/energi

Biobrændstof-branchen: Vi er kun en løsning, indtil elbiler tager over

Bilernes brændstoftank skal kun fyldes op med biobrændstoffer, indtil elbilerne har overtaget bilparken, lyder det fra branchen, der samtidig anklager rapport fra grøn tænketank for at være »mangelfuld« og »unuanceret«.

Af Thomas Djursing, torsdag 22. jan 2009 kl. 13:19

Anden generations biobrændstof er »ikke en mirakelkur« mod klodens klimaproblemer, og kan kun udgøre et »lille, men værdifuldt« bidrag i kampen mod klimaødelæggelser.

Det erkender Knud Larsen, der er formand for Partnerskabet for biobrændstoffer, som omfatter en lang række virksomheder og institutioner, der arbejder med udviklingen af biobrændstof.

Ifølge branchen er biobrændstoffer kun en midlertidig løsning til at holde CO2-udledningen fra bilerne nede, mens verden venter på elbiler.

»Bæredygtige 2. generations biobrændstof er ét blandt flere nyttige virkemidler i kampen mod det klimaproblem, som den voksende person- og latsbiltrafik i hele verden udgør,« siger Knud Larsen i en pressemeddelelse,« og fortsætter:

»De køretøjer, som vi benytter, har en forbrændingsmotor, som bruger fossile brændstoffer og udleder skadelige drivhusgasser.
Indtil denne enorme – både danske og globale – bilpark er udfaset – til fordel for elbiler eller andre perspektivrige løsninger – kan 2. generations biobrændstoffer udgøre et lille, men værdifuldt bidrag i kampen mod klimaødelæggelser.«

Biomasse skal først og fremmest bruges til kraft og varme
Udmeldingen fra partnerskabet for biobrændstoffer kommer sammen med et modangreb på rapporten fra den grønne tænketank Concito, der konkluderede, at biobrændstoffer fører til de CO2-reduktioner, som regeringen ellers har beregnet i Danmarks Kyoto-strategi.

Ifølge Partnerskabet er rapporten både »mangelfuld« og »unuanceret« blandt andet, fordi rapporten skærer alle typer af biobrændstof over en kam, lyder anklagen.

Partnerskabet anklager også Concito for at overestimere effektiviteten af afbrænding af biomasse, mens effekten af biobrændsler underestimeres. En virkningsgrad ved afbrænding på 95 procent er cirka 10 procent for høj, fordi biomasse oftest er våd ved afbrænding, lyder partnerskabets vurdering, der dog skriver, at Danmark bør bruges størstedelen af vores biomasse til at lave kraft og varme.

Concito har heller ikke ret i, at »første generation af biobrændstoffer generelt kun har en beskeden positiv effekt,« mener partnerskabet.

»Der er generel enighed om, at man kan opnå mindste 30 procent CO2-reduktion for første generation – og over 50 procent for de bedst drevne anlæg med mulighed for at komme helt op på 70 procent,« skriver Knud Larsen og henviser til brasiliansk 1. generations bioethanol baseret på sukkerrør.

Partnerskabet for biobrændstoffer omfatter Inbicon A/S, Aalborg Universitet, Danisco A/S, Novozymes A/S, Statoil A/S, Biogasol, Solum Gruppen, Landbrugsraadet, AgroTech. Dele af partnerskabets arbejde støttes af Energistyrelsens EUDP-program.



23. jan 2009 kl 11:08

avatar

Steffen Frøkjær

Hvad med fly industrien

Så vidt jeg ved er et af de store problemer med El-drift i dag vægten af batterier, hvor ved at Biobrænsel vil kunne få en væsenlig rolle at spille inden for fly industrien. der ikke LIGE står over for at kunne skrifte til Eldrift.


25. jan 2009 kl 13:38

Niels Hansen

Re: Hvad med fly industrien

Nej men det var måske smartere at bruge disse biobrændsler i kraftværker hvis de udfaser kul og giver en mange dobling af co2reduktionen sammenlignet med bioethanol.

Hvorfor gøre sig så store anstrengelser ved produktion af bioethanol for at reducere så lidt omkring co2 når disse biobrændsler uden problem kan afbrændes i kraftværkskedler.

Biofuel fra alger er afprøvet med succes til fly.


25. jan 2009 kl 17:13

Svend Erik Hendriksen

RE.: Hvad med fly industrien

Det er rigtigt at biofuel i forskellige former og af forskellige biomasser er afprøvet på fly i en 50/50 blanding (jetfuel A1 + biofuel). Temperaturen på minus 50-60 Celsius er problemet, biofuel fryser og udgør en sikkerhedsrisiko.

