/transport

Energiselskab: Vi frygter Dong-monopol på elbilstrøm

Natur-Energi er bange for, at Danmark ender i en situation, hvor Dong holder alle energiselskaber væk fra ladestationerne til elbiler. Dermed opstår der et nyt monopol, lyder bekymringen.

Af Marie Brogaard, torsdag 29. jan 2009 kl. 10:20

Satsning på grøn energi og elbiler er positiv, men det er et monopol ikke. Og et DONG-monopol på strøm til elbiler er en reel risiko, skriver det grønne energiselskab Natur-Energi A/S i en pressemeddelelse.

Frygten er opstået efter, at DONG har underskrevet en aftale med det israelske Better Place om udvikling af et netværk til elbiler i Danmark.

Administrerende direktør i Natur-Energi A/S understreger at selskabet ikke er imod tiltag, som kan udbrede elbilen. Men udbredelsen skal ske på et liberalt marked.

»Vi hilser alle tiltag, der kan gøre en forskel for klimaet, velkomne. Men som det ser ud nu, kan vi risikere at skabe et nyt monopol, hvor Dong ejer alle tankene og sælger deres egen kulstrøm. Derfor er det vigtigt, at vi får et liberaliseret system, så de øvrige elselskaber kan sælge deres strøm, hvad enten de konkurrerer på pris eller type af energi,« siger Ole Vestergaard.

Efter Ole Vestergaards mening er det vigtigt, at forbrugerne har mulighed for at få strøm til deres elbil fra et energirigtigt elselskab.



29. jan 2009 kl 11:07

Michael Bastholm Christensen

Tilslutning

Umiddelbart kan jeg kun tilslutte mig Natur-Energi's holdning.
Ud over pris vil strømmens oprindelse også have en interesse for mig, hvis/når jeg bliver elbilsejer.


29. jan 2009 kl 11:18

Paul Christiansen

Monopoler m.m.

Efter Ole Vestergaards mening er det vigtigt, at forbrugerne har mulighed for at få strøm til deres elbil fra et energirigtigt elselskab.

Efter min mening er det vigtigt at alle elselskaber i Danmark bliver grønne, noget politikerne skal sørge for sker.

Når nu DONG har været så fremsynede at starte op med BP i DK skal DONG´s initiativ naturligvis også belønnes. Det er jo ikke DONG´s skyld at alle andre, incl. den danske stat har sovet i timen hvad elbiler angår.

Om DONG/BP udvikler sig til et monopol foretagende afhænger i høj grad af om der kommer andre aktører på markedet med et konkurrencedygtigt produkt. Og gør der ikke det er det et sekundært problem at de bedste, kva. deres bedste produkt bliver mere eller mindre eneherskende, hvad jeg iøvrigt ikke tror på bliver tilfældet.

Jeg finder det særdeles glædeligt at elbilens indtog i DK er så tæt på at man som noget helt nyt begynder at bekymre sig for monopol tilstande, fremfor om elbilen overhovedet kommer.

Nu mangler vi så bare at få sat gang i afviklingen af kullene og det fossile fjernvarme monopol, så vi kan få meget mere VE / KK el-produktion med tilhørende meget større VE/KK el-forbrug, før det rene frie elsamfund kan blive en realitet.


29. jan 2009 kl 13:03

Dan Illum

Monopol og monopol

Vil man kun være med når det en dag er bevist at projektet er bæredygtigt og giver overskud? Ellers burde Natur-Energi A/S måske melde ud at man har noget risikovillig kapital, man gerne vil smide oveni DONG's 770 millioner.


29. jan 2009 kl 13:40

Finn Jensen

Re: Monopol og monopol

DONG og det israelske Better Place. Jeg troede kun man kunne have monopol på "Batteri systemet". hvordan kan man få monopol på Strømmen?

At det ikke kommer til at virke er så en anden sag. Transport af gods så og så langt, regnet ud efter Joule-forbrug og tab i dæk med videre. Er disse tab sat ud af kraft måske. Eller siden hvornår er privat og offentlig transport hævet over de fysiklove som jeg håber fortsat er gældende?


29. jan 2009 kl 18:30

Benny Amorsen

Re: Re: Monopol og monopol

Eller siden hvornår er privat og offentlig transport hævet over de fysiklove som jeg håber fortsat er gældende?

Hvorfor håber du de fortsat er gældende? Jeg kunne da nævne en hel del naturlove, som jeg godt kunne tænke mig at overtræde.

På den anden side tør jeg ikke tænke på, hvordan f.eks. termodynamikkens love ville se ud efter et par vedtagne ændringsforslag i Folketinget... Måske er det alligevel bedre at beholde dem nogenlunde uændrede.


29. jan 2009 kl 18:35

Jonas Holdt Madsen

Standardisering og et frit marked...

Det optimale ville være, hvis en række standarder blev vedtaget mht. eksempelvis fysisk dimensionering af batteripakke, nominelspænding, ladestationers ladeprotokoller, stik mv. Dernæst en række minimumkrav til eksempelvis kapacitet og ladetider, som sætter laveste fællesnævner og sikrer en rimelig kvalitet. - En kvalitet som er nødvendig at garantere også i de første år af elbilens renæssance.

Med et sådan udgangspunkt kunne man sikre sig fri konkurrence blandt udbydere af ladestationer og batteripakker, så forbrugeren altid vil have adgang til nyeste teknologi.

