Facebook? Nej tak!

Af Annika Ipsen,  torsdag 29. jan 2009 kl. 16:36

Hvorfor er du ikke på facebook? Min entreprenante jyske veninde er nu også kommet med på Facebook-dillen. Og hun troede åbenbart, at hun var den sidste i hele verden. Det er hun næsten også, for Facebook har ifølge Jyllands-Posten globalt rundet 160 mio. profiler og er nu mere populært end Google.

Og danskerne bruger tilsammen 16 mio. timer om måneden på netværket. Det svarer til knap tre timer pr. dansker i gennemsnit. Alligevel vil veninden ikke købe mine argumenter om, at jeg ikke kan se, hvordan jeg overhovedet skal få tid til det – eller mine argumenter om, at jeg hellere vil bruge tid på mine venner i virkeligheden.

Hvorfor skal jeg pludselig kontakte gamle venner og veninder fra folke- eller efterskolen, som jeg ikke har set i over 20 år? Der er jo nok en grund til, at jeg ikke har kontakt til dem i dag. Livet går videre, og vi skaber nye kontakter i de nye fora, vi kommer i. Det kan da godt være, at jeg på bedste ‘Se og Hør’-vis kan følge med i, hvor mange børn og forliste ægteskaber, de har bag sig. Men ærlig talt.

Når jeg hører, at folk offentligt skriver om, at de ærgrer sig over, at ægtemanden igen er på kursus, at de har spildt neglelak på kjolen eller bitcher over kunden, der ikke har betalt, så krummer jeg altså tæer over, hvor pinlige folk er. Er det en form for ekshibitionisme? Hvad er det de mangler i deres nærvær med andre mennesker?

Argumenterne om, hvorfor jeg skal på Facebook fyger jo om ørerne på mig. I B.T. læste jeg om en kræftramt fyr, der gennem sine 7.000 Facebook-venner havde samlet penge til at få fjernet sin tumor i Kina. I dag er han helbredt. Det er jo fantastisk. Og mange bruger Facebook til at rekruttere folk på en uformel og løssluppen måde. Men jeg kan ikke se, at Facebook vil berige mit liv. Jeg ville nærmere få dårlig samvittighed over alle dem jeg ikke fik skrevet til.

Ifølge Facebook Nyt har Danmark lige overhalet Canada som det mest populære Facebook-land i verden med 34 procent af befolkningen som aktive brugere. Men mangler de allesammen indhold i deres virkelige liv? Er det befriende uforpligtende at leve på nettet? Eller kan de spille en rolle, der er lidt federe end det virkelige liv? Hvad er det mon jeg går glip af, når jeg nægter at oprette en Facebook-profil?



29. jan 2009 kl 17:58

Viggo Hinrichsen

Tænkte det samme... men

hehe, man kan godt læse at du ikke er på facebook og derfor ikke rigtig får solgt dit "Nej Tak".

Man skal jo ikke hoppe på facebook eller LinkedIN eller Xing osv. hvis man ikke har lyst. Men jeg undrer mig over nogle argumenter som ikke-facebook brugere typisk kommer med og du har to af dem:)

"at jeg hellere vil bruge tid på mine venner i virkeligheden."

Nu opfatter jeg facebook lige så virkelig som email, SMS eller Massenger osv. Dengang da jeg chattede meget og det lige kom frem sagde folk også, at de hellere ville bruge tid på vennerne i "virkeligheden". I mit tilfælde fører facebook til, at jeg faktisk oftere ser mine venner ansigt-til-ansigt (jeg går ud fra at det er det du mener med "virkeligheden" eller hvordan?).

Facebook er det du og dine venner gør det til og ikke artikler om en fyr fra Kina eller hvad andre bruger det til. Argumenter som Kina-fyren eller at nogle benytter det til at skrive om knækkede negle har jo ikke noget med mediet facebook direkte at gøre. Hele internettet er jo fuld af l... :)

Et andet argument er også, at "man ikke har tid til det". Siden man kun tilføjer de mennesker man kan lide betyder det faktisk, at du siger "har ikke tid til mine venner" :) Lidt overdrevet måske, men pointen er der.

