Oliejægerne finder det bedste kort over olie- og gasforekomster i verdens have hos DTU Space i Lyngby. Her har seniorforsker Ole Baltazar Andersen brugt en ny metode til at tegne et såkaldt tyngdekort, der er langt bedre end de hidtidige kort.

Kortet afslører, hvor der er størst sandsynlighed for at finde nye olieforekomster, forklarer han.

»Det er virkelig en stor milepæl. På de tidligere kort kunne man kun se de allerstørste felter, men det olieefterforskerne leder efter nu, er typisk felter på 10-25 km i radius, og dem kan man finde med vores nye kort,« siger Ole Baltazar Andersen.

Det nye kort hjælper oliejægerne på to måder. For det første er der dukket interessante geologiske forekomster op i områder, hvor man ikke vidste, at der var mulighed for at finde olie. For det andet kan oliejægerne spare dyre undersøgelser med fly eller skibe.

En af de dyre poster i jagten på nye oliefelter til havs er nemlig overhovedet at finde de interessante områder. Med de nuværende relativt upræcise tyngdekort skal oliejægerne overflyve eller besejle et stort område i et tæt mønster for at finde de mest interessante geologiske forekomster.

»Ole Baltazars tyngdekort er det mest præcise og dækkende hidtil. Især i kystområderne, hvor størstedelen af olien findes, er kortet særdeles anvendeligt på grund af den høje opløsning og nøjagtighed,« bekræfter vicedirektør og chefgeofysiker Li Xiong fra det hollandske selskab Fugro, der er et af verdens største olieeftersøgningsselskaber.

Oliejægerne leder efter områder med svag tyngdekraft, for der er der lette materialer i undergrunden, og det er typisk dér, man finder olie og gas.

Hidtil har man målt variationen i tyngdekraft ved hjælp af satellitter, der kredser omkring jorden i 400-800 kilometers højde. Men opløsningen på de kort, der kommer ud af det, er ét punkt for hver 200-400 km, og der er for meget "støj" på til, at man kan lokalisere mindre felter.

Det problem har Ole Baltazar Andersen løst ved at bruge rådata fra satellitter, der måler højden af havoverfladen ved hjælp af laser eller radar. Dataene er hidtil blevet brugt til at holde øje med stigende havvandstand, men Ole Baltazar Andersen fandt på at udnytte det faktum, at havvandet også påvirkes af tyngdekraften fra de geologiske forekomster, der ligger under havoverfladen.

Det betyder, at havoverfladen buler op over områder, hvor der er elementer med stor massefylde som klipper og sten. Omvendt buler den nedad, hvor der er lettere ler eller kalk. Detaljeringsgraden i kortet er helt nede på 10-15 km og nøjagtigheden er meget høj.

Endvidere har DTU-forskeren for første gang kunnet give et præcist bud på, hvad der gemmer sig under de smeltende isflader i Arktis, hvor der er formodninger om store olieforekomster.

»Hidtil har der ikke været data tilgængelig for de isdækkede områder, men med lasermålinger har vi for første gang kunnet isolere de målinger, hvor vi rammer hullerne i isen fra dem, hvor vi rammer isen. Det giver et radikalt bedre grundlag for at vurdere, hvor det er interessant at lave nærmere undersøgelser,« siger Ole Baltazar Andersen.

I Mærsk Olie og Gas, der blandt andet søger efter olie ved Østgrønland, kan vicedirektør Anders Würtzen godt se fidusen ved tyngdekortet.

»Tyngdedata er en af flere datatyper, der indsamles ved "remote sensing" til kortlægning af undergrunden. Ved dybe eller komplekse strukturer i undergrunden kan tyngdedata hjælpe med at reducere de usikkerheder, der altid er, når kortlægning foretages med remote sensing data. Et nyt og mere detaljeret tyngdekort vil derfor potentielt være af interesse i sådanne sammenhænge,« siger Anders Würtzen i en mail.

Tyngdekortet skal nu videreudvikles med endnu mere præcise data fra de oliefirmaer, der vil samarbejde med DTU. Senere skal dataene indarbejdes i et verdenskort, der dækker både hav- og landområder.

Kortet skal blandt andet bruges til at forbedre søkort, lave bedre tsunamivarslinger, og til at fastslå hvilke lande, der har ret til at udvide deres søterritorium ud over 200-sømilgrænsen.