DONG og Better Place er igang, og halleluja for det, men vi mangler standarderne... DS og sikkert mange andre arbejder på det, men det kan kun gå for langsomt, som jeg ser det.

Mvh. en afventende elbilskøber


29. jan 2009 kl 18:37

Jens Åge Holm

Udledningsloft på CO2

Er det ikke stadigt sådan, at hvis der flyttes forbrug fra den ikke-kvotebelagte del af energiforbruget til den kvotebelagte, så stiger kvoten ikke?
I så fald er det da med at få DONG til at levere så meget af strømmen som muligt, da det marginalt vil være VE af den ene eller den anden slags det hele.


29. jan 2009 kl 20:12

Mogens Bülow

Monopoler

Et aktieselskab bør aldrig kunne få monopol på noget.
Sporene fra Nesa og Teledanmark skræmmer.
Et aktieselskab er sat i verden for at skaffe overskud til deres ejere og selv om den nuværende ejer kan virke uskyldig, så kan aktiemajoriteten skifte til ejere man ikke er tryg ved.
Her skræmmer E-ON´s overtagelses af fjernvarmeværker lige nu mange tvangstilsluttede fjernvarmeforbrugere.
Naturligvis er der noget, der naturligt bør være et monopol, men så skal det være offentligt ejet, f. eks via et "SOV" selskab. (selstændig offentlig virksomhed). Som et eksempel på et sådant selskab kan fremvises "Energinet.dk" , der helt i samfundets og forbrugernes interresse, ejer store dele af energitransportnettet som "hvile i sig selv". Det ville være helt fint, hvis alle energifremføringsnet lå der. Gasrør, elledninger og fjernvarmerør.
Så kunne udenlanske selskaber ikke i ly af et monopol bringe danske forbrugere i deres økonomiske vridemaskine (læs E-ON, Wattelfall osv)

vh Mogens Bülow fra foreningen SDE
www.energiforbrugeren.dk


30. jan 2009 kl 02:01

Finn Christensen

Re: Monopoler m.m.


Når nu DONG har været så fremsynede at starte op med BP i DK skal DONG´s initiativ naturligvis også belønnes. Det er jo ikke DONG´s skyld at alle andre, incl. den danske stat har sovet i timen hvad elbiler angår.

DONG er den danske stat og et statsmonopol, som tilsvarende andre her i 'moderne' tider. Øverstbefalende er tilmed både opdraget og udstationeret fra.. ja gæt.. regnedrengenes departement i Finansministeret.


30. jan 2009 kl 09:33

Paul Christiansen

Re: Re: Monopoler m.m.


Når nu DONG har været så fremsynede at starte op med BP i DK skal DONG´s initiativ naturligvis også belønnes. Det er jo ikke DONG´s skyld at alle andre, incl. den danske stat har sovet i timen hvad elbiler angår.

DONG er den danske stat og et statsmonopol

Naaa, vel ikke helt.

http://www.dongenergy.com/DA/O....htm

"Juli 2006:
DONG Energy fusionen er en realitet. 27% af aktierne i DONG skifter fra den danske stat til 9 elselskaber. I kraft af deres ejerskab af selskaber involveret i fusionspuslespillet bliver de 9 medejere af det nye DONG Energy."


01. feb 2009 kl 02:07

Nicolas Charbonnier

Better Place er et åbent standard

For det første vil Better Place udelukkende brug vind energi fra Dong. Det er i aftalen at Better Place KUN bruger grøn energi.

For det andet, introducere hermed Better Place et nyt åbent standard for stik, opladnings stationner, batteri udvekslings stationner, batteri udvekslings systemmer samt batteri størrelse osv.

Disse åbne standarder som project Better Place introducere er absolut helt åbne for andre selskaber at bruge helt uden at skulle betale nogen patent eller anden rettighed til Better Place.

Natur-Energi kan dermed imorgen annoncere at de vil installere 100 tusind opladnings stationner et eller andet sted i Danmark og disse vil dermed fungere på alle Better Place bilerne efter en princip af helt fair liberaliseret energi roamings system. Dvs, Better Place betaler f.eks. Natur-Energi for den energi som det andet energi selskab har udbudt.


01. feb 2009 kl 12:10

Boe Carslund-Sørensen

Re: Better Place er et åbent standard

For det første vil Better Place udelukkende brug vind energi fra Dong. Det er i aftalen at Better Place KUN bruger grøn energi.

Hvor kan jeg købe det filter, der kan adskille vind-el fra kul-el?
Eller skal der trækkes helt specielle kabler til disse ladestationer?


02. feb 2009 kl 08:47

Paul Christiansen

Re: Re: Better Place er et åbent standard

For det første vil Better Place udelukkende brug vind energi fra Dong. Det er i aftalen at Better Place KUN bruger grøn energi.

Hvor kan jeg købe det filter, der kan adskille vind-el fra kul-el?
Eller skal der trækkes helt specielle kabler til disse ladestationer?

Ja kan vi ikke få et svar på hvordan man i praksis vil sikre vindmøllestrøm i elbilerne, specielt på vindstille dage, i kombination med at vi ikke har en HVDC netværk til vindmølleparker i fjerne egne hvor det måske kunne blæse når det er vindstille herhjemme.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.