men kan det betale sig?

Jeg mødte min onkel forleden dag. Han var glad, han havde lige købt 10 rummeter brænde til 420 kroner pr rummeter, flækket og det hele, det eneste han skulle var at stable det. ”Men kan det dog overhovedet betale sig?”, spurgte han.

Det har jeg prøvet at regne ud for ham.

Når man køber en rummeter (m3) træ, så får man jo ikke en m3 træ, men noget der fylder en m3, når det er stablet. Hvor meget træ man egentlig får afhænger af ham der måler det op. Ved en ”normal” rummeter træ er kun omkring 70 % af det træ, resten er luft. Endnu værre er det, hvis der er tale om ”skovrummeter”, så er du nede på omkring 50 % eller mindre.

Der var vist tale om bøg, og det vejer omkring 420 kg pr m3, når det er tørt efter et par års tørring.

Der er omkring 4,2 kWh energi i træet pr kg brænde, når det er tørt. Hvis man bruger briketter eller træpiller, kan der være helt op til 5 kWh pr kg, da det er meget tørt træ (fugtighed på omkring 5 %). Med normalt stablet træ er det svært at komme længere ned end 20 %. Nyt frisk træ fra skoven har en meget høj fugtighedsprocent.

Min onkel brænder det af i en gammel Salamander kedel, der udnytter energien meget dårlig, og uden buffertank så er det maksimalt 50 % af energien i træet, der kommer ud i radiatorerne.

Hvad koster det så at varme op med træ?

420 kroner pr m3 / 420 kg pr m3 / 4,2 kWh pr kg / 70% (m3 træ pr rummeter)/ 50% (effektiviteten af fyret) = 0,68 kr. pr kWh.

Min onkel har fjernvarme, og prisen for den er 0,48 kr pr kWh. Det er dermed 42 % dyrere at bruge brænde i stedet for fjernvarmen, da han alligevel skal betale for fjernvarmetilslutningen.

Priserne passer også meget godt med, hvad det vil koste at bruge en brændeovn i stedet. De fleste køber træ i tårne, og går man efter de gode tilbud, så kan man godt finde træet til de priser, som min onkel købte for.

I boksen kan du se hvad din opvarmningsform koster, og måske er der for dig bedre økonomi i at bruge brænde. Men så skal du også sætte din timeløn til 0 kroner. Hvis du betaler naboens søn bare 1 krone for hver gang han skal fylde brænde på, fjerne aske, justerer spjæld, stabler brænde, gøre rent efter påfyldning/aske tømning + 1 kroner for hver gang det går ud over komforten fordi du har det for varmt eller for koldt osv. osv., så bliver det hurtigt en dårlig forretning. Hvis du så yderligere selv skulle sanke 25 m3 gratis!

I øjeblikket er der en skrotningsordning for den type brændekedler som min onkel har, hvor man kan få op til 4.000,- for at fjerne den. Primært får man penge til at dække de udgifter der er ved at fjerne den. Det er vist en bedre forretning for ham.

*********box***************

Det koster det at varme op:

Træpiller: ca 2100 pr ton = ca 0,5 kr/kWh

Brænde i brændeovn: ca 0,6-0,8 kr/kWh

Gas (nyt fyr): 6,779 kr/m3 = ca 0,62 kr/kWh

Gas (Ældre fyr): ca 0,85-0,95 kr/kWh

Olie (nyt fyr): 6,8 kr/liter = ca 0,75 kr/kWh

Olie (Ældre fyr): ca. 0,9-1,1 kr/kWh

Jordvarme: ca 0,5-0,6 kr/kWh

Elvarme: ca 2 kr/kWh

Fjernvarme: Stor forskel mellem de forskellige værker i DK, fra 0,1 til 1,3 kr/kWh + det faste bidrag.

*********************************************

Re: men kan det betale sig?

Lidt ekstra fakta:

Bøg vejer ikke 420kg/m³ men 580kg/m³.

Brændeovne der er svanemærkede har en virkningsgrad på mindst 70% (SCAN 25 har en virkningsgrad på 86%).

Med de nye tal når du ned på en lavere pris for din varme, nemlig: 0,5kr pr. kWh, og det er med min. virkningsgrad for brændeovnen på 70%.

http://www.trae.dk/Dokumenter/...=167

Virkningsgrad

Min Lotus 2060 med vandtank, har en virkningsgrad på 87 %.
- Men, dét er jo kun når den er nyrenset. Tilsodning sænker virkningsgraden kraftigt.

(Skorstensfejeren anbefalede at rense den, mindst én gang om måneden!)

Re: Re: men kan det betale sig?

1/ Nu er det jo ikke alle der har en ny svanemærket brændeovn
2/ De flotte effektiviteter opnås kun med godt (kunstigt) sug fra skorstenen samt ved et stort bål - hvis du har de muligheder derhjemme, så vil du sikkert få en for høj temperatur, dvs du har brugt mere energi end nødvendigt. Lidt af det gemmes i huset, hvis det fx er beton vægge, men samtidig vil en større rumtemperatur også give et højere varmetab. Da der er tale om et varmesystem du ikke kan styre, er min påstand, at de høje effektiviteter måske nok kan opnås isoleret set på brændeovnen, men reelt får du et meget højere energiforbrug.

Re: Virkningsgrad

Vandtank gør den klart mere brugbar, det er lettere at lave et ordentligt bål samt gemme varmen til lidt senere eller til andre steder

Fint med brændeovne...!

Når det nu er blevet højeste officielle målsætning at nedbringe CO2-udsendelsen mest muligt, så ligger brændeovne på en førsteplads.
Mange protesterer, fordi de udsender partikler, der kan give luftvejsproblemer.
MEN... sammenlignet med "gamle dage", hvor der blev brændt masser af halm på markerne, masser af bål i haverne - og ikke mindst masser af træ i åbne pejse og ineffektive kakkelovne og komfurer.....
- så må der være sket et væsentligt fremskridt ved at brænde det af i nyere brændeovne med højere virkningsgrad og og renere forbrænding.
Min egen erfaring er, at hvis man fyrer korrekt og har en høj skorsten (bedre træk, renere forbrænding og større spredning af røgen), så reduceres røggenerne til næsten nul.
Og allerbedst: en kombination af brændeovn og termostat-reguleret varmepumpe er helt i top. Jo mere man fyrer, jo mindre el bruger varmepumpen.
Og produceres elektriciteten med vind- eller kernekraft (importeret), og har varmepumpen en COP= 3-5, så kan boligen ikke opvarmes mere miljøvenligt. - Det er langt bedre end fjernvarme, som er det næst-bedste - dog med visse undtagelser!!

Re: Fint med brændeovne...!

Holger Skjerning:

Min egen erfaring er, at hvis man fyrer korrekt og har en høj skorsten (bedre træk, renere forbrænding og større spredning af røgen), så reduceres røggenerne til næsten nul.

Re: Fint med brændeovne...!

Sidste fyringssæson faldt sammen med en større arbejdsmængde, så gassen måtte klare opvarmningen.
Resultat: Efterregning på 4.000 kr.
I år har vi været flittigere, og nu, knap 3,5 måned før opgørelsesdatoen, har vi kun brugt det halve af det estimerede årsforbrug.
Forventet tilbagebetaling: 5.000 kr.
Brænde: Gratis engangspaller i trailerlæssevis og naboens enorme piletræ, der tog udsigten over søen.
Udgifter: Lidt benzin til bilen og nogle KWh til motorsaven.
Besparelser i øvrigt: Badebilletter til svømmehallen, da motionen kom helt af sig selv...
Fyr: Ældre Thor/Lotus med vandtank tilkoblet centralvarmeanlægget.
Jo, det er fint med brændeovne!

Re: Re: Fint med brændeovne...!

John Johansen: Røg der vælter ud af ovnen har jeg oplevet hos nogle af vores venner. Det skyldtes huset var blevet for tæt efter renoveringen. Prøv at åbne et vindue næste gang du lægger brænde på og se hvad der sker.

Re: Fint med brændeovne...!

Johan Thomasson:

Det skyldtes huset var blevet for tæt

Re: Fint med brændeovne...!

Og allerbedst: en kombination af brændeovn og termostat-reguleret varmepumpe er helt i top. Jo mere man fyrer, jo mindre el bruger varmepumpen.

Re: Re: Fint med brændeovne...!

Ole Martin Alm: Det hjælper ikke dem der bor uden for varmeværkets rækkevidde at brændet fyres af i et kraftvarmeværk, og med de skrækhistorier Danmark kan diske op med, tror jeg ikke ligefrem kunderne står i kø.

Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Øh, de bor vel ikke så langt ude, at de ikke kan modtage strøm de kan bruge i en varmepumpe?

Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Nej - men tilstrækkeligt langt ude til at investeringen i en varmepumpe ikke kan konkurrere med prisen på brænde.

Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Men ellers glem fjervarmen. Brænder du træet af i en brændeovn får du på en god dag 0,7-0,8 kWh varme ud for hver kWh træenergi du brænder af. I et kraftværk kan du få 0,5 kWh strøm ud for hver kWh træ - det stopper du ind i varmepumpen og får 1,5 kWh varme ud, dvs ca. det dobbelte i forhold til brændeovnen.

Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Nej - men tilstrækkeligt langt ude til at investeringen i en varmepumpe ikke kan konkurrere med prisen på brænde.

Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Dine beregninger går udelukkende på driftsudgifterne. Du bliver også nødt til at se på investering og afskrivning af varmepumpen.

Kendsgerningen er, at en varmepumpe aldrig kan betale sig for de ikke så få ejendomme med rigelig adgang til billig brænde.

Kraftvarmeværker eller varmepumper er ikke løsningen for alle.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Fritid? Tja - nogle går på jagt, andre spiller golf eller tennis. Andre igen dyrker roser eller hugger brænde eller laver ingenting. Det vil jeg ikke blande mig i.

Re: men kan det betale sig?

Ole - en stor del af dine tal holder, men -
En Salamander uden akkumoleringstank holder kun ca. 20% virkningsgrad. Med akku kan du knab nok komme op på 50%.

Brændeovne har alvorlige problemer med overproduktion af varme i moderne huse, eller at de må køre "med chokeren ude" og derfor oser uanset den på prøvestationen målte virkningsgrad.

Der findes dog en moderniseret ældgammel teknologi til brændefyring, masseovne, hvor virkningsgraden i daglig brug udmærket kan komme op på 90% og kwt. prisen dermed ned på ca. 25øre.
Mig bekendt kan kun solvarme konkurrere på den pris, men desværre ikke om vinteren.

Det KAN altså udmærket betale sig, og det er ikke spor besværligt, hvis teknologien bare er opdateret og passer til det hus man bor i.
Der er en link på denne hjemmeside med et sammenlignende regnestykke "kan det svare sig" www.stenovne.dk

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Dine beregninger går udelukkende på driftsudgifterne.

Re: Fint med brændeovne...!

Ole Martin Alm:

En god brændeovn koster vel omkring 10.000 kroner

Re: men kan det betale sig?

Lars Helbro:

Der findes dog en moderniseret ældgammel teknologi til brændefyring, masseovne, hvor virkningsgraden i daglig brug udmærket kan komme op på 90%

Re: Re: men kan det betale sig?

varmevæksler

Re: Re: men kan det betale sig?

Ole - ang. værdisætning af fritid.
Nogle holder af at se håndbold, jeg elsker et godt bål i ovnen - husk at fratrække licensen på mit varmebudget ;-)

John - nej, varmeveksleren til varmt vand er pakket ind i ildfaste sten som øger temperaturforskellen imellem ilden og vandet. Man kan ikke med held brænde et bål af i en spand vand.

Re: men kan det betale sig?

Lars Helbro:

Man kan ikke med held brænde et bål af i en spand vand.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Fritid kan gøres op på mange måder. Jeg vil ikke påstå min er bedre, men det er din heller ikke. De er bare forskellige.

Tilbage står, at rent økonomisk er varmepumpen ikke altid at foretrække. Som jeg nævnte er der ikke så få ejendomme med adgang til billig brænde, hvor prisen overhovedet ikke kommer i nærheden af den pris man skal betale i statsskovene.

Masseovnen som Lars Helbro nævner, kender jeg i en lidt anden udgave. Hvor vi boede før, stod en gammel svensk kolonneovn med kakler. Den var bygget over næsten samme princip som en masseovn. Den klarede varmebehovet uden problemer, og jeg husker ikke pasningen som specielt besværligt. Hvad jeg til gengæld husker er, at ovnen kun brugte kun en brøkdel af hvad en moderne brændeovn bruger af brænde.

Derfor er påstanden om at den allerbedste løsning er, at brændet bedst bruges i kraftvarmeværker ikke korrekt.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Derfor er påstanden om at den allerbedste løsning er, at brændet bedst bruges i kraftvarmeværker ikke korrekt.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Lars Helbro:

ovnsætterfaget går netop ud på, at sørge for at ild/røg har de bedst tænkelige omstændigheder hele vejen igennem systemet

Sten fås i mange udgaver med stor forskel i ledningsevne. Derfor er mulighederne større for at opnå optimale omstændigheder hele vejen igennem systemet.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

Selv om ovnen havde mange kringelkroge, var der aldrig bemærkninger fra skorstensfejeren side og det var mit indtryk at sod ikke var noget problem, så ovnsætteren har vel gjort det rigtigt i sin tid.

Jeg skulle bare lige lære at fyre rigtigt i ovnen, men det klarede en opringning til skorstensfejeren så let som ingenting.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Fint med brændeovne...!

John - ja ovn (+ skorsten) er nødvendigvis koldere end røgen. Det er det får systemet til at virke.
Dugpunktet skal man holde sig fra, med mindre man har til hensigt at lave en kondenserende ovn og dermed hæve virkningsgraden til 120% (europæisk standard) og det arbejder vi selvfølgelig på.

P.s. Jeg sidder i en campingvogn med mobilen som modem, da jeg er på ovnjob, så jeg hopper af nu.
Vi har en spændende dag for os i morgen, da vi bygger på en ny kreation.

Re: Fint med brændeovne...!

Lars Helbro:

Vi har en spændende dag for os i morgen, da vi bygger på en ny kreation.

Nye creationer

Vi har en spændende dag for os i morgen, da vi bygger på en ny kreation.

