Forskning, SU og undervisning

De skærer 10% i min undervisning.
Der mangler opdaterede laboratorier til mine undervisere.
Jeg mister min SU om 6 måneder.

Hvorfor overhovedet uddanne mig?

Re: Forskning, SU og undervisning

De skærer 10% i min undervisning.
Der mangler opdaterede laboratorier til mine undervisere.
Jeg mister min SU om 6 måneder.

Hvorfor overhovedet uddanne mig?

Så vidt jeg kan forstå forslaget: "for at blive en del af den magthavende rige elite der kan gøre den her slags ting imod fattigrøvene"

Poul-Henning

Re: Forskning, SU og undervisning

De skærer 10% i min undervisning.
Der mangler opdaterede laboratorier til mine undervisere.
Jeg mister min SU om 6 måneder.

Hvorfor overhovedet uddanne mig?

ellers kan du ikke blive en god arbejdsløs

Hvad er rationalet?

Det får helt klart ikke flere til at studere, og det gør den sociale arv endnu tungere.

Så hvorfor er det overhovedet i spil?

Hvor meget "batter" SU'en egentlig i kroner - det må da være småpenge, skulle man tro - 33% af SU svarer til mindre end en milliard, gætter jeg på.

Er de mon bange for at lokke for mange udenlandske studerende til på lidt længere sigt?

Eller er det bare fordi de studerende er bekvemme ofre...

Her er medlemmerne af skattekomissionen

Medlemmer:

Carsten Koch, direktør, Danske Invest (formand)
Peder Andersen, institutleder, Københavns Universitet
Hanne Søgård Hansen, direktør, Grant Thornton
Hans Severin Hansen, partner, Plesner
Åse Hansson, lektor, Lunds Universitet
Claus Thustrup Kreiner, professor, Københavns Universitet
Henrik Olejasz Larsen, direktør, Sampension
Michael Møller, professor, Copenhagen Business School
Helena Skyt Nielsen, professor, Århus Universitet og AKF
Bo Sandemann Rasmussen, professor, Århus Universitet

Der er en del repræsentanter fra universitetsverden.
Utroligt at de kan finde på at skære i SU'en !.

Re: Hvad er rationalet?

Hvor meget "batter" SU'en egentlig i kroner - det må da være småpenge, skulle man tro - 33% af SU svarer til mindre end en milliard, gætter jeg på.

750mio kr iflg skattekommisionen.

Poul-Henning

PS: Man kunne på den anden side argumentere for at der slet ikke skulle være SU til Cand.Polit uddannelsen, fordi de så rigeligt forstår at mele egen kage efterfølgende...

Meningsløst

4 års SU ville give mening, hvis erhvervslivet rent faktisk ansatte bachelorer (som i udlandet). Så længe erhvervslivet konsekvent efterspørger kandidater til arbejde, som kunne klares af et lyst hoved med en studentereksamen og et tre ugers kursus, så vil et loft på 4 års SU kun skabe endnu mere rift om de i forvejen få kandidater, vi uddanner.

Hvis 4 års SU skal give mening, så bliver man vel nødt til at lave særlige stipendieordninger for studerende på uddannelser, hvor vi har brug for flere? Og spørg eventuelt datamatikere fra årgangene omkring 2001-2003, hvor godt det fungerer at justere optaget efter den forventede efterspørgsel.

Hvis vi skal pille ved SU'en, burde det så ikke gå i den anden retning, så vi gav flere studerende mulighed for at gennemføre de tunge uddannelser, uden at skulle gældsætte sig? Lønspringet inklusiv gæld mellem en nyuddannet ingeniør på 25 år og hans folkeskolekammerat, som er blikkenslager, er ikke ligefrem i ingeniørens favør. Når de går på pension har ingeniøren tjent mere, men så langsigtet er det ikke rimeligt at forlange, at unge mennesker i den familiedygtige og mest innovationslystne alder skal tænke.

Re: Meningsløst

OM folk vil tage en bachelor eller en master bør være folks eget valg.
Nu sidder jeg allerede idag som en lektor på snart 50 og fører et fornuftigt liv. Får så lidt ondt i maven af at min skattelettelse bla betales af mine studerende.

Spm er : hvad skal det gøre godt for ? At folk skal finde (endnu mere) arbejde det sidste år for at få råd til at læse og dermed måske skulle trække studiet endnu længere eller ???

Så 750 Mkr batter ikke ved siden af eks de 20 Mia kr til efterløn...

Rationalet er lidt svært at se...

Så helt enig med PHK

Glemte at sige at jeg som så mange andre er på fast løn så mere arbejde får de nok ikke ud af mig. Måske kan der dog blive råd til en af egen lomme betalt ugentlig fridag :-)

Man klipper en skaldet

Det er jo vanvid.
Som den økonomiske gulerod ikke var marginal nok i forvejen.
Da jeg tog min kandidatgrad kunne jeg se jævnaldrende kammerater der havde taget en håndværkeruddannelse købe hus og stifte familie.
Jeg stiftede bare gæld...
Nu vil man altså gøre situationen værre.

Hvem gider tage en lang uddannelse hvis der først er balance i regnskabet når man går med gangstativ?
Tør politikkerne løbe an på at man ligefrem ofrer sig af ren interesse?

Nej. SU'en skal op. Faktisk mener jeg at den burde stige et trin pr. bestået semester.

På den måde er der en gulerod og mulighed for en alderssvarende livsstil.

Er Carsten Koch ...

virkelig socialdemokrat ?

Re: Re: Meningsløst

blev smidt af redigering

En anden vigtig ting er 1.gen akademikere som vi har 25-35% af. Det gør det nok ikke lettere for dem at man skærer i støtten.

Det er ganske enkelt uartigt !

Re: Er Carsten Koch ...

var skatteminister
http://da.wikipedia.org/wiki/C...Koch

Re: Er Carsten Koch ...

virkelig socialdemokrat ?

Det har ikke meget med sagen at gøre, han har fået et opdrag af regeringen og det skal han holde sig indenfor, uanset hvor uenig han måtte være i dets præmisser.

Læg f.eks mærke til nationalbankdirektøren der skamroser forslaget "indenfor de givne præmisser".

Det vi mangler nu er journalister der kan læse og forstå bisætninger, og som tør spørge om præmisserne var de rigtige.

Poul-Henning

Re: Re: Er Carsten Koch ...

Det har ikke meget med sagen at gøre, han har fået et opdrag af regeringen og det skal han holde sig indenfor, uanset hvor uenig han måtte være i dets præmisser.

Uanset om han optræder som regeringens nikkedukke eller ej, så burde han ikke længere være medlem af socialdemokratiet, og Peder Andersen, Claus Thustrup Kreiner, Helena Skyt Nielsen og Bo Sandemann Rasmussen burde ikke længere være ansat på KU eller Århus universitet.

Re: Re: Er Carsten Koch ...

Det er helt ok at de skal rette sig ind efter et opdrag - men de har jo altid haft muligheden for at sige at det vil de ikke lægge navn til og trække sig.

At de lægger navn til er alles ret, men så kan de bagefter ikke stå i kø ved håndvasken :-)

Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Jeg mener man kan se SU-forslaget gennem 3 linser.

1: Bufferzonen
Rent kommunikativt kan venstrefløjen simpelthen ikke holde til ikke at få nogle 'sejre', nogle steder, hvor de kan sige de har sat deres aftryk. Ved at skrive meget kontroversielle forslag ind i rapporten, kan venstrefløjen blive vrede og hidse sig op og Fogh kan uden videre afskrive forslaget - som han i øvrigt aldrig havde tænkt sig skulle blive til noget. Venstrefløjen har fået 'fjernet et forslag' og Fogh har ikke mistet noget.

2. Stråmanden
Kommissoriet var at lave markante lettelser, især i topskatten. Uanset hvordan man vender og drejer det, betyder dét, at de rige får mest. For ikke at fremstå ultrasupermegamegetliberalistiskhøjreorienteret kan Fogh nu gå ud og sige at selvfølgelig står det ikke til diskussion hvorvidt staten skal yde statsstøtte til de lyseste hoveder i hver generation. Ta-da! Fogh fremstår midtersøgende.

3. Rationalet?
Det er allerede blevet nævnt lidt i diskussionen her på siderne, men måske er det ikke rationelt at ALLE mennesker er kandidater? Måske kunne det være meget godt hvis nogle folk bare stoppede når de var blevet bachelorer. Jeg mener - vi uddanner jo heller ikke alle folk til at være ph.d.'ere. Det mest optimale for et samfund er vel, at den samlede befolkning ca. er lige så uddannet som der er efterspørgsel efter..
Man behøver vel ikke være økonom for at gennemskue at man har spildt samfundets ressourcer hvis en ph.d.'ers mest brugte sætning er "Sonofon, godaften"..
Meget af det arbejde der laves - især de mere bløde ting - behøver man ikke en kandidat for. Bachelor er alt rigeligt..

/M

Det mindste tal

Jeg er for så vidt ikke uenig i nogen af jeres betragtninger, men er det her ikke lidt en diskussion om den mindste post i regnskabet? Lidt som når det altid er "Kontorartikler" til 120 kr, der diskuteres på ejerforeningsgeneralforsamlingen. Hvad med de store ommøbleringer? Hvem taber store beløb på forslaget? Folk med store renteudgifter og store kørselsfradrag? Er det meningen at de skal financiere hullet ved at melde sig ud af fagforening og A-kasse?

Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Hvis vi fortsat vil andet end sælge kulbrinter og grise og flytte containere til udlandet - og altså gå efter et videnssamfund, ja så er det med at få f....... ud. Og al hæder for BSC'ere, men lad os nu fylde de studerende op til en MSc så vi kan komme derudaf. Det er en minimal udgift hvis vi (igen) holder den op imod efterløn osv osv - måske ligegyldigt, men uddannelse er (naivt betragtet) en investering...

Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Meget af det arbejde der laves - især de mere bløde ting - behøver man ikke en kandidat for. Bachelor er alt rigeligt..

Det er jo ikke de bløde ting Danmark har brug.
Vi har alt for mange kandidater og phd'ere i bløde ting, og det er desværre dem der sidder på magten og i skattekommissionen. Folk som har taget et arbejde ved siden af deres studier fordi deres uddannelse ikke krævede det helt store, især ikke en høj IQ.

Desuden er det tvivlsomt om virksomhederne gider efteruddanne en bachelor, hvis han lige står og mangler nogle kompetencer.

Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Så lad os gøre det modsatte.

Lokke med ekstra SU der hvor der mangler folk ??

Det er vel ikek mere odiøst end at fjerne SUen
;-)

Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Peter Jensen:

Det er jo ikke de bløde ting Danmark har brug.
Vi har alt for mange kandidater og phd'ere i bløde ting, og det er desværre dem der sidder på magten og i skattekommissionen. Folk som har taget et arbejde ved siden af deres studier fordi deres uddannelse ikke krævede det helt store, især ikke en høj IQ.

Desuden er det tvivlsomt om virksomhederne gider efteruddanne en bachelor, hvis han lige står og mangler nogle kompetencer.

Først og fremmest, hvis vi har alt for mange kandidater og phd'ere i bløde ting, skal vi da netop afskaffe SU'en så vi 'tvinger' de studerende til at tage fremtidig løn i betragtning når de vælger arbejde.
Så får vi lidt flere økonomer, ingeniører mv og færre kunsthistorikere mv. Det er vist ikke skidt.

For det andet: Jeg har stor respekt for naturvidenskabere og ingeniører, men jeg har aldrig rigtig kunne forstå arrogancen overfor økonomer. De fleste ingeniører er højtbegavede mennesker, det kan ikke kræve mange minutters tankevirksomhed for dem for at udrede, hvad økonomer bidrager med til samfundet.

Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

De fleste ingeniører er højtbegavede mennesker, det kan ikke kræve mange minutters tankevirksomhed for dem for at udrede, hvad økonomer bidrager med til samfundet.

Mener du:

Økonomer laver de komplekse regler, der gør det nødvendigt for selv et etmandsfirma at have en revisor for ikke at snyde sig selv i skat ?

Poul-Henning

Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Peter Jensen:

Det er jo ikke de bløde ting Danmark har brug.
Vi har alt for mange kandidater og phd'ere i bløde ting, og det er desværre dem der sidder på magten og i skattekommissionen. Folk som har taget et arbejde ved siden af deres studier fordi deres uddannelse ikke krævede det helt store, især ikke en høj IQ.

Desuden er det tvivlsomt om virksomhederne gider efteruddanne en bachelor, hvis han lige står og mangler nogle kompetencer.

Først og fremmest, hvis vi har alt for mange kandidater og phd'ere i bløde ting, skal vi da netop afskaffe SU'en så vi 'tvinger' de studerende til at tage fremtidig løn i betragtning når de vælger arbejde.
Så får vi lidt flere økonomer, ingeniører mv og færre kunsthistorikere mv. Det er vist ikke skidt.

For det andet: Jeg har stor respekt for naturvidenskabere og ingeniører, men jeg har aldrig rigtig kunne forstå arrogancen overfor økonomer. De fleste ingeniører er højtbegavede mennesker, det kan ikke kræve mange minutters tankevirksomhed for dem for at udrede, hvad økonomer bidrager med til samfundet.

Efter mine erfaringer er det specielt de bløde kandidater der faktisk har tid til at arbejde ved siden af studiet (Som f.eks en historie-studerende der får i gennemsnit 3 timers undervisning om ugen for at få en kandidatgrad ( http://politiken.dk/uddannelse....ece )), mens ingeniør-studerende har det noget hårdere.

Re: Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Mener du:

Økonomer laver de komplekse regler, der gør det nødvendigt for selv et etmandsfirma at have en revisor for ikke at snyde sig selv i skat ?

Poul-Henning

Nej, jeg mener økonomer der får kapitalmarkederne til at fungere optimalt så der strømmer kapital fra kapital havere til Ole Opfinder (som fx kunne være en ingeniør). Jeg mener økonomer der udvikler finansielle produkter, der stabiliserer finansmarkederne så virksomhederne fungerer bedre. Jeg mener økonomer der lægger budgetter og styrer økonomien i virksomhederne.

...mens ingeniør-studerende har det noget hårdere...

Hvis man spørger polit-studerende har de det hårdest. Hvis man spørger medicinstuderende, har de det hårdest. Hvis man spøger jura-studerende har de det hårdest. Hvis man spørger fysikere, har de det hårdest.
Min bror er cand.polyt fra DTU - han havde tid til studiejob og frivilligt arbejde..

Re: Re: Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Nej, jeg mener økonomer der får kapitalmarkederne til at fungere optimalt så der strømmer kapital fra kapital havere til Ole Opfinder (som fx kunne være en ingeniør). Jeg mener økonomer der udvikler finansielle produkter, der stabiliserer finansmarkederne så virksomhederne fungerer bedre. Jeg mener økonomer der lægger budgetter og styrer økonomien i virksomhederne.

Og hvor har de så været henne de sidste par år? ;)

Hvis man spørger polit-studerende har de det hårdest. Hvis man spørger medicinstuderende, har de det hårdest. Hvis man spøger jura-studerende har de det hårdest. Hvis man spørger fysikere, har de det hårdest.
Min bror er cand.polyt fra DTU - han havde tid til studiejob og frivilligt arbejde..

Nu ved jeg ikke så meget om DTU, men på AAU er en studie indrettet så de 30 points per semester passer med 8-16 i næsten 4 måneder fordelt på undervisning, opgaveregning og projektarbejde. Sådan er det i hvert fald ikke ved statskundskab i århus. Jeg ved ikke med medicin, jura etc, men det var sådan set heller ikke dem jeg snakkede om i min post.
Men om man har tid til et studiejob er vel i sidste ende et spørgsmål om prioritering. Der er bare nemmere at prioritere et job når man har ~3 timers undervisning om ugen.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Nej, jeg mener økonomer der får kapitalmarkederne til at fungere optimalt så der strømmer kapital fra kapital havere til Ole Opfinder (som fx kunne være en ingeniør). Jeg mener økonomer der udvikler finansielle produkter, der stabiliserer finansmarkederne så virksomhederne fungerer bedre. Jeg mener økonomer der lægger budgetter og styrer økonomien i virksomhederne.

Og hvor har de så været henne de sidste par år? ;)

De fleste af dem har gjort deres arbejde som de skulle - men de få, der sidder i centralbankerne har fejlet.. Men det er vist lidt off-topic :)

Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Først og fremmest, hvis vi har alt for mange kandidater og phd'ere i bløde ting, skal vi da netop afskaffe SU'en så vi 'tvinger' de studerende til at tage fremtidig løn i betragtning når de vælger arbejde

Hvis du mener cand.polit'erne som sidder og dangderer den i folketinget eller pladder økonomerne fra Københavns universitet, så tjener de desværre mere end en ingeniør.

Re: Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Først og fremmest, hvis vi har alt for mange kandidater og phd'ere i bløde ting, skal vi da netop afskaffe SU'en så vi 'tvinger' de studerende til at tage fremtidig løn i betragtning når de vælger arbejde

Hvis du mener cand.polit'erne som sidder og dangderer den i folketinget eller pladder økonomerne fra Københavns universitet, så tjener de desværre mere end en ingeniør.

Jow jow, men nu er der altså kun 179 pladser i Folketinget så der er grænser for hvor mange der kan være derinde af gangen. I øvrigt vil jeg til hver en tid hellere have økonomer der sidder og dangderer den derinde end folkeskolelærere som er tilfældet i dag.

Men sidst jeg tjekkede er det et ret begrændset antal ingeniører, der lider sultedøden hvert år ;)

Re: Re: Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

Mener du:

Økonomer laver de komplekse regler, der gør det nødvendigt for selv et etmandsfirma at have en revisor for ikke at snyde sig selv i skat ?

Poul-Henning

Nej, jeg mener økonomer der får kapitalmarkederne til at fungere optimalt så der strømmer kapital fra kapital havere til Ole Opfinder (som fx kunne være en ingeniør).

God ide, lad os finde nogen af dem, istedet for de paphoveder der leger ildebrand med den globale økonomi med deres "derivatives".

Poul-Henning

Økonomi er ikke en eksakt videnskab

Fordi den forudsætter bestemte adfærdsmønstre i befolkningen som aldrig svarer til virkeligheden, fordi mennesker er forskellige og reagerer på forskellig vis.
Når man vil give skattelettelser for at få danskerne til at arbejde mere, så virker det kun for nogle få, enten fordi folk ikke ønsker at arbejde mere eller fordi der ikke er noget arbejde.
Det er sådanne faktorer som økonomerne ignorerer fuldstændigt, derfor tager de altid fejl.
Når skattekommissionen foreslår at reducere SU'en med 33%, fra seks år til fire, med argumentet om at "de kommer til at tjene rigeligt senere", så får jeg mere lyst til at ruinere staten fremfor at tjene penge til staten.
I det mindste når statskassen er tom, så er der ikke flere penge til politikkerne og til skattekommissionen.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Buffer-zone, stråmand eller rationelt argument?

God ide, lad os finde nogen af dem, istedet for de paphoveder der leger ildebrand med den globale økonomi med deres "derivatives".

Poul-Henning

Markeder hvor der er derivatives er markant mere stabile over tid fordi investorer har mulighed for at hedge deres investeringer. Den globale ildebrand kan kun i nogen grad tilskrives derivatives - den egentlige årsag er fejlslagen rentepolitik fra centralbankerne.

Er det så økonomer der har sat en forkert rentepolitik? Ja. Men det drejer sig måske om 100-200 økonomer på verdensplan, der har indflydelse nok til at påvirke dén, ikke alle økonomer i hele verden.

Når det så er sagt, så kan man i parantes anføre at de risikostyringsafdelinger, hvis opgave det i høj grad var at gennemskue risiko på bl.a. derivaterne, i høj grad er befolket af fysikere og ingeniører - og ikke kun de her usle DJØF'ere som er blevet til yndlingsprügelknarpe her på siden...

Re: Økonomi er ikke en eksakt videnskab

Fordi den forudsætter bestemte adfærdsmønstre i befolkningen som aldrig svarer til virkeligheden, fordi mennesker er forskellige og reagerer på forskellig vis.
Når man vil give skattelettelser for at få danskerne til at arbejde mere, så virker det kun for nogle få, enten fordi folk ikke ønsker at arbejde mere eller fordi der ikke er noget arbejde.
Det er sådanne faktorer som økonomerne ignorerer fuldstændigt, derfor tager de altid fejl.

Wow hov hold stop..
Er økonomi en eksakt videnskab? Nej.
Er økonomerne klar over det? Ja.
Tager økonomerne altid fejl? Nej.
Ignorerer økonomerne indkomst-, substitutions- og indkomstbeholdningseffekter? Nej - hvis økonomerne gjorde dét, havde effekterne nok ikke fået navne...

Jeg vil nødig gøre debatten til et personslagsmål, men jeg synes lidt det er udtryk for en udstrakt grad af arrogance når man rask væk siger at alle økonomer altid tager fejl. Så har man tydelig ikke den store indsigt i, hvad økonomi eegentlig er..

Når dét så er sagt, rammer økonomer så altid rigtigt? Nej - med mindre man har at gøre med netop naturvidenskab kan det ikke lade sig gøre at ramme 100% rigtig. Deri ligger udfordringen i økonomi. Men betyder det virkeligt at man tror verden ville være et bedre sted hvis vi afskaffede økonomerne? I så fald kan man jo udføre et mini-eksperiement: Så synes jeg man skal foreslå sin direktør at man afskaffer økonomiafdelingen i sin virksomhed. De laver jo alligevel ikke andet end ulykker, de bavianer.....

Kugler i hjernen

PH:

Indtil videre har jeg ikke fået øje på noget der har nogen strukturel virkning i gavnlig retning, hverken med hensyn til stress, energi, forurening eller livskvalitet.

Du har overset en detalje, PH.

En dæmpning af kørselsfradrag, påvirker rent faktisk stres, energi, forurening og livskvalitet.

Jeg havde en kvindelig kollega engang, der var så stresset, at hun udtalte at hun ikke ville evne at leve, hvis hun ville blive berøvet sine daglige alenetimer i bilen imellem arbejde og hjem, hendes eneste chance for at have ro og fred. Jeg tænker at hun havde ret, men, jeg var uenig i hendes analyse, at pendling er godt.

Pendling er noget skidt. Det koster tid, og imens generer man hundredetusindevis af andre mennesker med sin larm. Man forurener også. Det koster færdelsulykker nu og da. Og det koster især mange penge, for pendling opslider biler hurtigt. Busser er ikke ret meget bedre, og til gengæld for deres smule bedre effektivitet, koster de megen mere tid. Tog er en undtagelse, en udmærket måde at pendle, men de er ikke effektive, for de kører aldrig fra hjem til arbejde, altid på tværs, medmindre at man er usandsynlig heldig.

Når et samfund giver statstilskud til pendling, er det som at skyde sig selv igennem hjernen: Ikke bare er der en masse ulemper som nævnt ovenfor, der bliver endda et forøget krav til antallet af veje og deres bredder, og slitage på veje, og krav til kapacitet i busser og tog. Pendling er noget »ekstra«, som kun for tankeløse ligner at være godt: det giver lige en tand ekstra i muligheder for at kunne få sig et job i forhold til sit hjem. Alt andet er blykugler i hjernen. Som betyder, at »kørselsfradrag« er noget som idioter har skabt. Endda er det et notorisk vanskeligt emne at administrere. Altså komplet hul i hjerne.

Hvad er løsningen? Løsningen er, at undlade at give tilskud til pendling. Og løsningen er samtidig, at forøge beskatningen på boliger, fordi dette vil kyle priserne nedad på boliger, og dermed forøge mulighederne for at flere får råd til at skifte bolig nu og da. Altså en effekt med pisk (intet tilskud til pendling) og gulerod (billigere boliger), som tilsammen, meget langsomt, men sikkert, vil bringe mennesker til at leve nærmere deres arbejdspladser. Utopia er, at alle kan vandre til job, eller cykle, næppe nogensinde muligt for alle, men det er det teoretiske mål, hvis vi vil have et samfund uden larm og vibrationer og forurening i vore nære omgivelser.

At beskære SU vil dræbe folke kirken.

Hvordan har nogen tænkt at, det vil blive uddannet flere Præster, når udsigten er 6½ på uni, hvor af kun de 4 er SU betalt.
og man kommer ud til en løn på måneds løn på 25000kr

Det til komme jo at de også råber på at folk skal få børn i den tid de læse, da det jo ikke kan gå hurtigt nok.
men samtidig vil de også fjerene mulighedden for at studernde kan gå på barsel.

Re: Økonomi er ikke en eksakt videnskab

Fordi den forudsætter bestemte adfærdsmønstre i befolkningen som aldrig svarer til virkeligheden, fordi mennesker er forskellige og reagerer på forskellig vis.

Uha, netop derfor er jeg træt af Helle Thorning der går ud og siger "hurraa de har ikke tænkt på de dynamiske effekter!!".

Hvis man ikke forsøger at tænke lidt fremad, altså på dynamikken, så laver man nemt et nyt "bilafgiftomlæggelses"-scenarie påny. Der tænkte man ikke på dynamik (altså at folk med 4wd kunne finde på at købe en Aygo/107/C1 istedet) og det endte med at blive en ufinancieret omlæggelse af afgiften, der kom nye bilkøbere til gode.

Derfor synes jeg, at man udråber sig selv til idiot, når man står frem og jubler over at de dynamiske effekter ikke er medregnet. Det er da netop dynamikken man skal forsøge at slå an, hvis man skal have nogen chance for at ændre samfundet, fx at få folk til at arbejde mere!!

Det vil ihvertfald

Ramme min knægt, som er ved at bryde sin sociale arv, og meget gerne vil læse datalogi. Med 4 års SU kan han så "nøjes" med en bachelorgrad, for vi kan desværre ikke hjælpe økonomisk... :-((

SU-lån er ikke så realistisk, men det kan blive løsningen.

Han il meget gerne også kombinere datalogien med filosofi, men det vil vel blot gøre det endnu dyrere, selvom det nok er en god idé, så han ikke ender som "etbenet" datalog. (Det med etbenet har jeg fra min gamle knalddygtige biologilærer i gymnasiet, som meget anbefalede, at man ikke kun specialiserede sig i éet fag).

En ting er, at vi ikke får noget ud af reformen udover, vi skal betale mere i afgifter og mister rentefradraget på huslån, men det betyder også- at vi får dårligere råd til at lave forbedringer i huset, og her taler vi ikke om luksus, mn om simple energibesparende foranstaltninger. Det er noget skidt! Øv.

Mvh
Tine- der er lidt sortseer i dag...

Re: Kugler i hjernen

Hvad er løsningen? Løsningen er, at undlade at give tilskud til pendling. Og løsningen er samtidig, at forøge beskatningen på boliger, fordi dette vil kyle priserne nedad på boliger, og dermed forøge mulighederne for at flere får råd til at skifte bolig nu og da.

...og jeg som troede at ejendomsmæglere tjente penge på at sælge boliger! Jeg fjols! De gør det jo ganske gratis!! Lad os alle skifte bolig, det er gratis!!

Re: Kugler i hjernen

løsningen er samtidig, at forøge beskatningen på boliger, fordi dette vil kyle priserne nedad på boliger, og dermed forøge mulighederne for at flere får råd til at skifte bolig nu og da.

Sikken noget vrøvl. Prisen på boliger vil falde, men ikke mere end skatterne tilsvarende øger de månedlige udgifter for den pågældende bolig.
Det eneste du sikrer ved den taktik, er at skade de stakler der lige med nød og næppe har kunnet købe en ussel bolig imens prisen var høj og øge risikoen for at pensionister der "nedsparer" i boligen, for at betale afgifterne, ryger på gaden før de dør.

Det har jeg svært ved at se noget godt i.
Gid de ville beskatte fortjeneste på salg af boliger - så vil der ikke være så mange der havde købt imens priserne var lave, til at betale overpriser på boliger.

Re: Re: Kugler i hjernen

Gid de ville beskatte fortjeneste på salg af boliger

Dette ville være en meget stor fejl. Vi har behov for et skattesystem, der medfører billige boligpriser, og vi har behov for en privatøkonomisk udgift på NUL når danskere skifter bolig. Kun således vil der være en høj mobilitet i danskeres evner til at flytte bolig, og kun således vil danskere kunne opnå at undgå pendling, i det mindste i en stor grad i forhold til i dag.

En løsning kunne se således ud, disse punkter:

A. Ingen stempelafgifter eller andre statslige gebyrer på lån med pant i boliger, forudsat at lånene optages i forbindelse med tilflytning til boligen.

B. Et prisloft over honorarer til ejendomsmæglere og boligfejl-konsulenter og banker og advokater og flyttevognmænd og diverse, med årlig fast nedsættelse af prisloftet i al evighed, for at tvinge hele denne »flytte«-branche til at blive mere effektiv.

C. En Flytte-Statsstyrelse der aktivt servicerer familier der flytter, giver gratis og øjeblikkelig hjælp til ægtefæller med at få øje på et muligt nyt job (hvis den anden ægtefælle er årsag til behov for flytning) og tilsvarende hjælp med at ordne skoleflytninger for børn og diverse, samt et kontant flyttetilskud der dækker samtlige udgifter i forbindelse med flytning, beregnet efter en fast metodik, op til et vist maksimumbeløb pr. gang og maksimumbeløb pr. år, og med diverse blokader, så systemet ikke kan misbruges.

D. Statens udgifter dækkes af:
1: Lavere udgifter til infrastruktur (mindre trafik)
2. Lavere udgifter til sygehuse (færre færdelsuheld og mindre sygdom som følge af luftforurening)
3. Højere erhvervsskat (hurtigere rekruttering i erhvervslivet = en positiv effekt.)

E. En supplerende og helt generel politik oveni, der forhindrer en forøgelse af Danmarks befolkningstal, for at forhindre stigende boligpriser af denne grund, og en politik der forhindrer en alt for nem låntagning, fordi en løsagtig låne-politik altid medfører boligpris-bobler. Disse to politikker skal støttes af en eller anden beskatning af boliger (IKKE skat på boligflytninger), så boliger så vidt muligt ophører med at fungere som investeringsobjekter. Dermed vil boligers pris alene afhænge af faktiske fysiske værdier og herlighedsværdier, som vil bringe priserne ned i et real-prisleje som købere og sælgere lettere kan stole på hen over tid. Derved vil danskere ikke tøve nær så meget med at købe og sælge, som vil medvirke til en bedre flytte-mobilitet.

Tilbage er et godt spørgsmål: Hvordan skal Danmark forhindre at nye og lavere boligpriser bliver smadret af udenlandske opkøb? Jeg ved det ikke, men et sådant hul skal proppes til.

Alt dette med et meget væsentligt mål: At forøge danskere bolig-mobilitet, så pendling bliver sjældent.

Samtidig: Så vidt som det er muligt, bør erhvervstransport bringes over på jernbane, således at Danmarks veje især kun bliver brugt til fritidskørsel.

Hvis alt dette lykkes, vil Danmark blive et dejligere land at leve i, mindre støj, renere luft, mere fritid, og hurtigere mobilitet i fritid. Dvs. mere kvalitetstid til os alle. Dermed vil Danmark igen blive et klogt land, fordi kvalitetstid i fritid er en forudsætninger for at børn lærer en masse i en fart mens de er børn, den eneste alder hvor mennesker har let ved at lære.

I dagens Danmark: Hvad er situationen? Det er voldsomt stressende at flytte, fordi det omtrent er helt umuligt. Dagligdagen er også voldsomt stressende, fordi pendling stjæler megen tid, og fordi der er vedvarende støj og vedvarende rystelser i undergrunden på grund af udbredt pendling. Mange danskere er også dybt stressede, fordi de hader deres job og ikke evner at finde sig et andet job, fordi de ikke kan overskue at skulle tænke på at flytte. Og i fritiden er man ilde stedt, at forsøge sig med at trodse voldsom trafik og finde en oase et eller andet sted, hvor der måske er kønt, men hvor trafiklarm hærger uafbrudt ganske nært. Mange danske børn har ingen chancer for at finde sikre steder hvor de må lege helt på egen hånd, og dermed afskæres de fra at opfinde deres egne lege, og det betyder at børnene ikke udvikler sig som de bør. Alt sammen årsager til, at fx Danfoss ikke kan skaffe sig tilstrækkeligt dygtige ansatte, en spiral nedad imod en mørk kælder for hele Danmark.

For at opnå en bedre fremtid, bør Danmark kræve, at nye byggerier (og større ombygninger) kun må ske, hvis der samtidig indkøbes det dobbelte areal, dvs. en ekstra grund, i et bymæssigt yderrandsområde, og at denne ekstra grund renses for giftstoffer og stemples til fredet natur ELLER offentlig park (og ALDRIG til landbrug). Der skal laves en særlig støtteordning for dette, måske en særlig låneordning, så disse ekstra opkøb er økonomisk tålelige. En sådan politik vil langsomt føre til en større bymæssig koncentration, dvs. der vil blive bygget i højden, i stedet for i bredden, og ydre randområder vil blive give tilbage til natur. Dette vil kraftigt reducere afstande, de afstande som danskere i gennemsnit behøver at tilbagelægge hver dag. Det vil også bringe naturen nærmere, set i gennemsnit for danskere som helhed, som vil forøge livskvaliten. Målet er, at fleste mulige danskere kan tage deres cykel og hurtigt række til væsentlige skove og strande og parker med fred og ro og ren luft, og således at flest mulige børn har sikre og lokale områder nær deres hjem hvor de frit kan lege, naturligvis under forældres ansvar. Det er desuden et faktum, at lov og orden kun fungerer når byer er koncentrerede og af kun begrænset udbredelse og med øde landskaber omkring. Lov og orden fungerer aldrig, når byer er så sammensmeltede at ingen aner om hvem i syne der er fremmede eller ej. Danmark er således blevet til en rodebutik af inkompetence, en slags skib i havsnød med kun fjolser bag rattet.

Hvis man betragter byer på hele planetens overflade, er der kun én by der er nogenlunde grøn, og det er Stor-London i UK. Desværre er det ikke lykkedes for briterne også at gøre dette område til et fredeligt område, der er en vedvarende baggrundsstøj.

Som tyder på, at ingeniører mangler at opfinde noget, så trafik bliver lydløs og uden vibrationer.

Re: Re: Re: Kugler i hjernen

du glemte vist <ironi> i starten af dit indlæg ;-)

Re: Re: Re: Re: Kugler i hjernen

Enig.

Da vi købte hus var advokaten og huset, det dyreste. Stempelafgiften var peanuts. Under en tusse.

Men det her forslag vil ramme os- og hårdt. Vi købte en knaldhytte (120.000 kr- jo det er rigtigt!), den er så dyr at få op i standard. Indtil videre har vi investeret over det dobbelte- men det får vi ikke igen ed salg. Og vi vil ikke sælge! Det er VORES knaldhytte med havkig- rådyr og fasaner i haven. Vi kan ikke bo til leje så billigt!

Folk tror tit, vi bor til leje i noget "låsby svendsen"- noget, men det gør vi ikke.

Mvh
Tine

Rationalet bag nedskæring i su'en !

Grunden til at en SU nedskæring er kommet i spil er at Skattekommision har lavet livstids/livsforløb analyser af hvad den kommer til at betyde for forskellige grupper.

Disse analyser har vist at de største vinder ville blive Ny' højtudannede, der kan se frem til et langt liv uden top skat. (hvis de altså får arbejde)

For at kompensere for dette kom ideen med at beskære SU'en i spil.

Re: Re: Re: Kugler i hjernen

Dette ville være en meget stor fejl. Vi har behov for et skattesystem, der medfører billige boligpriser, og vi har behov for en privatøkonomisk udgift på NUL når danskere skifter bolig. Kun således vil der være en høj mobilitet i danskeres evner til at flytte bolig, og kun således vil danskere kunne opnå at undgå pendling, i det mindste i en stor grad i forhold til i dag.

Ja, det lyder vel nok godt, så skal vi nok få efterisoleret boliger og løbende gøre dem bedre, hvis det koster 0 at flytte til noget nyt.

Har du tænkt på, at der faktisk findes mennesker, der vil investere meget af deres fritid og sjæl i deres bolig, som helst ikke vil sælge fordi de skifter job?

Hvis du skal have gjort boligerne billigere, så skal grundene gøres billigere, arbejdet på dem billigere og materialerne billigere. I dag kan du ikke forvente at købe et nyt "familiehus" på 160kvm til under 2.5mio inkl. det hele. Til gengæld kan du købe et brugt hus til langt mindre.

Re: Re: Re: Re: Kugler i hjernen

Har du tænkt på, at der faktisk findes mennesker, der vil investere meget af deres fritid og sjæl i deres bolig, som helst ikke vil sælge fordi de skifter job?

Har du tænkt på, at det er en luxus vi som samfund muligvis ikke har råd til ?

Poul-Henning

Re: Rationalet bag nedskæring i su'en !

Disse analyser har vist at de største vinder ville blive Ny' højtudannede, der kan se frem til et langt liv uden top skat. (hvis de altså får arbejde)

Det kan enhver idiot gætte sig til, det er det samme som at sige til folk: hvis i får job. så får i løn.
Men er det ikke netop økonomernes opgave, specielt i disse krisetider, at forudsige hvor mange jobs der bliver til de højtuddannede i de kommende år.
På den ene side taler man om at give skattelettelser på arbejde, men SU'en er jo også en form for skattelettelse på et fremtidigt arbejde.

