/energi

Ny kæmpevindmølle med lodret akse skal producere 9 MW

Ny engelsk mølle med lodret aksel kan bygges i gigantstørrelse og vil producere tre-fire gange så stor ellektrisk effekt som den allerstørste Vestas-mølle.

Klik for at se billedet i stort

NOVA-møllen er 120 meter høj og drejer rundt med tre omdrejninger per minut. (Foto: NOVA-project)


Dokumentation

Af Kent Krøyer, mandag 02. feb 2009 kl. 07:27

En helt ny type vindmølle, det såkaldte NOVA-projekt, er ved at blive udviklet i England.

Møllen er beregnet til havmølleparker, og den har potentiale til at blive betydeligt større end nutidens havvindmølletyper. Desuden kan den formentlig producere 9 MW, når den bliver bygget i fuld skala - det vil sige 120 meter høj. Det er 3-4 gange så stor elektrisk effekt som fra de allerstørste Vestas-møller type V90.

Den engelske mølle ser også grundlæggende anderledes ud - som et kæmpestort vasketøjsstativ, eller som et roterende V med et antal flyvemaskinevinger monteret på tværs. Og med en rotationshastighed på kun tre omdrejninger per minut bliver den rimeligvis et imponerende syn for de sejlende, der kommer forbi.

Der er tale om en videreudvikling af den velkendte Darrieus turbine, som har lodret aksel. Men hvor Darrieus-møller har en maksimal størrelse på grund af vingernes vægt, er den nye mølle mindre problematisk.

Den lodrette aksel giver et langt mere simpelt design end det traditionelle, fordi generatoren kan være direkte drevet - altså uden gearkase. Generatoren skal sidde nederst på konstruktionen. Derved bliver tyngdepunktet lavt, hvilket gør konstruktionen mere stabil, og adgangen til den bliver nem, når den skal have serviceeftersyn. Men disse besøg forventes at blive sjældne, for møllen har kun få bevægelige dele, der kan slides.

Mølleprojektet har netop fået tildelt op mod 150 millioner kroner til bygningen af en demonstrationsmodel. Det er sket gennem et offentligt/privat partnerskab, Energy Technologies Institute, skriver magasinet EngineerLive.

Englands regering har for nylig lovet at forsyne 25 millioner hjem med vindenergi inden 2020. Og det vil kræve tæt på 7.000 traditionelle vindmøller - men langt færre, hvis NOVA-projektet bliver en succes.

»Dette er en mulighed for England for at udvikle sin egen teknologi,« siger Theo Bird til avisen The Guardian. Han har grundlagt firmaet Windpower, der står bag den nye mølle.

Windpower vil også udvikle en lille udgave på 50 kW inden 2011. Den første NOVA-mølle i stor størrelse skal stå klar i 2013.



02. feb 2009 kl 08:11

Lars Jensen

Uden gearkasse?

Hvordan gør man det når kun kører 3 omdrejninger i minuttet??


02. feb 2009 kl 08:20

Glenn Møller-Holst

Re: Uden gearkasse? [ elektronisk gearing ! ]

Hvordan gør man det når kun kører 3 omdrejninger i minuttet??

Med elektronisk gearing - dvs. med en elektromotor/generator med mange poler - RC flyvere ved godt hvorfor:

Why does the Torquemax rotate so slowly and so forcefully
by Peter Rother:
http://www.aerodesign.de/peter...html


02. feb 2009 kl 08:22

Uffe Merrild

Gearkasse?


Og med en rotationshastighed på kun tre omdrejninger per minut bliver den rimeligvis et imponerende syn for de sejlende, der kommer forbi.

Hvordan vil de så undvære gearkassen?

De løsninger til at undvære gearkassen er allerede implementeret i eksisterende vindmøller i dag. Enercon bruger multipol generatorer og full-scale convertere til formålet.

Desværre vejer sådan et setup omtrent 4-5 gange så meget som det mere traditionelle dobbelt-fødte system.

Den lodrette vindmøllevinges fordel er at vægt af generator ikke betyder så meget når det hele står på jorden. Det gearløse design findes allerede og har været i marken i et par år.


