/transport

Dong og partner smider trekvart mia. kroner i ladestationer til elbiler

Better Place og Dong er blevet enige om at investere 770 millioner kroner i dansk netværk til elbiler. Tidligere Microsoft-direktør skal være europæisk ansvarlig.

Klik for at se billedet i stort

Jens Moberg, Better Place (Foto: Joachim Adrian/Joachim Adrian Mikkelsen)


Læs mere om

Af Torben R. Simonsen, tirsdag 27. jan 2009 kl. 10:59

Better Place øger nu massivt investeringerne i Danmark. Selskabet har netop indgået en aftale med Dong Energy om investering af 770 millioner kroner i et dansk netværk for elbiler.

Dong Energy skal ifølge aftalen både assistere Better Place Danmark med at etablere netværket såvel som være den fortrukne leverandør af energi til netværket.

Better Place har også fundet ud af, hvem der skal stå i spidsen for selskabets aktiviteter i Europa. Valget er faldet på den tidligere direktør i Microsoft Jens Moberg. I Microsoft har Jens Moberg blandt andet været globalt ansvarlig for salget af selskabets forretningsapplikationer.

I Better Place skal Jens Moberg først og fremmest fokusere på at etablere Danmark som det første land i Europa med et fungerende netværk, men på sigt også bane vejen på andre europæiske markeder. Det danske net forventes klart i 2011.

Regeringen har besluttet at fritage elbiler for den beskatning på 180 procent, der ellers er pålagt benzinbiler.

Dong Energy vil bruge energi fra vindmøller til at drive de nye ladestationer.



27. jan 2009 kl 11:38

Tobias Hansen

Kun til 2012 ikke ?


Regeringen har besluttet at fritage elbiler for den beskatning på 180 procent, der ellers er pålagt benzinbiler.

Er elbiler ikke kun fritaget for beskatning til 2012 ?


27. jan 2009 kl 11:38

avatar

Casper Madsen

Fritagelse for afgifter?

"Regeringen har besluttet at fritage elbiler for den beskatning på 180 procent, der ellers er pålagt benzinbiler."

Er forsøgsordningen med afgiftfritagelse for El-biler gjort permanent? Den artikel jeg umiddelbart kan finde om det, der ser det ud til at en bred vifte af politiske partier ikke er begejstret for at forlænge til 2020.
http://ing.dk/artikel/86972-el...oner


27. jan 2009 kl 13:55

Boe Carslund-Sørensen

Nok et monopol eller ...?

Stakkels elbilejer, der bliver afhængig af at skulle optanke på DONGs/Better Place's ladestationer.

Ligger der ikke en skjult erkendelse af, at vind-el ikke kan indpasses i det normale elforbrug i DONGs udmelding om, at de vil bruge vind-el i ladestationerne?
Hvordan vil de så lige praktisk håndtere det, de har måske opfundet et skillefilter, så vind-el kan separeres fra al anden el.


27. jan 2009 kl 14:02

Jakob Bruun Hansen

Re: Nok et monopol eller ...?

Ligger der ikke en skjult erkendelse af, at vind-el ikke kan indpasses i det normale elforbrug i DONGs udmelding om, at de vil bruge vind-el i ladestationerne?

Nej


27. jan 2009 kl 15:05

Sten Linnell

Re: Nok et monopol eller ...?

Stakkels elbilejer, der bliver afhængig af at skulle optanke på DONGs/Better Place's ladestationer.

Hvordan skulle de dog blive det?
Mon ikke el fra andre ladestationer også kan puttes i elbilerne?


27. jan 2009 kl 15:48

Magnus Gulløv

Hvor skal de være?

Det bliver spænende at se om alle disse ladestander bliver på bekostning af almindelige offentlige parkeringspladser.
eller om der bliver bygget nye pakeringshuse, for dong og Better Place's regning, eller er det bare det offentlige der skal betale for hele infartsstrukturen, og lægge plads til.
Det bliver spænende at se om halvdele af kbh. parkeringspladser bliver reserveret til elbile, det er selvfølgelig en måde at få bilerne ud af byen, og sikkert flere parkerings bøder til bilisterne.


