/rumfart

Vellykket afprøvning af landingsmotor til Månen

Den planlagte, bemandede månelanding i 2018 er kommet et skridt nærmere. Den nye motor har vist glimrende testresultater.

Klik for at se billedet i stort

CECE-motoren skal sørge for en sikker landingen af Nasas kommende Altair-månelandingsfartøjer på Månen, og ikke mindst at astronauterne kan komme derfra igen. (Foto: Pratt & Whitney Rocketdyne)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 27. jan 2009 kl. 13:15

Det amerikanske rumfirma Pratt & Whitney Rocketdyne har gennemført en række vellykkede afprøvninger af Nasa’s kommende motor til de nye Altair-månelandingsfartøjer, der forventes at lande på Månen med motoren omkring 2018.

I løbet af de sidste to måneder har Pratt & Whitney Rocketdyne gennemført 11 afprøvninger af motoren, hvor den har brændt i sammenlagt 50 minutter. Undervejs har man reguleret motorkraften mellem otte og 104 procent af dens totale kraft på 62 kilonewton.
Under alle afprøvningerne på firmaets prøveområde i West Palm Beach i Florida har motoren vist sig at være stabil.

»Med den fleksibilitet som afprøvninger har vist der findes på CECE-motoren er der rigelig margin til at møde Nasa’s krav til Månelandingerne. Motoren vil kunne gennemføre en sikker nedstigning fra kredsløbet om Månen, samt en langsom landing på Månens overflade,« siger Victor Giuliano, der er Pratt & Whitney Rocketdynes projektleder på Common Extensible Cryogenic-motoren (CECE).

Motoren drives af flydende ilt og brint. Den kan genstartes op til 50 gange i rummet, og skal kunne brænde i totalt ca. 160 minutter, og vejer 159 kilo.

»Under afprøvningerne har firmaet vist at motoren kan gennemføre den fulde landingsprofil som er nødvendig for at bringe Altair-månelandingsfartøjet sikkert ned på Månens overflade,« siger Frank Peri, der er projektleder for teknologiudvikling i Nasa måne- og Marsprogram.

CECE-motoren er bygget på erfaringerne fra firmaets RL-10 raketmotor, der i dag benyttes i Atlas- og Delta-raketterne, og som har været i brug i mere end 46 år.

De nyeste ændringer på CECE-motoren omfatter et nyt brændstofstyrings- og indsprøjtningssystem som tilpasser tryk, temperatur og brændstof flow under hele reguleringen af motorkraften.



27. jan 2009 kl 15:19

John Berthelsen

Hvor??

"Vellykket afprøvning af landingsmotor til Månen"

Hvor skal månen lande? ;o)


27. jan 2009 kl 16:07

jan christensen

månen

tilbage til månen, men hvorfor samarbejder man ikke europa amerika!!!!!!!!, så kunne det jo også gå noget hurtiger, 10 år er jo langtid hl jan


27. jan 2009 kl 20:09

Bjarke Mønnike

Re: Hvor??

På månenbasen John Berthelsen.

Hvor ellers?


27. jan 2009 kl 20:34

John Berthelsen

Re: Re: Hvor??

Ok, er det kun mig der studser over formuleringen i overskriften??

...landningsmotor til Månen.

Har de afprøvet en landningsmotor som skal monteres på Månen ;o) <- blinkende smiley=ironi!


27. jan 2009 kl 20:53

avatar

Christian Munch-Petersen

Hvorfor ikke bruge den gode gamle motor?

Vi ved jo alle, at det er kendsgerning at amerikanerne har været på månen flere gange.

Landingsmotoren fungerede altid fint - så hvorfor ikke bruge de gamle tegninger og lave et par stykker til?

Ja hele rumskibet kunne vel bare kopieres?

Er det et dumt spørgsmål?


27. jan 2009 kl 22:00

Jens Dalsgaard Nielsen

Re: Hvorfor ikke bruge den gode gamle motor?

well - der er mange historier om at Apollo projektets dokumentation er langt fra komplet. Vist nok fordi en del var "out sourcet" og en stor del af den viden samt dokumenter er væk idag.
Så det er ikke blot at dykke ned i skuffen.


27. jan 2009 kl 22:19

avatar

Peter Madsen

Re: Re: Hvorfor ikke bruge den gode gamle motor?

De to LM motorer er fuldt dokumenteret. De kunne godt
produceres idag - men produktions linjer og speciel værktøjer og specialisterne er for længst væk.

Det er under alle omstændigheder modigt at bruge en turbo pumpet hydrogen / oxygen motor til den mission.

Apollomotorende var meget forenklede, tryktanks raketter, der brugte hypergole ( selv antændende ) drivmidler. Den type har lavere udstødshastighed, men
meget høj pålidelighedhed. Desuden gør drivmidlernes ultra høje densitet at drivmiddeltankene bliver små og dermed lette for et givet volume - i modsætning til LH2 som fører til meget store tanke med meget lidt masse i.

I alle hensender skal man huske at det USA, det NASA, der landede på månen i 1969 ikke eksisterer i dag. Det er helt forfra, og denne gang med meget mindre risikovillighed, i en gammel - gennem bureaukratisk organistion. At gennemføre en månelanding idag i den kontekst er sikkert mere imponerede end da NASA var en ung organistion med de allerbedste folk og et stort budget.


30. jan 2009 kl 01:12

avatar

Fritz Hegner

vellykket

"I løbet af de sidste to måneder har Pratt & Whitney Rocketdyne gennemført 11 afprøvninger af motoren, hvor den har brændt i sammenlagt 50 minutter."....

"og skal kunne brænde i totalt ca. 160 minutter"

ikke syndeligt vellykket...snarere en beskeden start. Og kan kun være enig med Peter M vedr H/O motorenes kompleksitet..
og så var jeg ikke et nanosekund i tvivl om hvad artiklen handlede om udfra overskiften


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.