Normalt kalder vi hunden vores bedste ven, men det kan vise sig, at det i stedet er bjørnen, vi skal være slyngveninder med. For medicinalindustrien er meget interesseret i de særlige evner, som bjørnen besidder.

Ved at benytte en syntetisk version af et særligt hormon, som bjørnene udskiller i deres biskjoldbruskkirtler til at beskytte sine knogler, når den er i hi, tilbyder et amerikansk firma nu at forebygge og helbrede knogleskørhed hos kvinder.

Og meget mere kan være på vej. Scientific American har bragt en liste over, hvor bjørnene særligt kan bidrage til medicinalindustrien:

Pulsen går ned uden skader
En grizzly-bjørns puls falder til omkring 18 slag pr. minut under vinter-hiet. Det er ca. en femtedel af sommerens puls-rate. Menneskets puls på 60-80 sættes aldrig ned til så lav en værdi, og hvis den gjorde, ville hjertekamrene tage skade. Det ved man fra patienter med hjerteproblemer. Forkamrene ændres, som en kompensation for det nedsatte flow. Det gør de ikke hos bjørnene.

Og heller ikke vitale organer som hjerne og hjerte tager skade under det lange ophold med nedsat blodomløb med nedsat tilførsel af oxygen til kroppens celler. Bjørnene producerer et stof, man har givet navnet HIT, Hibernation Induction Trigger. Det inducerer ikke bare dvalen. Det beskytter også den dvalende imod vævsskader pga. ilt-mangel.

Den aktive komponent i HIT er endnu ikke identificeret, men man regner med, at det tilhører familien af endorfiner, en gruppe proteiner, som hjernen producerer, og som har en morfinlignende virkning. Det nedsætter cellernes stofskifte - og dermed deres behov for oxygen.

Stoffer som HIT øger dermed overlevelsen hos cellerne i væv, som man i laboratoriet udsætter for iltmangel. Det er interessant, fordi HIT kan vise sig værdifuld i kampen for at redde menneskeliv, når man skal transportere organer i flere timer med fly fra et hospital til et andet op til en organtransplantation.

Fedme og sukkersyge
Hos isbjørnene går hunnerne i hi i en snehule, hvor de føder årets kuld af unger. Hannerne derimod lægger sig ikke i hi, men befinder sig i en slags omvandrende dvale-tilstand, hvor de taber op til halvdelen af deres sommer-vægt, som kan være på 600 kilogram.

I sommerens løb har hannen spist sig fed i sæler, bl.a. i deres tykke fedtlag. Men bjørnene lider ikke af for højt kolesterol-indhold af den grund. De lider derimod af af diabetes, type II. Deres insulin-receptorer har nedsat følsomhed for reaktion med insulin. Men det skader ikke isbjørnen, for den spiser meget lidt sukker.

Hoved-næringen er fedt - enten det, den har spist, eller det, den tærer på i vinterens kulde. Mennesker, der, under sultperioder - eller på grund af diabetes - må leve af nedbrydning af deres kropsfedt, bliver forgiftede. Men bjørnen har løst det problem. De giftige nedbrydningsstoffer omdannes til nyt fedt!

En vinter uden toiletbesøg
Mennesker, der på grund af nyresvigt ikke udskiller urin, lever ikke længe. Men bjørnene klarer det i månedsvis. Deres kroppe skaffer sig af med fødens overskydende nitrogen til aminosyrer i stedet for til urinstof. Det klares af mikrober i bjørnens tarm.

Kondien er bevaret under dvalen
Hank Harlow på University of Wyoming i USA har undersøgt sorte bjørne, der havde ligget i hi i 110 døgn. De rejste sig straks fra vinterlejet og løb afsted, når han kom og forstyrrede dem om foråret. Et menneske, der havde ligget i sengen i næsten fire måneder, ville vakle og falde.

For at undersøge fænomenet, havde Harlow anbragt termosensorer på bjørnene før dvalen, og han observerede, at deres hudtemperatur steg hvert døgn i løbet af dagen, selv om deres indre kropstemperatur forblev lav. Så han antager, at opvarmingen sætter musklerne i vibrationer og holder dem ”i vigør”. Bjørne mistede kun 29 procent af deres muskelstyrke i løbet af de 110 døgn, fortæller han til Scientific American.

Galdesten opløses af bjørnestof
Og endelig findes der i bjørne-galle - et stof, der har fået navnet ursodiol, efter ursus=bjørn - som opløser galdesten hos mennesker og bruges i medicin verden over.

I Kina, Vietnam og andre østasiatiske lande har man 13.000 bjørne i farme, hvor man aftapper deres galde til fremstilling af medicin. Til sammenligning skyder der årligt 50.000 sorte bjørne i USA og Canada, hvis kød bliver til bjørnesteg, mens 2.000 brune bjørne skydes ”for sportens skyld”. Så der er nok at tage af.