I mit tilfælde blev der tidsmæssigt skåret ned på chat og email og jeg bruger mindre tid med at kigge på ligelyldige ting på internettet - nu kigger jeg efter ligegyldige ting på facebook. Samlet set er tidsforbruget det samme. Og alle mennesker har brug for ligegyldige ting:)

Tør du deltage i et eksperiment? Tag dig tid og tilmeld dig facebook, sørg for at finde alle de personer du kan lide og som kan lide dig og test så facebook i et par måneder. Kan jeg udfordre dig til det? Jeg ville glæde mig til at høre om din vurdering baseret på egen erfaring:)

hmmm, sad lige og tænkte på om fænomenet facebook og lignende sociale værktøjer stadig kan betegnes som en "dille". Jeg savner også en mere seriøs udgave af facebook, men det virker rent faktisk. Tør godt vædde med, at vi er over "dille" stadiet.


29. jan 2009 kl 19:24

Jørgen Toldsted

Dårlige argumenter

Det er helt OK ikke at være på Facebook. Jeg er der f.eks. ikke selv ;-)

Men dine argumenter holder ikke rigtigt vand. For nu at tage det hyppigste: Den manglende tid.

Gennemsnitsdanskeren bruger hver dag ca. 2½ time på at se tv (kilde: http://www.business.dk/article...8/). Det er typisk en del af denne tid som flere af os anvender på de "nye" sociale medier, dvs. en konvertering af overvejende passiv tid til aktiv og social tid!

hilsen
Jørgen Toldsted

@Viggo: Den mere seriøse (hvad vi så end skal lægge i det) udgave af facebook findes vel allerede: LinkedIn.


29. jan 2009 kl 20:22

Sune Rendal

Omvendelse

Jeg har selv en profil på Facebook, og bruger det engang imellem... Jeg vil tro at jeg logger på ca. en gang hver 14. dag. Jeg bruger det med andre ord meget sjældent. Og med den følgende lille historie in mente tør jeg næsten ikke logge på længere, af frygt for afhængighed.
Min kæreste er kilden til denne lille Facebook anekdote. For mindre end et halvt år siden fik hun oprettet en profil. Det var meget imod hendes vilje, men af en eller anden grund var hun nødt til det. Før hun fik profilen rasede hun ofte over "det utrolige tidsspilde" folk havde på Facebook, og et af hendes argumenter var også den med "Hvorfor skal jeg pludselig kontakte gamle venner og veninder fra folke- eller efterskolen, som jeg ikke har set i over 20 år?" (dog ikke tyve, men nærmere 5-10 år). Hun rasede videre den første måneds tid efter oprettelsen, men hurtigt begyndte tingene at ændre sig. Nu er hun blevet totalt omvendt, og bruger nemt 1-2 timer om dagen på Facebook og messenger. Hvis man minder hende om at hun faktisk var imod den slags er det som om hun slet ikke kan huske det. Den lille historie tyder jo på at selv de mest hardcore modstandere kan omvendes.


29. jan 2009 kl 22:46

Michael Zetlitz

Re: Omvendelse

Udover, at jeg ikke kan få øje på hvad jeg skal bruge Facebook til, så er det der bekymrer mig mest det, at Facebook tilsyneladende ejer alt hvad jeg uploader til min profil (som altså ikke eksisterer!), og at det åbenbart er temmeligt svært at slippe af med en profil igen.


29. jan 2009 kl 23:08

Jens Åge Holm

Re: Re: Omvendelse

Udover, at jeg ikke kan få øje på hvad jeg skal bruge Facebook til, så er det der bekymrer mig mest det, at Facebook tilsyneladende ejer alt hvad jeg uploader til min profil (som altså ikke eksisterer!), og at det åbenbart er temmeligt svært at slippe af med en profil igen.

Jeg har været imod Facebook, men er også faldet i. Jeg læste noget af betingelserne af samme grund med rettighederne, og min konklusion var, (og jeg er ikke jurist), at de har ret til at bruge materialet, som de vil, men det er ikke sådan, at de overtager alle rettigheder.
I praksis er det selvfølgelig lidt det samme, men man kan selv bruge materialet, til hvad man vil. Det positive i den sammenhæng er, at det sætter fokus på rettigheder i det hele taget - der er nok mange, der har uploadet materiale, hvor de ikke selv har ejerskab til at videregive rettigheder til Facebook (logoer, andres billeder, diverse "sjove" tegninger etc. fundet rundt omkring på internettet).

Mht. at slette sin profil har du efter sigende ret - jeg har ikke selv prøvet det endnu.


