/rumfart

Nye Nasa-billeder viser hidtil ukendte kraterbunde på Månen

Ny radar hjælper med at kortlægge Månen for vandis.

Af Thomas A. E. Andersen, tirsdag 20. jan 2009 kl. 12:30

Nasa har frigivet billeder af hidtil usete dele af Månens overflade, nemlig kraterbunde ved polerne som ligger i permanent skygge.

Det er Nasa’s radar på den indiske Chandrayaan-1 månesonde, som har leveret de første radarbilleder fra nogle af de kraterbunde som permanent er i skygge. Billederne er taget med Nasa’s Mini-Sar-radar.

Teknikerne er nu færdig med afprøvningen af radaren og den har sendt de første videnskabelige billeder tilbage til Jorden. I løbet af de kommende måneder regner Nasa med at være færdige med at kalibrere instrumentet.

Forskerne skal bruge billederne til at kortlægge Måne-områder i skygge og søge efter vandis i kraterne.

»Dette er den eneste måde at udforske disse områder i skyggen fra kredsløb om Månen. De første billeder er et stort skridt for os, som har arbejdet i tre år på projektet,« siger Benjamin Bussey der er fra Johns Hopkins Universitetet og forsker på SAR-radaren.

De første billeder af Månens overflade af Chandrayaan-1 blev taget 17. november sidste år. Billederne af de skyggefyldte kratere dækker en del af Haworth-krateret ved Månens sydpol, og den vestlige kant af Seares-krateret tæt ved nordpolen. Lyse områder på billederne er enten kuperede områder eller skråninger. Billederne skal være med til at hjælpe forskerne med at anslå den mængde af begravet is som findes i de permanente skygger i kraterne ved Månens poler.

Mini-SAR instrumentet er et af 11 videnskabelige instrumenter på den indiske rumfartsorganisations ISRO’s Chandrayaan-1 månesonde. Herudover har Nasa et spektrometer med på Chandrayaan-1 til kortlægning af Månens mineraler. Spektrometeret skal lave den første fuldstændige spektrale kortlægning af Månens overflade. De to instrumenter skal være med til at forberede de kommende amerikanske bemandede missioner til Månen i 2020.

Chandrayaan-1 blev opsendt den 21. oktober sidste år og ankom til sit kredsløb om Månen den 8. November. Den 15. november frigav Chandrayaan-1 sin 30 kilo tunge nedslagssonde og sendt den ned i en selvmordmission mod Månens overflade.



22. jan 2009 kl 23:57

Jesper Storegaard

Vand på månen ?

Hmm, er der en sammehæng her ? :-)

http://dvice.com/archives/2008....php


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.