Re: Re: Re: men kan det betale sig?

1/ Nu er det jo ikke alle der har en ny svanemærket brændeovn
2/ De flotte effektiviteter opnås kun med godt (kunstigt) sug fra skorstenen samt ved et stort bål - hvis du har de muligheder derhjemme, så vil du sikkert få en for høj temperatur, dvs du har brugt mere energi end nødvendigt. Lidt af det gemmes i huset, hvis det fx er beton vægge, men samtidig vil en større rumtemperatur også give et højere varmetab. Da der er tale om et varmesystem du ikke kan styre, er min påstand, at de høje effektiviteter måske nok kan opnås isoleret set på brændeovnen, men reelt får du et meget højere energiforbrug.

Re: Re: Re: Re: men kan det betale sig?

Artiklen nævner en fremgang i salget af brænde på 10% i forhold til året før. Det er glædeligt for skovens økonomi, men der ligger stadig store lage i skovene der indtil nu kun vanskeligt kan sælges til priser der dækkede omkostningerne.

Samtidig oplyser Skov- og Naturstyrelsen, at der hugges ca. 500.000 kubikmeter råtræ om året, men hugsten er faldende grundet faldende efterspørgsel på trods af øget byggeaktivitet i Danmark i perioden. I den nuværende økonomiske situation er det vanskeligt at se hvordan efterspørgslen af råtræ vil kunne øges selv ved omhyggelig plughugst.

Ud af denne mængde træ sælges ca. 10% som brænde, som næsten svarer til de seneste tal for salg af brænde, men der er stadig tale om en overproduktion. Med det nuværende forbrug af brænde må det forudses at overproduktionen opretholdes, da Danmark kun er oppe på ca. 14% af det erklærede mål om 20-25% mere skov i 2020.

Som nævnt har skovbruget været tvunget med at være tilbageholdende med hugsten grundet vigende efterspørgsel, så økonomien i skoven er i virkeligheden værre, da en stor del af det træ der skulle været solgt, stadig står på rod. Samme billede ses i næsten alle vesteuropæiske skove.

Statsskovene som udgør ca. 26% det samlede skovareal, kan ikke sænke priserne yderligere uden at blive beskyldt for prisdumpning grundet statsstøtten. Den mulighed har de private skovejere ikke uden omkostninger. De har i mange tilfælde været tvunget til at sælge under kostpris, og de står trods alt for ca. 70% af skovene i Danmark.

Når det til stadighed hævdes, at brænde bedst anvendes i kraftvarmeværker, er det ikke korrekt. Ville kraftværkerne anvende brændet, er der et kæmpe lager at tage af og skovejere vil hellere end gerne sælge, men kan ikke sælge med yderligere rabat, for så går de ganske enkelt fallit.

Værkerne kan ikke anvende træet uden omkostninger til bl.a. opbevaring og tørring. De kan derfor ikke aftage brændet til den pris skovejere er tvunget til at forlange uden fjernvarmekunderne oplever en mærkbar prisforhøjelse.

De omkostninger har den private bruger ikke, for det er ikke nok kun at tælle kalorier. Pladsen til opbevaring og tørring er for de fleste brændeovnsejere ikke noget problem. Pasning indgår i den daglige rutine, derfor vil det for brændeovnsejerene være langt mest økonomisk at anvende brændet i egen ovn, hvilket også al erfaring viser.

Re: Re: Re: Re: Re: men kan det betale sig?

Helt enig Johan

Potentialet er meget stort, ikke mindst i østeuropa.
I DK udnytter vi under halvdelen af hvad vi kunne til energiformål og gennemsnitligt med en meget ringe virkningsgrad.
Gamle tal jeg har i hovedet siger 1,2mill. m3 fastmasse/år, som kunne anvendes til energi, men jeg ved at tallet er steget, men det ligger på min computer derhjemme.
Udnyttede vi det hele og med en særdeles opnåelig virkningsgrad (90%) ved individuel fyring (ingen distributionstab) så havde vi alene derved en reduktion i Danmarks Co2-udledning på 6%.

Når opgaven er uddelegeret, spildplads i garager, lader m.v. bliver udnyttet og den enkelte hygger sig, så giver det unægteligt et andet regnskab, hvor ellers udgiftkrævene faktorer pludselig ingenting koster, men i stedet giver livskvalitet og sparede motionscentre oven i hatten.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: men kan det betale sig?

Lars Helbro: Jeg faldt for nogle år siden over en antikvarisk bog af Carl Johan Cronstedt og Fabian Wrede “Beskrivning på Ny Inrättning af Kakelugner Til Weds Besparning” fra 1767 med en masse konstruktionstegninger.

Er det dét princip de moderne masseovne bygger på? Allerede i 1775 havde man erfaret at de nye ovntyper sparede omkring 40% brænde i forhold til de gængse jernovne, og virkningsgraden allerede dengang var oppe på omkring 90%.

Kræv filter på brændeovne!

FILTER PÅ BRÆNDEOVNE
Røgen fra brændeovne forurener vores livsvigtige luft med sundhedsskadelige stoffer. Derfor bør det være lovbefalet, at der kræves effektive røgfiltre, hvis brændeovne skal benyttes.

- Og ja, brændeovne forurener også, selv om man kun afbrænder rent træ.

SUNDHEDSVENLIGT LUFTMILJØ ØNSKELIGT!
Vi skal værne om og beskytte vores luftmiljø, der, fra den stadigt voksende trafiktæthed, bliver forurenet med usunde udstødningsgasser og sundhedsskadelige ultrafine partikler.

Hilsen fra
Louis Nielsen

Grundstenen

Johan - Den bog kunne jeg rasende godt tænke mig at se (eje), for Chronspisen (hvorfor Wrede blev glemt ved jeg ikke) er netop en milepæl i brændefyringshistorien.
Gustav den 3. Adolf beordrede en arkitekt og en militærmand (Wrede og Chronstedt) at udvikle en mere effektiv ovn til pøbelen,for at få træ til hans krigsskibe så han kunne bekæmpe Danerne. God konge, han tænkte på sine undersåtters velbefindene selv i krigstid.
Chr.d.IV derimod søgte guld og sølv i minedrift i Norge (dengang under Danmark), men fandt kun jernmalm. Samtidigt kom der Kakkelovne op fra Bøhmen hvor kernen var lavet af "sygt jern" støbejern (gik i stykker når man slog på det), men havde andre kvaliteter. Man troede at det ville holde bedre end de oprindelige kerner af ler. Det gjorde de så også hvis man undlod at ommure dem, og dermed fik vi en kratig udvikling af støbejernsovnene. (Stærkt forkortet udgave af historien).

Jo - moderne udgaver af masseovne/stenovne bygger i høj grad på Wrede og Chronstedts erfaringer.
Der er naturligvis sket meget siden 1767 og jeg vil gætte på, at også måleudstyret har udviklet sig ;-) så vi idag har mere ædruelige resultater, selvom de til forveksling ligner.
Heikki Hytiaiinen, som jeg lærte faget af, tog udgangspunkt i netop Chronspisen og de tunge russiske ovne og jeg har arbejdet videre derfra de sidste 20 år.
Jeg har undret mig gevaldigt over, at en så gammel opfindelse (reelt startende med at trille en sten hen til et bål og derefter ind i sengehalmen for rigtig mange år siden) har undergået en så utrolig langsommelig evolution i.f.t. de højt besungne varmepumper og fjernvarmeværker, men det er måske historien om igen om kapløbet imellem haren og skildpadden.

Re: Grundstenen

På verdensplan er skovarealet faldende med Europa som eneste undtagelse. Her er skovarealet voksende, og det skyldes den enkle årsag, at det indtil videre er lykkes at skabe økonomi i skovbruget.

Anderledes ser det ud i den 3. verden. Nedgang i eller direkte forbud mod at importere regnskovstræ har for lokalbefolkningen gjort skovene værdiløse. Jeg kan ikke forestille mig noget mere slidsomt end svedjebrug, men det er i realiteten de eneste muligheder lokalbefolkningen har for overlevelse.

Løsningen ligger lige for. Gør skovbrug mere rentabelt pr. hektar end landbrug ved øget anvendelse at træ fra 3. verdens lande samt udvikling af et bæredygtigt skovbrug. Det er den nemme del af løsningen. Udfordringen ligger i at fordele overskuddet lokalt, så svedjebrug ikke igen vælges om eneste overlevelsesmulighed.

Når jeg møder holdninger som boycut at regnskovstræ, vil det i realiteten forværre situation, da det i sagens natur vil gøre skovene yderligere værdiløse for lokalbefolkningen. Forslag om afgifter på brænde vil hæmme Europas skovbrug og er i realiteten udtryk for total mangel på basal viden om skovbrugets vilkår.

Brændefyring og mangel på brænde

I mange lande omkring eller syd for Sahara lider trævæksten alvorligt af at indbyggerne bruger det til madlavning over åbne ildsteder.
En effektiv ulandshjælp kunne være at levere komfurer der udnyttede brændet bedre, eller måske endu bedre levere primus'er. Det kunne bevare flere af træerne, og måske forbedre forholdene på længere sigt.
Jeg mener at have hørt om komfurer, men kan ikke huske hvor og hvornår. Samtidig med hjælp til træplantning, ville det være meget nyttigt også at udlevere nogle primus.

Re: Brændefyring og mangel på brænde

Svend.
Der er udviklet mange typer effektive "ildsteder" til brug i fattige lande.

http://www.youtube.com/watch?v...YVC8
http://www.youtube.com/watch?v...NR=1

Søg også på "gasifier" "wood" "stove"

Re: Re: Brændefyring og mangel på brænde

Eller mere praktisk brug af ovnen;
http://e-woodgasstove.blogspot...com/

Marek.

Re: Re: Re: Brændefyring og mangel på brænde

De viste ovne løser ikke problemet med de vigende skovarealer i den 3. verden. Så længe der ikke lokalt findes anvendelse for træmassen der overstiger brændeværdien, rykker det ikke en meter. Dér ligger den virkelige udfordring.

For øvrigt har jeg en lille krølle på historien om Gustav den 3. Adolf. Grunden til han satte Cronstedt og Wrede op opgaven med at optimere brændeovnen, skyldtes hensynet til Sveriges vigtigste eksportartikel - stangjern. Allerede i 1600-tallet var manglen på brændsel alvorlig, og en nedgang i jernproduktionen kunne ikke komme på tale, da stangjern som nævnt var Sveriges vigtigste indkomstkilde.

Kongen var nu heller ikke så god som nævnt. Faktisk blev han myrdet d. 29. marts 1792 af Jacob Johan Anckerström, fordi kongen af frygt for ideerne fra den franske revolution skulle brede sig til Sverige efterhånden havde udviklet landet til en politistat. Det var for øvrigt den begivenhed der senere inspirerede Giuseppe Verdi til operaen Un ballo de maschera fra 1858.

Som nævnt havde forbruget af brænde længe været et problem, og så tidligt som i 1696 skrev Urban Hjärne “En Liten Æconomisk Skrifft om Wedsparande” der omtalte problemerne. Da de nye ovntyper med Cronstedt og Wredes bog blev spredt, fik det enorm betydning for den måde man hidtil havde levet i Sverige.

Tidligere havde man groft sagt samlet sig i ét rum om vinteren for at holde varmen med det brænde der nu var til rådighed. Efter kolonneovnenes udbredelse, blev bl.a. soveværelser mere almindeligt. Desuden kunne man nu bruge husenes sekundære rum året rundt, hvilket igen gav arkitekturen en hidtil uset opblomstring. Kolonneovnene var ikke alene brændebesparende, men også langt lettere at holde end de hidtil anvendte typer.

Graver man lidt i arkiverne, vil man se at fremkomsten af kolonne- eller masseovnene er den vigtigste opfindelse på opvarmningsområdet til dato. Når man stædigt i Danmark vedbliver at tale om miljømærkede brændeovne, skyldes det mest uvidenhed, fordi man stadig fjumrer rundt med jernovne. Teknologien med kolonneovne har været til rådighed i over 250 år, og er samtlige jernovne overlegen på alle punkter.

Besparelse med masseovn

Jeg har fjernvarme og anskaffede mig for nogle år siden en masseovn. Derfor ved jeg ret nøjagtigt, hvor meget jeg har sparet på fjernvarmen.

Før brugte jeg omkring 21.000 kwh fjernvarme om året. Efter at masseovnen er kommet til, bruger jeg 9.000 kwh, heraf ca. 2500 kwh til varmt vand (ingen vandtank i ovnen). Et hurtigt overslag viser, at jeg har sparet 12.000 kwh fjernvarme (overtaget af masseovnen), svarende til 6.000 kr. og jeg køber brænde for ca. 1700 kr, (grantræ er billigt og fint til masseovne, min faste brændeleverandør har en skov af forvoksede juletræer), dvs. en kwh pris på ca. 14 øre!

Der er selvfølgelig noget usikkerhed på beregningerne, ingen vinter er ens og på den ene side har vi fået skiftet nogle vinduer til lavenergiruder, på den anden side har vi det en del varmere i stuen nu end før, men totalt er der ingen tvivl om at vi har sparet mange penge. Jeg tror at den store besparelse opstår mest i starten og slutningen af fyringssæsonen, hvor vi kan tænde/lukke for centralvarmen sent/tidligt og varme hele huset op med masseovnen i stedet. Derfor har vi ikke noget varmetab på at pumpe varmt vand rundt i vores kolde krybekælder. Jeg arbejder på at få isoleret huset bedre og spare endnu mere, men eftersom vi bor i et område med tilslutningspligt til fjernvarme er der grænser for besparelsen apropos anden diskussion her på ing.dk

Hvis man virkelig skal regne en timeløn ud til brændesavning etc., selv om der er lidt hobby over det, tager det vel omkring 24 timer med fældning, savning og stabling, hvilket giver en timeløn på ca. 180 kr, - skattefrit.

Konklusion: En masseovn kan absolut anbefales også hvad angår økonomien. Dog er den dyr i anskaffelse og hvis du regner afskrivning med i det skal du op på 10-15 års tilbagebetaling. Om du så skal have pengene stående i banken i stedet og slippe for at få frisk luft og motion i skoven må du selv afgøre. Jeg synes både at det giver hygge i stuen, frisk luft og motion i skoven, ren gevinst! :o)

Re: Re: Re: Re: Brændefyring og mangel på brænde

Graver man lidt i arkiverne, vil man se at fremkomsten af kolonne- eller masseovnene er den vigtigste opfindelse på opvarmningsområdet til dato. Når man stædigt i Danmark vedbliver at tale om miljømærkede brændeovne, skyldes det mest uvidenhed, fordi man stadig fjumrer rundt med jernovne. Teknologien med kolonneovne har været til rådighed i over 250 år, og er samtlige jernovne overlegen på alle punkter.

Re: Re: Re: Re: Re: Brændefyring og mangel på brænde

Bogen har ikke noget ISBN nummer. Der står heller ikke oplag eller antal, så jeg formoder det er et eksemplar af det oprindelige oplag. Eneste oplysninger er “ G. M. Armfeldt 1788” skrevet med blæk.

Bogen fandt jeg på et loppemarked i Paris og gav den fyrstelig sum af 4 euro, men det var sikkert kun fordi den ikke var skrevet på fransk. Desuden fik jeg mængderabat, da jeg også fandt andre interessante sager.

Det undre mig, at man i fuld alvor tror et DS eller svanemærke er en garanti for ren forbrænding i en jernovne. Konstruktionen er stort set det samme som de tidlige norske støbejernsovne fra 1600- tallet, men de nye ovne fungere hverken værre eller bedre end de allertidligste norske m.h.t. ren forbrænding.

Nedturen kom til Danmark i to omgange. Første gang da landet mistede Norge i 1814, hvor adgangen til norske støberier brat blev afbrudt. Erstatningen kom fra Tyskland, men ovnene var tyndere i godset og holdt derfor ikke så godt som de norske.

Næste skridt på derouten kom efter oliekrisen i 1970’erne, hvor stort set enhver beholder der kunne indeholde et bål kunne sælges. Min påstand er, at hovedparten af de smedemestre der øjnede en hurtig gevinst, ikke anede hvordan en brændeovn fungerer.

I stedet for hovedløst at udvikle videre på 70’ernes misfostre, er der mere fornuft i at se på de konstruktioner der i praksis har vist sin værdi. Dokumentationen mangler ikke, og konstruktionerne lever fuldt ud op til dagens krav. Bare fordi teknologien er gammel er den ikke nødvendigvis forældet.

Re: Kræv filter på brændeovne!

FILTER PÅ BRÆNDEOVNE
Røgen fra brændeovne forurener vores livsvigtige luft med sundhedsskadelige stoffer. Derfor bør det være lovbefalet, at der kræves effektive røgfiltre, hvis brændeovne skal benyttes.

- Og ja, brændeovne forurener også, selv om man kun afbrænder rent træ.

SUNDHEDSVENLIGT LUFTMILJØ ØNSKELIGT!
Vi skal værne om og beskytte vores luftmiljø, der, fra den stadigt voksende trafiktæthed, bliver forurenet med usunde udstødningsgasser og sundhedsskadelige ultrafine partikler.

Hilsen fra
Louis Nielsen

0.53kr/kwh med naturgas i Bayern

0.53kr/kwh med naturgas i Bayern, heri medregnet fyrets effektivitet på 95% (målt via røggassen af skorstensfejeren).
Fyret er et 15 år gammelt Viessmann.

Ca. hver 4 nabo "motionerer" med brænde, paller og skovet træ. Deres røg mærkes sjældent, skorstenene slutter i ca. 10m højde.

Re: 0.53kr/kwh med naturgas i Bayern

0.53kr/kwh med naturgas i Bayern

Re: Re: 0.53kr/kwh med naturgas i Bayern

hvad gør du så når russerne lukker for gassen? ;o)

Re: Re: Kræv filter på brændeovne!

Selvfølgelig er der forskel på opvarmningsmulighederne i en lejlighed på 3. sal på Vesterbro og så et hus på landet. Det burde også være indlysende at man ikke fyrer så man genere sine naboer. Brændeovne er ikke løsningen for alle, men det er varmepumper eller fjernvarme heller ikke.

Generne ved en uhensigtsmæssig fyring eller uegnet brændeovn hjælper en DS eller svanemærkning at brændeovnene ikke på. En bestemt jernovne kan være den rigtige løsning i ét hus, men den samme ovn kan være uegnet i et andet. Den rigtige brændeovne vælges ikke ud fra et farvestrålende katalog, men bør vælges i samråd med skorstensfejeren.

Havde man i Danmark valgt at svanemærke brændet, havde man flyttet fokus til det rette sted. Uanset ovntyperne, står og falder resultatet med brændets kvalitet foruden fyringsteknikken. Til det sidste er det nærliggende at rådføre sig med skorstensfejeren. Det er ham der er fagmanden.

Når der til stadighed kommer indlæg om røggener, viser det bare, at der stadig er folk der ikke fyrer korrekt. Sammenholdt med det vigende salg af brænde fra skovene som jeg tidligere har omtalt, kunne få mig til at mistænke at der stadig findes nogle der fyrer med aflagte brokbind og sure sokker, for den øgede brug af brændeovne kan bestemt ikke aflæses i skovene.

Giv dog for pokker skorstensfejeren den autorisation så han kan skride ind på samme måde som autoriserede elektrikere og VVS folk.

Som jeg tidligere skrev, er varmeværkerne mere end velkommen til at aftage brændet i skovene. Skovejerne er flinterne ligeglade med om brændet futtes af i private ovne eller fjernvarmeværker - bare de kan få det solgt. Hvis denne biomasse var så værdifuld som påstået, hvorfor er varmeværkerne så tilbageholdende?

Re: Re: Fint med brændeovne...!

Et lille forslag mere, ikke at det måske er det der er galt hos dig, men min faster og onkel døjede med det samme i lang tid. Indtil skorstensfejeren var forbi og undrede sig. Faster laver altid mad når der blev fyret op, og de fandt ud af at den nye emhætte sugede så meget "den forkerte vej" at der var et decideret undertryk nede i stuen. Derfor, prøv at tjekke det.

Svanemærket brænde

Johan, jeg er snart træt af, at skrive hvor enig jeg er med dig, men alligevel.
Mange på disse sider plæderer for "løsningen" - den eneste ene, som skal gælde for alle og vil have alt andet forbudt.
Det er selvfølgelig en dødfødt tanke og jeg tænker ofte; "skub dog lige lidt til pick-uppen, så du kommer videre til næste rille i pladen".

Mere kompetance til skorstensfejerne, også til at plombere en skorsten når det gentagne gange konstateres, at fyrbøderen ikke vil tage imod fornuft, og så en kvalitetssikring med tilsvarende højere pris på brænde (højere løn til producenten - ikke afgifter), ville helt sikkert gøre "underværker".
(Tænk at jeg kan få mig selv til at benævne ordentlig træfyring som et "underværk". Uhyggeligt efter vi har haft så mange generationer at øve os i)

At varmeværkerne ikke vil aftage brænde er vel ikke så underligt.
De kan af gode grunde ikke udnytte det lige så effektivt som vi andre og de skal betale fuld timeløn for håndteringen. En højere pris ville derfor også medvirke til at sikre, at der fortsat er brænde til dem der bor dér hvor træerne vokser.

Om en mærkningsordning er sagen, er jeg nu ikke så sikker på.
Dels vil en del af merprovenuet gå til mærkningsordningen, hvilket ikke vil få flere til at producere godt tørt brænde. Dels handler tørt brænde også om, hvordan det håndteres fra producent til forbruger og her kan meget gå galt.

Jeg undrer mig over, at du mener brændesalget er vigene ? Det er jo ikke lige det der fremgår af artiklen.
En af årsagerne (hvis det er rigtigt) kan jo være, at det der bliver solgt bliver udnyttet bedre.
En Salamander kan jo sagtens æde 70-80m3 på et år, mens det samme hus reelt kunne opvarmes med 12-15m3.
Såvel brændeovnsfabrikanterne som masseovnbyggerne oplever en øget efterspørgsel, så et (evt.) vigende brændesalg kunne jo skyldes øget effektivitet.

Ang. "BOGEN" - Wrede og Chronstedts, så skal jeg til USA i april for at undervise amerikanske ovnsættere og i juni undervise ovnsættere fra en stor del af Europa her på Drejø. Var det muligt at låne din bog imod et stort depositum ?
(Dette lidt off topic, så svar mig gerne på lars@stenovne.dk).

Re: Svanemærket brænde

Et "vigende" salg betyder vel bare at man er blevet bedre til at afsætte brændet sort.

Re: Re: Svanemærket brænde

Et "vigende" salg betyder vel bare at man er blevet bedre til at afsætte brændet sort.

Pestilens

Jeg bor i et sommehusområde, hvor brændeovnstyraniet hærger. Specielt på en stille vinterdag kan man indhyldes af røg, der lægger sig som en dyne i hele området. Det er ikke bare generende men også ekstremt farligt at indånde røg fra brændeovne - også selvom brænde og brændeovne er mærket med svaner og lignende. Løsningen er enkel: Brænd alt træ centralt og lav det om til el og fjernvarme. Motivér udbredelsen af varmepumper. Subsidiært bør det gøres lovpligtigt at montere partikelfilter på alle brandovne. Enkelt, ikke!

Jyske Bank har også hørt om masseovne!

Jyske Bank har fået lavet denne video:
http://jyskebank.tv/0123264133...eovn

Den ligger blandt aktietips og andet velmenende materiale :-)

Re: Pestilens

Jeg bor i et sommehusområde, hvor brændeovnstyraniet hærger. Specielt på en stille vinterdag kan man indhyldes af røg, der lægger sig som en dyne i hele området. Det er ikke bare generende men også ekstremt farligt at indånde røg fra brændeovne - også selvom brænde og brændeovne er mærket med svaner og lignende. Løsningen er enkel: Brænd alt træ centralt og lav det om til el og fjernvarme. Motivér udbredelsen af varmepumper. Subsidiært bør det gøres lovpligtigt at montere partikelfilter på alle brandovne. Enkelt, ikke!

Re: Pestilens

Subsidiært bør det gøres lovpligtigt at montere partikelfilter på alle brandovne. Enkelt, ikke!

Re: Re: Pestilens

Uffe og Paul
Noget af det i "spørger om" får i jo svar på i videoen fra Jyske bank.

Et partikelfilter i brændkammeret vil næppe holde 10 minutter, da temperaturen her er omkring 1.000 grader C.
Og hvad er det egentlig for partikler i vil have fjernet ? Uforbrændte skadelige gasser = 0 i den viste ovn !
Andre typer af partikler fra ren brændefyring ved vi reelt næsten ingenting om og har også overordentlig svært ved at måle på. (Og hvorfor måle på noget man ikke kender til betydningen af, men "kun" har mange tusinde års erfaring med ?)

Accepter dog, at der ikke findes en løsning som er "den rigtige" for alle, uanset hvor man bor.
Samarbejde i retning af løsningen af det problem vi dårligt nok er enige om eksisterer, hensyn til forskellige behov på forskellige tidspunkter synes at være en grundigt overset faktor i mange debatter her på ing.dk.

Samtidighedsfaktoren har dog ellers været kendt som et stort problem i el-sektoren i mange år. (At alle skal tisse og trække ud og sætte vand over til kaffe når håndboldkampen er overstået).

Individuel behovsstyret ansvarstagen i energiforsyningen er et meget seriøst bud på løsningen af det problem.

Masseovne er en del af løsningen og det tør jeg sige her, fordi jeg reelt med dette reklamerer for min "værste" konkurrent.

Re: Re: Re: Pestilens

Uffe og Paul
Noget af det i "spørger om" får i jo svar på i videoen fra Jyske bank.

Et partikelfilter i brændkammeret vil næppe holde 10 minutter, da temperaturen her er omkring 1.000 grader C.
Og hvad er det egentlig for partikler i vil have fjernet ? Uforbrændte skadelige gasser = 0 i den viste ovn !
Andre typer af partikler fra ren brændefyring ved vi reelt næsten ingenting om og har også overordentlig svært ved at måle på. (Og hvorfor måle på noget man ikke kender til betydningen af, men "kun" har mange tusinde års erfaring med ?)

Paller i brændeovnen

Husk at mange paller er dyppet i gift.
Og du kan ikke se det.
Lad dem ligge, for din egen og dine omgivelsers skyld.

Re: Re: Re: Re: Pestilens

Undskyld jeg spørger, det er måske nok lidt off-topic, men er det ikke sandt, at en tertiær lufttilførsel til en brændeovn hjælper med at forbrænde renere ved lavere effekt?

Re: Re: Re: Re: Re: Pestilens

Jo - brændeovnsfabrikanterne er blevet bedre til at tilpasse deres ovne til et stadigt faldende varmebehov, men de kan ikke følge med. Varmebehovet falder hurtigere end den lavest mulige varmeeffekt ved en effektiv forbrænding uden varmeakkumolering.
Tertiær - sekundær og andre benævnelser for kassetænkning i en proces der foregår i en løbene proces forbedrer ingenting i sig selv.
Temperatur, Turbulens og Tid - de 3 T-er dét der skal til for at opnå en ren forbrænding. Hvordan man opnår det kan man sætte mange benævnelser på, men det er resultatet der tæller.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Pestilens

Uffe, det er ikke helt umuligt at finde simple urtermometre med lang føler (ikke længere end at den ikke bliver bøjet ved næste skorstensfejerbesøg). Jeg kan ikke llige finde en link og priserne varierer stærkt. Jeg køber stort ind når jeg ser et godt tilbud (70-100,-kr.stk.) og forærer dem så til mine kunder, da det er en rigtig god hjælp til at lære sin ovn at kende.
Det ville vel også være interessant for dig at se forskellen fra den gamle ovn til den nye ?

Kurser i træfyring er altid en helt nødvendig del af vores ovnsætter work-shops. Det næste på dansk er i uge 29.
Jeg overvejer jævnligt at køre week-end kurser kun i træfyring (uden ovnbygning). Især nu hvor vi har fået godt måleudstyr, så man umiddelbart kan sammenligne hvad man ser i bålet, med resultaterne på skærmen.
Din opfordring bringer et sådant kursus nærmere ;-)

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Pestilens

Uffe, det er ikke helt umuligt at finde simple urtermometre med lang føler (ikke længere end at den ikke bliver bøjet ved næste skorstensfejerbesøg). Jeg kan ikke llige finde en link og priserne varierer stærkt. Jeg køber stort ind når jeg ser et godt tilbud (70-100,-kr.stk.) og forærer dem så til mine kunder, da det er en rigtig god hjælp til at lære sin ovn at kende.
Det ville vel også være interessant for dig at se forskellen fra den gamle ovn til den nye ?

Kurser i træfyring er altid en helt nødvendig del af vores ovnsætter work-shops. Det næste på dansk er i uge 29.
Jeg overvejer jævnligt at køre week-end kurser kun i træfyring (uden ovnbygning). Især nu hvor vi har fået godt måleudstyr, så man umiddelbart kan sammenligne hvad man ser i bålet, med resultaterne på skærmen.
Din opfordring bringer et sådant kursus nærmere ;-)

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Pestilens

Den mindst nødvendige røgtemperatur afhænger af ovnens konstruktion. Termometeret bør kunne måle op til 400gr.C.
Fyrer du kontinuerligt (mere eller mindre) bør du holde en temperatur på godt 70gr.
c. målt 1 meter nede i piben fra oven, så undgår du kondensophobning og frostskader.
Traditionelt snakker man om at undgå løbesod, som er en kombination af kondens og uforbrændte gasser, men de sidstnævnte bør absolut undgås på anden måde. Selv arbejde vi netop henimod at opnå en kontrolleret kondensering, da vi derved kan hente rigtig mange calorier, men det er en anden snak.

Ang. kursus, så send mig en email, så får du besked om fremtidige kurser (på Xylopyrologisk Institut, Drejø, syd for Svendborg). Det er andre selvfølgelig også velkomne til, men nu skal jeg vist lige passe lidt på med for meget reklame her.
For at råde lidt bod på dét, kan jeg jo gøre reklame for noget jeg absolut synes ikke er værd at spilde tid på, nemlig et arangement i Odense, som har til hensigt helt at forbyde brændefyring. Se t.h. under arangementer: www.ecocouncil.dk

Re: Re: Re: Re: Re: Pestilens

John -helt enig, men retteligt burde vi jo mane til fornuft hos engangspallefabrikanterne, eller lovgiverne som kunne kræve en "farve" eller lignende på giftbehandlede engangspaller. Ikke mindst når de bruges til at transportere brænde på.
Hvorfor skal emballagen holde længere end indholdet ????

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Pestilens

Søren, det kunne jeg faktisk også godt tænke mig.
Det var oppe i en anden tråd her for et godt stykke tid siden og jeg husker ikke om der blev leveret seriøs dokumentation, men det skulle da ikke undre mig.
Europapaller bruges fortsat i stor stil, men vist mest til indenlands transport. Derudover er murpaller, både store og små, jo til absolut genbrug.
En generel fejl er, at man giver væsentlig mere i pant end man får retur ved afleveringen.

Paller.

Paller er mange forskellige ting. En producent som forbruger paller vil ofte have en minimumsomkostning til hvilken han selv kan fremstille en palle eller köbe en palle fra en pallefabrik. Men kan han finde/köbe nogle brugte paller billigere, saa vil han da bruge dem, hvis blot störrelsen passer til hans produktionsforhold, som oftest uden at tänke paa hvordan en saadan brugt palle oprindelig er fremstillet/imprägneret. I mange lande er brugte paller en väsentlig handelsvare.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Pestilens

Der har været tale om at varmebehandle engangspaller i stedet for imprægnering af miljøhensyn. Behandlingen skal forhindre ”blinde passagerer”.

Da engangspaller ofte havner i brændeovnen, var tanken, at det ville være bedre at varmebehandle for at beskytte mod uønskede insekter der kunne være til fare for floraen i modtagerlandet, men jeg kender ikke status på den diskussion.

Jeg kunne forestille mig grunden til at EUR paller imprægneres er samme årsag, men disse paller er beregnet til genbrug overalt i Europa, så det er kun mit gæt.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Pestilens

Den mindst nødvendige røgtemperatur afhænger af ovnens konstruktion. Termometeret bør kunne måle op til 400gr.C.
Fyrer du kontinuerligt (mere eller mindre) bør du holde en temperatur på godt 70gr.
c. målt 1 meter nede i piben fra oven, så undgår du kondensophobning og frostskader.

Tøgtemperatur

Hvis du vil måle røgtemperaturen i toppen af skorstenen kan du bare sænke et termometer ned i en snor. Du har altså mere brug for en stige, ned en boremaskine til den operation.
Hvis du næsten samtidig måler temperaturen ved ovnens afgang til skorstenen får du en rimelig idé om, hvad temperaturen bør være dér.
Det kræver ikke det store apperatur eller hanymaneksamen, at bore et hul i en fuge i din murede skorsten. Derved vil selve "uret" på termometeret være bedre beskyttet og "pinden" sidder rigtigt. Du må endelig ikke bøje den, da disse termometre er mekanisk virkende via et bimetal.

Nu er en ren forbrænding vigtigere end røgtemperaturen - i hvert fald for naboen, så her en kort generel "opskrift", som giver lidt motion:
Når du har en god jævn ild i din ovn og der ikke er farvet røg ud af skorstenen (hvid røg er damp), så skruer du trinvis ned for luften til ovnen - render frem og tilbage så samtidig kan se hvornår ovnen begynder at ryge og når den gør det, skruer du lidt op igen så den lige akkurat ikke ryger. På det tidspunkt kan røgtemperaturen fortælle dig noget om effektiviteten.
Er der både primær og sekundærluftskruer på ovnen, bruger du principielt kun primærluften til optænding og lukker den helt eller næsten helt til når der er kommet godt gang i bålet. Sekundærluft er det der brænder gasserne af, så den lukkes først når der ikke længere er synlige flammer.
Et bål er jo en proces i stadig forandring, så den helt korrekte indstilling eksisterer kun et kort øjeblik ad gangen. Det er bl.a. det der gør jernovne så bøvlede at bruge korrekt, da de jo kun afgiver varme så længe der fyres og derfor er meget pasningskrævende når man gerne vil gøre det bedst muligt.
Med et større bål, som man har i en varmeakkumolerende ovn, regulerer man i praksis ilt/gasforholdet ved at regulere på mængden af brænde man putter i ad gangen, hvilket for de fleste er noget nemmere at forholde sig til også fordi det foregår over væsentligt kortere tid.

Skov- og naturstyrelsen må ud og sælge!

Hvis der er over 400.000 brændeovne i Danmark, så er det da en meget lav markedsandel, som skov- og naturstyrelsen giver sig tilfreds med. Den var ikke gået i det private erhvervsliv.

Der bliver vel brugt mellem 5-10 rummeter pr. brændeovn - et årsforbrug på 2-4 mio rummeter!

En stor del af dette brænde importeres på lastbil fra Polen og Baltikum, og er i øvrigt i en elendig kvalitet i forhold til de kvalitetsbrænde, som Skov- og Naturstyrelsen markedsfører.

Lars Helbro har helt ret i, at der ligger kæmpe store mængder træ og rådner op i de danske skove. Samtidig vokser bruttoskovarealet støt, og det er svært at afsætte handelstræ.

