/energi

Højteknologifond vil af med indefrosne støttepuljer

Mange perspektivrige energiprojekter får lige nu afslag på støtte, og det kan spænde ben for statsministerens vision om Danmark som en grøn vindernation, siger fondens formand, Jørgen Mads Clausen.

Af Sanne Wittrup, søndag 01. feb 2009 kl. 10:00

Hvis statsministerens vision om Danmark som en grøn vækstnation skal blive til virkelighed, så skal der flere penge til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier allerede nu. Og ikke om to til tre år.

Det siger bestyrelsesformand for Højteknologifonden og Energiindustrien samt formand for Danfoss-koncernens bestyrelse, Jørgen Mads Clausen, på baggrund af de seneste uddelinger af energiforskningsmidler fra Energinet.dk og EUDP-puljerne. Her har det vist sig, at mange fagligt støtteværdige energiprojekter må afvises på grund af pengemangel.

Det er en tendens, som Jørgen Mads Clausen genkender fra Højteknologifonden:

»Der er rigtig mange gode og perspektivrige energiprojekter ude i virksomhederne og forskningsmiljøerne, og dem må vi ikke tabe, hvis vi skal være en grøn vindernation,« siger han og tilføjer, at ikke mindst finanskrisen gør det vigtigt, at det offentlige støtter energiforsknings- og udviklingsindsatser nu, hvor erhvervslivet ellers vil skære ned på alle risikable investeringer, og hvor universiteterne kommer til at mangle partnere og fornuftige projekter.

Derfor har Jørgen Mads Clausen også skrevet til videnskabsminister Helge Sander for at opfordre ham til at frigive 240 millioner kroner af Højteknologifondens pulje, som er blevet indefrosset i 2008 og 2009. "De vil virkelig kunne gøre en forskel for virksomhedernes forskningsindsats her og nu", hedder det i brevet.

Formand for Ingeniørforeningen i Danmark, Lars Bytoft, mener, at det er ekstremt ærgerligt, at så mange potentielle vindmølleventyr måske ikke bliver til noget:

»Det er helt i modstrid med statsministerens udmelding om, at Danmark skal være et avanceret teknologisk, grønt laboratorium, og jeg vil gerne opfordre til, at der snarest muligt oprettes en særlig pulje til at tage hånd om disse projekter,« siger han.

Han tilføjer, at kombinationen af de mange afslag til fagligt kompetente projekter, den igangværende finanskrise og statsministerens grønne visioner netop gør forskning, udvikling, demonstration og udbredelse af energiteknologier til et godt område at sætte ind på nu.

IDA har tidligere – sammen med Dansk Metal, Dansk Energi og Dansk Industri – slået på vigtigheden af flere penge, hvis den grønne vækstvision skal realiseres. Den sigtede dog mere langt og påpegede, at der vil være brug for hele fire milliarder kroner i 2020.

Halvdelen fik nej

I 2008 havde de to største offentlige energiforsknings- og udviklingspuljer i Danmark, nemlig Energinet.dk og EUDP-programmet henholdsvis 130 millioner kroner og 304 millioner kroner at dele ud af og måtte begge give afslag til mange fagligt kvalificerede ansøgninger.

Hos Energinet.dk var der et rekordstort antal ansøgninger i 2008, nemlig 74. Heraf blev 50 fundet fagligt støtteværdige og skulle bruge 327 millioner. Men da de 130 millioner kroner kun rakte til 25 projekter, fik halvdelen af ansøgerne et nej. Tre af disse projekter er præsenteret ovenfor.

»Det er virkelig frustrerende, at vi må siger nej til så mange kompetente og stærke miljøer, som gerne vil bidrage til at realisere både den danske og den europæiske dagsorden om at reducere CO2-udslippet og anvendelsen af fossile brændsler,« siger sektionsleder for Forskning og Miljø, Kim Behnke, fra Energinet.dk.

Han tilføjer, at det er meget sjældent, at ansøgerne gennemfører projekterne uden støtte.

Hos EUDP – Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram – fik sekretariatet i 2008 ansøgninger for et samlet støttebeløb på 1,2 milliarder kroner, hvor virksomhederne selv ville putte yderligere 1,4 milliarder i projekterne. Med 327 millioner kroner i kassen – inklusive 150 millioner til biobrændstoffer – kunne man altså imødekomme godt en fjerdedel af det søgte beløb, men formand for EUDP-bestyrelsen Torkil Bentzen skønner, at man sagtens kunne bruge dobbelt så mange penge på fagligt lødige energiprojekter:

»Der er rigtig meget talent og vilje til at arbejde med disse energiprojekter ude i virksomheder og forskningsinstitutioner. For eksempel var virksomhederne i sidste omgang klar til selv at skyde 1,4 milliarder kroner i disse projekter,« siger han.

Flere penge senere

Politikerne – med statsministeren i spidsen – lover godt nok flere penge til området i fremtiden.

I Energiaftalen fra februar 2008 har politikerne aftalt, at der skal gives lidt flere penge til EUDP-puljen frem til 2010: I år er der dog kun 215 millioner kroner på grund af fremrykning af biobrændstofmidlerne. I 2010 skal der være 407 millioner kroner. Energinet.dk puljen på 130 millioner kroner skal ikke forhøjes.

Men ifølge EUDP's skøn for støtteværdige projekter er dette langtfra nok, ligesom sekretariatschef i EUDP, Nikolaj Zarganis, forventer, at man får endnu flere ansøgninger i 2010, når ansøgerne ved, at puljen er stor. Ifølge samme aftale får det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet – som kun giver penge til decideret forskning – dog også flere penge; fra 94 i 2008 til 299 millioner kroner i 2010.

I Anders Fogh Rasmussens nytårstale om Danmark som grøn vækstnation hedder det, at der skal satses massivt på "stort anlagte, grønne forsknings-, innovations-, forsøgs-, og demonstrationsprogrammer", og at en betydeligt del af 12 milliarder kroner fra globaliseringspuljen skal bruges til dette formål.

Vi har spurgt statsministeren, hvornår disse penge kommer i spil, og om der ikke kunne være god mening i at fremskynde forsknings-investeringerne, men han har ikke haft tid til at svare.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk