/byggeri

Se her hvorfor hallen i Rødovre kollapsede

Dæktaget i Rødovre Kommunes 35 millioner kroner dyre skøjte- og tennishal kollapsede, fordi en bolt i afstivningen blev fjernet for at gøre plads til kranen. Det fik byggeriet til at falde sammen som et korthus, viser skitser.

Klik for at se billedet i stort

Øverst befinder kranen sig midt i bygningen, hvor den netop er blevet færdig med at montere dækelementerne i bygningens ene side, bortset fra der hvor kranen holder. Derunder er bolten i en del af den gennemgående vandrette afstivning blevet løsnet – og vejen er banet for, at ståldragerne kæntrer, spærrene vælter, og dækbetonelementerne glider til jorden. (Illustration: Jens Meldgaard).


Multimedia
Billede Galleri: Tagsammenstyrtning i Rødovre
Læs også

Læs mere om

Af Birgitte Marfelt, fredag 23. jan 2009 kl. 11:53

Mens Arbejdstilsynet befinder sig i de indledende faser af en undersøgelse, som AT forudser, kan tage flere uger, er den ingeniør, som har udarbejdet den tekniske undersøgelse af, hvad der skete i Rødovre og hvorfor, ikke i tvivl.

Jens Meldgaard, partner i det store jyske rådgiverfirma, Midtconsult, har afleveret resultatet af sin undersøgelse til Arbejdstilsynet. Her er hans beretning om, hvorfor det gik så galt på kommunens 35 millioner kroner dyre kombinerede ishockey- og tennishal onsdag i sidste uge.

Jens Meldgaard tager ikke stilling til skyldsspørgsmål. Det er juristernes afdeling. Men årsagen til at den halvfærdige bygning i dag ligger i ruiner, er han sikker på: En del af den vandrette afstivning blev fjernet.

Før ulykken har arbejderne monteret en del af betonelementerne, der udgør dækket mellem ishockeyhal forneden og tennishallen foroven. Dækelementerne er blevet anbragt på syv, 31 meter lange stålgitterspær, der forbinder bygningens to langsider.

Samtlige facadebetonelementer er monteret, undtagen ved kranens to køreveje. Elementerne er på almindelig vis sikret med skråstivere. Og alle syv stålgitterspær er lagt op og understøtter facadeelementerne.

For at stabilisere stålgitterspærrene er der monteret en vandret forbindelse, en stålstang, fra gavl til gavl, hele vejen igennem bygningen. Det er stålstangen, der forhindrer at stålgitterspærrene vælter.

»I minutterne før kollapset, holder kranen inde midt i bygningen. Arbejdet med at montere dækelementer i bygningens ene ende er netop blevet færdigt – undtagen der, hvor kranen holder. Så nu skal kranen flyttes ind i den næste kørebane for at fortsætte arbejdet,« forklarer Jens Meldgaard.

»Men da man løsner en bolt i den ene side af den trykstang som er en del af den vandrette afstivning, fjerner man jo et led i den kæde, der har forbindelse hele vejen igennem bygningen. Oven på stålspærrene er betondækket monteret. Så skal der en utroligt lille vandret påvirkning til, for at starte en kipning af de spær. Det er det, der starter hele reaktionen,« fastslår Jens Meldgaard.

En minimal påvirkning udløste kollapset
Ifølge Jens Meldgaard skulle der kun meget lidt til at få alt til at ramle sammen.

»Den vandrette påvirkning kan bare være en, der går hen og skubber til den, eller – i og med at kranføreren får besked på at stramme til – kan det være, han river lidt i den anden side.«

»Det, der nu sker, tager et sekund: Tre spær begynder at vælte. Der, hvor kranen står, har man flyttet den føromtalte trykstang lidt ud. Den river selvfølgelig også i de to yderste spær, der bliver stående. Og den når at rive så meget, at det lag dækelementer længst ud mod gavlen, glider på ståldrageren. For eftersom stålgitterspærret er malet, er der mindre friktion mellem dæk og stålgitterspær end mellem dæk og gavlelement,« siger han.

