/elektronik

SDU-forsker vinder elitepris for opdateringssoftware

Forskeren bag projekt ’opdatering af software-systemer uden genstart’ får senere i dag, torsdag, overrakt Videnskabsministeriets EliteForsk-pris.

Klik for at se billedet i stort

Allan Gregersen, forsker på Syddansk Universitet, har vundet Videnskabsministeriets EliteForskstipendiat på 282.000 kr.


Læs mere om

Af Marie Brogaard, torsdag 29. jan 2009 kl. 09:33

I dag, torsdag, skal Allan Gregersen trykke kronprinsesse Marys og videnskabsminister Helge Sanders hænder. Han har nemlig vundet Videnskabsministeriets Eliteforsk-pris på 282.000 kr. for sit projekt ’opdatering af softwaresystemer uden genstart’.

Metoden er indbygget i en netbeans-platform og fungerer til alle javaprogrammer.

For en almindelig hverdagscomputerbruger kan det virke en smule banalt med et system, som gør det unødvendigt at genstarte computeren, når et javaprogram er blevet opdateret. Men perspektiverne er store.

»Vi har nok alle prøvet at stå i en forretning og ikke kunne bruge vores dankort, fordi systemet er brudt sammen. Det skyldes ofte opdateringsproblemer, og min løsning kan være med til at undgå den slags situationer,« siger Allan Gregersen i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at softwareudviklingerne med hans program stadig kan udvikle programmer på samme måde som altid.

Projektet startede som et speciale, men Allan Gregersen arbejdede videre med det. Han fik idéen, fordi han blev frustreret over hele tiden at skulle genstarte computeren, når han selv udviklede softwareprogrammer.

»Jeg studsede over, at de javaprogrammer, jeg udviklede, ikke kunne opdateres uden genstart. Hvis man har noget, man vil teste, kan det betyde, at man skal genstarte igen og igen,« fortæller han til ing.dk.

Dermed kan ikke mindst softwareudviklere spare tid, når computeren fremover kan blive ved med at køre, selv om opdateringerne træder i kraft.

Prisoverrækkelsen finder sted i eftermiddag på Glyptoteket.



29. jan 2009 kl 09:44

avatar

Peter Makholm

Genstart af computeren?

Der må være noget Marie Brogaard har fået galt i halsen. Der kan *ikke* være tale om at genstarte computeren under udvikling af almindelige user space-javaprogrammer.

Det kan kun være det enkelte program der skal opdateres.

Hot swapping af software er dog ikke noget banebrydende nyt. Det har været kendt længe. Det nye kan vel højst være letheded det er gjort med Java.


29. jan 2009 kl 10:38

Dennis Thrysøe


29. jan 2009 kl 11:12

Mathias Mejborn

Classloader

Hvis der blot er tale om at man forhindrer genstart af selve Java applikationen så er det godt nok de "dummeste forsker penge" der nogensinde er givet ud:

http://java.sun.com/j2se/1.4.2...html


29. jan 2009 kl 11:50

Rune Jacobsen

Tys!

Før i kommer med jeres vilde teorier, så er her noget mere læsning:
http://www.eliteforsk.dk/arkiv...rsen
http://www.jot.fm/issues/issue...le1/

Allan Gregersen har mellemnavnet "Raundahl", og det gør det lidt nemmere at søge efter ham.


29. jan 2009 kl 11:56

Dennis Thrysøe

Re: Tys!

Før i kommer med jeres vilde teorier, så er her noget mere læsning:

Jeg synes nu stadig det ligner JavaRebel, selvom det måske bare er en vild teori.

Men det er da fint at forskes i bedre løsninger, hvordan de bringes til mainstream osv.

-dennis


29. jan 2009 kl 12:15

Mathias Mejborn

Re: Re: Tys!

Det er selvfølgelig smart hvis der er mere i det end som så, men jeg må indrømme at for mig minder det bare om classloader/JavaRebel.

Hvad er det som det kan udover det som classloader i forvejen tilbyder?


29. jan 2009 kl 16:05

Lars Michler

Rejsestipendium ikke elitepris

Uden af forklejne Allan Raundahl Gregersens indsats eller den anerkendelse han får i dag, bør det dog korrigeres at det han har fået er et Eliteforsk rejsestipendium, ikke en Eliteforsk pris.

Videnskabsministeriet har i dag uddelt 5 Eliteforsk priser på hver 1,1 million kr og 16 Eliteforsk rejsestipendier på hver 250.000 kr. Derudover har 24 forskere modtaget en ung eliteforskerpris af varierende størrelse fra forskningsrådene. Alle modtagerne kan ses på http://www.eliteforsk.dk/elite...2009

Der er faktisk mange af modtagerne der er relevante for Ingeniøren at skrive om, forhåbentligt korrekt denne gang.


29. jan 2009 kl 22:22

Allan Gregersen

Re: Rejsestipendium ikke elitepris

Hej til alle debatører. Jeg er yderst tilpas med at dynamisk opdatering af Java-programmer bliver diskuteret i dette forum. Jeg står bag metoden og jeg har et par uddybende bemærkninger at tilføje. For det første er der ikke tale om et simpelt hot-swap som jo allerede er indbygget i Java. Derudover er jeg glad for at en læser bringer JavaRebel på banen, da deres metode er fantastisk simpel og yderst brugbar i mange situationer. Desværre kan man med JavaRebel ikke udføre opdateringer af selve type-hierarkiet af klasser i java. Dvs. man kan ikke tilføje interfaces til "implements", ej heller ændre på klassers direkte superklasse med "extends", hvilket vores metode understøtter. Det er en kæmpe forskel i den fleksibilitet der opnås. Yderligere skal det måske nævnes at projektet støttes både finansielt og i form af meget velkvalificeret teknisk personale af Sun Microsystems. Håber det klarlægger lidt af de forviringer der desværre er opstået her på siden. Yderligere skal det også siges at der må være sket en fejl da der ganske rigtigt er tale om et EliteForsk rejsestipendium, og altså ikke en af hovedpriserne.


30. jan 2009 kl 11:02

avatar

Peter Makholm

Re: Re: Rejsestipendium ikke elitepris

Allan, er du enig i at din forskning handler om at omgå en konkret begrænsning i Java og ikke en generel begrænsning i det teoretisk mulige?

(Nej, jeg har på ingen måde noget imod praktisk anvendt forskning, bare vi er enige om at det er hvad det er.)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.