/rumfart

Stjernen der nægter at dø

Neutronstjernen SGR 1627-41 er efter ti år i dvale vågnet til live igen med udladninger af røntgenstråler. Nye observationer viser, at den roterer om sig selv på 2,6 sekunder.

Af Thomas A. E. Andersen, lørdag 24. jan 2009 kl. 16:00

Det europæiske røntgenteleskop XMM-Newton har observeret en af de sjældne neutronstjerner Soft Gamma-ray Repeater (SGR), som en gang i mellem sender kraftige udladninger af røntgenstråling af sted.

Neutronstjernen SGR 1627-41 er resterne af en død stjerne og befinder sig en i fjern del af vores galakse. Den er blot mellem 10 og 30 kilometer i diameter, har en masse på det dobbelte af Solen og roterer om sig selv med en hastighed af 2,6 sekunder pr. omdrejning.

Neutronstjerner er blandt andet kendt for deres ekstreme massetæthed. Det, som adskiller Soft Gamma-ray Repeaterne fra andre neutronstjerner, er et meget kraftigt magnetfelt – ca. 1.000 gange stærkere end det normale.

Vakt til live igen
Da Nasas røntgenobservatorium Compton i 1998 opdagede objektet, udsendte det godt 100 korte udladninger gennem en periode på seks uger. Derefter gik de tilsyneladende i sig selv, inden røntgenteleskoperne nåede at få målt neutronstjernens rotationshastighed.

Hastigheden er vigtig, hvis man vil vide, hvor gammel en neutronstjerne er. Siden har SGR 1627-41 været den eneste SGR med ukendt rotationshastighed.

Sidste sommer vågnede SGR 1627-41 imidlertid til live igen. XMM-Newton kunne ikke umiddelbart stille ind på SGR 1627-41, da det var ikke muligt at vende instrumenterne mod objektet, samtidig med at observatoriets solpaneler var vendt mod Solen.

Derfor måtte astronomerne vente tålmodigt i fire måneder, indtil Jorden var nået så langt i sin bane om Solen, at det var muligt at gøre observationer og samtidig opretholde fartøjets strømproduktion. Selv om SGR 1627-41 var blevet langt svagere, lykkedes det at gennemføre observationerne i september sidste år.

Rotationshastighed afslører stjernens alder
Med de nye observationer var det muligt at fastslå SGR 1627-41’s rotationshastighed på 2,6 omdrejninger pr. sekund. Det kan virke hurtigt, men er faktisk væsentligt langsommere end den hastighed, som nydannede neutronstjerner roterer med.

Ud fra observationerne vurderer forskerne, at SGR 1627-41 er skabt for ca. 2.000 år siden. Astronomerne venter nu spændt på, om SGR 1627-41 vil flamme op endnu en gang. Det vil gøre det muligt at lave en ny måling af rotationshastigheden. Ved at sammenligne med den seneste måling kan man finde ud af, om SGR 1627-41 er ved at bremse op.

Et andet spørgsmål er, om SGR 1627-41 vil udsende en gigant-udladning. Det er set tre gange tidligere fra andre SGR'er, men endnu ikke fra SGR 1627-41. Det siger lidt om voldsomheden af sådanne udbrud, at selvom strålingen har rejst halvvejs gennem Mælkevejen, rammer den Jorden med samme kraft som et soludbrud.



24. jan 2009 kl 20:53

Svend Ferdinandsen

Neutronstjerner og magnetfelt

Det undrer mig lidt at en neutronstjerne kan have et magnetfelt. Jeg mener neutroner har jo ingen ladning, så hvorfra kommer magnetfeltet?
Er der nogle der har en forklaring?


24. jan 2009 kl 23:07

Louis Nielsen

Re: Neutronstjerner og magnetfelt

NEUTRONEN ER MAGNETISK
Neutronen, der blev påvist i 1932 af den engelske fysiker James Chadwick (1891-1974), er magnetisk. At dette er tilfældet viser, at en neutron består af mindre elektrisk ladede partikler, der er i bevægelse.
Allerede studier i radioaktive kerners fysik viste, at en neutron er en sammensat partikel. I en beta-minus radioaktiv kerne omdannes en neutron til en proton, en elektron og en antineutrino

EN NEUTRON BESTÅR AF ELEKTRISKE KVARKER
Ifølge Kvark-modellen (fremsat af bl.a. Murray Gell-Mann i 1964) består en neutron af én ’op-kvark’ (up-quark) og to ’ned-kvarker’ (down-quarks).
- En ’op-kvark’ har en elektrisk ladning, der er 2/3 gange en protons elektriske ladning, og en ’ned-kvark’ har en elektrisk ladning, der er 1/3 gange en elektrons elektriske ladning. Summen af de tre kvarkers elektriske ladninger er således nul, svarende til at neutronen ’udadtil’ har en elektrisk ladning på nul.

NEUTRON-STJERNER ER MAGNETISKE
At en neutron-stjerne er omgivet af et magnetfelt kan forklares ved, at neutroner er magnetiske.
I øvrigt består en neutron-stjerne ikke udelukkende af neutroner, men den indeholder også protoner, der kan dannes ved henfald af neutroner.
De elektriske proton-strømme kan bidrage til, at der omkring en neutron-stjerne dannes et meget kraftigt magnetfelt, som det f.eks. er tilfældet med neutron-stjernen SGR 1627-41.

Hilsen fra
Louis Nielsen



25. jan 2009 kl 12:39

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Neutronstjerner og magnetfelt

Sådan en stjerne har vel en form for præcession? Hvis det er tilfældet kunne det måske forklare, hvorfor signalet forsvinder periodisk?

Mvh
Per A. Hansen


26. jan 2009 kl 22:29

Søren Fosberg

Re: Re: Re: Neutronstjerner og magnetfelt

Per - Der står vist ikke at det forsvinder periodisk. Men du vil sikkert finde denne link interessant:

http://www.astro.umd.edu/~mill...rnal

Mvh Søren


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.