/energi

Københavns undergrund gemmer på kæmpe varmelagre

Det varme vand under København har 70 gange mere energi end hele det årlige danske forbrug til både strøm, varme og transport, viser en ny opgørelse fra Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde, HGS.

Af Birgitte Marfelt, onsdag 21. jan 2009 kl. 10:26

Et par kilometer nede i hovedstadsområdets undergrund gemmer der sig så meget varmt vand, at det kan dække halvdelen af den østsjællandske fjernvarmeproduktion i flere tusinde år.

Det viser en ny opgørelse fra Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde, HGS, ifølge Berlingske Tidende.

Faktisk rummer det varme vand i Københavns undergrund 70 gange mere energi end hele det årlige danske forbrug til både strøm, varme og transport, viser vurderingen af de geotermiske reserver.

Selv om et demonstrationsanlæg på Amager allerede henter varmt vand i tilstrækkelige mængder til at imødekomme forbruget i 4.600 husstande op af jorden, vil den geotermiske varme i første omgang udgøre en langsigtet reserve.

»I modsætning til tidligere har vi denne gang indregnet, hvad det betyder for ressourcens størrelse, at vi sender vandet tilbage i undergrunden, efter at det har afgivet sin varme i stuerne. I undergrunden bliver vandet varmet op på ny. Dermed kan vi gå ud fra, at der er langt mere at komme efter, end vi tidligere regnede med,« siger civilingeniør Jesper Magtengaard fra Dong, en af de fire aktører i HGS, til Berlingske.

Vandet er varmet op af jordklodens høje tempeturer. Og på langt sigt er geotermi med til at sikre varme huse. På kort sigt kan den energiform imidlertid ikke konkurrere med produktionen på de eksisterende kraftvarmevarmeværker, når de fyrer med biomasse.

Derfor får geotermi ikke nogen fremtrædende plads i den varmeplan for hovedstaden, som pt. er under udarbejdelse. I dag producerer de tre store affaldsforbrændingsanlæg mere varme, end der er brug for om sommeren.

Energistyrelsen er i færd med at kortlægge landets samlede geotermiske reserver og mulighederne for at udnytte dem.



21. jan 2009 kl 10:47

avatar

Casper Madsen

Fjernvarme produktion eller El

I underoverskriften står der:
"Det varme vand under København har 70 gange mere energi end hele det årlige danske forbrugt til både strøm, varme og transport, viser en ny opgørelse fra Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde, HGS."

Men i artiklen står der:
"Et par kilometer nede i hovedstadsområdets undergrund gemmer der sig så meget varmt vand, at det kan dække halvdelen af den østsjællandske fjernvarmeproduktion i flere tusinde år. "

Så vil man borer så langt ned at det bliver rentabelt at bruge det varme vand fra undergrunden til El-produktion, eller vil man borer ned i en mindre dybde så det kan anvendes til fjernvarme?

I øvrigt så kan man læse mere om rapporten her:
http://www.dongenergy.com/Geot....htm


21. jan 2009 kl 10:49

Paul Christiansen

Synergi og kortsigtethed

"Vandet er varmet op af jordklodens høje tempeturer. Og på langt sigt er geotermi med til at sikre varme huse. På kort sigt kan den energiform imidlertid ikke konkurrere med produktionen på de eksisterende kraftvarmevarmeværker, når de fyrer med biomasse.

Derfor får geotermi ikke nogen fremtrædende plads i den varmeplan for hovedstaden, som pt. er under udarbejdelse. I dag producerer de tre store affaldsforbrændingsanlæg mere varme, end der er brug for om sommeren.
"

Når man skal lave en varmeplan er man nødt til at se det hele i en større sammenhæng.

Hvis vi istedetfor at bruge den værdifulde biomasse til at lave varmt vand med af lav værdi, og som f.eks. kunne fremskaffes af varmepumper eller fra den lidt dybere undergrund, brugte biomassen til at producere så meget el som muligt, og kun når der er lav vindmølleproduktion, hvilket muliggør en større vindmølleprocent samt bedre udnyttelse af vindmøllestrømmen, jamen så opstår der en synergieffekt hvor 1 + 1 = 4.

Derfor kommer det helt an på hvor slem kassetænkningen og snævertsynet er, hvorvidt det kan betale sig at bruge den værdifulde biomasse som standby el-forsyningsbrændsel, eller blot til at producere varmt vand af lav værdi, som man kan fremskaffe på så mange andre miljøvenlige måder.


21. jan 2009 kl 10:56

Paul Christiansen

Re: Fjernvarme produktion eller El

I
Så vil man borer så langt ned at det bliver rentabelt at bruge det varme vand fra undergrunden til El-produktion, eller vil man borer ned i en mindre dybde så det kan anvendes til fjernvarme?


Man vil kun hente varme, og har tilsyneladende omregnet varme kalorierne til også at dække el-forbrug.....har man nu husket at at regne med exergi værdier?

