Designervand i hanen kan redde liv og tænder
Ny forskning fra DTU viser, at et styret indhold af mineraler i drikkevandet bør overvejes, fordi det formentlig kan føre til færre hjertekarsygdomme.
Hvis man tilsætter fluorid til drikkevandet, vil det beskytte mere effektivt mod huller i tænderne end den flour, der er i tandpasta.
Læs også
-
Nye fund af grundvandsmagasiner sikrer frisk drikkevand i flere år
Læs mere om
Vandet i hanerne kan designes til at redde liv og spare os for huller i tænderne.
Det lyder futuristisk, men ph.d.-studerende Martin Rygaard, DTU Miljø, har i ny forskning afsløret, at tilsætning af bestemte, gavnlige mineraler til vandet formentlig kan forbedre folkesundheden. Han mener derfor, at det bør overvejes, om vi skal designe et bedre drikkevand:
»Vi kan godt leve med det vand, vi har nu, det har vi jo gjort i mange år. Men det er ikke ensbetydende med, at det er det bedste,« siger han.
Flere undersøgelser indikerer, at magnesium beskytter mod hjertekarsygdomme, og tilsætning af fluorid vil beskytte mod huller i tænderne – faktisk mere effektivt end den flour, der er i tandpasta.
Mindre børneeksem
Forskningen er sat i gang, fordi vandforsyninger mange steder i verden benytter sig af afsaltet havvand eller genbrugt spildevand. Martin Rygaard ville undersøge, hvilke fordele eller ulemper demineraliseret vand giver – og herunder, om det vil være en god idé at tilsætte bestemte mineraler. Og det vil det altså.
Designervand kan imidlertid også forlænge levetiden af vaskemaskiner og vandrør, fordi det naturlige indhold af mineraler tærer på installationerne. Derfor har det en yderligere gavnlig effekt at fjerne for eksempel calcium, natrium, klorid og sulfat.
»I modsætning til magnesium og flourid vil det være en god ide at sænke indholdet af andre mineraler, fordi det kan forlænge levetiden af vaskemaskiner og forhindre tilfælde af børneeksem,« siger Martin Rygaard.
Calcium – eller kalk – beskytter ganske vidst mod huller i tænderne, men der vil alligevel være en fordel ved at fjerne det.
»Kalkindholdet i det danske vand er så højt, at de skadelige effekter overstiger de gavnlige,« siger Martin Rygaard.
Udgiften kommer igen
Hans forskning viser, at hvis man i hovedstadsområdet fjernede halvdelen af mineralerne og tilsatte magnesium og fluorid igen, vil det give en forventet gevinst på cirka 60 millioner kroner i form af færre børn med eksem, lavere sæbeforbrug og færre hjertekarsygdomme.
»I så fald vil man kunne forsvare at bruge 60 millioner kroner pr. år til at blødgøre drikkevandet, fordi det vil være en nulløsning,« siger han.
Den økonomiske gevinst er endda lavt sat, fordi undersøgelsen for eksempel ikke regner på, hvad det koster samfundet, at forældre til børn med børneeksem arbejder dårligere, fordi børnene holder dem vågne den halve nat.
»Jeg mener, at vi har undervurderet effekten, fordi vi ikke har taget med i beregningerne, hvor meget tabt nattesøvn koster samfundet,« siger Martin Rygaard.
Han er klar over, at mange mennesker er skeptiske over for at pille ved vores drikkevand.
»Der er mange, der som er kritiske, fordi de føler, at man "medicinerer" os alle sammen ved at tilsætte mineraler på den måde, men der er kun tale om en justering af mineralindholdet,« siger han.
Og selv om den beskyttende effekt fra magnesium formentlig er ret lille, skal man ifølge Martin Rygaard ikke undervurdere den.
»Det interessante ved drikkevand er, at det når ud til så mange mennesker, at effekterne bliver store. Derfor er det vigtigt, at man tænker sig godt om, for hvis man bare gør det hovedløst, kan det få store konsekvenser,« forklarer han.
Hjerteforeningens sundhedschef, Ingrid Willaing er skeptisk over for tilsætning af mineraler til drikkevandet.
»Hver tredje dødsfald i Danmark skyldes hjertekarsygdomme, så vi mener altid, at mulige forbyggelsesmetoder skal udforskes nærmere. Men der er brug for mere forskning, før det med sikkerhed kan siges, at magnesium har en gavnlig effekt i forhold til hjertekarsygdomme,« siger Ingrid Willaing.
Hjerteforeningen har for Ingeniøren set nærmere på sundhedseffekten af magnesium. Et litteraturstudium konkluderer, at der ikke findes dokumentation for, at magnesium kan forebygge hjertekarsygdomme. Desuden mangler den danske befolkning generelt ikke magnesium.
Martin Rygaard er enig i, at der er brug for mere viden.
»Men der er ved et WHO-møde opnået konsensus om, at magnesium i drikkevand formentlig har en beskyttende effekt, og at denne beskyttende effekt i så fald er svag,« siger han.
Produktchef Jens Andersen, Københavns Energi, der også står for vandsforsyningen til én million borgere i Hovedstadsområdet, fastslår, at det kan blive nødvendigt at bruge afsaltet – og dermed mineralfattigt – havvand i drikkevandsforsyningen i fremtiden på grund af mangel på grundvand.
»Vi vil gerne være så selvforsynende som muligt i hovedstaden. Derfor kan blandt andet afsaltning af havvand reelt blive et supplement til grundvandsindvinding, og vi er tvunget til at vurdere muligheden for at benytte havvand som kilde. Om det demineraliserede vand skal beriges må sundheds- og miljømyndighederne dog afgøre,« siger han.
Næste trin i ph.d.-projektet er at finde ud af, hvad den mest optimale sammensætning af vand er, så det giver den bedst mulige effekt både i forhold til sundhed og hårde hvidevarer.