Re: Re: Økonomi er ikke en eksakt videnskab

Derfor synes jeg, at man udråber sig selv til idiot, når man står frem og jubler over at de dynamiske effekter ikke er medregnet. Det er da netop dynamikken man skal forsøge at slå an, hvis man skal have nogen chance for at ændre samfundet, fx at få folk til at arbejde mere!!

Kan du ikke fatte at hvis folk ikke ønsker at arbejde mere, så er det ikke fordi de ikke gider men fordi de har andre værdier end de materialistiske og at det er vigtigt at være sammen med familien ?.

Det her, er en ideologisk/spirituel kamp, og derfor er der ingen mulighed for kompromis.
Det er materialismen eller spiritualiteten, men ikke begge dele !.

Re: Re: Re: Økonomi er ikke en eksakt videnskab

Kan du ikke fatte at hvis folk ikke ønsker at arbejde mere, så er det ikke fordi de ikke gider men fordi de har andre værdier end de materialistiske og at det er vigtigt at være sammen med familien ?

Jeg tror du misforstod mit indlæg - en del af dynamikken er da netop en hard limit over hvor meget folk vil arbejde, nogen vælger familie, andre vælger fritid og nogen ville vælge at arbejde mere. Et andet aspekt af dynamikken er også, at folk der selv bestemmer deres arbejdstid, vil kunne arbejde mindre og tjene det samme ved en skattelettelse. Det vil ikke nødvendigvis give dem incitament til at arbejde mere.

Det kalder jeg for dynamik. Modsat statik hvor alle vil gøre det samme som de gjorde før ændringen.

Det her, er en ideologisk/spirituel kamp, og derfor er der ingen mulighed for kompromis.
Det er materialismen eller spiritualiteten, men ikke begge dele !.

Pas.

Re: Re: Re: Re: Re: Kugler i hjernen

Har du tænkt på, at det er en luxus vi som samfund muligvis ikke har råd til ?

Poul-Henning

Luksus? At fravælge håndværkere og selv stå for istandsættelsen af sin bolig?

Re: Re: Re: Re: Kugler i hjernen

I dag kan du ikke forvente at købe et nyt "familiehus" på 160kvm til under 2.5mio inkl. det hele.

Det er vist kun en regional sandhed :-p

Lidt mere på emnet.

Jeg har siddet og læst frem og tilbage her hen over dagen, og mon ikke SU'en bliver hvor den er, jeg kunne forestille mig at det går over i løbet af forhandlingerne med det her.

Dog nager en lille tvivl mig. Ville jeg ikke være startet på den uddanelse jeg havde i tankerne, selvom jeg vidste at jeg skulle låne måske 60k på det sidste år? Altså det samme som jeg får i SU hvert år?

En af mine gode veninder er væsentligt ringere stillet end mig. Hun har en noget mere kreativ tilgang til denne verden, og 70k for en tur på kosmetik skole, så en tur på et job, og så måske 100.000 mere for et andet skoleophold. Men det er nu det hun vil. Hvis jeg var den samme grad af stålsat, så skulle et lille afdrag til staten efterfølgende, som jeg kunne tjene hos post danmark eller mac donalds hvis der ikke er andet, ikke skille mig fra det, det håber jeg da ikke?

Og derved håber jeg at dræbe tidligere komentare om den sociale arv, for der er altså ikke så meget at hente hos mor og far, ud over en gang til fryseren..

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kugler i hjernen

Har du tænkt på, at det er en luxus vi som samfund muligvis ikke har råd til ?

Poul-Henning

Luksus? At fravælge håndværkere og selv stå for istandsættelsen af sin bolig?

Jeg svarede på flg:

Har du tænkt på, at der faktisk findes mennesker, der vil investere meget af deres fritid og sjæl i deres bolig, som helst ikke vil sælge fordi de skifter job?

Hvad folk gør med deres eget hus er inderligt ligegyldigt samfundsmæssigt set.

Men det er ikke ligegyldigt om en stor del af arbejdskraften pendler over lange distancer.

Så ja, det kan godt være at du elsker dit hus og at dit drømmejob ligger 100km borte, men så kan du faktisk blive tvunget til at vælge, du har ikke noget krav på at kunne bo et vilkårligt sted i forhold til din arbejdsplads.

Poul-Henning

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Kugler i hjernen

Hvad folk gør med deres eget hus er inderligt ligegyldigt samfundsmæssigt set.

Så er den misforståelse ude af verden :)

Men det er ikke ligegyldigt om en stor del af arbejdskraften pendler over lange distancer.

Så ja, det kan godt være at du elsker dit hus og at dit drømmejob ligger 100km borte, men så kan du faktisk blive tvunget til at vælge, du har ikke noget krav på at kunne bo et vilkårligt sted i forhold til din arbejdsplads.

Poul-Henning

Det ved jeg ikke om jeg kan sige, men jeg er glad for hvor jeg arbejder, og så længe den hersens krise står på, skifter jeg i hvert fald ikke job bare for at få kortere på arbejde.

Re: Re: Re: Re: Re: Kugler i hjernen

Jeg har siddet og læst frem og tilbage her hen over dagen, og mon ikke SU'en bliver hvor den er, jeg kunne forestille mig at det går over i løbet af forhandlingerne med det her

- det ER åbenbart allerede 'gået over':

http://www.180grader.dk/nyhede....php