Det er nemt at lave masser af lunkent vand af el, og meget sværere at lave masser af el af lunkent vand.

Derfor skal biomasse bruges til at lave el med max. el-virkningsgrad, og i en symbiose med variable VE el-producenter.

Biomasse har jo den store fordel at vi mennesker er herre over hvornår energien skal frigives....en opgave vi stadig ikke mestrer til perfektion ;-).


21. jan 2009 kl 11:16

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Fjernvarme produktion eller El


Så vil man borer så langt ned at det bliver rentabelt at bruge det varme vand fra undergrunden til El-produktion, eller vil man borer ned i en mindre dybde så det kan anvendes til fjernvarme?

Der er et antal teknologiske problemer med dybe geotermiske boringer, blandt andet at damplommer bliver et problem i de trykbølger der stort set er umulige at undgå på grund af den manglende rørstump i bunden.

Hvis man kunne bore et "U-rør" ned ville problemet ikke opstå, men det kan man ikke, så istedet borer man to rør ned og bruger den i undergrunden værende porøsitet som forbindelse mellem dem.

Der har været lavet experimenter der løste problemt med koaxiale rør, dvs. et rør af stor diameter der fører det kolde vand ned og et mindre rør inden i det store der fører det varme vand op.

Det har dog andre problemer, både termisk og mekanisk og har så vidt jeg ved endnu ikke været brugt ved boringer dybere end ca. 100m, typisk hvor undergrunden ikke har været porøs, eller hvor den har indeholdt en masse snavs (typisk svovl) man ikke ville have ind i kredsløbet.

Poul-Henning


21. jan 2009 kl 11:27

avatar

Casper Madsen

Re: Re: Fjernvarme produktion eller El


Så vil man borer så langt ned at det bliver rentabelt at bruge det varme vand fra undergrunden til El-produktion, eller vil man borer ned i en mindre dybde så det kan anvendes til fjernvarme?

Der er et antal teknologiske problemer med dybe geotermiske boringer, blandt andet at damplommer bliver et problem i de trykbølger der stort set er umulige at undgå på grund af den manglende rørstump i bunden.
...
Poul-Henning

I den anden nyhed der var for nyeligt hvor Geotermi eller særligt EGS blev bragt på banen, der nævnte jeg Hydrothermal spallation, som der kan læses om her: http://www.potterdrilling.com/...ned/

Fordelen her var den lave omkostning når man skulle ned i de store dybder(som giver rentabelt el-produktion) som man kan se på grafen her: http://www.potterdrilling.com/....jpg

Men nu er jeg pludselig i tvivl, for det lød som en ret god teknologi, men med de gaslommer som du kan beskrive, så hjælper det vel ikke det store at man borer med Hydrothermal spallation?


21. jan 2009 kl 11:37

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Fjernvarme produktion eller El


Men nu er jeg pludselig i tvivl, for det lød som en ret god teknologi, men med de gaslommer som du kan beskrive, så hjælper det vel ikke det store at man borer med Hydrothermal spallation?

Som jeg forstår det, er det "bare" en måde at bore i klipper på, det gør ingen forskel på hvordan du bruger borehullet bagefter.

Poul-Henning


21. jan 2009 kl 12:13

Peter Hansen

Re: Re: Fjernvarme produktion eller El

Det er nemt at lave masser af lunkent vand af el, og meget sværere at lave masser af el af lunkent vand.

På ing.dk regnes energi nemlig kun i J. Halms varmeudvikling ved afbrænding og vindenergis gennemsnitlige effekt sammenlignes direkte med kraftværksstrøm, selvom værdien for forbrugeren slet ikke er den samme per J.

Tallene for det procentuelle bidrag fra biomasse og vind er derfor fuldstændigt misvisene. Fra et samfundsmæssigt synspunkt skulle energi måles i kroner: hvor meget er energien værd for forbrugeren. Efter den regnestok er det procentuelle bidrag fra vind i Danmark jo nok nul, hvis man udregner procentandelen uden decimaler.

Den måde man udregner energibidrag ud på ing.dk minder om den måde man i Sovjet udregnede industrivarer i tons uden at skele til om varerne kom forbrugeren til gode. Det er sammenligning af æbler og pærer. Fine tal, ja, men forbrugeren er taberen.


21. jan 2009 kl 12:20

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

Boring

Med de metoder der idag eksisterer indenfor boring indenfor olie industrien kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne bore et par kilometer ned, svinge rundt i et loop og komme op til overfladen igen.
Metoden man bruger til olieudvinding involverer idag at man borer et par kilometer ned, drejer til vandret og over flere kilometer borer vandret med vinkling både op og ned.
Når selve boringen er færdig trækkes boret ud og der står nu en cement foret rørledning tilbage.

Hvad forhindrer i at bruge dette og bore helt op til overfladen igen????