En blanding af biofuel lavet af alger og jatrohpa + 50% A1 jetfuel fryser ikke viser de sidste forsøg.

http://www.jatropha.de/news/Ja....jpg

Da jatropha har et relativt stort vækstområde omkring ækvator (se link) er der store muligheder for udviklingslandene i dette område


25. jan 2009 kl 17:30

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Hvad med fly industrien

Nej men det var måske smartere at bruge disse biobrændsler i kraftværker hvis de udfaser kul og giver en mange dobling af co2reduktionen sammenlignet med bioethanol.

Ovenstående er kun rigtigt hvis vi for alt i verden vil bevare kraftværkerne som afbrændingsenheder, hvorfor ikke gribe chancen til at gå andre veje?
Hvorfor er vi så forhippede på at bevare fortidens energiproduktionsformer?
Afbrænding af biobrændsel udleder også CO2, for at neutralisere denne CO2-udledning, skal vi have planter til at optage CO2en i et hurtigere tempo, da energiindholdet i biobrændsler er mindre end i de fossile brændsler.
Hvornår får vi øjenene op for, at vi ikke kan løse fremtidens energibehov med fortidens løsninger.


25. jan 2009 kl 17:47

Niels Hansen

Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

@boe



Ovenstående er kun rigtigt hvis vi for alt i verden vil bevare kraftværkerne som afbrændingsenheder, hvorfor ikke gribe chancen til at gå andre veje?
Hvorfor er vi så forhippede på at bevare fortidens energiproduktionsformer?
Afbrænding af biobrændsel udleder også CO2, for at neutralisere denne CO2-udledning, skal vi have planter til at optage CO2en i et hurtigere tempo, da energiindholdet i biobrændsler er mindre end i de fossile brændsler.
Hvornår får vi øjenene op for, at vi ikke kan løse fremtidens energibehov med fortidens løsninger.

Jo men nu er der jo nogle faktuelle forhold: det er lidt svært at tage en lastbilfuld halm og afbrænde den i en enhed og udfase og til 50 % kul i en lille enhed ude i baggangen.

Halm og flis giver op til 25 % el-energi ved kedeldrift. I samproduktion med gas kul udfases det fossile brændsel og el-virkningen er på den måde langt højere.


26. jan 2009 kl 14:00

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Halm og flis giver op til 25 % el-energi ved kedeldrift. I samproduktion med gas kul udfases det fossile brændsel og el-virkningen er på den måde langt højere.

Tja, men løser det energispildet i rør systemerne?

Uden rørtab kunne den samme mængde energi dække yderligere 30% af det danske opvarmningsbehov.
Hvorfor have centrale afbrændingsenheder og lade spildvarmen fra produktionsvirksomhederne gå op i den blå luft.
Det ville uden sammenligning være bedre at bygge kabelforbindelser vest/øst og producere el på vindmøller, afskaffe alle unødvendige kraftvarmeværker og anvende reelspildvarme til boligopvarmning. Måske kunne vi nøjes med de kraftvarmeanlæg, der udelukkende afbrænder affald.


26. jan 2009 kl 16:18

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

@Boe

Det har du jo et så fortrinligt forslag til selv. Det du laver omkring danfoss koldfjernvarme i Grevinge.
Kunne varmen så akkumuleres i boligen når strøm forekom til overflod.


26. jan 2009 kl 17:45

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

@Boe

Det har du jo et så fortrinligt forslag til selv. Det du laver omkring danfoss koldfjernvarme i Grevinge.
Kunne varmen så akkumuleres i boligen når strøm forekom til overflod.

Der er faktisk regnet med decentral varmelagring, således at kraftvarmeværket kan stå stille i dage uden produktion. Noget af inspirationen er hentet her: http://www.volundvt.dk/


26. jan 2009 kl 19:01

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Hej Boe

Er Grevinge ikke et decentralt naturgasfyret kv-anlæg. ?

Kender du elvirkningsgrader, lednignstab etc. for dette og hvad mener du skal være alterantivet ?


26. jan 2009 kl 20:44

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Hej Boe
Er Grevinge ikke et decentralt naturgasfyret kv-anlæg. ?
Kender du elvirkningsgrader, lednignstab etc. for dette og hvad mener du skal være alterantivet ?

Jeg tror du misforstår et eller andet, formålet er at afskaffe rørtabet på ca. 45 % ved at nedsætte fremløbs temperaturen til 14 grader og samtidig pga. den minimale driftstid på gasmotoren opnå højere pris for elproduktionen så værkets drift kan betales via el-salget.
Hvis det siden viser sig økonomisk rentabelt, må værket jo udvide sig kundekreds til den naturgas opvarmede by Asnæs.