02. feb 2009 kl 08:22

Mogens Olivarius

Re: Uden gearkasse?

Det mest simple svar på det er - en kæmpe cykel dynamo. Den er ikke afhængig af omdrejninger for at producere strøm - dog er større hastighed = mere strøm.


02. feb 2009 kl 08:33

Paul Christiansen

Ideen

med at have det tunge og servicekrævende grej i bunden er god nok, således at man kan bruge materialerne i højden på el-producenrende vinger fremfor dødvægt mølletårne.....om det så skaber andre og større problemer vil tiden vise.

Mon Vestas er nødt til at ændre design hvis de fortsat skal have succes på møllemarkedet?

At Vestas fortsat har problemer med at lave holdbare havmøller synes jeg bør vække lidt bekymring, for det er på havet at fremtidens møller skal være.


02. feb 2009 kl 08:43

Glenn Møller-Holst

Re: Uden gearkasse? [ elektronisk gearing ! ]

RC flyvere vælter sig i børsteløse hjemmelavede mangepol (DC med ESC eletronic speed controller) elektromotorer:

http://en.wikipedia.org/wiki/E...ESCs
http://en.wikipedia.org/wiki/V...rive

ESC fås ret billigt:
http://www.rc-netbutik.dk/prod...1075
Citat: "...
Maksimal strømstyrke: 30 Ampere, (40 Amp i 10 sekunder)
Vægt: 34 gram
Dimensioner: 12mm x 28mm x 50mm
Maksimal strøm for BEC kredsløb: 2 Ampere
..."

http://en.wikipedia.org/wiki/B...otor
Citat: "...A BLDC motor powering a micro remote-controlled airplane...BLDC motors offer several advantages over brushed DC motors, including higher efficiency and reliability, reduced noise, longer lifetime (no brush erosion), elimination of ionizing sparks from the commutator, and overall reduction of electromagnetic interference (EMI). With no windings on the rotor, they are not subjected to centrifugal forces, and because the electromagnets are attached to the casing, the electromagnets can be cooled by conduction, requiring no airflow inside the motor for cooling...Spindle motor from a 3.5" floppy disk drive...A number of electric bicycles use BLDC motors that are sometimes built right into the wheel hub itself..."

Hello, and welcome to Peak Efficiency.
Total Motors in the database:
http://www.peakeff.com/
Citat: "...
Want to Graph a Motor You've Tested?
If you already know the Kv, Io and Rm constants for your motor then you can click on "Graph a Motor" in the navigation bar to the left.
..."

Her er et overclocket cykelhjul - det vides ikke om de opgivne data holder! PS: Cykler i DK må vist max. køre 24 km/t:

http://www.electricrider.com/c....htm
Citat: "...
...Speed on 26" wheel...
Phoenix...Racer...7240 (2880 watts)...41-50 MPH
Phoenix...Brute...4840 (1920 watts)...25 MPH in 11 seconds
..."

http://www.electricrider.com/c....htm
Citat: "...
Phoenix Brute Use the Brute when you have extreme hills, pull a trailer, or do not want the speed of the Cruiser. With the 4840 controller, it reaches its top speed of 25 MPH in 11 seconds
...
This chart shows the performance of each system on the same bike on the same road with the same rider. The test begins at a complete stop, then full throttle is applied with no pedaling. Batteries UB12120, rider 140 lbs, level road, low wind, dry asphalt. The lines and the tabular chart below the graph show the MPH attained at intervals of one second from zero to the top speed...
..."


02. feb 2009 kl 08:52

Glenn Møller-Holst

Re: Uden gearkasse? [ elektronisk gearing ! ]

RC flyvere vælter sig i børsteløse hjemmelavede mangepol (DC med ESC eletronic speed controller) elektromotorer:

Lidt på dansk:
http://da.wikipedia.org/wiki/B...otor

-

Et heftigt el-hjul på 120kW som både er elmotor og dynamo:

TheWheel™ - what it is and what it does:
http://www.e-traction.com/TheW....htm e-traction.com
Citat: "...operating at more than 90% energy efficiency...delivers up to 120 KW of direct drive traction at the only place where it matters,.....at the wheel...the braking action is converted back to electrical power. This process is called regenerative braking..."


