/rumfart

Nasa sparer for at få råd til ny Mars-bil

Mars-bil er så vigtig for Nasa, at organisationen jagter besparelser i andre projekter. Det kan sende Nasa i armene på ESA.

Af Thomas A. E. Andersen, onsdag 21. jan 2009 kl. 14:23

Nasa er på jagt efter besparelser for at få råd til at gennemføre Mars Science Laboratory missionen, som har tekniske problemer og hvis opsendelse er udsat i to år. Besparelserne kan tvinge Nasa tættere på Esa.

Nasa har lavet forslag til, hvordan Mars Science Laboratory kan finansieres ved besparelsen inden for Nasa’s rumvidenskabelige program. Nasa forslår at reducere bevillingerne til Mars Sample Return-missionen og studierne til en fremtidig stor mission til det ydre solsystem.

Mars Science Laboratory er en 2,74 meter lang og 990 kilo tung Mars-bil. Den vil kunne køre længere og hurtigere end de nuværende Marsbiler Spirit og Opportunity. Mars Science Laboratory skal blandt andet være med til at forberede Nasa’s kommende bemandede rejser til Mars, og vil medbringe et lille laboratorium til at analysere opsamlede prøver.

Direktøren for Nasa’s Marsprogram, Doug McCuistion, oplyser at de nye forslag til besparelser skal forelægges undergruppen for planetforskning under Nasa’s Advisory Council. Pengene skal benyttes til at dække fordyrelsen af Mars Science Laboratory som i slutningen af sidste år blev udsat i to år. Udsættelse vurderes alene til at koste Nasa mellem 2,2 og 2,4 milliarder kroner.

Ifølge det nye forslag skal der trækkes 2,2 milliarder kroner ud af budgettet for Mars teknologiprogrammer og fra et studie om en ny flagskibsmission til solsystemets yderste planeter, samt fra Mars Sample Return missionen der var forudset til opsendelse i 2016.
Pengene hentes fra budgetterne mellem 2010 og 2014. Doug McCuistion oplyser, at det er Nasa’ forslag til finansieringen.

Undergruppen for planetforskning og Nasa’s Advisory Council vil senere komme med deres forslag for at finde besparelserne til Nasa’s direktør
Forslaget vil ikke påvirke nogle af de nuværende missioner som i dag er fast planlagt til opsendelse. Besparelsen vil dog kunne få indvirkning på kommende endnu ikke fastsatte Mars og planetmissioner i slutningen årtiet, med mindre at der kommer flere penge til planetudforskningsprogrammet. De fleste af pengene kommer fra andre Mars-programmer, en politik Nasa har forsøgt at fastholde så vidt det var muligt, inden man gav sig at finde besparelser i planetudforskningsprogrammet.

I Marsprogrammet findes pengene hovedsageligt fra teknologiprogrammet, hvor man havde planlagt at udvikle teknologier til håndtering af Mars, prøver, præcise landingssystemer og et opsendelsessystem der kunne sende Marsprøver tilbage mod Jorden.

Dette sammen med andre besparelser i Nasa’s Marsprogram kan betyde, at Nasa er tvunget til at se mere positivt på en deltagelse i ESA’s ExoMars-mission, som har sine egne økonomiske problemer.
Besparelsen på studierne til en fremtidig stor mission til det ydre solsystem, betyder at Nasa’s planetudforskningsprogram bliver harmoniseret med ESA’s planer i Cosmic Vision programmet.



23. jan 2009 kl 21:10

jan christensen

mars

hvorfor samarbejder man ikke i rummet, nasa-esa,det er jo tåbeligt, at konkurere, på sådan et område, med hensyn til om der er liv på mars""",det er jo i alles interesse at få afklaret""jan


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.