Jørgen Mads Clausen: »Vi er på vej ned i sumpen«
Danmark risikerer at blive bundfaldet i globaliseringens sump, hvis ikke vi får uddannet nogle flere ingeniører, og hvis ikke ingeniørerne bliver dygtigere til at skabe noget unikt, der ikke lader sig kopiere så let, siger Danfoss' bestyrelsesformand.
Uden flere ingeniører er Danmark ilde stedt i globaliseringsræset, forudser bestyrelsesformand i Danfoss Jørgen Mads Clausen. (Foto: Das Büro) (Foto: CARSTEN INGEMANN/INGEMANN/DASB†RO)
Læs også
Læs mere om
Når man træder ind på Jørgen Mads Clausens kontor på 10. etage i Danfoss-imperiets hovedbygning, lidt tættere på den sønderjyske himmel, træder man med ét også ind i, hvad der ligner globaliseringens forpost i Sønderjylland.
Her er en udstoppet leopard og en ditto giraf, et vægmaleri forestillende den afrikanske savanne og en eksotisk tromme beklædt med zebraskind. Unægtelig en skarp kontrast til det januarramte alsiske landskab udenfor.
Og på skrivebordet står en konstant roterende globus. Som for at minde Jørgen Mads Clausen om, at verden uden for Als er rykket betydeligt tættere på, siden dengang hans far, Mads Clausen, sad i direktørstolen på selvsamme kontor.
Jo, globaliseringens vinde er også nået til Danfoss.
Men dermed trækker skyerne sig også dystert sammen hen over Danmark, forudser Jørgen Mads Clausen fra det himmelstræbende kontor. Han finder det nemlig dybt problematisk, at det danske samfund udklækker så få af de ingeniører, som skal sikre Danmark en plads i opløbet i det globale videnkapløb.
I 2007 gik der således ti danske ingeniører på pension, hver gang der kom otte nye ind på arbejdsmarkedet, viste tal fra OECD.
»Vi er på vej direkte ned i sumpen. Og den truende trend skal vi have vendt. Det kan vi kun gøre ved at få mange flere unge mennesker til at ønske at blive ingeniør,« konstaterer bestyrelsesformanden og uddyber, hvorfor ingeniørerne bliver så vitale i fremtiden:
»Ingeniørerne er dem, der har de bedste vilkår for at skabe nye vækstmuligheder, idet ny teknologi er drivkraften i globaliseringen.«
Siden Danfoss købte en fabrik i Slovenien for godt 15 år siden og dermed tog sit første rigtige favntag med globaliseringen, har dette emne stået Jørgen Mads Clausens hjerte meget nær. Så nært, at han dukker op til dette interview på trods af dårlig hals og må småhoste sig igennem vores samtale.
Men han har noget på hjerte, når det kommer til globaliseringen og dens udfordringer. Som direktør for Danfoss igennem 12 år og nu som bestyrelsesformand har han således fra første parket oplevet globaliseringens vokseværk – fra et abstrakt begreb til en konkret, frembrusende virkelighed, som nu er ved at efterlade Danmark nede i dyndet.
For som han siger, skal vi ikke gøre os nogen forhåbninger om at kunne konkurrere med hverken kineserne eller østeuropæerne på produktion – dét slag er tabt for længst.
I stedet skal vi være konkurrencedygtige på viden, som blandt andet skal komme fra ingeniørstanden og dens teknologiske løsninger. Men også det slag taber vi inden for en overskuelig fremtid, hvis ikke det danske uddannelsessystem producerer eksempelvis nogle flere ingeniører, mener Jørgen Mads Clausen:
»Danmark kan kun klare sig ved, at vi har nogle gode, unikke menneskelige ressourcer i ingeniørvidenskaben. Vi kan ikke klare os med produktion og ufaglært arbejdskraft – det bliver vi aldrig verdensmestre i,« påpeger han med henvisning til, at vi ligger ti gange over lønniveauet i eksempelvis Kina.
Men hvad skal de så kunne, de dér fremtidige ingeniører? Jo, ifølge Jørgen Mads Clausen skal de velkendte ingeniørdyder såmænd "bare" suppleres med de tre egenskaber, som han har prædikeret for igen og igen de seneste par år:
»De skal selvfølgelig kunne deres termodynamik og så videre, men de skal også være mere kreative, mere innovative og mere entreprenante. Det er de tre væsentligste kompetencer,« siger han og fremhæver Apples populære produkter som skoleeksemplet på, hvad det drejer sig om.
Nemlig at blive dygtigere til at se mulighederne og udvikle ting, som folk kan bruge – simpelt hen skabe noget unikt, noget som ikke lader sig kopiere så let. Det er med de midler, at vi skal slå kineserne og de øvrige konkurrenter – eller i det mindste prøve at følge med dem, påpeger han.
Og så er der også lige den med kulturforståelsen. For i Jørgen Mads Clausens optik vil fremtidens ingeniør i globaliseringens tegn også skulle kunne lede en række medarbejdere med forskellige kulturelle baggrunde. Men den egenskab skal komme med den praktiske erfaring, betoner han:
»Kulturforståelsen er noget, som os virksomheder giver ingeniøren – det kan man ikke lære i skolen. Den eneste måde, man kan lære det på, er at blive udstationeret.«
På globaliseringens væddeløbsbane er det altså innovation og viden, som på den lange bange skal bringe Danmark sikkert i mål. Og derfor skal der udklækkes flere danske ingeniører, som er konkurrencedygtige i de discipliner.
Det er et budskab, fornemmer man, som Jørgen Mads Clausen stædigt vil blive ved med at udbrede – fordi konsekvenserne af en jumboplads ifølge ham kan blive særdeles ubehagelige.
Hvad sker der, hvis ikke vi får uddannet flere ingeniører?
»Så falder vi fra hinanden – og falder måske ned på Portugals eller Grækenlands niveau. Og så skal Danmark måske leve af at være turistland,« lyder de dystre fremtidsudsigter.