02. feb 2009 kl 09:19

Bjarne Kristensen

Vægt

Men hvor Darrieus-møller har en maksimal størrelse på grund af vingernes vægt, er den nye mølle mindre problematisk.

Og hvori består forskellen? Denne mølle må da også få enorme problemer med vægten og dermed belastningen af lejet / lejerne i bunden? Den/de skal optage al momentet forårsaget af vinden, da der ikke er noget, der holder møllen i toppen.

Som jeg ser det, så er der mange problemer i det viste design...


02. feb 2009 kl 09:44

Glenn Møller-Holst

lodret aksel roterende vindmøller og vandmøller

Lidt mere om lodret aksel roterende vindmøller og vandmøller:

http://en.wikipedia.org/wiki/V...bine

http://en.wikipedia.org/wiki/D...bine
Citat: "...The Darrieus type is theoretically just as efficient as the propeller type if wind speed is constant, but in practice this efficiency is rarely realised due to the physical stresses and limitations imposed by a practical design and wind speed variation..."

http://en.wikipedia.org/wiki/G...bine


02. feb 2009 kl 10:09

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Vægt


Som jeg ser det, så er der mange problemer i det viste design...

1. Ja, for det første skal en rotor have 3 eller 5 eller flere vinger for at køre jævnt. To vinger er for lidt.

2. Lang største delen af vindens træk i rotoren er i toppen af øverste vinge. Det vil sige at man kunne spare alle de små vinger væk, på nær øverste halvdel af den øverste vinge.

3. Badunerne betyder at rystelser i den ene vinge breder sig til den anden vinge.

4. Hvis man havde et lavt tårn og vandrette vinger nær tårnet, så ville man kunne spare meget vægt i rotoren og få samme udnyttelse af vinden.


02. feb 2009 kl 10:16

Paul Christiansen

Re: Vægt

Men hvor Darrieus-møller har en maksimal størrelse på grund af vingernes vægt, er den nye mølle mindre problematisk.

Og hvori består forskellen?

Når møllehatten flyder på havet, sparer man tårnet der i et traditionelt design skal bære vinger, møllehat, kabler m.m., og blot er kostbar, tung dødvægt der ingenting bidrager med i el-produktionen.

Med de materialer vi har idag er der en naturlig grænse for hvor stort et tårn kan være før det kolapser under sin egen vægt / det bliver for kostbart i forhold til resten af møllen.

Med dette design skal vingerne blot bære deres egen vægt, hvilket selvsagt giver mulighed for et meget større vingeareal når alle materialer over fundamentet bidrager til at høste vind ressourcerne.



02. feb 2009 kl 11:01

John Larsson

Lejerne

Men hvor Darrieus-møller har en maksimal størrelse på grund af vingernes vægt, er den nye mølle mindre problematisk.

Og hvori består forskellen? Denne mølle må da også få enorme problemer med vægten og dermed belastningen af lejet / lejerne i bunden? Den/de skal optage al momentet forårsaget af vinden, da der ikke er noget, der holder møllen i toppen.

Som jeg ser det, så er der mange problemer i det viste design...

Ja, lejerne er utvivlsomt det største problem. Konstant skævbelastede lejer giver ikke holdbare konstruktioner, og hvis generatorenheden desuden bevæger sig noget i bølgegangen, giver det ekstra problemer.


02. feb 2009 kl 11:27

Tonny Pedersen

Lidt skepsis

Ved en hurtig søgning på nettet samt de links ingeniøren har leveret om NOVA, og fra deres egen hjemmeside, må jeg sige at det er meget lidt substans i hvad der er at finde. Kan det tænkes at det er en drøm der er blevet markedsført med held, uden den fornødne bagved liggende teknologi? Er der ikke en af jer (med den fornødne kunden) der kan regne på det bestrøgne areal kontra det forventede udbytte, så vi kan se om det er realistisk?