30. jan 2009 kl 09:14

avatar

Konrad Nielsen

Facebook?


Hvad er det lige der er forskellen på den artikel du h
ar skrevet og det at en på FB skriver hun har spildt neglelak?

Jeg mener hvad skal jeg bruge til at du skriver at du ikke vil på FB, ud fra en viden om FB som du har fra sladder og 3 hånd, det giver mig vist ikke ret meget mere.

Havde du nu være der inde og undersøgt mediet så kunne du måske have beriget mig med ny viden.
Jeg skal nok selv svare.

Det er der det starter.

Hun søger måske lidt uforpligtende medfølelse, lidt lige som når vi taler om vejret når vi lige mødes.

Senere melder hun sig måske ind i en dybt seriøs gruppe eller laver en aftale med en ven om at mødes, osv. Hun har (måske) sine venner både der inde og her ude eller øhh altså ikke her for det er jo også der ;-) men IRL

I sted for at undersøge mediet så skriver du her, for at høre vores mening og for at sætte liv i kludene og det er da også helt i orden og sjovt, For du skriver vel også nogle artikler hvor du har researchet livet ud af emnet før du trykker det.

Næste skridt er så at du melder dig ind og du er meget velkommen til at adde mig som ven.

Så skal jeg vise dig lidt rundt i et medie som vil jeg mene, giver lidt mere end tv, om ikke andet så er man deltager og man kan præge indholdet direkte.

Ps.1
Ekshibitionisme? Jeg mener at min profil på FB afspejler hvem jeg er, ganske godt. Så ved et møde med mig på gaden ville du få sådan ca. de sammen oplysninger. Der inde er der bare flere der kan få øje på mig og det tror jeg ikke er så tosset :-)

Her er i øvrigt lige et link om hvad Ekshibitionisme er, og det mener jeg nu ikke har ret meget med mig at gøre http://da.wikipedia.org/wiki/E...isme men ok de findes på FB.

Ps.2
- Hvad er det mon jeg går glip af, når jeg nægter at oprette en Facebook-profil?-

Hvorfor nægter du?
Hvis du ikke kan mærke din venindes glæde ved mediet og lade dig smitte, så er det måske ikke det eneste du går glip af!
Hvad hedder det modsatte af Ekshibitionisme?

Ps.3
Mht. frygten for misbrug og Big Brother, så har jeg fra tidligere job viden nok til at sige, at hvis nogen vil vide noget om dig/en så finder de ud af det alligevel. Fordelen er at, her bestemmer du selv hvad der skal stå om dig, og så er det også lidt sjovt.

Ses vi?
Konrad


30. jan 2009 kl 09:20

avatar

Claus Wøbbe

Slette profil

Jeg kan oplyse at det er ganske enkelt at slette sin profil på Facebook - jeg gjorde det selv, for jeg blev "fed up" med alle de beskeder og ligegyldigheder, der flød frem og tilbage, samt alle de små-applikationer, man konstant inviteres til at deltage i. Jeg blev spurgt fra mange sider om hvor jeg dog var blevet af, så sletningen slog tilsyneladende fint igennem.

Det er korrekt at Facebook for nogen tid siden blev kritiseret kraftigt for at man ikke kunne slette sin profil, men det er altså ændret.


30. jan 2009 kl 09:24

Leif Neland

Re: Facebook?


Hvad hedder det modsatte af Ekshibitionisme?

Inhibitionisme?
At være hæmmet..


30. jan 2009 kl 10:11

avatar

Jan Keller Pedersen

Re: Re: Facebook?

Det er korrekt at Facebook for nogen tid siden blev kritiseret kraftigt for at man ikke kunne slette sin profil, men det er altså ændret.

Er du helt sikker på, at den er slettet?

Fjernet fra sitet og derved dine venners muligheder for at se den, ja... men du kan næppe være helt sikker på, at Facebook ikke stadig har den i en database for at bruge den en dag, hvor Facebook sælger en reklame-udsendelse til alle, der hedder Claus.


30. jan 2009 kl 11:14

avatar

Claus Wøbbe

Re: Re: Re: Facebook?

Korrekt, jeg kan ikke være sikker. Jeg vælger at tro det, og lever med usikkerheden :-)


30. jan 2009 kl 11:48

Viggo Hinrichsen

Ingen sletning af profil

FB har ændret betingelserne for et par måneder siden. Du kan ikke slette en profil længere - blot deaktivere den. Så den bliver helt sikkert liggende på en database et eller andet sted. Men hey - whatever. Det er da langt værre hvad politikerne indfører af terrorlovgivning og spionage i Danmark hvor denne blog sikkert også bliver overvåget :) Og der er da ikke mange der gå i stå af den grund:)


30. jan 2009 kl 12:04

Anders Kaas Petersen

Re: Re: Re: Re: Facebook?

Claus,
du er ikke helt slettet fra Facebook, man kan nemt finde din profil der fx via google.

Mvh
Anders Kaas Petersen


30. jan 2009 kl 17:16

Ken Ruiru Hansen

Facebook

Du skriver:

"Hvorfor skal jeg pludselig kontakte gamle venner og veninder fra folke- eller efterskolen, som jeg ikke har set i over 20 år? Der er jo nok en grund til, at jeg ikke har kontakt til dem i dag."

- hvorfor IKKE spørger jeg?

For mit vedkommende har det altid været svært at bibeholde kontakten med klassekammerater m.m. efter endt skolegang, hvorfor det kun er en begrænset del der overhovedet har været i min omgangskreds sidenhen. Det kræver i dag utroligt meget at pleje ens sociale netværk, og derfor beslutter man sig hurtigt for at knytte sig få personer man er tættest på - og til dels ofre resten. Det kan for så vidt også være godt nok, men det betyder jo ikke at man overhovedet ikke er interesseret i at holde kontakten med de resterende (som jeg i øvrigt synes du hentyder til), bare i et mere begrænset omfang.

Hidtil har det været endten eller, men det er netop her her at Facebook er et utroligt stærkt redskab, og tilbyder en gylden mellemvej. Der er mange mennesker jeg har lyst til at holde kontakten med, men det er ganske enkelt umuligt at bibeholde denne, med samtlige af de mennesker jeg har mødt i mit liv.

Facebook giver mulighed for ganske impulsivt at tage kontakt til mennesker man har kendt, på et ganske uformelt niveau, og dette er efter min mening den måske størset kvalitet ved Facebook.

I dagens samfund er ensomhed, blevet et stigende problem. Efter min opfattelse kunne mange af de ensomme mennesker der sidder derude, have gavn af et netværk som fx Facebook. Så længe man har et velfungerende netværk udenom Facebook, som formår at pleje alle de sociale behov man har, så er det naturligvis godt nok, men det tror jeg der er mange der ikke har.

Jeg vil til enhver tid foretrække direkte socialt samværd med venner og familie, fremfor udelukkende at have denne via Facebook. At stille disse to ting op imod hinanden, er efter min mening skudt helt forbi målet. Hvis man oplever Facebook sådan, så har man efter min opfattelse misforstået konceptet.


31. jan 2009 kl 09:50

avatar

Tine Andersen

Re: Facebook

Når jeg hører, at folk offentligt skriver om, at de ærgrer sig over, at ægtemanden igen er på kursus, at de har spildt neglelak på kjolen eller bitcher over kunden, der ikke har betalt, så krummer jeg altså tæer over, hvor pinlige folk er. Er det en form for ekshibitionisme? Hvad er det de mangler i deres nærvær med andre mennesker?

Ha ha- det behøver man ikke Fjæsbogen til! Der er masser af fora, der fortrinsvis besøges af kvinder, der handler om nøjagtig det samme.
Meen indimellem kan det være ret morsomt- når man fx lærer, hvad frosne ærter også kan bruges til, køkkenuheld- og ikke mindst hvor galt det kan gå, når nogen fjerner hår med voks. ;-D

Fjæsbogen har jeg ingen intentioner om at blive medlem af. For det første fordi, de frit kan bruge, det man skriver/billeder. For det andet pga af deres persondatapolitik. For det tredje: Hvad skal jeg dog med gamle skolekammerater, hvis navne, jeg for længst har fortrængt? Vil jeg finde dem er der andre muligheder... Men de kommer egentlig ikke mig ved.

Til gengæld bruger jeg faktisk geni.com eller rettere min mors familie gør. Det er en side med slægtsforskning, og vi har også et årligt HF Nielsen efterkommere træf. Det er faktisk sjovt!

Flere af de hestetøsefora jeg frekventerer, har også årlige træf.

Jeg går ind for forskellighed, og bryder mig ikke om æsker, hvor man kun møder de samme holdninger. Det er vigtigt for mig ikke at gro fast i vanetænkning...

