Nyopsendt observatorium overvåger eksplosioner på Solen

Alt gik efter planen, da Rusland sendte et nyt solobservatorium ud i rummet. De næste tre år kortlægges sammenhængen mellem magnetiske storme og soludbrud.

Af Thomas A. E. Andersen ,  mandag 02. feb 2009 kl. 11:12

Coronas Photon skal observere Solen i de kommende år og er Ruslands første større videnskabelige satellit i fire år. (Grafik: RKA)

Rusland opsendte fredag et nyt observatorium til studier af Solen, og sammenhængen mellem Solvinden og Jorden. Det er den første større russiske videnskabelige mission i mere end fire år.

Fredagens opsendelse forløb helt efter planen, og cirka tre timer efter opsendelsen modtog man de første signaler fra satellitten, hvilket bekræftede, at dens solpaneler var blevet foldet ud, og satellittens systemer fungerede som den skulle.

Satellitten medbringer 550 kilo videnskabelige instrumenter, der er bygget af Rusland, Indien og Ukraine.

Observatoriet kaldet Coronas Photon (Coronos - Complex ORbital Observations Near-Earth of Activity of the Sun) skal tilbringe de næste tre år i kredsløb om Jorden.

Herfra skal den med sine videnskabelige instrumenter måle de energirige partikler som dannes ved Soludbrud, undersøge Solens atmosfære og solaktivitetens sammenhæng med de magnetiske storme som med mellemrum hærger Jorden.

Eksplosionerne på overfladen granskes
Coronas Photons formål er at måle Solens stråling fra de ultraviolette områder og til gammastrålingsområderne.

Det brede spektrum omfatter røntgenstrålingen, hvilket vil gøre det muligt for forskerne at studere den store energi, som dannes ved soludbrud.

Soludbrud er pludselige og voldsomme eksplosioner på Solens overflade, som frigiver store mængder magnetiske energi og kan accelerere partikler til i nærheden af lysets hastighed.

Den ledende forsker på satellitten, Juri Kotov, påpeger, at satellittens primære formål netop er at studere de energirige processer ved soludbrud. Ved soludbrud udløses der energi svarende til eksplosionen fra to millioner brintbomber.

En million billeder bliver taget af Solen
Udover at måle partikler og energispektrum kan satellitten også tage højopløselige billeder af Solens overflade med få minutters mellemrum.

Herved får forskerne mulighed for at se hvordan soludbruddene udvikler sig. Det forventes at der vil blive taget over en million billeder af Solen i løbet af missionen.

Skudt af sted med Cycklon-3 raket
Den to ton tunge satellit blev opsendt fra GIK-1 rampen på det russiske Plesetsk-rumcenter i det nordlige Arkhangelsk Oblast område.

Opsendelsen fandt sted med Cycklon-3 raket, der sendte satellitten ind i en fem hundrede kilometer højde bane med en hældning på 82,5 grader over ækvator cirka 45 minutter efter starten.

Rusland har opsendt mindre satellitter, men ingen på størrelse med Coronas Photon med hensyn til vægt, kompleksitet og ambitioner.
Rusland sidste større videnskabelig satellit var jordobservationssatellitten Sich-1M, men den gik tabt, da en anden Cyclon-3 rakets tredje trin fejlede i slutningen af 2004.

”At leve som en stjerne”
Coronoas Photon er bygget af Research Institute for Electromechanics i Moskva og det videnskabelige hold ledes af Moscow Engineering Physics Institute. To andre satellitter i Corona-serien blev opsendt i henholdsvis 1994 og 2001.

Data fra Coronas Photon vil blive kombineret med data fra andre satellitter som observerer Solen under den kommende Solar Max periode omkring 2011 -12.

Satellitten er en del af det internationale program kaldet ”At leve med en stjerne” og som omfatter Rusland, USA, Europa, Japan, Kina og Canada.