27. jan 2009 kl 16:50

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Nok et monopol eller ...?

Stakkels elbilejer, der bliver afhængig af at skulle optanke på DONGs/Better Place's ladestationer.

Hvordan skulle de dog blive det?
Mon ikke el fra andre ladestationer også kan puttes i elbilerne?

Tja, start med at læse her: http://ing.dk/artikel/95097-fo...jere


27. jan 2009 kl 17:28

Paul Christiansen

Dong Energy vil bruge energi fra vindmøller til at drive de nye ladestationer.

"Dong Energy vil bruge energi fra vindmøller til at drive de nye ladestationer. "

Hvordan vil de gøre det?......DONG er jo helt vilde med at fyre med kul, så hvordan vil DONG sørge for at det er de få vindmøller vi har der driver deres ladestationer?


27. jan 2009 kl 20:33

Martin Thomsen

Andre biler og netværk

Jeg var med til pressemødet i dag, her fremgik det, at andre biler også kan lades hos Better Places. Deres netværk bliver en ”åben” type, så andre netværk også kan benytte deres ladestandere.

Martin
www.evtest.dk


27. jan 2009 kl 22:26

Torben Arent

Re: Fritagelse for afgifter?

Fritagelsen blev i 2008 forlænget fra 2009 til 2012. Bemærkningen til L42 siger:

"For det tredje at afgiftsfritage brintkøretøjer og forlænge den nuværende afgiftsfritagelse for elkøretøjer, der udløber med 2009. Fritagelserne gælder for brint- og elkøretøjer, der indregistreres inden udgangen af 2012."

Hvad der sker i 2013 bliver en del af regeringens omlægning af bilafgifterne, hvor miljøbaserede afgifter og kørselsafgifter indgår.


27. jan 2009 kl 22:34

avatar

Claus Wøbbe

Eksisterende tankstationer

Det er vel oplagt at indgå samarbejder med de eksisterende benzinselskaber, der med deres eksisterende tankstationer dækker hele landet. En ladestation kan vel ikke fylde mere end en bilvask eller to...
Og så har man samtidig en infrastruktur der let kan udvides til at dække hele Europa og videre.


28. jan 2009 kl 04:18

Richard Foersom

Re: Eksisterende tankstationer

@Claus Wøbbe

En ladestation kan vel ikke fylde mere end en bilvask eller to...

Men en bilvask tager 5mn, hvor en opladning tager timer.


28. jan 2009 kl 05:56

avatar

Jesper Ørsted

"Better Place" en håbløs tankegang

Better Place er baseret på tankegangen om batteribyt på en batteribyttestation. Det kræver flere ting. F.eks. at bilproducenterne skal levere biler med standardbatterier og at forbrugeren skal købe dem.
Ingen af delene er eller bliver tilfældet. Som Torben Kudst fra FDM citeres i dages Berlingske for: Renaut, som skal levere de første modeller, har allerede tre forskellige batterier. Hvis en producent ikke engang kan lave en standard, hvordan skal man så lave et system , så projektet fungerer med andre mærker eller i andre lande?
Og hvem vil købe en Better Place bil? Det er dyrt, klodset og besværligt sammenlignet med en hybrid. En der har 30 km til arbejde kan godt nøjes med et batteri der kun har kapacitet til 40-50 km til daglig brug og så kører på et andet brændsel for resten af pengene.
Better Place systemet kræver 50.000 brugere bare for at nå breakeven.
Hvis elbilen bliver for stor en succes, så kommer der stort hul i statskassen pga af tabet af bilafgift og så må det forventes at bilafgiften genindføres på elbilen for at fylde hullet i statskassen. På længere sigt er en for stor afgiftdifferentiering mellem el og hybrid ikke holdebar. En hybridbil kan man kører til og fra arbejde og lade i begge ender. Altså ingen behov for tidsrøvende omveje for at komme til et batteribyttecenter og få byttet batteriet. Og så skal jeg slet ikke komme ind på slitage, fejlfunktion og lignende som kan opstå med batteribyt.


28. jan 2009 kl 07:00

avatar

Thorbjørn Heller Johansen

Fejlinvestering

EL-bil konceptet hedder batterier til max. 100 km's kørsel og strømgenererende hjælpemotor, hvis....
Lade fra alm. 220 V stikkontakt - meget gerne tilslutte "Netbruger-idéen".
Ladestationer, batteribytte og omfattende investeringer er skudt 100% ved siden af. Dur ikke sagde princessen, konkurrencen følger udviklingens egne veje.


28. jan 2009 kl 07:06

Paul Christiansen

Re: Fejlinvestering

EL-bil konceptet hedder batterier til max. 100 km's kørsel og strømgenererende hjælpemotor, hvis....
Lade fra alm. 220 V stikkontakt - meget gerne tilslutte "Netbruger-idéen".
Ladestationer, batteribytte og omfattende investeringer er skudt 100% ved siden af. Dur ikke sagde princessen, konkurrencen følger udviklingens egne veje.

Nu ikke så skråsikker Jesper og Thorbjørn!

Time will show.

Jeg kan se masser af fordele ved rene batteribiler / batteribyttemaskiner / 1/2 million ladestationer over hybrider, der alt andet lige er noget mere komplicerede end rene batteribiler.

Der kommer et marked for begge typer køretøjer, men ingen tvivl om at 90% af Danskernes daglige behov kan dækkes af rene batteribiler.

Lad os tales ved om 10 år....jeg sætter mine penge på de rene batteribiler indtil brændselscellerne er blevet noget bedre.


28. jan 2009 kl 09:22

John Larsson

Re: Fejlinvestering


Nu ikke så skråsikker Jesper og Thorbjørn!

Time will show.

ja, og uden tvivl at deres skepsis er velbegrundet, Paul! Better Place-projektet er forkert skruet sammen, forretningsmæssigt og derfor har man ingen chance for at sætte standarden for batterier og hvad dertil hører! Med de store beløb man har lokket ud af MIT energiselskab, skal det nok starte op under en vis presse-hype, men "read my lips", det vil hurtigt ende som en dansk minitel-fuser!


Jeg kan se masser af fordele ved rene batteribiler / batteribyttemaskiner / 1/2 million ladestationer over hybrider, der alt andet lige er noget mere komplicerede end rene batteribiler.

Der kommer et marked for begge typer køretøjer, men ingen tvivl om at 90% af Danskernes daglige behov kan dækkes af rene batteribiler.
Jeg er mindst lige så meget elbilstilhænger som du, men jeg er også en kritisk tænkende ingeniør. Alle elbilsinitiativer er sandelig ikke velovervejede og jeg vil stadig hævde at mit eget CHARIOT-projekt for snart tyve år siden er meget mere realistisk end Better Place!

Lad os tales ved om 10 år....jeg sætter mine penge på de rene batteribiler indtil brændselscellerne er blevet noget bedre.

Det væsentlige er at bilen er forsynet med elmotorer; hvorfra og hvordan strømmen leveres til elmotorerne, skal standardiseres i moduler, rene batterimoduler, hybridmoduler for nærtrafik, hybridmoduler for "multi purpose" og modulerne, som kan lejes eller ejes, skal kunne udskiftes på fem minutter. Dét er hvad CHARIOT i korte træk handler om; Altså ingen store startinvesteringer som Better Place (eller "RUF"!!), men en gradvis udfasning af de eksisterende "osere"!


28. jan 2009 kl 10:30

Paul Christiansen

Re: Re: Fejlinvestering

Better Place-projektet er forkert skruet sammen

Vi får se. Undrer mig dog over en sådan udtalelse når ingen endnu kender ret meget konkret til projektet.

Der er ingen tvivl om at de har fat i den lange ende mht. batteribyt, infrastruktur af strømudtag, intelligent op/afladning. Og fremfor alt gør de noget, i modsætning til de fleste andre.

