Skarpe farver lyser op på den lille kameraskærm, mens vi går rundt i gangene på Arkitektskolen. Mest varme gule farver, men der dukker også en meget mørk og dyster klat frem, som bestemt ikke tegner godt.

Ing.dk’s udsendte er på termografisafari med bygningsingeniør Lars Due fra ingeniørfirmaet Isolink. Vi jagter energispild, og sammen studerer vi et alvorligt tilfælde indfanget på et af Arkitektskolens fine værksteder.

Lars Due viser billedet frem på skærmen på det særlige termografikamera. Kameraet har fanget de varmebølger, som strømmer ud af bygningerne. Som en sulten tiger sniger kuldebroerne sig langs kameralinsen, og afslører et stort varmetab og energispild.

Temperaturen under et af Arkitektskolens gamle og arkitektonisk smukke vinduer er ifølge kameraet cirka 12 grader.

»Det er ikke acceptabelt med så lave temperaturer,« siger Lars Due.

Når luften i et ellers opvarmet lokale bliver så afkølet, når den til det, de fleste kender som dugpunktet. Dermed kan den ikke længere holde på luftfugtigheden, som i stedet bliver afsat på væggen. Og det giver risiko for fugt og siden hen skimmelsvamp.

Problemet på netop Arkitektskolen er, at den ligger i arkitektonisk smukke gamle bygninger på Holmen. Sådanne gamle bygninger er ifølge Lars Due meget svære - hvis ikke umulige - at isolere ordentligt uden at ødelægge æstetikken og udtrykket.

»Det er jo nogle gamle, smukke bygninger. Så man har valgt at bevare dem i stedet for at isolere og tætne ordentligt,« siger han.

Sats på isolering af 70’er bygninger
Smukke bygninger er det til gengæld sværere at spotte, da vi fortsætter vores jagt på energispild på DTU i Lyngby.

Og da Lars Due lader termografikameraet zoome ind på murene omkring DTU’s Institut for Vand og Miljøteknologi, er det tydeligt på kameraskærmen, at varmen fra bygningerne flere steder strømmer direkte ud i frostvejret.

Det er i sådanne offentlige bygninger, der er bygget i 70’erne, at der virkelig er besparelser at hente, siger Lars Due.

Den påstand bakker professor på DTU Byg, Svend Svendsen, op om. Han har i foråret været med til at afslutte en analyse, som konkluderede, at der skal satses på renovering af de offentlige bygninger fra 70’erne.

Der vil kunne spares op mod 75 procent energi, hvis bygningerne på DTU renoveres, isoleres og tætnes, viser analysen.

»De dårlige bygninger, man har i staten, har stort potentiale til at mindske energiforbruget. Når man alligevel skal renovere, handler det om at isolere grundigt i samme omgang,« siger Svend Svendsen.

Men det er ikke fair kun at pege på problemerne i de offentlige bygninger, mener Søren Aggerholm, der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstituts afdeling for energi og miljø.

»De offentlige bygninger er måske nok lidt dårligere, men man skal se på hele byggemassen. Så kan du så mene, at det offentlige måske burde gå forrest,« siger han.

Også Lars Due mener, at det offentlige er nødt til at tage et ansvar:

»Regeringen vil gerne have, at vi sænker CO2-forbruget. Derfor bør de gå i gang med at kigge på deres egne bygninger for på den måde at vise vejen,« påpeger han.

Efter hans vurdering er der på både DTU og Arkitektskolen potentiale for energibesparelser. Nemmest ser det ud for DTU, fordi de måske kan tillade sig i højere grad at slække på kravene til bevaring af arkitekturen.

Til gengæld er problemerne i forhold til kondens og kuldebroer størst på Arkitektskolen. Men bygningerne er fredede, uanset hvor kolde væggene bliver.