02. feb 2009 kl 11:28

Henrik Untiedt Værø

Papirmølle?

Trods den dramatiske billedtekst "er 120 meter høj og drejer rundt med tre omdrejninger i minuttet" så er der vel langt endnu. Princippet er åbenbart ikke engang afprøvet endnu - der er kun penge til at bygge en demo-model. Aerodynamisk er møllen heller ikke let at gennemskue - hvor stor rolle spiller hovedarmene, og er de relativt mindre plader på armene bevægelige?

Hvor kommer potentialet til at blive større end konventionelle møller mon fra? Vel næppe fra at bunden af tårnet, der skal kunne overføre større momenter end i nogen eksisterende mølle, nu også skal kunne dreje rundt?


02. feb 2009 kl 12:38

Thorkil Pedersen

Ja spis lidt brød til

Nu er plejer jo ikke helt død endnu, og det var måske en fordel at få bygget noget der ligner virkelige modeller inden der drages forhastede beslutninger om hvem erobrer hvad. Alle konstruktioner har deres svage punkter. Det tager garanteret mindst 10 år inden den nye konstruktion er køreklar.


02. feb 2009 kl 12:57

Tyge Vind

En mølle for Mols?


Som jeg ser denne idé, har dansk vindkraftindustri ingenting at frygte!

To vinger har man forlængst forstået er forkert.
De to værdier r~h=120 m og n~3 rpm viser:
1 Periferihastighed u=40 m/s, hverken bu eller bæ i relation til vindhastigheden.
2 Centrifugalkraften større end tyngdekraften.
3 Forhåbentlig er vindkraften dog større på et vindkraftværk.

Til og med den tidligere idé med sejl på en karrusel var mere gennemtænkt.

Mvh Tyge


02. feb 2009 kl 14:28

avatar

Erik Martino Hansen

Barduner til alm vindmøllevinger

Som jeg har forstået det er den begrænsende faktor i størrelsen af konvensionelle vindmøller styrken på vingerne. Altså at det er svært/dyrt at lave store vinger.

Kunne barduner på forsiden af vingerne ud til en fremadpegene pind i centrum, tænk stålstagsbro, ikke være en mulighed.


02. feb 2009 kl 17:22

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Barduner til alm vindmøllevinger

Som jeg har forstået det er den begrænsende faktor i størrelsen af konvensionelle vindmøller styrken på vingerne. Altså at det er svært/dyrt at lave store vinger.

Problemet er mere at du nemt kommer op på lydens hastighed. Dels er det kun få dage om året hvor der er vind nok.

Kunne barduner på forsiden af vingerne ud til en fremadpegene pind i centrum, tænk stålstagsbro, ikke være en mulighed.

Nej vindmodstanden i barduner er for stor. Der skal profiler uden på bardunerne. Det vil sige at du skal have to delte vinger ved roden, med en spalte imellem.


02. feb 2009 kl 17:26

avatar

Holger Skjerning

Vinger med afstivning...!

Lille tilføjelse: Den ene af de to Nibemøller, der blev opført i vistnok 1979, havde tre skråstag fra spidsen af den forlængede aksel - og ud til et punkt 1/3 vingelængde fra omdrejningsaksen. - Det reducerede vingernes bøjningsmoment væsentligt, og jeg ved ikke, hvorfor denne ide blev droppet i den videre udvikling af store vinger. - Men kønt var det ikke!


02. feb 2009 kl 17:35

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Lidt skepsis

Ved en hurtig søgning på nettet samt de links ingeniøren har leveret om NOVA, og fra deres egen hjemmeside, må jeg sige at det er meget lidt substans i hvad der er at finde. Kan det tænkes at det er en drøm der er blevet markedsført med held, uden den fornødne bagved liggende teknologi? Er der ikke en af jer (med den fornødne kunden) der kan regne på det bestrøgne areal kontra det forventede udbytte, så vi kan se om det er realistisk?

Jeg kan drømme meget for 150 millioner kroner og er overbevist om at det bestrøgne areal er tilnærmet 0!, at monstreret vil dreje ca. en kvart omgang inden den forliser eller stopper som en vindfløj.


