Af Kristian Pedersen

lektor, Københavns Universitet og national koordinator for Astronomiåret

For 400 år siden skete en skelsættende begivenhed i menneskets historie: Galileo Galilei lavede som én af de første en kikkert af et par stykker slebet glas og et metalrør, men i stedet for at se på duer på Markuspladsen, vendte han den mod himlen og så en helt ny verden folde sig ud. Han opdagede bl.a. at Månen har kratere, at der kredser måner omkring Jupiter, og at Venus viser faser ligesom Månen.

Disse opdagelser førte til en revolution af vores opfattelse af verden. Vi ser ikke længere Jorden som centrum i et statisk univers, men vi er beboere på en lille planet, der kredser om en tilfældig stjerne, lidt i udkanten af Mælkevejen, som blot er én ud af milliarder af galakser i universet.

Galileos banebrydende observationer fejrer vi nu 400 år efter: FN har udnævnt 2009 til internationalt astronomiår. Ud over at markere 400-året, er intentionen med Astronomiåret at sætte fokus på, hvor tæt vi er knyttet til kosmos. Vi er bogstavelig talt børn af stjernestøv - de atomer vi består af, er lavet i stjernernes indre. Og til daglig gør vi brug af rummet, når vi ser tv-transmissioner fra den anden side af kloden, når vi tænder vores GPS, og når vi ser satellitfotos af 'snurrebasser' over Nordsøen i vejrudsigten.

Intentionen med Astronomiåret er at lave aktiviteter, der belyser sammenhængen mellem menneske og kosmos, og hvordan astronomi er tæt knyttet til andre fag som biologi, fysik, geologi, historie, religion mv. Året er med andre ord ikke en 'lukket fest for nørderne'. Der vil blive nogle få globale aktiviteter, men de fleste vil foregå nationalt eller lokalt.

Men som med alle andre år udnævnt af FN følger der ingen penge med, så alle aktiviteter skal realiseres ved frivillig arbejdskraft eller ved at skaffe penge fra fonde mv. Det sætter selvfølgelig nogle begrænsninger, men inden for astronomi har vi i Danmark (og andre lande) en lang tradition for samarbejde mellem professionelle astronomer, amatørastronomer, undervisere og formidlere.

Det vil vi selvfølgelig benytte til at sætte endnu mere fokus på astronomi i 2009, og desuden er det et stort aktiv, at HKH Kronprinsen har accepteret at være protektor for Astronomiåret.

Ud over de aktiviteter, der er i gang eller i støbeskeen, er det vigtigste ved Astronomiåret den meget levende og fordomsfri dialog om astronomiens rolle og muligheder, der er sat i gang - både i astronomikredse og på tværs af faggrænser.

I Danmark har vi valgt to brede målgrupper for Astronomiåret: Den brede offentlighed og skole-/gymnasieområdet. Og for begge målgrupper sigter vi efter at nå dem, der ellers ikke af egen drift opsøger astronomi, men som faktisk er interesseret, hvis det bliver præsenteret for dem.

Sloganet 'Universet - din oplevelse' er fællesnævneren for aktiviteterne i Astronomiåret, der skal involvere snarere end passivt underholde, og som skal rette sig mod både børn og voksne. Samtidig er ambitionen, at aktiviteterne peger fremad og ikke kun er en engangsforestilling i 2009.

Danmark har en lang tradition for at være med helt fremme i udforskningen af universet. Tycho Brahe og Ole Rømer er et par af de kæmper, som har sat markante spor. I dag er danske astronomer stadig i front, når universets dybder og hemmeligheder aflures.

Selv om der er en verden til forskel på det højteknologiske Very Large Telescope i Chile og Galileos 'sørøver kikkert', er det de samme fundamentale spørgsmål vi bakser med: Hvad består universet af? Hvordan er det blevet til? Hvordan er livet opstået på planeten Jorden?

Vi er selvfølgelig blevet meget klogere på universet siden Galileos dage, men vi mangler f.eks. en forståelse af, hvad der er det 'mørke stof' og den 'mørke energi', som udgør det meste af universet.

Derfor har vi stadig mere end nogensinde brug for folk som Galileo, der kan fostre ideer samt opfinde, udvikle og bruge ny teknologi til at udforske den fantastiske verden vi er en del af. Med udgangspunkt i Astronomiåret er det oplagt at bruge astronomiens umiddelbare fascinationskraft som spydspids til at vække og fastholde interessen for naturvidenskab og teknologi.

Men selv om moderne astronomi foregår med avancerede kikkerter i fjerne og øde egne, må vi ikke glemme den umiddelbare glæde ved med egne øjne at se ud på himlen og undres over, hvor tankevækkende - og dog simpelt - universet er.

Derfor har mange aktiviteter i Astronomiåret som tema at komme ud og se på himlen med egne øjne eller gennem de kikkerter, vi alligevel har liggende derhjemme, og som ellers kun bliver brugt til at se på gråspurve eller operasangere med. Man behøver ikke investere flere tusinde kroner i en stor stjernekikkert for at opleve universets dybde og mangfoldighed.

Alt, hvad vi ser omkring os, blev skabt i Big Bang for godt 13 milliarder år siden. 2009 er kun et split-sekund i universets store kalender. Lad os bruge året på at gøre som Galileo: Vend blikket lidt væk fra vores egen navle og ud mod det fantastiske univers, vi er en del af.

Astronomiårets website:

www.astronomi2009.dk