BP standarder er bedre end ingen standarder....dem der kommer først skal naturligvis have en fordel, og det er ikke BP´s fejl hvis andre har sovet i timen mht. at få nogle standarder på plads.

Ligesom TDC i starten vandt på at have den bedste indfrastruktur til mobiltelefoner, vil dem der fra starten har den bedste indfrastruktur til elbiler også vinde på det.

Personligt er jeg umådelig glad for at BP skyder elbil æraen igang herhjemme, og så kan vi kun håbe på at deres initiativ samtidig får en masse konkurrenter på banen, så BP ikke udvikler sig til et monopol foretagende.


28. jan 2009 kl 10:32

Sten Linnell

Hver biltype sin berettigelse.

Rene elbiler kan i dag dække et behov for kørsel for en procentdel af befolkningen.

Så hvorfor ikke komme i gang i stedet for at dræbe den ide?

At satse på at lave en el bil der kan løse alle behov for kørsel fra starten vil være både dyrt i udvikling og i vedligehold.

Man kan kun lære af de fejl der bliver begået, men hvis man ikke går i gang, begår man ikke nogen fejl og lærer derfor intet.

Synes at der er for mange ide dræbere og sortseere i debatten. Man burde lave den regel, at for hver ide man skyder ned, skal man som minimum komme med en alternativ. Det er der desvære kun nogle få der er gode til.


28. jan 2009 kl 10:44

Sten Linnell

Re: Re: Re: Nok et monopol eller ...?

Stakkels elbilejer, der bliver afhængig af at skulle optanke på DONGs/Better Place's ladestationer.

Hvordan skulle de dog blive det?
Mon ikke el fra andre ladestationer også kan puttes i elbilerne?

Tja, start med at læse her: http://ing.dk/artikel/95097-fo...jere

Det er jo hønen eller ægget om igen.
En standard kommer først når flertallet har bestemt sig for hvad der er bedst.
Lige nu er der ikke grundlag for et flertal da teknologien er så ung.

Så lad os nu få så mange biler ud på gaden som muligt så vi kan få det flertal. Det er jo ikke hele bilen der skal skiftes ud hvis stikket ikke passer, men kun ladestikket.

Kan vel egentlig sige at da det ikke er en omkostelig komponent at ændre, i forhold til de øvrige dele på bilen, kan det ikke betale sig at bruge millioner på at lave en standard endnu.

Det giver mere mening at lave en standard for batterier, men mon ikke den også kommer når flertallet bliver enige....


28. jan 2009 kl 10:54

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Nok et monopol eller ...?

Sten:

Det jeg advarer mod er endnu en monopoldannelse, som placeres i et selskab, der kun har profit for øje.

Set fra et forbrugersynspunkt, vil ladestationer og batteribyttecentraler ligge bedst hos Energinet.dk -
et hvile-i-sig-selv selskab oprettet for at samle den energimæssige infrastruktur.


28. jan 2009 kl 21:25

Ole Steffensen

Re: Re: Re: Re: Re: Nok et monopol eller ...?

Sten:

Det jeg advarer mod er endnu en monopoldannelse, som placeres i et selskab, der kun har profit for øje.

Og på et tidspunkt skal DONG sælges, og her kunne Gazprom være interresseret. Det er ikke noget jeg har lyst til at være underlagt. Varme og transport fra et russisk monopol - ellers tak.

- Ole


29. jan 2009 kl 08:11

Paul Christiansen

Det er glædeligt

at udviklingen omkring elbiler er nået dertil at vi ikke debatterer elbil eller ikke elbil, men detaljer omkring stik, batteri standarder, monopoler m.m. ......et godt tegn på at 2009 virkelig bliver elbilens år. :-).


29. mar 2010 kl 20:15

avatar

Lars Hastrup

Er dette endeligt dødt

Er dette projekt endeligt dødt - Moberg og hans kumpaner burde klynges op i nærmeste træ for at vore penge ?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.