02. feb 2009 kl 19:50

Kim Dam Larsen

min mening

Det er en gennemløbsrotor og med variabel virkningsgrad. Skal der bruges 50 hz jern kan rotor/stator bestemmes, under hensyn til flux, meget præcist. Meget stor og tung konstruktion.


03. feb 2009 kl 10:43

Peter Hansen

Vind

Der er et problem til: uden vind er effekten nul, hvad saa med forbrugeren, skal han vente?


03. feb 2009 kl 11:37

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Vind

Der er et problem til: uden vind er effekten nul, hvad saa med forbrugeren, skal han vente?

Det bliver i dag, ikke oksesteg men optø fra fryseren fordi det ikke blæser. ;-)

Den største mængde støm går til industrien, så hvis industrien har overkapacitet nok så kan den køre som vinden blæser.


04. feb 2009 kl 10:23

Paul Christiansen

Re: Vind

Der er et problem til: uden vind er effekten nul, hvad saa med forbrugeren, skal han vente?

Dette er kun et problem så længe vi ikke formår at tænke udover vores egen lille andegård.

Bygger vi 2/3 af vores vindmøller i vore nabolande, som f.eks. England og Skotland og sender strømmen hjem med HVDC kabler, jamen så vil perioderne med for lidt og for meget strøm blive så meget kortere.

Skulle det være vindstille i Danmark, England og Skotland på samme tid, jamen så er det jo at standby kapaciteten der også delvist kan komme via HVDC kabler, træder til.

Så større er problemet nu ikke.

Men selvfølgelig ville det være både godt og dejlig nemt med en stribe KK værker i DK.


04. feb 2009 kl 13:15

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Re: Vægt


Med de materialer vi har idag er der en naturlig grænse for hvor stort et tårn kan være før det kolapser under sin egen vægt

Det skulle da være muligt at bygge et tårn på størrelse med en skyskraber. Problemet må være akslen. og giret, da en så stor rotor må køre meget langsomt.


04. feb 2009 kl 13:26

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Vægt

Ligesom der idag er en materiale mæssig grænse for hvor højt man kan bygge en skyskraber, hvor lang man kan lave en hængebro, og hvornår man kan lave en rumelevator, er der også materiale mæssige begrænsninger der sætter en grænse for hvor stor man kan lave en traditionel vindmølle, hvis der stadig skal være økonomi i det.

Større og større møller = billigere og billigere KWh priser, inden for de rammer teknologi og materialer skaber.

Måske vi har nået et punkt i udviklingen hvor andre designs begynder at kunne konkurrere.


05. feb 2009 kl 02:59

Frederik Teglhus

Dødstødet for Vestas

Ja dette må da betyde det endelige dødstød for Vestas, som jo må siges at have snorksovet i timen.

De kunne ligeså vel have opfundet dette nye vidunder, men valgte at være konservative.


05. feb 2009 kl 08:02

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Dødstødet for Vestas

Ja de er helt sikkert ved at skide i bukserne af angst over dette "projekt" ;o)))

Prøv at læse lidt højere op i tråden, og du vil se, at der efter al sandsynlighed er tale om "varm luft".

En mølle med lodret akse vil altid være mindre effektiv end en mølle med vandret akse, da denne hele tiden kan holde profiler vinklet optimalt i forhold til vinden, mens den lodrette akses "vinger" nødvendigvis 2 gange per omgang er parallel med vinden.


05. feb 2009 kl 08:07

Paul Christiansen

Re: Re: Dødstødet for Vestas



En mølle med lodret akse vil altid være mindre effektiv end en mølle med vandret akse, da denne hele tiden kan holde profiler vinklet optimalt i forhold til vinden, mens den lodrette akses "vinger" nødvendigvis 2 gange per omgang er parallel med vinden.

Når "indfyringen" forgår med gratis "brændsel" er virkningsgraden sekundær.

Det eneste der tæller er KWh prisen.


05. feb 2009 kl 08:51

Tyge Vind

Det der tæller


Til: Paul Christiansen, 05.02.2009 kl 08:07,
som skriver:

"Det eneste der tæller er KWh prisen."

Det er rigtigt, og derfor gælder det om at opnå så høj effekt kW og så lang drifttid h som mulig.

Højere effekt opnår man med højere virkningsgrad.
Derfor:
"Når "indfyringen" forgår med gratis "brændsel" er virkningsgraden også betydningsfuld."

Drifttiden er vind- og vandkraftens "naturlige" begrænsninger.

Mvh Tyge



05. feb 2009 kl 09:00

Paul Christiansen

Re: Det der tæller

Hej Tyge!

Selvfølgelig har virkningsgraden en betydning, men den er stadig sekundær til KWh prisen sålænge vi har masser af plads til at opstille havmøller.

70% af planetens overflade er dækket af hav.

Drifttiden med vindkraft kan forøges ved at sprede vindkraften udover et stort geografisk område, der forbinde vha. HVDC forbindelser, og hvor de bedre yields delvist, helt eller så godt og vel betaler for HVDC forbindelserne.

http://www.windatlas.dk/Europe....htm


05. feb 2009 kl 09:15

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: Det der tæller

Det der tæller er "virkningsgraden" - forstået som: antal kwh/antal kroner i investering.

Men den jo højere reel virkningsgrad en mølle har, jo mindre materiale må der vel gå til at bygge den ?

"Vidunderet" på billedet ser ud til at være en ret så kompliceret konstruktion - det der er sparet i gearkasse og mølletårn ser med mine øjne ud til at være brugt på andre steder ?

Men selvfølgelig skal der være plads til nye ideer - og lad os nu se, om det er en økonomisk og teknisk farbar vej med denne konstruktion ?


05. feb 2009 kl 09:39

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Det der tæller

Det der tæller er "virkningsgraden" - forstået som: antal kwh/antal kroner i investering.


Hvilket er endnu en snørklet formulering på det det handler om....KWh prisen.

Hvorvidt den illustrerede storm P model kommer til at levere en lavere KWh pris har jeg ingen ide om, og at det traditionelle vindmølle design til al evighed vil være det eneste der du´r, finder jeg heller ikke er en naturlov.

Lad os nu se hvad fremtiden bringer af nye spændende designs.


05. feb 2009 kl 12:07

John Larsson

Re: Det der tæller

Det der tæller er "virkningsgraden" - forstået som: antal kwh/antal kroner i investering.


Hvilket er endnu en snørklet formulering på det det handler om....KWh prisen.
Paul, i praksis er det sådan at en lav virkningsgrad betyder både større investering og mere vedligeholdelse. derfor har Tyge ret!

Hvorvidt den illustrerede storm P model kommer til at levere en lavere KWh pris har jeg ingen ide om, og at det traditionelle vindmølle design til al evighed vil være det eneste der du´r, finder jeg heller ikke er en naturlov.

Jeg tror ikke at man skal forvente helt andre principielt forskellige konstruktioner foreløbig! Materialeudviklingen kan betyde flere rotorvinger og generatorerne vil nok ad åre arbejde uden gearkasse, men en drejelig møllehat med turbinen i luvart, vil nok blive ved med at dominere vindkraften!

Lad os nu se hvad fremtiden bringer af nye spændende designs.


05. feb 2009 kl 16:11

John Larsson

Re: Det der tæller

Det der tæller er "virkningsgraden" - forstået som: antal kwh/antal kroner i investering.


Hvilket er endnu en snørklet formulering på det det handler om....KWh prisen.

Paul, i praksis er det sådan at en lav virkningsgrad betyder både større investering og mere vedligeholdelse. derfor har Tyge ret!


Hvorvidt den illustrerede storm P model kommer til at levere en lavere KWh pris har jeg ingen ide om, og at det traditionelle vindmølle design til al evighed vil være det eneste der du´r, finder jeg heller ikke er en naturlov.

Jeg tror ikke at man skal forvente helt andre principielt forskellige konstruktioner foreløbig! Materialeudviklingen kan betyde flere rotorvinger og generatorerne vil nok ad åre arbejde uden gearkasse, men en drejelig møllehat med turbinen i luvart, vil nok blive ved med at dominere vindkraften!

