Kan mit øje se sig selv?

tirsdag 03. feb 2009 kl. 08:43

Micael Baerens Hannibal, som er stærkt nærsynet (-8), har oplevet følgende uden briller eller kontaktlinser:

"Hvis jeg om natten kigger på en diode på elektriske apparater, blomstrer den op, fordi den er ude af fokus. Inde i dette lysende område er det muligt at se, hvad jeg mener, er mikroskopiske partikler på øjets overflade.

Det er for eksempel muligt at se den bølge af vand øjenlåget skubber foran sig når man blinker. Det lader til, at det er muligt at se objekter på en brøkdel af en hårs bredde. Kan det passe, at det er mikroskopiske partikler på øjets overflade - og hvorfor kan det i så fald lade sig gøre, eller hvad er det jeg ser?"

Michael Larsen, professor, overlæge, dr.med. på Glostrup Hospitals Øjenafdeling og Københavns Universitet, svarer:


Lysdioden, du ser på, er en næsten punktformet lyskilde, som du om natten ser på en mørk baggrund. Takket være din nærsynethed er den ude af fokus og bredes derfor ud over et større område på din nethinde.

Under disse omstændigheder oplyses et givet punkt på nethinden af stort set parallelt indfaldende stråler, hvorfor der på nethinden kastes skarpe skygger af tårefilmen, pupillen, linsen, glaslegemet og nethindens blodkar, på nethindens fotoreceptorlag, hvor billedet opfattes.

Disse synsoplevelser, som hidrører fra øjets indre, kan også fremkaldes ved at man med en nål prikker et lille hul i et stykke pap, hvorefter man holder det lige foran øjet, idet man ser på en strukturløs hvid, veloplyst væg eller en blå himmel. Det andet øje holdes lukket. Ved at bevæge papstykket nogle få mm fra side til side foran øjet kan man fremhæve billedet af nethindens blodkar. Selv blodkar med et tværsnit så lille som en hundrededel af en millimeter kan ses, så der er ganske rigtigt tale om mikroskopisk opløsning.

Til de såkaldte entoptiske fænomener, som er oplevelser, hvor man ser dele af ens eget øje, hører muscae volitantes (latin for flyvende myg, også kaldet falske fluer), som skyldes uklarheder i øjets glaslegeme. Alle kan se dem, hvis lyser er skarpt og baggrunden strukturløs, som fx når man ser på en blå himmel en solrig dag. Se en simulation på http://www.glostruphospital.dk/topmenu/Michael+Larsen/Falske+fluer+animation.htm.

Læs mere om entoptiske fænomener på http://en.wikipedia.org/wiki/Entoptic_phenomenon og http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98je"

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julie M. Callesen, jmc@ing.dk.



07. feb 2009 kl 20:28

Charlie Haagendrup

Sne?

Det er vel samme fænomen, der sker når man kigger ned i sneen på en solskinsdag?
Der får man også "støj" for øjet?


20. jun 2011 kl 16:53

Finn Jensen

Se sig selv

Det med sammenligne Vores Øje og så Optiken til fotografere. Så svaret må umiddelbart blive et nej.
Måske andre uskarpheder og fænomener men det burde ikke kunne lade sig gøre. Noget med hvad som optages på en film.


20. jun 2011 kl 17:15

Michael Eriksen

jeg kan også

Jeg kan også se enkelte blodårer, men jeg kan i alm dagslys under visse omstændigheder - der på helst ikke være noget motiv. En blå himmel er helt fin. Det er altid den samme åre (samme facon samme placering) jeg ser og det har stået på i mange år. Jeg er også nærsynet omend kun halvt så meget som spørgeren.

Jeg gik nu og troede de blodårer sad i hornhinden. I øvrigt kan jeg ikke fokusere på åren. Når jeg prøver flytter den sig.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto