Troels Christensen spørger:

»Hvorfor stiger verdenshavene, når isen smelter ved polerne? Is fylder jo mere end vand, altså burde vandstanden vel falde, når isen smelter.«

Signe Bech Andersen, seniorforsker hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, svarer:

»Havis, som smelter, påvirker ikke vandstanden, da den mængde vand, isen fortrænger, svarer til massen af isen. Eksempelvis har smeltning af havisen ved Nordpolen ingen betydning for vandstanden i verdenshavene.

Hvis man taler om, at verdenshavene vil stige som følge af is, der smelter ved polerne, mener man is fra gletchere og iskapper. Her befinder isen sig over havniveau. Når den smelter, tilføres derfor ekstra vand til verdenshavene, så vandstanden stiger.

Hvis hele Grønlands indlandsis smeltede, ville det bidrage med en vandstandsstigning på cirka syv meter, og hvis Antarktis smeltede, ville det bidrage med en vandstandsstigning på cirka 60 meter.

Den vandstandsstigning man har set hidtil, på omkring tre millimeter om året, skyldes ikke smeltevand fra Grønlands indlandsis og Antarktis. Omkring halvdelen skyldes, at verdenshavene er blevet varmere og derfor udvider sig. Det næststørste bidrag er smeltevand fra mindre gletchere.

Størstedelen af Grønlands indlandsis og Antarktis befinder sig året rundt væsentligt under frysepunktet. Der er derfor lille risiko for, at de smelter som følge at global opvarmning de første årtusinder. Men bliver klimaet i polaregnene varmere, øges smeltningen ved kanten af isen. Dette kan i sig selv bidrage til væsentlige vandstandsstigninger. Det kan muligvis også medføre øget flow af selve iskappen og dermed øget kælvning af isbjerge med vandstandsstigninger til følge.«

Ingeniørens Scientarium består af et stort antal af landets førende forskere. Se flere spørgsmål og stil dine egne på www.ing.dk/scientariet/sporg.

Du kan udfordre dine venner i Facebook-quizzen »Så ka' du lære det!« på http://apps.facebook.com/scientariet/.