(Undskyld det tidligere uforståelige indlæg!)


05. feb 2009 kl 16:16

Niels Hansen

Re: Re: Det der tæller

Jeg tror ikke at man skal forvente helt andre principielt forskellige konstruktioner foreløbig! Materialeudviklingen kan betyde flere rotorvinger og generatorerne vil nok ad åre arbejde uden gearkasse, men en drejelig møllehat med turbinen i luvart, vil nok blive ved med at dominere vindkraften!

Ja! Siemens er ved at teste en 3 Mw mølle uden gear: Generator: 75 ton.


06. feb 2009 kl 00:57

avatar

Peter Ole Kvint

Re: Re: Dødstødet for Vestas

En mølle med lodret akse vil altid være mindre effektiv end en mølle med vandret akse, da denne hele tiden kan holde profiler vinklet optimalt i forhold til vinden, mens den lodrette akses "vinger" nødvendigvis 2 gange per omgang er parallel med vinden.

Her har du misforstået noget. På en tre bladet rotor er det kun den øverste vinge som trækker fordi vindhastigheden stiger med højden, så er det kun det øverste blad som har den rigtige vinkel til vinden.


06. feb 2009 kl 02:20

John Johansen

Re: Dødstødet for Vestas

Wow! Dét lyder rigtigt, peter!

- Bortset fra, også du, Flemming Rasmussen, at en mølle med lodret akse burde have mulighed for korrektion/justering af vingerne, alle 360 grader rundt!?


06. feb 2009 kl 08:22

Bjarne Kristensen

Re: Re: Re: Dødstødet for Vestas


Her har du misforstået noget. På en tre bladet rotor er det kun den øverste vinge som trækker fordi vindhastigheden stiger med højden, så er det kun det øverste blad som har den rigtige vinkel til vinden.

Det er vel ikke "kun" den øverste vinge der trækker..? Det er korrekt, at vindhastigheden stiger med højden, men det betyder jo ikke, at der slet ikke er noget bidrag fra den nederste del af rotoren.

Niels Hansen: Møllen i Tim, som Siemens er ved at teste, er på 3,6 MW (uden gear).


06. feb 2009 kl 08:28

avatar

Flemming Rasmussen

Re: Re: Re: Dødstødet for Vestas

En mølle med lodret akse vil altid være mindre effektiv end en mølle med vandret akse, da denne hele tiden kan holde profiler vinklet optimalt i forhold til vinden, mens den lodrette akses "vinger" nødvendigvis 2 gange per omgang er parallel med vinden.

Her har du misforstået noget. På en tre bladet rotor er det kun den øverste vinge som trækker fordi vindhastigheden stiger med højden, så er det kun det øverste blad som har den rigtige vinkel til vinden.

Det er da klart et synspunkt - men det kunne vel også være at man havde lagt "sweet spot'et" længere nede end lige toppen af møllen, således at mere end "en vinge" trak optimalt. Yderlige kan en løsning med justering af pitch på den enkelte vinge over hver omgang vel forholdsvis nemt realiseres ? (Jeg ved ikke, om nogen fabrikanter bruger dette)

Hvorom alting er, var min pointe, at at alle 3 vinger på en "normal" mølle hele tiden er "i indgreb" med vinden. Det vil de ikke være på en lodret akslet rotor. Som sejler (af fartøjer hurtigere end vinden) ved man, at det kun er ca 50% af den totale vindvinkel man reelt kan udnytte idet hverken lige imod eller med vinden kan generere nogen brugbar kraft.

Den "normale" vindmølles enkelte vinge generer kraft i hele rotationen - den svinger måske fra top til bunden p.g.a. den svagere vind nær jordoverfladen, men den har altid en positiv kraft, hvorimod den anden vil have en decideret negativ kraft (drag), når den skal passere vindøjet - BÅDE mod og med vinden, da vingerne (i hvert fald foruden på den viste konstruktion) bevæger sig hurtigere end vinden.

Jeg bibeholder min skepsis til projektet ;o))


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk