Så kom fyringsrunderne til Dantherm i Skive
Dantherm Air Handling, der er et datterselskab i Dantherm har netop meddelt, at de fyrer mellem 50 og 75 medarbejdere.
Læs også
-
Brændselsceller skal levere nødstrøm til dansk politi og brandvæsen
Læs mere om
Svigtende ordre tilgang får nu Dantherm Air Handling til at fyre mellem 50 og 75 medarbejdere på fabrikken i Skive, hvor der er omkring 400 medarbejdere.
Dantherm Air Handling producerer blandt andet varmluftaggregater, udstyr til køling af elektronik i eksempelvis mobiltelefon-nettet – samt brændselsceller.
Hele divisionen, der har afdelinger i Norge, Sverige, England, USA og Kina har omkring 900 ansatte.
Hele koncernen har for nyligt meddelt, at der for 2008 kommer et resultat på mellem 0 og minus 20 millioner kroner. Selskabet omsætter for omkring 2 milliarder kroner.






