/elektronik

Her er fremtidens 10 opfindelser som vil ændre verden

Over hele kloden er forskere på vej med nye opfindelser som forsvindingskapper og fjernsyn med duft. Tidsskriftet New Scientist har lavet en liste over de 10 teknologier, der kan bliver en del af fremtiden.

Af Niels Berg Olsen, nbo@ing.dk, mandag 02. feb 2009 kl. 13:53

Super-syn
Superman har røntgenblik og kan se igennem mure. Det kan et håndholdt apparat, kaldt Prism 200, fra Cambridge Consultants i England også. Dets ultrawide-band-radar-pulser passerer mure på op til 40 centimers tykkelse og detekterer personer indenfor en afstand på op til 15 meter fra muren.

På det tekniske universitet i München har man udviklet en detektor, der kan opdage en person bag en lukket dør. Radiobølger med frekvenser på 433 MHz til 24 GHz gør det muligt at ”se” bevægelser på millimeter-niveau, for eksempel fra personens åndedræt eller hjerteslag.

Forsvindingsnumre

Med de såkaldte meta-materialer håber man kunne lave “usynlighedskapper” som dem, Harry Potter har. Teknikken går ud på, at lyset bøjes uden om genstand, så man ser lige igennem den.

Materialerne fungerer endnu kun i mikrobølgeområdet, men målet er en kappe, der fungerer i det synlige spektrum. Teknikken har naturligvis stor militær interesse til skjul af for eksempel tanks og bombefly.

Et apparat med lidt af den samme effekt er udviklet til bilkørsel. Et videokamera på bilens front sender billeder ind til et halvgennemsigtigt visir hos føreren, der på den måde ser trafikanter projiceret på hans eget synsbillede. Han ser for eksempel lige durk ud igennem døren og instrumentbrættet ud på cyklisten ved bilens side.

Klatremaskiner med gekkofødder
Gekkoens eminente klatreevne har inspireret til udvikling af effektivt klæbende materialer. Gekkoens tæer er beklædt med små hår, der er i så tæt kontakt med underlaget, at de van-der-Waalske intermolekylære kræfter kan fastholde den i blot en enkelt tå klæbet til loftet.

På universitetet i Torino har man efterlignet hårene med nanorør af kulstof. En handske af stoffet kunne klæbe til en mur og bære 10 kilogram, så en Spiderman må vente lidt, inden han kan springe rundt på skyskraberne.

Thunderball-jets

James Bond fløj til vejrs i filmen Thunderball fra 1965. Den slags rygsækstore jet-maskiner findes, men de har stadig en stor ulempe. De kan kun bære brændstof nok til omkring 30 sekunders flyvning.

Men Martin Aircraft Company i New Zealand havde i juli 2008 udviklet en løsning, omend ikke helt elegant. Man har ikke ligefrem jetten på. Man stiger ind i et stativ. Men så kan man også flyve i 30 minutter og nå indtil 50 kilometer bort. Denne Martin Jetpack kan starte og lande i enhver baghave, så måske var det noget for den travle forretningsmand.

Produktet ventes til salg senere i år.

Instant translation
Et software udviklet til de amerikanske tropper i Irak vil sikkert inspirere mange til nye oversættelsesprogrammer.

En pc med IraqComm modtager lyd fra mikrofonerne, som for eksempel soldaten og en standset bilist ved en vejspærring taler i. IracComm oversætter ubesværet imellem amerikansk og arabisk.

En computergeneret stemme taler for dem begge, og det talte bliver desuden skrevet ud på pc-skærmen. Den forstår cirka 50.000 gloser, udvalgt specielt til militært brug, men kan let tilpasses civile forhold.

Smell-o-vision

TV-film og videofilm med duft ville være en spændende ting at have. For duft påvirker følelser med stor effekt, hvad enten det er en kvindes forførende parfume eller lugten af krudtrøg på slagmarken.

Det første forsøg med film og duft fandt sted i 1916, før der var lyd på filmene. I en biograf i Pennsylvania blæste man rosenduft ud over publikum, da man viste en sekvens om den nyligt af holdte Rose Bowl Game, en årlig turnering i amerikansk fodbold.

Andre forfinede senere teknikken, idet de anbragte tromler med duftbeholdere under biografsæderne. Korreleret med handlingen drejede tromlen, en nål perforede en ny duftbeholder, og duften spredtes af en ventilator.

Man havde dog problemer med timingen. Tilskuerne klagede over, at duftene kom efter handlingen. De sad og snusede højlydt undervejs for at forsøge at opfatte den duft, der skulle være dukket op.

I Disneylands turistatrraktion It's Tough to Be a Bug bliver tilskuerne udsat for en ubehagelig duftspray, når 3-D-dyrefilmen når til at vise en stink-tæge.

På Disneys Magic Kingdom i Orlando udsender man dufte, når tilskuerne ser filmen Soarin' Over California. Når landskabssceneriet skifter, mærker de duften af f.eks. appelsinblomster, fyrrenåle og havluft.

Det burde være nemt at udstyre pcere med et duftorgel. Så kunne venner sende dufthilsener til hinanden. Men det er godt nok ikke så elegant, at duften ikke sendes fra pc til pc.

Læs om de resterende opfindelser i vedhæftede artikel fra New Scientist.



03. feb 2009 kl 09:24

Asger Hyldgård

Det ser skidt ud...

Citat fra underoverskriften: "Scientist har lavet en liste over de 10 teknologier, der kan bliver en del af fremtiden."

Det ser godt nok skidt ud, hvis det kun er de 10 teknologier der kan blive en del af fremtiden...

Jeg håber der er nogle lyse hoveder der trodser det postulat, og opfinder noget brugbart alligevel :-)


03. feb 2009 kl 10:16

Jan Henrik Wegener

Anvendelser

Hvad det evt. kan bruges til blev der ikke gjort meget ud af. Den med at "se" igennem materialer og opdage puls og hjerteslag burde, foruden militært, kunne anvendes f.eks. til at skabe bedre overblik under forskeligge former for redningsaktioner
- finde mennesker (dyr?), der er "begravet", og evt deres tilstand. Måske også til personsøgning ved andre typer ulykker? Så i de rette sammenhænge burde der være anvendelsesmuligheder,


03. feb 2009 kl 13:44

Jens Madsen

Teknologien der vil ændre verden

Den teknologi, som vil ændre verden i fremtiden, bliver Mind Control. Mind Control, er en slags elektronisk implementering af argumented reality i den menneskelige hjerne, ved hjælp af nanorobotter. Det betyder, at mind-control, kan smules ind f.eks. i mad, og være selvimplementerende. Det forventes, at nanorobotterne kan kopiere sig selv, og bliver billige at fremstille.

Når vi alle har fået implementeret mind-control, vil mange af ovenstående teknologier være en saga blot. Vi vil kunne lave forsvindingsnumre uden lige - helt uden, at skulle gøre noget "fysisk". En smule kode, til "mind control" chippen, og en person du ser forsvinder. Så snart at elektronikken detekterer personens udseende, vil hjernen kunne påvirkes så intet ses - ligesom i den gule plet. Lugt, stemmer, at fjerne tyngdekraften, osv. er også simpelt at gøre. Drømme laves på store computere, og det kan være muligt at abonnere på drømme, indenfor et bestemt område, såsom teknologi.

Mind Control, vil ændre verden, i en grad, så vi ikke selv mere ved hvordan verden er. Argumented reality, kan via mind control, modificere de ting vi ser, tilføje falske images, osv. så vi reelt lever i en kombination af fiktiv verden, og sand verden. Mind Control, er teknologien der ændrer verden - og ingen anden teknologi, kan med så få resoucer, opnå noget tilsvarende drastisk. Efter Mind Control, vil verden være ny.


04. feb 2009 kl 14:08

Niels Berg Olsen

Re: Teknologien der vil ændre verden

New Scientist-artiklen nævner under nr.10 Smell-O-Vision netop en "mind control" fra firmaet Sony. Tidsskriftet skriver, at Sony søgte patent i 2004. Men de har skam også fået patentet. Det har nr. US7.350.522 og har titlen: "Scanning method for applying ultrasonic acoustic data to the human neural cortex".
Man kan se patentets fulde tekst hos http://www.uspto.gov
men som New Scientist skriver, så er der intet, der tyder på, at Sony har fremstillet et apparat, der rent faktisk via ultralyd kan inducere kunstig opfattelse af lugtsignaler i den menneskelige hjerne.


04. feb 2009 kl 17:14

Iver Sørensen

Re: Re: Teknologien der vil ændre verden

Den opfindelse der vil revolutionere verden mest vil være en supergod alternativ energikilde .
En problemfri uendelig energikilde vil give os et kvantesprin på linie med den tekniske udvikling der skete ved dampmaskinens indtog i industrien .
Uden denne løsning indenfor en rimelig årrække vil alle andre opfindelser være uinteressante


04. feb 2009 kl 22:04

Jan Henrik Wegener

Det er måske ikke helt umuligt ..

At æraen med de store teknologiske gennembrud ien (nært) fremtid ophører, ligesom det jo også er lidt småt med nyopdagede (jordiske)kontinenter. Af en lang række mulige grunde..


04. feb 2009 kl 22:13

Bjarke Mønnike

Re: Det er måske ikke helt umuligt ..

Du har ret.

Det er faktisk "grundløst" at søge efter grunde, grundet(dåligt politiker dansk) manglende nye kontinenters grundarealer :-)


05. feb 2009 kl 10:04

avatar

Martin Bay

Re: Teknologien der vil ændre verden

Jens Madsen,
Jeg syntes dit bud på fremtidens teknologi virker lidt inspireret af Wachowski brødrenes film 'The Matrix'. Ikke alene henslår jeg teknologien som sci-fi teknologi, men jeg tror heller ikke at du vil få mange til at spise bevidstheds kontrollerende nano robotter eller finde en regering der vil tvangsfodre befolkningen med dem.


05. feb 2009 kl 13:45

Jan Henrik Wegener

Re: Det er måske ikke helt umuligt ..

At æraen med de store teknologiske gennembrud ien (nært) fremtid ophører, ligesom det jo også er lidt småt med nyopdagede (jordiske)kontinenter. Af en lang række mulige grunde..
At jeg lavede et par sproglige svipsere vil jeg da blankt indrømme, selvom jeg ikke helt kan se begrundelsen (!) for at der skulle være noget i vejen med ordet "grund", så det vil jeg fortsat bruge!
Hensigten med(eller begrundelsen) mit indlæg var jo at spørge om teknologien fortsat vil ændre verden på samme måde som i f.eks de sidste 100 år.
1:Fordi nogle teknologier måske snart når grænsen for de fysisk mulige (?)
2:Fordi der er grænser for hvor mange økonomiske og især menneskelige ressourcer samfundene kan investere i udviklingen. Antallet af højtuddannede akademikere, ingeniører o.s.v kan næppe øges så meget som det gjorde i forrige århundrede.


05. feb 2009 kl 16:27

Niels Berg Olsen

Usynlighed/Forsvindingsnumre

New Scientist har nu på Nettet lagt en video, der viser de "gennemsigtige" døre, m.m. i biler med videokamera på bilens front og special-briller på bilens fører:

Video: Revealing the technology of invisibility

http://www.newscientist.com/ar...html


06. feb 2009 kl 20:09

Iver Sørensen

Re: Re: Det er måske ikke helt umuligt ..

Hvis , eller snarere når det store gennembrud på superenergien kommer , da vil vi utrolig hurtigt kunne opnå mere end vi kan forestille os .
Alt i vor tilværelse afhænger af energi og da ikke mindst hvad vi kan formå for langt færre midler .
Fremdrift af biler , varme , industridriften osv. bliver langt billigere og uden forurening og begrænsning .
Måske lever jeg ikke længe nok (årg.34) til at se resultatet af det , men jeg håber at opleve opfindelsen som sådan .


06. feb 2009 kl 21:10

Jens Madsen

Re: Re: Re: Det er måske ikke helt umuligt ..

Antallet af højtuddannede akademikere, ingeniører o.s.v kan næppe øges så meget som det gjorde i forrige århundrede.
En stor del, af jordens mange milliarder mennesker, kan blive højtuddannede akademikere, hvis det er det som ønskes. Det er et spørgsmål om politik. Computere, giver i dag mulighed for, at undervisning kan gøres automatisk - og til store dele af jordens fattigste lande.

Vi behøver dog andet, end bare "udenadslære". Man skal kunne forholde sig kritisk, til det man lærer - og indsé, hvor at fejlene er i det som undervises. Hvis eksempelvis at hele verden råber op om, at vi skal have flere kerner i processorerne, så skal vi, med vores undervisning, kunne forholde os kritisk til dette, og kunne se om det reelt er noget, vores computer får gavn af. Vi skal kunne vurdere, hvad den reelt bruger tiden på - og om det er noget der behøves "kerner" til. Måske står den og kopierer hele tiden, og det som mangler er en indbygget kopimaskine i processoren, der reducerer kopieringstiden til kun éen cycle, uanset antal bytes der kopieres, og derved at der i nogle tilfælde bliver mindre store O funktioner, fordi at kopieringerne ofte sker i lykker. Og, vi skal kun kunne identificere hvor de virkelige problemer er, vi skal også kunne løse dem, og kunne lave en CPU, eller en arkitektur, der fungerer så kopiering kun tager éen eller to cycles, uanset om det er i ram, eller på harddisk. Vi skal ikke "bare" lade os indoktrinere til noget vi har lært - f.eks. et sprog - men selv kunne lave noget der er bedre, og i lyset af hvad vi derved kan opnå, vurdere hvor dårligt det er, det som vi har lært. Vi skal f.eks. kunne se, om et sprog er højniveau nok, til at kunne anvende en feature i hardwaren der kopierer, og ikke kopierer data eller bits, eller beregner additioner bit for bit, så hardware der håndterer flere bits, eller kopierer, ikke er brugbart.


06. feb 2009 kl 21:25

avatar

john Christiansen

Re: Re: Re: Det er måske ikke helt umuligt ..

Hvis vore politikere vil, kan du sagtens komme til at opleve et kvantespring i energibesparelse på transportområdet, tilmed med en meget stor forøgelse af transporthastighed. Så behøver vi ikke at producere så meget energi, og kan hovedsagelig nøjes med vedvarende kilder.
Et komplet system for samtlige byer i DK over 20000 indbyggere koster det samme som en Femernbro. Kommer systemet i hele DK incl. ca. 5000km intercitybaner, og alle byer (ca. 250) koster ca 200 mia.
Jeg håber også ( årgang 44) at kunne opleve det.
Er opfundet, og hedder RUF. se http://www.ruf.dk


07. feb 2009 kl 12:22

Jan Henrik Wegener

Re: Re: Re: Re: Det er måske ikke helt umuligt ..

Antallet af højtuddannede akademikere, ingeniører o.s.v kan næppe øges så meget som det gjorde i forrige århundrede.
En stor del, af jordens mange milliarder mennesker, kan blive højtuddannede akademikere, hvis det er det som ønskes. Det er et spørgsmål om politik. Computere, giver i dag mulighed for, at undervisning kan gøres automatisk - og til store dele af jordens fattigste lande.

Hvis antallet af højtuddannede i verden 100-dobledes i det 20. århundrede (befolkningen cirka blev ca 4 gange så stor), som jeg engang læste, så er det svært at se at dette kan gentage sig, også selvom hele verden skulle overgå de bedst uddannede befolkninger år 2009. Jeg har aldrig set nogen opgørelse over den samtidige udvikling i pengeforbrug eller i arbejdsindsats, størrelse mm. når det drejer sig om apparatur og anden nødvendig "hardware" til forskning og udvikling, men mon ikke noget tilsvarende der gør sig gældende?


07. feb 2009 kl 12:48

Peter Knudsen

Smell o vision.

Duft tv/ FILM. Vil ændre noget som helst, og det er da slet ikke blandt de 10 største opfindelser. Så står det sløft til med opfindelser.


07. feb 2009 kl 17:22

Jens Madsen

Påvirkning af sanser

Duft tv/ FILM. Vil ændre noget som helst, og det er da slet ikke blandt de 10 største opfindelser. Så står det sløft til med opfindelser.
Hvis påvirkning af sanser, skal være blandt opfindelser der vil ændre verden, skal det ske ved direkte kobling til hjernen. Hvis vi kan sammenkoble menneskets hjerne og computere, således sengeliggende hospitalspatienter kan få et liv - og i princippet komme ind i et fiktivt computerrum, eller fjernstyre et dyr, så de kan lege med deres børn, så vil det betyde noget.

Argumented reality - herunder hvis den tilkobles til hjernen - og muligheden for, at her leve i fiktive computergenerede rum, fjernstyre andre mennesker, eller menneskelignende robotter, er fremtiden. Hvor vi i dag har store problematikker, omkring indstallation af robotter i erhvervslivet, så vil dette kunne klares hvis vi i fremtiden kan købe vores egen menneskelignende robot, som arbejder og tjener pengene til os. Vi kobler os på, og optræner den via argumented reality, evt. kobler den direkte til hjernen - selvom robotten udsættes for fare, vil vi ikke blive udsat for fare. Og vi kan programmere den, til gentagen arbejde, og få den til at gøre det samme igen og igen, meddens vi laver noget andet, eller styrer en anden robot.

Politiet, redere og læger, vil kunne anvende mind-swap, hvor man kobler sig til en anden persons hjerne, og ser ud gennem vedkommendes øjne, samt styre hænderne. Det vil være muligt, at detektere om en person udsættes for smerte eller uheld, og automatisk tilkalde en læge, som kan sætte sig i "personens sted" - måske enda føle som personen. Det kan lette behandlingen. Har vedkommende brug for hjælp udefra, kan man måske finde en forbipasserende, og "koble sig til denne", hvorefter vedkommende kan yde førstehjælp, og måske direkte lægehjælp, fordi at det er en læge som styrer vedkommende.

Undervisning, kan gøres mere advanceret, ved dels at kunne undervise i døgndrift - men også kunne direkte tilføje lærdom til hukommelsen. Det vil være muligt, at give en person "idéer", ved at hjernebølgerne er indspillet på "tape", eller moderne medier. Og fysikundervisningen, kan foregå i fiktive 3D rum, f.eks. uden tyngdekraft, så alle kan "prøve" at være en tur i det ydre rum.

Naturligvis, vil det også hjælpe til oplevelser, der kan gives i forlystelsesparker, som tivoli og disney land. Hvor man i dag behøver et argumented reality headsæt på - f.eks. indbygget i et mickey mouse hoved, som man har på, når man er i disneyland, så vil hjernen i fremtiden direkte kunne påvirkes, til at give større oplevelser. Selv med et micky mouse hoved, hvor der ses ud gennem kamera og skærm, samt detektion af øjnenes position og mærker der detektere hvad der ses på, så der kan genereres argumented reality, vil man formentligt kunne øge oplevelsen af en tur i en forlystelsespark. En stor del, vil kunne "tegnes", uden at eksistere i virkeligheden, og parken kan indeholde tegneseriefigurer, der modeleres ind i virkeligheden. De ting, man kan røre ved, skal naturligvis være der i virkeligheden, da et headsæt ikke giver kunstige følelser, men i princippet kan den samme bygning, eller ting, der føles ens, bruges til mange ting, ved at "argumented reality" laver mønster og design om, og eventuelt bygger forskelligt på, blandt det som ikke kan røres.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.