Hulubulu, Helge hvor er du henne? Det er med stor munterhed at jeg følger med i Teleanalytikker John Strands og Videnskabs- og IT/Teleminister Helge Sanders mudderkastning om Ministerens kalender. Det skal være sagt, at jeg ikke er enig i alt hvad John Strand siger og skriver. Vi har gennem årene haft forskellige syn på betydningen af værdikæder vs. værdikomplekser i teleindustrien, om hvorvidt DVB-H kan blive en god forretning o.s.v. Men i mindst én sag er vi enige: Det er en katastrofe så lidt ministeren for IT og Tele interesserer sig for denne specifikke del af sit ressortområde. 

Teleindustrien er en kompleks størrelse. Efter den såkaldte liberalisering tilbage i 1998, har det været statens rolle at regulere branchen så alle bliver behandlet lige, og det er selvsagt et stort job at påtage sig når et gammelt statsmonopol ejer infrastrukturen, og andre nye operatører skal have samme konkurrencemæssige vilkår. Og teknologisk set kommer der ny teknologi nærmest hvert år, både indenfor det trådløse, det mobile og det kablede område, så det kræver sin mand at agere i dette landskab.

Men derfor er det jo så meget mere vigtigt, at dette område og denne regulering har stor politisk bevågenhed, og dygtige og engagerede embedsmænd. Der skal tages stilling til frekvenspolitikken, licenspolitikken, konkurrencepolitikken, og samtidigt skal forbrugeren ikke komme i klemme i roomingaftaler, bindingsperioder, mobil dækningsgrad, quality-of-service og jeg kan blive ved. Og alligevel stikker ministeren hovedet i busken ved kun at se branchen i øjnene så sjældent, at han nærmest ikke kan huske hvad de hedder og hvordan de ser ud. Ja, faktisk er det kun blevet til 7 regulære møder med teleindustrien i de 7 år Helge Sander har været minister. Det er ikke kun et postulat fra John Strand, det er dokumenteret ved gennemgang af Ministerens kalender som Strand har fået aktindsigt i, og i øvrigt hørt mange gange fra en stort set enig teleindustri.

Mudderkastning kommer man jo normalt ikke langt med. Når Helge Sander vælger at gå i forsvar på ministeriets hjemmeside, og påstå at kalenderen ikke er fyldestgørende, og andre møder har eksisteret (f.eks. snoreklipning ved åbningen af Jellinge Bredbåndsforening!), så kommer debatten til at dreje sig om ’7 møder’ eller var det ’9 møder' der blev afholdt. Det er da barnligt! Jeg havde haft meget mere respekt for et svar fra ministeren, der f.eks. kunne lyde: ”Min interesse for Teleindustrien er meget stor, og hvis branchen ikke føler at det er tilfældet, så vil jeg iværksætte x, y og z for at rode bod på dette”.
 
Og hvad kan ministeren så gøre på den korte bane. Et godt råd: når jeg skal motivere mine medarbejdere engagerer jeg mig i deres område. Intet er mere motiverende end at få chefens positive opmærksomhed. Jeg forstår godt at den danske telestyrelse aldrig er med fremme i skoene når det gælder nye teknologier. Deres øverste chef ser jo aldrig i deres retning, så hvorfor så bekymre sig. Men sådan har det ikke altid været. Faktisk var den danske telestyrelse foran de fleste i Europa, da man i 1990’erne havde et Internationalt Rådgivningspanel, der med deltagelse af politikere, industri og forskere diskuterede teleregulering og trends i telebranchen. Der var over årene mange prominente gæster i klubben: Generaldirektøren fra ITU, Nokias CEO Jorma Ollila, FCC’s præsident og en af verdens førende telereguleringsforskere og rådgiver for verdensbanken i telespørgsmål, den danske Professor Knud Erik Skouby. 
I 2001 lukkede IT og Telestyrelsen dette Internationale Panel. Siden er der ikke sket ret meget man kan skrive positivt om. Det var ellers næsten gratis hjælp til selvhjælp. Hulubulu Helge, vågn op! Det er dit ansvar!