Dansk Byggeri: 80.000 danske hjem får kun minimal gevinst af isolering
Varmeregningen hos mange danskere har nu en fastprisdel, der er så stor, at forsøg på isolering ikke har den store betydning for pengepungen, viser nye tal fra Dansk Byggeri.
Energiselskabet E.ON. er en af storsynderne i prisstigninger. Et af selskabets værker hævede for nyligt sine faste bidrag med 3.214 procent ifølge Dansk Byggeri. (Foto: wikimedia)
Læs også
-
Enige politikere: Faste fjernvarmeafgifter er »urimelige« og »tåbelige«
-
Ekspert: Udenfor enhver fornuft at fjernvarmekunder er gidsler
-
Energiselskab: Det går ikke, hvis forbrugerne sparer penge på varmen
-
Mange boligejere tjener ikke en krone på at isolere deres hus
Læs mere om
Over 200.000 danske hjem betaler stort set samme beløb for den el, de forbruger - uanset om de er energisvin eller miljøhelgener. Det viser nye tal fra Dansk Byggeri, der har gennemgået knap 450 fjernvarmeværkers prispolitik.
Og hos 80.000 af de danske hjem er prispolitikken så fastlåst, at mere end halvdelen af regningen består af faste priselementer, som er helt uafhængige af forbruget.
»Fjernvarmeselskaberne går helt unødvendigt med livrem og seler,« siger Mads P. Gede, konsulent i Dansk Byggeri, der sammen med en kollega har foretaget undersøgelsen.
For selv om fjernvarmeselskaberne ikke må generere underskud, så kan de sagtens et år komme ud med underskud, som de så hiver hjem året efter ved at justere produktionen og de variable priser, mener Dansk Byggeri.
»Den finansielle risiko er lig nul for langt de fleste værker, og der er altså ikke nogen risiko for, at folk begynder at fyre med bildæk, selv om de måske kan se et økonomisk incitament til at spare ekstra på regningen,« fortsætter Mads P. Gede.
Fjernvarmeselskabernes praksis er stik imod alle regeringens hensigter om kraftigt at reducere CO2-udledningen fra boliger, mener Dansk Byggeri.
Tværtimod vil Dansk Byggeri helt have fjernet de faste afgifter, så incitamentet til at spare på energien kommer i top hos forbrugerne.
Det er dog ikke alle fjernvarmeværker, der har skruet fastprisen helt derop, hvor det knap er til at se på regningen, om man tilbringer vinteren i en sauna eller bor i iglo.
Undersøgelsen viser nemlig, at et fåtal af værker holder fastdelprisen i bund. Ti procent af værkerne holder fastprisdelen på 20 procent eller under, og bundscoren lyder på bare seks procent af regningen. Det giver noget af et spænd, da topscoreren i den anden ende holder en fastdelpris på 61 procent af regningen.
En for høj fastprisdel stavnsbinder ifølge Mads P. Gede husejerne, »for hvem vil betale for et hus, der er påtvunget faste høje omkostninger,« spørger han retorisk.