Dækelementerne, der glider på ståldrageren, slår gavlen ud. Den kraft, der er i stangen, får bolten til sprænges. De to spær, der blev revet lidt med i faldet, svirper tilbage og står lodret.

»Samtidig med at de svirper tilbage, ryster de dækelementerne af i nr. 2 tag, for ellers ville de jo ikke kunne falde ned. Imens fortsætter de tre andre spær med at falde, og de kollapser,« siger han

»Det er historien om, hvad der skete onsdag i sidste uge. Det er jeg 99,9 procent sikker på. Jeg kan ikke se andre hændelsesmuligheder. Det er det, der er sket i virkeligheden,« konkluderer Jens Meldgaard.



23. jan 2009 kl 17:38

Torben Sønnichsen

Dårlig konstruktion

Hvem har anbefalet et så ringe byggeri og så for skatteborgernes penge???? Lærte vi noget af Ballerup-kolapset om byggemyndighedernes ansvar?


23. jan 2009 kl 22:06

Rasmus Elmelund Nielsen

Re: Dårlig konstruktion

Jeg syntes mere at det er betænkeligt at den undersøgende myndighed har så ringe grad af professionalisme at tilfældige spekulationer og gisninger får lov at stå som fakta i flere dage, med potentielt ødelæggende konsekvenser for "dagens skydeskive"

Burde man ikke i sager som denne ignorere medierne´s krav, og give alle mundkurv på indtil den færdige redegørelse foreligger?
R


23. jan 2009 kl 22:15

avatar

Lars Grønnegaard

Re: Illustration?

Det var en usædvanligt lidet illustrerende illustration.
Jeg tror nok man kan få en ide om hvor den famøse stang og bolt sad, fra teksten, men illustration?
:-) Lars


23. jan 2009 kl 22:24

Lorenz Christensen

Ups

Var der ikke for år tilbage en karikatur af en ingeniør der sagde til byggearbejderen, at man ikke måtte fjerne afstivningen inden der var tapetseret færdig?
Det lyder som en helt utrolig brøler. Ups.


24. jan 2009 kl 09:29

Torben Sønnichsen

brøler om'er

Selvfølgelig prøver en kommunal byggeforvaltning af finde det billigst mulige byggeri med hvad ette ny indebærer af risiko. Den tekniske direktør og stadsarkitekten indstiller dette byggeri til kommunaldirektør og borgmester, der så egenrådigt gennemfører den politiske beslutningsproces med bevilling og flertal i byrådet.
Så ansvaret ligger ikke hos den pågældende entreprenør, der måske har fjernet en bolt i tiltro til at væggene bliver stående.
Ansvaret ligger hos Borgmester og Stadsarkitekten.


24. jan 2009 kl 09:59

avatar

Peter Ole Kvint

Kort hus

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at hvis bolten var rustet, og salen fuld af mennesker.


24. jan 2009 kl 10:05

Torben Sønnichsen

Risikovurdering

Statik er en alvorlig sag. Er der statikere, der læser denne artikel som kan kommentere?


24. jan 2009 kl 14:26

jens meldgaard

Rødovre skøjtehal

Nu må I stoppe. Det er hverken en borgmesters eller andre kommunale ansattes skyld. Det er heller ikke fordi, at byggeriet er billigt. Det endelige byggeri har en fornuftig sammenhæng; under montagen af et elementbyggeri og iøvrigt under alle former for byggerier skal man tænke sig meget om. En af de hyppiste årsager til arbejdsulykker er, at man ikke tænker sig om, og at der begåes menneskelige fejl. Sådan er det også i de fleste flyulykker.


24. jan 2009 kl 17:16

Torben Sønnichsen

Skrev Ingeniøren om Ballerup:

Byggeloven, som er den øverste lov om byggeriet i Danmark, har til formål at: "Sikre at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Og i lovens $16A står, at "kommunalstyrelsen påser i sagsbehandlingen, at denne lov og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes." Desuden giver Bygningsreglementet, der er en slags byggeriets kogebog, kommunerne ret til at kræve en hvilken som helst oplysning om et projekt og desuden kræve besked, når byggeriet når forskellige stadier, så man kan gennemføre tilsyn undervejs. Men den mulighed har Ballerup Kommune ikke benyttet sig af. Vi har ført de tilsyn, vi skal i henhold til lovgivningen, hvilket blandt andet vil sige kloakker og installationer. Og så gennemgår vi naturligvis byggeriet, inden vi giver en ibrugtagningstilla delse, siger teknisk direktør Klaus Ole Møgelvang. Manglede dokumentation Et centralt spørgsmål er, om Ballerup Kommune var klar over, at Siemens Arena blev bygget med en unik og ikke afprøvet tagkonstruktion. Borgmester Ove E. Dalsgaard afviser, at han skulle have fået at vide, der var tale om en unik konstruktion, mens den tekniske direktør siger: Vi var da godt klar over, at man havde valgt en løsning, som ud fra et æstetisk synspunkt var elegant, men som måske ikke var den, man havde lavet flest af i Danmark. Derfor tog vi også den forholdsregel, vi kunne, ved at kræve en anerkendt statiker, siger Klaus Ole Møgelvang. Kollapset har dog siden fået den tekniske direktør til at overveje, hvordan kommunen kan sikre sig bedre mod fremtidige svigt. Når vi nu erkender, at vi ikke har den nødvendige ekspertise, hvor skal vi så gå hen og få hjælp? Noget tyder på, at det ikke er nok med en anerkendt statiker i så store projekter. Skulle vi så have bedt Carl Bro eller Cowi om at gå det hele igennem - eller burde man have et myndighedsinstitut, der tager sig af de særlige konstruktioner, spørger Klaus Ole Møgelvang. Et andet spørgsmål er, hvorfor kommunen tillod, at cykelarenaen blev indviet 16. december 2001 - næsten en måned før den anerkendte statiker med sin underskrift havde sagt god for, at konstruktionen var sikker. Inden åbningen havde vi gået beregningerne igennem med rådgiveren, som havde sagt god for konstruktionen. Men i dag kan du da have fuldkommen ret i, at vi burde have haft dem i hus, inden vi gav en midlertidig ibrugtagningstilladelse, siger Klaus Ole Møgelvang. Først i juni 2002, næsten et halvt år efter ind vielsen - og kun et halvt år før store dele af taget styrtede sammen - udstedte Ballerup Kommune den endelige ibrugtagningstilladelse. Forsinkelsen skyldtes, at udenomsarealerne ikke var færdige og at de endelige, rettede konstruktionstegninger og kvalitetssikringsmapper manglede. Ballerups borgmester vil ikke forholde sig til, om den kommunale byggesagsbehandling i dag er tilstrækkelig, før der ligger en syns- og skønser klæring. Den ventes offentliggjort i løbet af få uger.


04. feb 2009 kl 19:55

Thorkil Pedersen

Hjælp en teknisk kommunaldirektør

Giiiv agt. -
En Teknisk direktør der ikke ved hvor han skal få hjælp. - HJÆLP -
Ogeee hvad får sådan en en så i gage, og hvad får skatteborgeren så for sin skat.
--Jamen hvad er det nu lige man har et rådgivende ingeniør firma til.
Og jeg undrer mig, har da selv prøvet at skulle søge om byggetilladelser, og det er ikke nemt. Og ja, de, kommunens bygge-tekniske afd. mm. snakker og kræver, øøø men ved de noget om DET ? min personlige vurdering: Ikke det fjerneste


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.