Danske forskere: CO2-udledning skaber dramatisk iltsvind i verdenshavene
Afbrænding af fossile brændstoffer kan påvirke havene mange tusinder af år frem i tiden - og dermed også blandt andet fiskebestanden, lyder det fra tre danske forskere. Deres modeller ser hele 100.000 år frem.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
»Det er nødvendigt at reducere emissionerne fra afbrænding af fossile energikilder inden for de næste få generationer for at begrænse forsuringen samt udbredelsen af døde zoner og undgå alvorlige langtidseffekter i oceanerne,« advarer professor Gary Schaffer fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Sammen med Steffen Olsen, der er oceanograf på Danmarks Meteorologiske Institut, og fysikeren Jens Olaf Pepke Pedersen fra Institut for Rumforskning og Teknologi på DTU, har han udført langtidsbegninger med en model udarbejdet af Danish Center for Earth System Science (DCESS). Og langtidsberegninger er i dette tilfælde op til 100.000 år frem i tiden.
De tre forskere har studeret to scenarier, som også er medtaget i IPCC’s klimarapporter. Det ene scenario, A2, beskriver et tilfælde, hvor der stort set intet gøres for bremse CO2-udledningen de næste 100 år, så koncentrationen i atmosfæren når op på ca. 1200 ppm mod de ca. 390 ppm i dag. Herefter regnes der med et drastisk fald i udledningen, bl.a. fordi ressourcerne af fossile brændstoffer tørrer ud. Det andet scenario B1 er baseret på, at udledningen af CO2 topper omkring 2050, og CO2-koncentrationen i atmosfæren ”kun” når op på ca. 600 ppm.
Inden for de næste par tusinde år vil der være voldsom forskel på udfaldet alt afhængig af hvilket scenarie, vi ender med at følge. I værste fald vil en uændret CO2-udledning føre til en markant målbare effekt i de næste titusinde år, hvorimod at hvis udledningen topper i 2050, taler forskerne om en effekt, der "kun" for alvor kan måles de næste tusind år frem.
Men selv i det milde scenarie vil vi altså opleve konsekvenser. Helt konkret peger Gary Schaffer på, at hyppigheden og omfanget af fiskedød ud for vestlige kyster i Oregon, USA og Chile som noget af det første kan blive mærkbart forstærket uanset scenarie.
Varmere klima reducerer iltrige havstrømme
Iltsvind kendes fra kystnære områder i forbindelse med overgødning fra landbruget, men en stigning af mængden af CO2 i atmosfæren og en global opvarmning kan altså have alvorlige følger for verdenshavene.
Gary Schaffer forklarer, at mange klimamodeller viser, at et varmere klima vil reducere de havstrømme, der bringer ilt fra atmosfæren ned i havet, og i så fald vil de døde zoner udbrede sig endnu mere - også helt ned i dybhavet.
Når områderne med lavt iltindhold breder sig, vil vigtige næringsstoffer desuden blive fjernet fra havet ved en bakteriel proces, hvor nitrat omdannes til nitrogen. Det vil favorisere bestemte planktonarter og sætte gang i en kæde af uforudsigelige ændringer i havenes økosystemer. Processen vil blive forstærket på grund af forsuringen af havene, som er en anden konsekvens af høje CO2-koncetrationer i atmosfæren.
DCESS-modellen tager hensyn til atmosfæren, oceaner, sedimenter i oceanerne, land-biosfæren og lithosfæren. Den er kalibreret til at tage passe med klimaet før den industrielle revolution, idet beregningerne begynder i år 1765 og går helt op til 100.000 år frem.
Beregninger over så lang en tidshorisont hører naturligt hjemme inden for geovidenskaberne, så det er ikke overraskende, at de tre forskeres videnskabelige artikel er offentliggjort i online udgaven af tidsskriftet Nature Geoscience.