21. jan 2009 kl 13:08

avatar

Steffen Frøkjær

Borings problemer

Skulle det ikke i dag være muligt at bore to rør ned i en vinkel på en sådan måde at man med rør 2 bore ind i rør 1, og der ved skaber et U rør godt nok med et par meter/km i mellem på overflader ?


21. jan 2009 kl 13:30

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Fjernvarme produktion eller El

Der er et antal teknologiske problemer med dybe geotermiske boringer, blandt andet at damplommer bliver et problem i de trykbølger der stort set er umulige at undgå på grund af den manglende rørstump i bunden.

Hvis man kunne bore et "U-rør" ned ville problemet ikke opstå, men det kan man ikke, så istedet borer man to rør ned og bruger den i undergrunden værende porøsitet som forbindelse mellem dem.

Kunne man ikke bare bore meget tæt på vandret ned? Sådan i stil med en "tangent" til jordens radius. Det bliver et vand haha vittigt langt rør, meen det er lige.


21. jan 2009 kl 13:33

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Borings problemer

Skulle det ikke i dag være muligt at bore to rør ned i en vinkel på en sådan måde at man med rør 2 bore ind i rør 1, og der ved skaber et U rør godt nok med et par meter/km i mellem på overflader ?

Jo, men hvordan vil du fore røret, så du ikke spuler en masse undergrund med op ?

Det basale problem er hvor meget vand du kan få igennem boringen i en jævn strøm over mange år.

Jeg tror ikke meget på den med at bore I U-form, for boret ville komme op igen alt for mange kilometer fra hvor du borer ned.

Opgaven bliver forresten ikke nemmere af, at målet netop er at vende i en meget varm dybde, det forhinderer f.eks muligheden for at sende en lille robot ned for at grave sideværts til en parallel boring.

Umiddelbart er den koaxiale løsning den eneste der har en rimelig udsigt, men den mangler som sagt noget produktudvikling.

Poul-Henning


21. jan 2009 kl 13:38

avatar

Steffen Frøkjær

Re: Re: Borings problemer

Er svaret på hvordan man tætner en sådan V boring ikke netop varme, hvis man bore rør 1, med en diameter på 2 ned og kunstigt varmer det yderliger op.
hvorefter man bore rør 2 ned, med en diameter på 1, og køler spidsen ned i det man bore ind i gennem den ENE side på rør 1.
så ville det "kun" være et spørsmål om at vælger der rigtig matriale til at det hendolds vis udviger sig, og trækker sig sammen. til en tæt lukning ?


21. jan 2009 kl 14:17

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Borings problemer

hvorefter man bore rør 2 ned, med en diameter på 1, og køler spidsen ned i det man bore ind i gennem den ENE side på rør 1.

Og det regner du med at kunne klare i flere kilometers dybde til en temmelig lav pris ?

Det er nok en bedre forretning at sortere nåle ud af høstakke...

Poul-Henning


21. jan 2009 kl 14:43

avatar

Boris Nordstrøm Valentin

Re: Re: Re: Re: Borings problemer

nåle fra høstakke er rimeligt nemt med rystebånd og magneter....
En kolbeformet U boring med standard teknologi fra olieboring idag burde være simpelt. De kan bore flere kilometer og placere boret med få meters nøjagtighed.
Jeg udvikler pt boreudstyr så er rimeligt godt inde i teknologien og ved bare ikke om det er muligt at komme helt tilbage til overfladen.


21. jan 2009 kl 15:13

Jesper Thusgaard

Er geotermi ikke co2 frit?

saa er det jo oplagt op til klima topmoede


21. jan 2009 kl 15:13

Jesper Thusgaard

Er geotermi ikke co2 frit?

saa er det jo oplagt op til klima topmoede


21. jan 2009 kl 16:06

Thomas Hansen

Et u-rør ville da være en rigtigt dum ide.

Et u-rør ville da være en rigtigt dum ide. En løsning med et "u-rør" ville da slet ikke kunne udnytte den energi som ligger i geotermiske energi. Her skal man tænke i en overflade. ( Termodynamik )


Der er et antal teknologiske problemer med dybe geotermiske boringer, blandt andet at damplommer bliver et problem i de trykbølger der stort set er umulige at undgå på grund af den manglende rørstump i bunden.

Mener du ikke det her problem kan opstå i sandsten?

(EGS) er jo geotermisk energi fra granit og det har man ikke så meget erfaringer med endnu.


21. jan 2009 kl 16:32

avatar

Klaus Slott

Re: Kilometerbue


Jeg tror ikke meget på den med at bore I U-form, for boret ville komme op igen alt for mange kilometer fra hvor du borer ned.

Hvis vandet benyttes til fjernvarme, gjorde det måske ikke meget. Der pumper man jo alligevel vandet rundt i kilometervis af fjernvarmerør under gaderne. Man kunne ændre returvejene så det kolde vand havnede ved nedpumpningsstedet.

Et et-strengs varmesystem.... gyys..


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk