/elektronik

Boeing-aftale giver helt nye muligheder for danske elektronikvirksomheder

I lang tid har regeringen og danske virksomheder arbejdet for at komme med i udviklingen af fremtidens jagerfly JSF-35. Men nu siger flere danske elektronikvirksomheder, at en ordre med Boeing på Super Hornet giver helt nye muligheder.

Af Torben R. Simonsen, tirsdag 03. feb 2009 kl. 14:48

Inden sommer forventes regeringen at træffe beslutning om køb af nye kampfly, som afløser for de alderstegne F-16 kampfly.

Oprindeligt var kandidaterne svenske Saab med Gripen, Eurofighter og Lockheeds Joint Strike Fighter JSF-35. I dag er Eurofighter ude og den ledige plads er overtaget af Boeing, der med F-18 Super Hornet er deres bud på, hvad der bør være det danske luftvåbens foretrukne kampfly.

Som et sidste forsøg på at overbevise den danske regering om fordelene ved at vælge Super Hornet, har Boeing valgt at flyve to Super Hornets til Danmark i denne uge, så blandt andet repræsentanter for dansk erhvervsliv kan med selvsyn se, at der er tale om et fly, der eksisterer og kan løse opgaver.

»Jeg ser store muligheder i, at valget falder på Boeing. Vi kommer jo nok ikke til at levere noget, der kommer til at sidde i de danske fly, men Danmark vil jo stadig være underlagt en købsklausul, der betyder, at en væsentlig del af købsprisen skal placeres som ordrer i danske virksomheder, så jeg ser store muligheder for at danske virksomheder kan drage fordel heraf,« siger administrerende direktør i Systematic, Michael Holm.

Systematic har allerede et samarbejde med Boeing, og Michael Holm oplyser videre, at han i den nærmeste fremtid tager en uge til Boeing for at se nærmere på mulige samarbejdsområder, der kan komme på tale, hvis regeringen vælger Boeing.

Også i Terma, der er en anden af de danske underleverandører til den amerikanske forsvarsindustri, er der tillid til, at en ordre til Boeing vil være nyttig.

»Om det bliver meget mere, skal jeg ikke kunne sige, men fordelen ved at få et samarbejde med Boeing er, at det jo er er et selskab med en langt større produktportefølje, hvilket også indebærer civile fly, så på den måde er et samarbejde med Boeing selvfølgelig meget interessant,« siger administrerende direktør i Terma, Jens Måløe.

Han mener dog, at det er alt for tidligt at sætte tal på, hvor stor betydning en Boeing-aftale kan få for Terma.

Udviklingsdirektør for Boeings kampflyenhed Tom Belll benyttede præsentationen af de to kampfly til at lægge afstand til både JSF og Gripen, der endnu er under udvikling.

»Vi står her med et fly, der er operativt, der aldrig har lidt et tab i tjeneste og som der til data er bygget 380 eksemplarer af. Vi kan love at levere til tiden, til specifikationern og inden for det aftale budget,« sagde han.

Den samlede inkøbsramme for de nye kampfly er sat til godt 20 milliarder kroner, men Tom Bell vil ikke afsløre, om den danske regering slipper billigere end de omkring 300 millioner kroner som et enkelt fly koster på Boeing prisliste.

Der har dog været en række spekulationer i pressen om, at den pris som den danske regering skal betale for de nye fly, der indkøbsmæssigt ligger i størrelsesordenen 20 milliarder kroner.

»Det vil ikke være høfligt at diskuttere priser i pressen, så den snak tager vi med den danske regering,« siger Tom Bell.



03. feb 2009 kl 15:02

avatar

Poul-Henning Kamp

Drop flyene og giv direkte statsstøtte ?


Hvorfor gå den dyre omvej over Boeing og deres fly, når man kunne opnå samme effekt med en direkte statstøtte til den lillebitte danske våben-industri for langt færre penge ?

Poul-Henning


03. feb 2009 kl 17:12

Klaus Elmquist Nielsen

Re: Drop flyene og giv direkte statsstøtte ?

Hvorfor gå den dyre omvej over Boeing og deres fly, når man kunne opnå samme effekt med en direkte statstøtte til den lillebitte danske våben-industri for langt færre penge ?

Jeg er helt med på logikken i dit spørgsmål, og det er en meget fristende konklussion. Men der er også en sideeffekt ved investeringen, nemlig hvilket fly som flyvevåbnet skal bruge når F-16 sendes på pension. Det skulle vel nødig være hangar dronninger eller drag queens. :o)

Der er en interessant detalje om F-18, nemlig at den originalt er udviklet ud fra YF-17, som tabte til YF-16 under udviklingen af en letvægts jager til det amerikanske flyvevåben. F-18 blev udviklet på basis af YF-17 fordi YF-16 ikke kunne gøres til et flådefly. Super Hornet er en videreudvikling af F-18 som forsøger at løse nogle af problemerne med F-18.

Nuvel, jeg kan ikke se bort fra at det danske flyvevåben ved valg af Super Hornet vil købe et nyt fly som basalt set udspringer af det samme udviklingsforløb som forgængeren kommer fra.


03. feb 2009 kl 18:41

Thorkil Pedersen

Teknik og viden

Platte penge på banken til sus i skørterne er altså ikke det samme som tekniksk viden, man nok ikke ellers var stødt på. Og et kik ind i Boiengs udviklingskøkken ville være bedre end papir med tal på. At det ene fly nok danner grundlag for det andet er ikke noget nyt.
Nyt ville det være at droppe de alu. legeringer der er rodet med siden flyvningens barndom, og erstatte alu. og stål 100% med det nyeste indenfor komposit materiale. Den ide tyskerne havde hos MBB i 90 erne. Men det er jo også altsammen noget der er udsprunget fra Ellehammer og Co. Så det kan vi nok ikke bruge.


03. feb 2009 kl 20:18

Simon Stenbæk Madsen

PNK

Jeg har lige bestået 1. trin i optagelsesprøverne til pilotoperativ officer i flyvevåbnet, og skal snart til afsluttende tests. Hvis jeg klarer "cuttet" og bliver optaget, vil blive færdig som pilot i 2016 - lige omkring det tidspunkt hvor Danmark er sat til at skulle få de nye fly leveret. Fra en ung "kenders" synspunkt (bevares, jeg er ingen ekspert, men lidt ved jeg), vil jeg mene at F/A-18 er at foretrække fremfor konkurrenterne. Det er det første af de 3 fly i opløbet, som er færdigudviklet og gennemtestet. Det virker, så om sagt. I forhold til JSF, så er det et agilt fly, næsten på fod med F-16. JSF blev oprindelig bygget ud fra den idé, at flyet skulle kunne lette vertikalt, at det skulle kunne flyve supersonisk, samt at det skulle have stealth-egenskaber. Hertil er spørgsmålet bare: Hvad nytter det at flyet er designet ud fra en model, hvor det skal kunne lette vertikalt, hvis flyvevåbnet alligevel kun vil vælge udgaven, som ikke har mulighed for netop dette. Dertil skal det siges, at det eftersigende har vist sig, at flyet kun delvist har stealth-egenskaber. Hvis det sidste der er tilbage, er at det kan flyve supersonisk.. Hvorfor så ikke bestille et fly (som F/A-18), som også kan dette, har større muligheder for våbenkapacitet, og som man kender, og ved at det udfører sit arbejde til perfektion. Mht. Gripen, har dette (i teorien) også nogle fordele, dog er det bare ikke færdigudviklet endnu.

Nu ved jeg at PNK (Projekt Nyt Kampfly) udvalget består af nogle meget skarpe og erfarne mennesker, deriblandt tidl. jagerpiloter fra forsvaret, m.m., så jeg er ikke bange for at der vil blive truffet en dårlig beslutning, men man har da lov at håbe på sin favorit :)


03. feb 2009 kl 20:52

Bo Johansen

Re: PNK

men man har da lov at håbe på sin favorit :)

Ja, selvfølgelig.
Min bekymring består i at det alene er handelspolitiske hensyn der kommer til at bestemme valget, og ikke PNK udvalgets anbefaling.
Men hvad, - det er ikke min bagdel, - men din, der sættes på spil i så fald.
venlig hilsen
Bo Johansen.
forhenværende jagerpilot


04. feb 2009 kl 07:48

Lars Gravengaard

Re: F-16 vs F-18

Det virker, så om sagt. I forhold til JSF, så er det et agilt fly, næsten på fod med F-16.

Jeg har være rundt på diverse wiki sider med mere (bare så i ved hvor min viden kommer fra :-) )

Efter hvad jeg kan se er F/A-18 Super Hornet er langsommere og har dårligere flyve egenskaber.

Så hvad er grunden til at vælge den MEGET støre fly ?



04. feb 2009 kl 09:17

Martin Merstrand

Re. F18

Måske skulle vi invitere russerne med deres Sukhoi PAK FA det er et 5th generation Kampfly - Sukhoi er kendt for at have den bedste aerodynamik og bedste manøvredygtighed...
Flyet koster ca. 100 mio us$ hvilket er langt billigere end både gripen, F18 og JSF og hvis vi lejer flyene af det Russiske luftvåben har de vel ingen interesse i at skyde dem ned vel???

Tror iøvrigt ikke at den viden der ligger på Wiki har nogen som helst berettigelse til at kunne danne grundlag for udtalelser omkring F18´s udviklings stadie - De oplysninger er top klassificeret og både forsvarskommisionen og luftvåbnet har haft problemer med få fat i disse... de fleste her i dette forum inklusiv undertegende.. udtaler sig reelt om noget vi ikke har indsigt i....


09. feb 2009 kl 11:37

Niels Nørgaard

En ikke rationel investering

(beklager men jeg sidder ved et ikke DK tastetur)Jeg har fulgt debatten et stykketid. Ud fra en systemisk tilgangsvinkel som indeholder saavel den samfundsmaessige som den operative (militaere) saa er det nedslaeade at vaere vidne til den offentilige "beslutningproces". Vi skal aabenbart have et kampfly til afloesning af et andet kampfly.
At man fra politisk hold paastaar at der vil vaere et teknologisk og samfundsoekonomisk spin off fra den forventede deltagelse af danske smaa virksomheders underkontrakter - det holder ikke. Beklager Terma og Systematic. Kontraktstoerrelser paa max. to cifret mio beloeb er intet i forhold til investeringsrammen. Den herskende holdning er fra 1970' erne hvor der var stor arbejdsloeshed. En koeb dansk holdning. Den investering som skatteborgerne vil lave vil aldrig komme tilbage komme tilbage. Set ud fra en forsvarsligs vinkel, vil (JSF) investringsrammen - fordelt over 2-3 forligsperioder - fratage de andre vaern (haeren og flaaden) muligheden for at anskaffe stoerre og mere relevante materielsystemer.
Afvisningsberedskab! - siger man ud fra en militaer vinkel. Kunne man ikke faa det ved at lease eksisterende Griben fly fra Sverige? De har investeret i den noedvendige infrastruktur.
Selve platformen (jeg tager udgangspkt i at valget bliver JSF) er den operativ relevant i 2020. Tjah hvis vi en dag skal moede Kina i en ren Battle Air interdiction! (sandsynlig?) (Og vil Danmark deltage i det?) Til den tid er flyene pilotloese!
Som en skribent i bladet "Officeren" (se www.hod.dk) har foreslaaet, saa kunne man isaer ud fra et aktuelt operativ behov (og de naeste 10 aar) istedet investere i andre platforme som eksisterer (man kender livscyklusomkostningerne), som de oevrige vaern kan anvende, og som vil have lige saa stor pin off paa danske virksomheder. Men som skribenten anfoerer, man er ikke parat til paradigmeskiftet. Man vil have et nyt sexet kampfly. Tjah det er i en mandeverden egentlig helt forstaaelig. Hvis jeg havde en Ferrari og skulle have den skiftet til en ny, saa ville jeg nok ogsaa have mindst en McLarenF1


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.