5-10 år endnu...

Jeg synes 5-10 år er lang tid at vente på noget der er så vigtigt, hvorfor kan vi ikke købe en del af teknologien og korte vores udviklingstid ned på den måde?

Re: 5-10 år endnu...

Jeg synes 5-10 år er lang tid at vente på noget der er så vigtigt, hvorfor kan vi ikke købe en del af teknologien og korte vores udviklingstid ned på den måde?

Det er ikke nogen simpel sag at fremstille generatorviklinger af tråd, som er superledende ved - (minus) 180 C, så de kan køles langt nok ned med flydende kvælstof. Det er tilsyneladende den teknik amerikanerne bruger; selv om man ikke lige kan se det på pressemeddelelsen, så er det nok det, sagen drejer sig om.

- Søren

Re: 5-10 år endnu...

Jeg synes 5-10 år er lang tid at vente på noget der er så vigtigt, hvorfor kan vi ikke købe en del af teknologien og korte vores udviklingstid ned på den måde?

Jeg er helt enig ! Forskellen mellem 5 års egen forskning på Risø og køb af teknologien kunne faktisk gå hen at være en forretning i sig selv.

Grænser flyttes

Spændende......materiale vægt/styrke forholdet bliver jo mere og mere kritisk jo større en konstruktion er......så måske superledende tråd i generatoren er en billigere måde at spare vægt på end ved at bruge eksotiske materialer andre steder på møllen.

Ved at bla. Japan også begynder at bruge superledende tråd i deres elnet infrastruktur.

Mon ikke vi kommer til at se mere til HTS superledere i fremtiden.

http://www.amsc.com/products/h...html

"The HTS wires AMSC manufactures today conduct over 150 times the electrical current of copper wire of the same dimensions"

Re: 5-10 år endnu...

Jeg synes 5-10 år er lang tid at vente på noget der er så vigtigt, hvorfor kan vi ikke købe en del af teknologien og korte vores udviklingstid ned på den måde?

Korrekt tanke. Hvis udviklingstiden er 5-10 år, da er guldfuglen fløjet til den tid, ædt af konkurrenter.

Problemet: I Danmark har vi, sådan generelt, ingen erfaring med at skabe komplekse nye produkter meget hurtigt. I USA er man mere vant til at skalere op i størrelse. Eller beskrevet på praktisk måde: I Danmark har vi ofte to eller tre ingeniører til at udvikle i et projekt, i USA kan der være ansat 10.000 ingeniører til at løse samme opgave. Forskellen: Nogle få måneder i USA, og ti år i Danmark.

Problemet er, at høj fart er voldsomt meget dyrere.

Problemet er især også, at høj fart stiller usædvanlige krav til hvordan at lede, og de er meget sjældne, sådanne ledere, i Danmark. Man skal evne at opdele opgaven som i en pyramide af mere eller mindre parallelle delopgaver, en metode der er meget langsommere, rent faktisk, end sædvanlige projektmetoder, medmindre at man affyrer meget store ressourcer, da bliver den hurtig. Jeg har deltaget i mange projekter, men knaldhurtige projekter har jeg aldrig prøvet, ikke i Danmark i hvert fald, endda slet ikke. Vi har forsøgt, men hver gang har problemet været ledelse, at jeg og andre ikke har vidst hvordan, og at jeg og andre ikke har evnet at kaste penge nok ind, fordi jeg og andre ikke har evnet at overbevise andre om at tillade det. Det kræver rent ud sagt et enormt moralsk mod, at turde. Fordi: Hvis produktet dernæst flopper, er tabet gigantisk. Fordi: Hurtige projekter, er så dyre, at de får deres egen pengekasse helt oppe i bestyrelsen. Det vil sige en usædvanlig skarp bevågenhed, og man er garanteret at blive slidt op, eller fyret.

Dette er i øvrigt årsagen til, at vi i Danmark kun har ganske få mennesker ansat i et projekt ad gangen. Disse mennesker bliver udlånt af diverse afdelinger, og dette kan ikke let ses i nogen regnskaber, og dermed, hvis et projekt flopper, vil ledere kunne skjule at der er sket et tab.

Og når så en virksomhed indser, at man har satset alt for lidt på projekter, da bliver den øverste ledelse nødt til at opkøbe et selskab der ejer den fornødne teknologi, ofte for milliarder, mens projekter forinden ville have kostet kun en tiendedel. Men, det er altid let at være bagklog, og projekter er altid risikable.

Min forudsigelse er, at Vestas opkøber et selskab, der evner at producere den nødvendige teknologi med superledning. (Det vil sige, hvis denne teknologi er efterspurgt i markedet.)

Kan vi få mere at vide om superledning?

Hej

Kunne Ingeniøren ikke skrive noget mere og mere konkret om hvordan de her superledende naceller virker til vindmøller?

Hvor meget vægt spares der? Hvad får man ud af det? Og hvordan virker teknikken? Har teknikken en mulig fremtid generelt for store vindmøller?

Jeg har læst at nordmændene arbejder med at opskalere kraftoverførslen vha. hydraulik, netop så man slipper for at have generatoren siddende i toppen af vindmølletårnet på de store møller, kraften overføres vha. hydraulik ned til jorden i stedet for. Den her måde med superledning at løse det problemet med en meget tung generator i toppen af et tårn på er måske også en løsning til fremtiden - men hvor relevant er den egentlig?

Skriv noget mere!

Mvh.

Re: Kan vi få mere at vide om superledning?

Det er sikkert en god idee med hydraulik; men man mister en del af kølingen af generatoren, hvis den står på jorden.
Ved havmøller, kan der sikkert sagtens arrangeres køling ved overfladen.

Re: Re: 5-10 år endnu...

Disse mennesker bliver udlånt af diverse afdelinger, og dette kan ikke let ses i nogen regnskaber, og dermed, hvis et projekt flopper, vil ledere kunne skjule at der er sket et tab.

Korrekt. Udover nærigheden er der et par andre problemer som jeg selv har mødt alle steder i Dansk erhvervsliv:

1) Besserwissen - troen på at "vi danskere er verdens bedste til alt", så AL den teknologi der skal bruges bliver udviklet og bygget helt fra grunden af - i små serier naturligvis - i stedet for at man kun udvikler "den magiske del", d.v.s. den teknologi der er kernen i produktet. Jeg har set folk lave 386 computere selv, til omkring 20x styk prisen i markedet!

2) Garage-mentaliteten: Man udvikler *aldrig* teknologi strategisk som en investering for egen regning. I stedet udvikler man den nye teknologi som en del af et kundeprojekt så man med sikkerhed* løber ind i lange forsinkelser, medarbejderflugt, bod og e.v.t. konkurs.

Jeg tror at Danfoss er een af de få lys i mørket - desværre - det virker som om at de har fattet det.

*Hvis noget er værd at udvikle er der også cirka 50% chance for at projektet slår fejl. Derfor bør man ikke vædde hele butikken på det, men begrænse risikoen ved at placere projektet for sig selv, uden for produkttræet.

Japanerne kalder det en "technology shelf".

Danmark (NKT) er skam statigvæk med - og vi var de første med HTS kabelsystem i commerciel drift

Årsagen til min henvendelse er den, at nkt cables i gennem mere 10 år har arbejdet med udviklingen og direkte kommerciel salg af ”Superledende kabler” de såkaldte HTS kabler (High Temperatur Super conducting cables). nkt cables aktiviteter udføres gennem venture selskabet Ultera, i et samarbejde med det amerikanske selskab South Wire.
I den forbindelse kan jeg henvise til følgende 2 hjemmesider http://www.ultera.net/ eller på http://www.supercables.com/

Re: Danmark (NKT) er skam statigvæk med - og vi var de første med HTS kabelsystem i commerciel drift

2) Garage-mentaliteten: Man udvikler *aldrig* teknologi strategisk som en investering for egen regning.

Glemte 2a - Man vil hellere bruge to år på at få offentlig støtte - med det antal projektmagere og konsulenter dens proces skaber jobs til - end at lette på lommen selv og gøre noget med det samme!

To spørgsmål

1. Skal systemet også holdes nedkølet, når det ikke blæser?
2. Skal der gennemføres en risikoanalyse efter opskriften "værst tænkeligt uheld" for det tilfælde, at den superledende leder bliver normal ved maksimal effekt?