Kulbrinte-regn fylder i søerne på Titan
Nye billeder af Saturnmånen Titan fortæller om methansøer, der fyldes under enorme kulbrinte-regnstorme. Måske kommer methanen fra undergrunden.
Mosaik af de sydlige områder ved Saturnmånen Titans poler med billeder taget med et års mellemrum. De mørke områder kan være søer, der fyldes med kulbrinte-regn. (Foto: NASA/JPL/Space Science Institute)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Analyser af data fra Cassini-rumsonden har afsløret nye kulbrinte-søer på Saturnmånen Titan. Søerne skifter ligefrem udseende i takt med, at de bliver fyldt med kulbrinte-regn.
Forskere har i mange år anset de mørke områder ved nord og sydpolen af Titan - Saturns største måne – for at være søer og have fyldte med væske, som antages at være methan.
Nye resultater og billeder udpeger nu søer, som ikke tidligt er set i samme område ved Titans sydpol. Resultaterne er offentliggjort i sidste uges nummer af tidsskriftet Geophysical Research Letters.
Et mønster af omfattende skysystemer i området i løbet af det seneste år peger på, at søerne kan være resultatet af store regnstorme. Nogle af søerne kan således være skabt af regn og skifter udseende afhængig af Titans vejr og sæsoner.
Billederne af området ved Titans sydpol er taget med sonden Cassini’s højopløselige kamera og dækker nu næsten hele Titan.
Forskerne bag Cassini har i sidste uge frigivet et nyt højopløseligt kort af Titan, samt et infrarødt kort af Månens nordlige sø-områder baseret på billeder taget i august måned sidste år.
Kortlægningen og udforskningen af Titan har afsløret større beholdninger af metan på den nordlige halvkugle end på den sydlige. Nu er den nordlige halvkugle på vej mod sommer, hvilket ifølge forskerne betyder, at der vil dannes nye store konvektive skysystemer, hvorfra regn kan være med til at fylde de nordlige søer med kulbrinter.
Nogle af de nordlige søer er rigtig store. Den største dækker et område på over 510.000 kvadratkilometer, mere end 40 procent større end Jordens største ”sø”; Det Kaspiske hav. Alligevel er fordampningen fra disse store overflader ikke nok til at genopfylde den methan, som forsvinder fra atmosfære på grund af regn og methantåge-partikler, der sætter sig på overfladen.
»Selv om alle de strukturer, vi ser, blev fyldt med methan, er det stadig ikke nok til at kunne opretholde atmosfæren i mere end 10 millioner år,« siger Elizabeth Turtle fra Johns Hopkins Universitetet og medlem af Cassini-sondens billedeanalysehold.
Hun er også førsteforfatter på artiklen i Geophysical Research Letters.
Disse resultater, sammenholdt med tidligere analyser, tyder på at der må findes ”underjordiske” beholdninger af methan på Titan.
Titan er den eneste måne i solsystemet med en tyk atmosfære, hvor der finder komplekse organiske forbindelser. Forskerne er stadig ikke sikre på, hvor længe denne atmosfære har eksisteret på Titan, eller hvor længe den vil forblive der. Undersøgelserne skal være med til at forstå, hvordan Titans meteorologi og sæsonvariationer er med til at fordele væsken på overfladen, og hvorfor den fortrinsvis samles i polområderne og ikke midt på Månen.






