Både danske og internationale forskere kan se frem til bedre måleresultater, når Aarhus Universitet om nogle år kan indvi deres nye partikelaccelerator Astrid2, der er en videreudvikling af landets eneste partikelaccelerator

I dag findes den dybt under parkeringspladsen mellem Kemiinstituttet og Fysikinstituttet på Aarhus Universitet. Den er 40 meter lang og er dermed kun en brøkdel af søsteren på CERN i Schweiz, men opfylder dog alligevel en forskningsfunktion, der tiltrækker forskere fra hele verden.

»Vi har 150 brugere af vores accelerator, hvoraf nogle kommer her fra Aarhus Universitet eller andre danske universiteter, men der kommer også en stor del fra andre steder på kloden. Der er måske et 10-tals acceleratorer rundt om i verden, men det, der gør vores accelerator unik, er de applikationer, som vi kan tilbyde forskerne, og ser man på det, så er der måske kun en anden accelerator i verden, der kan det samme,« siger direktør i Institute for Storage Ring Facilities, dr.scient Søren Pape Møller til ing.dk/elektronik.

Til byggeriet af astrid2 har universitetet netop fået bevilliget 37 millioner kroner fra Videnskabsministeriets infrastruktur-pulje, der er en pulje, som er øremærket til investeringer i dyrt forskningsudstyr, som er vanskeligt at få råd til i de ordinære budgetter.

Pengene skal bruges til at bygge en mere præcis accelerator som, ifølge Søren Pape Møller, bliver 46 meter i omkreds og udstyres med en betydeligt skarpere synkrotronstråle.

»Hvor strålen i dag måles i millimeter, så kommer strålen fra Astrid til at kunne måles i få hundrededele af en millimeter, hvilket betyder, at lyset bliver betydeligt mere brillant, og betyder, at vi kan foretage meget mere detaljerede undersøgelser, end vi kan i dag,« siger han.

Astrid2 skal som sin søster anvendes inden for materialeforskningen, hvor målingerne kan give forskerne bedre forståelse for materialers opbygning og opførsel.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med nye legeringer. Men ifølge Søren Pape Møller bruges acceleratoren også til analyse af proteinstrukturers foldning i forbindelse med udvikling af ny medicin til behandling af sklerose.

Den oprindelige Astrid-accelerator har kostet i størrelsesordenen 100 millioner kroner, og institutdirektøren oplyser, at grunden til, at den nye maskine kan bygges for 37 millioner kroner, skyldes, at de applikationstilpasninger, der er udviklet til den oprindelige Astrid, alle kan genanvendes på Astrid2.

Bevillingen løber over de næste fire år, hvorefter Søren Pape Møller forventer, at den nye maskine kan tages i brug. Han peger på, at der i Danmark jo ligger en virksomhed, der er specialiseret i bygning af acceleratorer, nemlig Danfysik, der netop er solgt til Teknologisk Institut.

»Men der er jo tale om store ordrer, der skal i EU-udbud, men er de i stand til at komme med det rigtige produkt til den rigtige pris, så er det da bestemt interessant at have en virksomhed i nærheden, der er i stand til at levere udstyret,« siger Søren Pape Møller.

Grafisk gengivelse af partikelacceleratoren Astrid, der godt nok kaldes en ring, men i realiteten er firkantet med runde hjørner.