26. jan 2009 kl 21:21

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Det er jeg med på, men det skal vel stadigt være rentabelt set med lokale såvel som globale briller, ik' ?

Derfor spørgsmålene, men hvis de ikke er tilgængelige, så kan jeg jo ikke se dem.


26. jan 2009 kl 22:13

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Det er jeg med på, men det skal vel stadigt være rentabelt set med lokale såvel som globale briller, ik' ?
Derfor spørgsmålene, men hvis de ikke er tilgængelige, så kan jeg jo ikke se dem.

Gasmotor: Bergen 2 MW
Rørtab: ca. 45 %
Varmeproduktion: ca. 9.300 MWh
Elproduktion: ca. 8.200 MWh

Jeg har lidt svært ved at se at en reduktion i naturgasforbrug på 66 % ikke skulle være både lokalt, nationalt og globalt ok - 66 % CO2-reduktion mv.
Varmeforbrug: ca. 5.200 MWH
Naturgas: 1.800.000 m3


27. jan 2009 kl 00:02

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

@boe

Skal det akkumuleres ved boligen som varmt afgangsvand fra varmepumpe?

Kunne man ikke have nogle gigantiske jordslanger og så med overløbsstrøm producere fremløbsvandet på 14 c’ centralt ved værket
og så optage noget billigt solenergi ved værket til jordslange eller jordvarme


27. jan 2009 kl 09:35

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

@boe
Skal det akkumuleres ved boligen som varmt afgangsvand fra varmepumpe?
Kunne man ikke have nogle gigantiske jordslanger og så med overløbsstrøm producere fremløbsvandet på 14 c’ centralt ved værket
og så optage noget billigt solenergi ved værket til jordslange eller jordvarme

Jeg har overvejet om i begge metoder skulle bruges, da varmegenvindingen jo producere mere varme end forbruget om sommeren.


28. jan 2009 kl 07:12

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Selvfølgeligt vil 66% reduktion være OK, men spørgsmålet er det enkle om der spares 66% i det samlede spil. Her tænker jeg på at den elproduktion som fremover ikke skal produceres i Grevinge, skal jo fremstilles et andet sted, ligesom det øgede elforbrug til varmepumperne jo også skal komme et sted fra.


28. jan 2009 kl 07:40

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Her tænker jeg på at den elproduktion som fremover ikke skal produceres i Grevinge, skal jo fremstilles et andet sted, ligesom det øgede elforbrug til varmepumperne jo også skal komme et sted fra.

Der findes en uhyre simpel, ligetil og let forståelig løsning på problemet, en løsning der er blevet fremlagt jeg ved ikke hvor mange gange hver eneste dag de sidste mange årtier.

Hvor fjernvarme stammende fra fossil indfyring i ovenstående eksempel resulterer i at 65% af kalorierne i det varme vand når frem til boligerne, vil havmøller med 100% el-virkningsgrad og 6% el-transmissionstab som et landsgennemsnit resultere i at 350% af havmøllernes el-produktion når frem til boligerne vha. lokale varmepumper.

Så el-produktion kan og skal i fremtiden komme fra VE, KK og måske affaldsafbrænding, mens fossile brændsler i en overgangsordning kan bruges som standby brændsel.

Den største forhindring for denne udvikling er alle dem der har særinteresser i fortsatte fossile afbrændinger, samt alle de politikere der fortsat sover tungt, har særinteresser eller blot ikke forstår hvad der skal gøres meget snart.


28. jan 2009 kl 21:08

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Hej Boe

Ud fra dine tal for forbrug etc. i Grevinge har jeg opstillet følgende sammenligning:

1. Den nuværende situation hvor 1,8 mio. m3 naturgas dels leverer el til nettet og dels varme til husene tilkoblet varmeværket.

2. En ny situation, hvor driften af kraftvarmeanlægget reduceres til kun at levere den nødvendige mængde varme til varmepumperne i hver bygning.

CO2-udledningen i den nuværende situation kan beregnes til 1,8 mio. m3 á 2,4 kg = 4.320 tons/år.

Alternativet er lidt vanskeligere, princippet er at der skal produceres de samme 8.200 MWh el PLUS den el som de lokale varmepumper har behov for.

Jeg har ved en COP på 4,5 beregnet et elforbrug på 1.155 MWh/år.

Den nuværende varmeproduktion på værket reduceres efter mine udregninger til 4.044 MWh, hvorpå der kan produceres 3.566 MWh el og medgår 783.000 m3 naturgas.

