at de er garanteret en mindstepris på biogassen på 74,5 øre per kWh.

Hmm, jeg betaler ca. 58 øre per kWh gas på nuværende tidspunkt (6,8kr per m³ inkl. samtlige afgifter).

Den der varmepumpe lyder slet ikke tosset, hvis jeg skal til at betale 1,6kr per kWh biogas i fremtiden (18,23kr per m³ inkl. samtlige afgifter).

http://midtnord.naturgas.dk/bo...ning

procent af energiforbruget

Kunne vi ikke blive enige om at udregne bidragen til energiforbruget udfra energikvalitet? En kWh biogas har ikke samme værdi som en kWh kraftværksstrøm. Endnu mindre værdi har en kWh vindmøllestrøm.

Måske kan man ved at udregne på sovjet-manér komme frem til et tal på 21%, men den egentlige værdi for forbrugeren (hvis han havde et valg) er meget lavere.
I sovjet blev mange varer målt i ton, uden skelen til hvilken værdi de havde for forbrugeren.

Hvis vi skal løse vores energibehov, er det vigtigt at vi sammenligner forskellige energiformer ift. hvor godt de opfylder vore behov, altså hvilken værdi de har. Første skridt i den retning er at fjerne skæv støtte og afgifter.

Re: procent af energiforbruget

Landmanden får 74,5 øre pr. kWh el produceret på et kraftvarmeværk fyret med biogas.

Hilsen Marie

Prutafgift?

Vi har (mindst) to former for CO2 forurening fra dyr: Gyllen og prutterne. Gyllen skal naturligvis forgasses, ellers pålægges afgift. Men med de mængder methan, en ko prutter ud i atmosfæren, vil en afgift pr. dyr være på sin plads, omend det kunne være en farlig præcedens til andre dyr (1,5 l/døgn for mennesket)?

Lidt basal kemi...

....For uindviede.

Kunne jeg ikke få en forklaring på dette?:

"Vi har (mindst) to former for CO2 forurening fra dyr: Gyllen og prutterne. "

Hvorledes CO2 fra prutter?
Hvorledes CO2 fra gylle?

Vi må have pruttefælder

Prutafgifter bør ikke ramme bioforgasset dyreafføring

Det må efterhånden være gammeldags at producere grise rundt omkring og have slagterierne spredt rundt i landet og dermed manglende kontrol med sygdomme, misbrug af medicin o.s.v..

Vi må have pruttefælder til at opsnappe metan gassen fra køer og grise, så vi kan spare co2 og samtidigt udnytte metan gassen.

Et moderne slagteri kan i dag udvikles på den måde at der opføres et eller flere højhuse ved slagteriet,

såkaldte grisehøjhuse.

Man starter med at proppe noget foder ind i den ene ende af grisehøjhuset og får lækker rullepølse og stege ud i den anden ende. Hele systemmet må betegnes som en blackbox, hvor man ikke behøver at have kendskab til det indre, blot der tilføres foder, vand og lidt el, så kører resten. Det vil give en ensartet dyreproduktion med et minimum af skader, mange sparede kilometer på landevejene til foder og grise transport, samt div. stordrift fordele.

I grisehøjhusene kan der produceres grise i store mængder, der når de skal slagtes, kurer ned ad en slidske ved hjælp af tyngdekraften og derpå videre ind på slagteriet, hvor slagtningen foregår.
Det er nem med rengøring og foder, alle affaldsstoffer incl. ben og kødaffald fra slagtningen

kan omdannes til biobrændsel og gødning.

Biobrændslet kan bruges i dieselmotorer eller dampturbine til fremstilling af el., varmen fra kølevandet kan sendes videre til fjernvarme forbrugere.

Og så til det centrale, luften skal jo indsamles, så prutterne kan sies fra og brændes af i Dieselmotorer.

En videre udvikling.