Er det helt hen i skoven (!) at forestille sig, at der blev gjort noget prismæssigt og markedsføringsmæssigt, så markedsandelen for godt dansk træ blev forøget.

Jeg er sikker på, at miljøet også ville få et løft, da meget af den diskuterede forurening stammer fra dårligt fyrede ovne - bl.a. med vådt importeret dårligt træ.

Hvis træet alligevel blot rådner op i skoven burde det vel kunne sælges til ren håndteringspris - eller hvad?

Re: Besparelse med masseovn

Vi har haft masseovn i 3 år, og foreløbig sparet ca. 30.000 på gasregningen. Dertil kommer indeklimaet, som har fået et gevaldigt løft. Vi har 24-28 grader døgnet rundt og får luftet kraftigt ud, når vi tænder bål hver eftermiddag i 2 timer.

P.S. ovnen brænder i øvrigt meget rent og ved høj temperatur de 2 timer bålet varer. Derefter kommer der indenting ud af skorstenen de næste 22 timer.

Re: Skov- og naturstyrelsen må ud og sælge!

Træbranchen gør sig store anstrengelser for at markedsføre træ fra deres skove, se bare www.traeinfo.dk.

Da efterspørgslen på råtræ specielt i Danmark er vigende, vil det naturligvis få afsmittende effekt på mængden af brænde. I princippet er der ikke noget der hedder affaldstræ i skoven. Al hugst sælges eller genanvendes for at optimere økonomien. Prisen på brænde er allerede i bund, og m3 prisen er lavere end det Østeuropæiske. Desuden ligger brændværdien fra dansk brænde målt i m3 væsentlig over de færdigpakkede brændetårne fra Østeuropa.

Alligevel har de danske skovejere svært ved at sælge deres brænde. Hovedårsagen er, at det danske brænde sælges ab skov.

Skulle skovejerne tilbyde oparbejdning og forsendelse, ville prisen overstige det Østeuropæiske, og indtil videre er det ikke lykkes at overbevise forbrugerne, at den højere kvalitet og billige pris overstiger besværet med at hente brændet i skoven, derfor ligger hovedparten af resttræet og rådner i skovene.

Måske kan nedgangen i byggeriet igen få vognmændene til at interessere sig for afhentning og levering af brændet fra de danske skove til en fornuftig pris for den private forbruger.

Yderlig mekanisering i skovbruget vil ikke gavne økonomien samlet set, da mekaniseringen vil gå ud over andre indtægtskilder. I Frankrig er jagt og ridesport en væsentlig indtægtskilde der overstiger indtægten fra brændesalget, så dér er valget mange steder allerede truffet.

Re: Tøgtemperatur

Det kræver ikke det store apperatur eller hanymaneksamen, at bore et hul i en fuge i din murede skorsten. Derved vil selve "uret" på termometeret være bedre beskyttet og "pinden" sidder rigtigt. Du må endelig ikke bøje den, da disse termometre er mekanisk virkende via et bimetal.

Re: Re: T - Røgtemperatur

T ligger lige ved siden af R på tastaturet og med en nylig halvering af synet kan man nemt ramme ved siden af, eller er det ren psykologi ?
I en anden tråd om vurdering af brændekvalitet har jeg tænkt meget på, at hvis en husmoder står med et stykke brænde i hånden og tænker på det som en beklædningsgenstand "Tøj", så ville hun ikke være i tvivl om hvorvidt det er klart til klædeskabet eller skal tørres noget mere. - men det var et sidespring.

Johan, jeg synes det du skriver er modstridende.
"I princippet er der ikke noget der hedder affaldstræ i skoven. Al hugst sælges eller genanvendes for at optimere økonomien." og alligevel - "derfor ligger hovedparten af resttræet og rådner i skovene."
Ifgl. mine halvgamle tal udgør det halvdelen af potentialet på 1,2mill. tons årligt.

Medmindre vi tjener rigtig mange penge, er benzinprisen afgørende for hvilke biler vi kører i.
Brændeprisen synes til gengæld at være meget påvirket af hvilke ovne/kedler vi fyrer i.

I modsætning til oliemarkedet tager brændemarkedet reelt udgangspunkt i noget meget decentralt, hvilket hænger fint sammen med at forbruget også er decentralt. Små cirkler - mindre omkostninger.
Som det er nævnt her, er statsskovenes omsætning kun en brøkdel af det hele, hvilket nok kan hænge sammen med ovenstående.

En højere pris vil hænge sammen med en bedre udnyttelse (ovne/kedler der kører længere på m3) og være til gavn for både statsskovene og de mindre "cirkler" og i den grad også for forsyningssikkerheden. Hvem gider lave noget der ikke er penge i ?

Dårlig udnyttelse lægger ved på bålet til dem der synes brændefyring helt skal forbydes. Netop nu varmer de op (med Gud ved hvilket brændsel) til endnu en hetz imod brænde, stearinlys og anden "nymodens" teknologi og med nøjagtig de samme useriøse argumenter som sidste år.

Re: Re: Re: T - Røgtemperatur

Lars: Jeg har muligvis udtrykt mig uklart. Der opsamles og klargøres kun den mængde brænde der skønsmæssigt kan sælges pr. sæson, resten får lov at ligge og rådne. Dine oplysninger om det store potentiale passer derfor meget godt.

Når der i artiklen oplyses, at der er udsolgt i indeværende sæson, men nye leveringer er på vej, betyder det derfor at der skal samles mere før det er klar til salg. Statsskovene levere brændet i stakke klar til afhentning.

Selvfølgelig skal man have lov at fyre den af i et villakvarter

Der er flere gode grunde til at man skal have lov at brænde løs i et tæt befolket område:

- Det er jo totalt øko! Træet kommer fra naturen. Så det er CO2 besparende og sundt!

- Det virkede for min far, min farfar og deres forfædre. Og hvem ved, måske koks afbrænding kommer på mode igen? Det ville være street!

- Min udnyttelse er i top - derfor kan jeg godt forsvare en gammel og forældet tradition.

- Fordi jeg matematisk kan bevise at I andre tager fejl :)

- Fordi jeg sparer lidt på bekostning af andre :)

- Fordi at jeg (og alle de andre med brændeovne) er sindsygt dygtige til at passe og nusse om en sjov manuel process.

- Fordi man med god træning kan hold en næsten konstant temperatur i et rum

- Fordi det er sjovt at tage i skoven og knokle en weekend for at spare 1000 kr. Hvem gad bruge den samme tid på at blive klogere og løse nogle af vores problemer på en smartere måde.

Til alle dem der argumenterer omkring sundhed og frisk luft. Som snakker om nano partikler, røg rensning, partikelfilter osv. har jeg bare at sige:
- Jeg deler gerne vil min røg og nanopartikler med mine naboer
- Naboer med genveks anlæg må lære at holde øje med røgen fra mit skorsten, hvis de ikke kan lide lugten i nabolaget.
- Jeg fyrer rigtigt så derfor har JEG reelt ikke et problem

Og til dem der skulle være i tvivl, så var dette indlæg IRONISK :-P

Re: Selvfølgelig skal man have lov at fyre den af i et villakvarter

Og til dem der skulle være i tvivl, så var dette indlæg IRONISK :-P