Resultatet af ovensteånde er at det fremtidige CO2 udslip er sammensat af udslip fra de 783.000 m3 gas (1.888 tons/år), produktion af den manglende el på andre værker (4.635 MWh á 543 kg = 2.516 tons/år), samt produktion af el til varmepumperne.(1.155 MWh á 543 kg = 627 tons)

I alt CO2 udslip i alternativ 2: 1.888 + 2.516 + 627 = 5.022 tons/år, eller 702 tons MERE end i dag.

Jeg har anvendt den gennemsnitlige CO2 udledning for el købt i Øst danmark. Se www.energinet.dk (543 g/kWh)


29. jan 2009 kl 08:21

Paul Christiansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Hej Flemming!

Dit regnestykke viser at vi ikke skal bruge hverken kul og gas til opvarmning og el produktion, men at vi istedet skal bruge CO2 fri VE og KK til både opvarmning og el.

På dem måde kan vi spare 4.320 ton CO2 i forhold til idag.


29. jan 2009 kl 09:18

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Alternativet er lidt vanskeligere, princippet er at der skal produceres de samme 8.200 MWh el PLUS den el som de lokale varmepumper har behov for.

Jeg har ved en COP på 4,5 beregnet et elforbrug på 1.155 MWh/år.

Den nuværende varmeproduktion på værket reduceres efter mine udregninger til 4.044 MWh, hvorpå der kan produceres 3.566 MWh el og medgår 783.000 m3 naturgas.

Tja, mine beregninger giver følgende resultat:
Forbrug af naturgas: 535.000 m3
El-produktion: 2,4 mio. kWh
Varme-produktion: 2,7 mio kWh
El-forbrug: 742.000 kWh
for 300 forbrugere.
Der skal med andre ord tilsluttes yderligere 650 forbrugere for at komme op på den nuværende produktion af el og varme. Eller man kunne indpasse elproduktionen fra vindmøller med yderligere 7 mio kWh.


29. jan 2009 kl 14:25

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Hej Boe

Det er muligt jeg ikke helt forstod tallene, men de 5.200 MWh (5,2 mio kWh), du nævner i varmeforbrug, gik jeg ud fra var den mængde som blev solgt til fjernvarmeforbrugerne, altså målt på deres måler.
Den mængde varme skal de vel fortsat have ? Derfor må sum af varmeproduktion og elforbrug til de nye varmepumper vel blive de 5,2 mio kWh ?

Fordelt med 4.044 til varme og 1.011 til el ved COP = 4,5. Ved en evt. bedre COP øges varmebehovet mod et reduceret elbehov. Medens summen må være den samme, nemligt de 5,2 mio kWh.


29. jan 2009 kl 16:24

Niels Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Hej flemming
Når gasmotor nu kun skal producere 2700 Mwh skyldes det at boligens varmepumpe nu også henter energi i udluftning fra bolig, boligen har en solfanger som levere energi i sommerhalvåret osv.


29. jan 2009 kl 17:50

Flemming Ulbjerg


30. jan 2009 kl 21:43

Boe Carslund-Sørensen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Hvad koster så det system ??

Tja, det er ikke billigt totalt for 300 husstande omkring 30 til 35 mio. kr.
I tilgift får husene så også et bedre indeklima.


31. jan 2009 kl 07:14

Flemming Ulbjerg

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Hvad med fly industrien

Kære Boe

Bedre indeklima er selvfølgeligt altid en god ting.

Jeg tillader mig stadigt at være behersket skeptisk overfor projektet, men tror vi er kommet langt væk fra overskriften i strengen her, så jeg vil da blot ønske held og lykke og afventer med interesse de økonomiske, såvel som de miljømæssige og energiøkonomiske resultater af projektet.


31. jan 2009 kl 08:31

avatar

Peder Størup

Stop afbrændning af organisk materiale

Jeg vælger lige en anden vinkel.

Selv om afbrændning af træ og organisk materiale er co2 neutral, frigives der store mængder co2.

Er det nu også så fornuftigt af brænde store mængder træmasse og halm m.m af, som har oplagret co2?

Måske var det mere fornuftigt at plante det halve af landbrugsjordene til med permanent skov, lade det halve af vores skove beholde sin døde træmasse, og lade markerne beholde halmen indtil vi har fundet teknologier som virkelig er co2 neutrale og ikke frigiver co2. Vi skal selvfølgelig opretholde den nuværende afbrændning af organisk materiale - men ikke forøge den.

Når vi så har fået styr på co2 udledningen kan vi begynde at overvej hvad vi skal stille op med den oplagrede co2.

Kunne ovenstående være en mulighed?




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk