Ny rapport: Majs-ethanol i biler er langt bedre end sit rygte
Energieffektiviteten af 1. generations bioethanol har vist sig at være uventet stor, fremgår det af en nyudgivet analyse af eksisterende ethanolfabrikker.
Læs også
-
Dansk ministerium om biobrændstof: Glem det, drop det, skrot det
Læs mere om
Dokumentation
Førstegenerations-bioethanol reducerer CO2-udledning med 48-67 procent, sammenlignet med benzin. Det viser en nyudgivet undersøgelse fra Yale. De nye resultater tilbageviser dermed meget af den kritik, der har været af bioethanol, fremstillet af majs.
Faktisk er CO2-reduktionen to-tre gange større, end hidtidige undersøgelser har vist. Det fremgår af undersøgelsen, der er blevet peer-reviewed og offentliggjort i Journal of Industrial Ecology.
Analysens forfattere har undersøgt effektiviteten af de nyeste amerikanske bioethanolfabrikker og set på, hvor meget CO2, der kan spares ved at bruge bioethanol i stedet for benzin.
Novozymes, der sælger enzymer til fremstilling af bioethanol, finder undersøgelsen interessant, netop fordi det er en empirisk analyse af eksisterende ethanolfabrikker og altså ikke beregner potentielle effekter engang ude i fremtiden.
I USA er majs-ethanol stort og – i takt med stigende benzinpriser og stor statslig støtte – hastigt voksende.
Fra 2004, hvor 81 fabrikker fremstillede i alt 12,9 milliarder liter, er den årlige produktion øget til 29,9 milliarder liter fra 139 bioraffinaderier. Dertil kommer en ekstra kapacitet på 20,8 milliarder liter på de 61 fabrikker, som er ved at blive opført.