Med nogle kraftigere bundpropper (flere amperer) i sikringstavlen i vores lille hjem, kan vi få nok strøm til at hele husstanden kan køre på billig prutte/Bio/vindmølle-strøm ved hjælp af akkumulatorer, der er installeret i huset og som oplades billigt fra grisenes og køernes prutten samt vinden.
Om natten kan husstanden modtage billig prutte/Bio/vindmølle-strøm og samtidigt være strømlager til når vindmøllerne står stille. Dermed fungerer de også som reservelager af strøm når der ikke er prutte/Bio/vindmølle-strøm til rådighed.
Dong eller andre kan lave en god forretning med udleje af akkumulatorer. De små hjem kan jo bruge afgiftbesparelsen fra co2 til leje af akkumulatoren.

Hvor svært kan det være.

PS. Jeg har talt med konen om dette her.

Ufattelig uvidenhed - ikke mindst blandt ingeniører!

Det er ufatteligt hvordan den gamle misforstålse med, at det er prutterne der er problemet. DET ER DET IKKE!!!
En ko BØVSER mere metan end den prutter. 90% af den metan den lukker ud kommer ud gennem MUNDEN!
Det er derfor fuldstændig ligegyldigt, om man bruger kolorten til biogas eller ej, i forhold til om man skal betale en metanafgift.
Der er MASSER af undersøgelser, forskningsresultater og artikler på nettet, om metan fra bøvser. Se bare et udpluk her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indla....htm
http://www.lr.dk/kvaeg/diverse....htm
http://www.tekno.dk/pdf/nummer....pdf

Tæl lige

Hej Karsten Neve Petersen
Tag lige og læs det ene indlæg der omtaler methanprutter og dan dig en mening om skribenten, før end du farer i blækhuset, med dine generelle betragtninger.

rent gas

Forslaget er helt hen i vejret. Hvis husdyrs naturlige emissioner skal afgiftbelægges, så skal de samme naturlige emissioner fra mennesker vel også afgiftbelægges? Ligeledes biomasseenergi generelt som ellers regnes for CO2 neutralt. Det ender med at der ikke bliver forskel på naturlige og anthropogene/fossile kilder til drivhusgasser???

Re: Lidt basal kemi...

Hej Bjarke,

Kunne jeg ikke få en forklaring på dette?:
"Vi har (mindst) to former for CO2 forurening fra dyr: Gyllen og prutterne. "
Hvorledes CO2 fra prutter?
Hvorledes CO2 fra gylle?

Der er ingen CO2-forurening fra dyr - jeg ser væk fra, at CO2 er et livsnødvendig stof for planters vækst. Dyr udskiller CO2 ved forbrænding af organisk stof, det modsvares imidlertid af det CO2, der blev bundet af afgrøden, dyret har spist.
Det samme gælder dine andre spørgsmål - både dyr og mennesker er CO2-neutrale m.h.t. den føde, man indtager.

M.h.t. metandiskussinen:
Metan fra prutter er uden betydning, da metanet overvejende kommer ud gennem munden. Det ændres der ikke ved at man opfører biogasanlæg.
Der produceres metan, en del slipper ud i atmosfæren fra biogasanlægget. Tilføres gødningen til marken i uforgasset tilstand sker der ingen metangæring.
Konklusionen er, at der slipper mere metan ud i atmosfæren med biogasanlæg.
Men mon ikke der er gået for meget blå briller, hat og drivhusgas i det politiske pesudounivers, hvor der på 10. år ses en global nedkøling?
Så lidt metan fra biogasanlæggene og brint fra brintstationerne (nedbryder ozonlaget) har givet ikke nogen målelig effekter.
Det var lidt basal kemi for landmænd.

Mvh
Per A. Hansen

De virkelige syndere.

Det er efter min opfattelse ikke landmændene der er skurkene her det er naturfredningsforeningerne. Hvert eneste gang der er en landmand der søger om tilladelse til at opføre et biogas anlæg er der lige noget ved placeringen der ikke passer dem. Sådan som jeg forstår det ligger der ca. 25 ansøgninger og venter på tilladelse men bliver stallet af naturfredningforeningen. Hvis jeg var landmand ville jeg heller ikke indsende ansøgning lige nu, jeg ville afvente at der begyndte at komme skred i tingene. Land mænd er ekstremt økonomibevidste så de skal nok udnytte gyllen hvis bare de får lov. Som man siger "der er penge i lortet"