Mens Arbejdstilsynet befinder sig i de indledende faser af en undersøgelse, som AT forudser, kan tage flere uger, er den ingeniør, som har udarbejdet den tekniske undersøgelse af, hvad der skete i Rødovre og hvorfor, ikke i tvivl.

Jens Meldgaard, partner i det store jyske rådgiverfirma, Midtconsult, har afleveret resultatet af sin undersøgelse til Arbejdstilsynet. Her er hans beretning om, hvorfor det gik så galt på kommunens 35 millioner kroner dyre kombinerede ishockey- og tennishal onsdag i sidste uge.

Jens Meldgaard tager ikke stilling til skyldsspørgsmål. Det er juristernes afdeling. Men årsagen til at den halvfærdige bygning i dag ligger i ruiner, er han sikker på: En del af den vandrette afstivning blev fjernet.

Før ulykken har arbejderne monteret en del af betonelementerne, der udgør dækket mellem ishockeyhal forneden og tennishallen foroven. Dækelementerne er blevet anbragt på syv, 31 meter lange stålgitterspær, der forbinder bygningens to langsider.

Samtlige facadebetonelementer er monteret, undtagen ved kranens to køreveje. Elementerne er på almindelig vis sikret med skråstivere. Og alle syv stålgitterspær er lagt op og understøtter facadeelementerne.

For at stabilisere stålgitterspærrene er der monteret en vandret forbindelse, en stålstang, fra gavl til gavl, hele vejen igennem bygningen. Det er stålstangen, der forhindrer at stålgitterspærrene vælter.

»I minutterne før kollapset, holder kranen inde midt i bygningen. Arbejdet med at montere dækelementer i bygningens ene ende er netop blevet færdigt – undtagen der, hvor kranen holder. Så nu skal kranen flyttes ind i den næste kørebane for at fortsætte arbejdet,« forklarer Jens Meldgaard.

»Men da man løsner en bolt i den ene side af den trykstang som er en del af den vandrette afstivning, fjerner man jo et led i den kæde, der har forbindelse hele vejen igennem bygningen. Oven på stålspærrene er betondækket monteret. Så skal der en utroligt lille vandret påvirkning til, for at starte en kipning af de spær. Det er det, der starter hele reaktionen,« fastslår Jens Meldgaard.

En minimal påvirkning udløste kollapset
Ifølge Jens Meldgaard skulle der kun meget lidt til at få alt til at ramle sammen.

»Den vandrette påvirkning kan bare være en, der går hen og skubber til den, eller – i og med at kranføreren får besked på at stramme til – kan det være, han river lidt i den anden side.«

»Det, der nu sker, tager et sekund: Tre spær begynder at vælte. Der, hvor kranen står, har man flyttet den føromtalte trykstang lidt ud. Den river selvfølgelig også i de to yderste spær, der bliver stående. Og den når at rive så meget, at det lag dækelementer længst ud mod gavlen, glider på ståldrageren. For eftersom stålgitterspærret er malet, er der mindre friktion mellem dæk og stålgitterspær end mellem dæk og gavlelement,« siger han.

Dækelementerne, der glider på ståldrageren, slår gavlen ud. Den kraft, der er i stangen, får bolten til sprænges. De to spær, der blev revet lidt med i faldet, svirper tilbage og står lodret.

»Samtidig med at de svirper tilbage, ryster de dækelementerne af i nr. 2 tag, for ellers ville de jo ikke kunne falde ned. Imens fortsætter de tre andre spær med at falde, og de kollapser,« siger han

»Det er historien om, hvad der skete onsdag i sidste uge. Det er jeg 99,9 procent sikker på. Jeg kan ikke se andre hændelsesmuligheder. Det er det, der er sket i virkeligheden,« konkluderer Jens Meldgaard.