Men Fjæsbogen: Spild af tid.

Mvh
Tine


31. jan 2009 kl 17:04

Michael Zetlitz

Re: Slette profil

Jeg kan oplyse at det er ganske enkelt at slette sin profil på Facebook - jeg gjorde det selv, for jeg blev "fed up" med alle de beskeder og ligegyldigheder, der flød frem og tilbage, samt alle de små-applikationer, man konstant inviteres til at deltage i. Jeg blev spurgt fra mange sider om hvor jeg dog var blevet af, så sletningen slog tilsyneladende fint igennem.

Det er korrekt at Facebook for nogen tid siden blev kritiseret kraftigt for at man ikke kunne slette sin profil, men det er altså ændret.

Det er jo dejligt at vide, at det er muligt. Men omvendt fortæller dit indlæg jo også, at der ikke er nogen grund til overhovedet at oprette en profil på FB. ;) Så det vil jeg fortsat lade være med...


31. jan 2009 kl 17:39

Lars Rune Jensen

Re: Re: Re: Re: Re: Facebook?

Anders - hvad er det for noget vrøvl med at Facebook profilen ikke er slettet for man kan da bare se den på Google..... Ja alting kan ses i Googles søge cache indtil Googles søgerobot prøver at indeksere siden igen og finder ud af den nu får fejl på den pågældende Facebook side.

The Wayback machine - tager også en gang i mellem et snapshot af hele nettet og gemmer i sin database.

Men so what? Skriver du et læserbrev i en avis kan du jo heller ikke senere fortryde og få trukket alle aviser tilbage og destrueret dem....

Fatter ikke folk er så bange.....fordelen ved Facebooks måde at gøre det på - altså at de ikke slette dine data igen - men blot deaktiverer din profil - er at du senere kan koble dig på igen på en nem måde og sidst men ikke mindst at en anden ikke kan stjæle din profil ved at registrere sig med dit navn og mail adresse.


31. jan 2009 kl 17:46

Birger Kalhøj Larsen

Facebook = zapperkultur.

Som Boris Pasternak har sagt: Blandt de blinde er den enøjede en paria.
Eller måske kan fænomenet bedre beskrives på den måde: Lort smager godt. Millioner af fluer kan ikke tage fejl.
Ud fra de foranstående indlæg må jeg desværre erkende, at jeg endnu ikke er blevet overbevist om at det kan forøge min livskvalitet at oprette en profil på facebook.

Jeg er 64 år og meget engageret og aktiv i mange ting. Ensom ?? Hør nu her. Det er man da selv herre over. Der har da aldrig været flere tilbud. Det er kun et spørgsmål om at have antennerne ude. Jeg har dyrket flere former for idræt siden jeg var 16 år. Har altid kunnet lide at køre på motorcykel. Da jeg fyldte 50 år købte jeg min første Citroen CX og er nu på nr. 3. Har 3 cykler og kører tit i skoven på min mountainbike. Desværre har jeg ikke fået gjort nok ved min havkajak, der ligger omme bag huset.
Jeg har sku-da ikke tid til facebook. Sådan en gang opreklameret pseudoliv. Verden bliver mere og mere ligegyldig og overfladigsk. Ingen tid til fordybelse.
Jeg glæder mig til den nye rosæson. Mine to makkere i 2-årers indrigger har jeg haft i hvert fald i 12 år og i den tid har vi altid været dem, der roede flest km ud af ca. 100 medlemmer. Dem på andenpladsen roede ca. det halve. Selvom det nu er ophørt har jeg i ca. 20 år kendt ca. 12 personer, som jeg svømmede med. Vi gik to gange om året ud og spiste. Efter min pensionering for knap to år siden har jeg kontakt via Email til tidligere kolleger. Og det behøver jeg ikke Facebook til.


01. feb 2009 kl 17:27

Hans Jørgen Nielsen

Lad os nu se

Var det 34 procent af danskerne som har oprettet en profil?
Så må der nu engang være flertallet som ikke er på Facebook endnu.
Jeg ser lige tiden an. Min første mobiltelefon fik jeg i julen 2001, mener jeg det var. Jeg skulle lige se om mobiltelefoni slog an, eller om det var en dille. Min kæreste har jeg haft i 31 år. For 19 år siden blev vi forlovet, men vi er ikke gift endnu. Vi skal lige se hinanden an. Ægteskab er jo ikke noget man sådan springer ud i. Min Facebook-profil, - hvis konceptet stadig holder om - say 10 år tjah så, måske.
Jeg må styre min impulsitet :-)


02. feb 2009 kl 18:07

Kristian Dalgård

Re: Omvendelse

Nu er hun blevet totalt omvendt, og bruger nemt 1-2 timer om dagen på Facebook og messenger. Hvis man minder hende om at hun faktisk var imod den slags er det som om hun slet ikke kan huske det. Den lille historie tyder jo på at selv de mest hardcore modstandere kan omvendes.

"Consistency bias — incorrectly remembering one's past attitudes and behaviour as resembling present attitudes and behaviour."
http://en.wikipedia.org/wiki/L...ases


03. sep 2009 kl 08:40

Nils Olav Kilen

Facebook = kedeligt

Jeg "er på Facebook", men benytter det kun sporadisk - velsagtens én til to gange på 14 dage. Jeg skriver sjældent noget om hvad jeg går og foretager mig (hvem gider også høre om at jeg er på en "super-duper ferie"?), og jeg kommenterer meget sjældent andres indlæg. Det forekommer mig at være overordentlig kedeligt som kommunikationsform. Jeg er "gammel" chatter, og har brugt adskillige år på diverse chatfora, hvilket jeg også tabte interessen for efterhånden. Det eneste, jeg har fået ud af at chatte, er at jeg er blevet hurtigere til maskinskrivning.
Det er selvfølgelig rart at få kontakt med gamle venner og bekendte, men når man har udvekslet mailadresser eller telefonnumre, kan man jo selv bestemme om man vil dyrke dette "gamle" venskab uden Facebooks medvirken.

Jeg tror at interessen for Facebook - når nyhedsværdien har lagt sig - vil dale, for derefter helt at forsvinde. Noget nyt og endnu mere avanceret vil sikkert træde i stedet for. (Direkte kommunikation via skærme? - Nej, det er der da aldrig nogen der vil hoppe på...)


03. sep 2009 kl 08:59

Tomas Ussing

Facebook med "Indlægforkorter"

I forlængelse af alle de ovenstående indlæg har jeg opdaget en afgørende fordel ved at blive oplyst via FB: Der er simpelthen antal-tegn-begrænsing på "hvad gør du nu" -feltet. Dvs. der er plads til "Er glad", "Har spist ost", "støvsuger" o.lign. Så behøver man ikke at fortabe sig i lange anekdoter om hvornår man købte sin første cykel eller hvordan man afholder fætter-kusine -fest ;-)


05. sep 2009 kl 10:14

Christian Wibroe Leth

Måske et spørgsmål om generationer?

De fleste under 30 er vokset op med chat-kulturen. Dvs at det er mindst lige så accepteret at kommunikere "real-time" gennem en skærm eller via sms som det er at have penneven eller for den sags skyld knævre i telefon.

For mig er det et spørgsmål om at holde netværk så åbne og levende som muligt. Jeg har langt lagt nemmere ved at koordinere og blive oplyst om sammenkomster end jeg ville have haft uden... Har du nogensinde prøvet at samle en gammel klasse/hold til en reunion?

Folks opdateringer på Facebook gør at jeg gennem øjenkrogen (læs: uden at skulle læse en roman om personen) opateres om hvad der sker i mine bekendtes liv - Og nej - det giver ikke mindre at snakke om når vi mødes - tværtimod mere at spørge ind til.

Facebook kan tilmed give afkast af løsninger på div problemstillinger. Eks. Jeg skal sende en kopi af et dokument på Tysk (hvilket jeg ikke er god til) skriver om hjælp i min FB status - og 5 min senere har jeg et tilbud om assistance fra en gammel bekendt der nu bor i Tyskland...

Hvad angår tiden på netværket. Hvis du skal tage samtlige tests og gennemgå alle applikatiioner ville facebook være fuldtidsbeskætigelse... men der er filtre og du kan blokere så du ikke bliver spammet. Du styrer selv det indhold du vil se. Hvis du blokerer alle de ligegyldige applikationer og nøjes med siden som et socialt netværk kan det sagtens holdes under den grænse du alligevel bruger på tv og andre ligegyldige aktiviteter på nettet - (jeg ser næsten ikke tv længere - vil egentlig hellere skrive med venner på FB)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.