Fødselsforberedelserne er i fuld gang til et nyt internationalt agentur, som udelukkende skal arbejde med vedvarende energi. IRENA er navnet, og den 26. januar underskrev mere end 60 lande IRENA’s statutter på den stiftende konference i Bonn. Som tidligere omtalt i Ingeniøren.net har Tyskland været primus motor, stærkt støttet af Danmark og Spanien.

Er det så godt eller skidt med et nyt energiagentur. Ja, det kommer helt an på, hvordan IRENA kommer fra start. På den ene side må man konstatere, at dannelsen af IRENA er noget af en falliterklæring for det internationale energiagentur IEA. Det burde være en naturlig ting, at IEA kunne løfte opgaven med at få vedvarende energi udbredt, men det er tværtimod tydeligt, at en stor del af forklaringen på dannelsen af IRENA er, at IEA ikke har taget vedvarende energi alvorligt, og at landene bag IRENA heller ikke forventer, at det sker i fremtiden. Og det på trods af, at IEA har en række teknologi-programmer for netop vedvarende energi og på trods af, at IEA’s globale scenarier for energisystemerne burde have til formål at komme med en balanceret vurdering af udviklingsmulighederne for alle energiteknologier, også vedvarende energi. Der er en klar fare for, at dannelsen af IRENA bliver en undskyldning for IEA til at fortsætte den meget passive holdning til vedvarende energi, hvilket igen yderligere risikerer at svække troværdigheden til IEA’s energiscenarier.

På den anden side er det jo fornuftigt nok at tage konsekvensen af IEA’s manglende indsats for vedvarende energi, og der er såmænd opgaver nok for IRENA, når det kommer i gang. Se f.eks. beskrivelsen af agenturets fremtidige aktiviteter i et notat fra Energistyrelsen til Energipolitisk Udvalg. Og så er det positivt, at medlemslandene ikke udelukkende er OECD-lande, men også omfatter en række udviklingslande i Afrika og Asien. Der er dog alvorlige hvide pletter på kortet over medlemslande. USA, Storbritannien, Kina, Japan og Indien er ikke på listen – endnu da. Stifterne håber naturligvis, at USA kommer med på vognen inden længe med den nye mere positive linje, som Obama har lagt for dagen over for vedvarende energi, men det vil også være nødvendigt at få de store dominerende udviklingslande med inden alt for længe for at sikre agenturet gennemslagskraft.

Foreløbigt udestår et halvår, hvor en forberedende kommission skal finde ud af, hvor hovedsædet for det nye agentur skal være, og hvem der skal være generaldirektør. Herefter skal der efter planen ansættes op til 120 personer i agenturet, som forventes at få et årligt budget på omkring 25 mio. Euro, hvilket nogenlunde svarer til det årlige budget for IEA. Og lykkes det at få medlemsbidragene op på det niveau, bliver det en temmelig slagkraftig organisation.

Der er brug for en alvorlig og kraftig indsats for at få ryddet de væsentligste barrierer for en øget anvendelse af vedvarende energi af vejen, for at fastholde et højt investeringsniveau i den mere udviklede del af de vedvarende energikilder og for at sige et højt tempo i forsknings- og udviklingsindsatsen for de mindre udviklede teknologier. Lad os håbe, at IRENA kan give det fornødne pust og ikke ende med et ”good night Irena” i en snublen i de mange bureaukratiske fælder, der ligger på vejen i de kommende år.