/karriere

Mærsk overvejer at lukke Odense Stålskibsværft

Mærsks topledelse overvejer alvorligt at lukke det underskudsplagede værft. I så fald bliver det en af Danmarkshistoriens største fyringsrunder.

Af Birgitte Marfelt, tirsdag 20. jan 2009 kl. 10:35

2.700 ansatte på et af verdens mest moderne skibsværfter, Odense Stålskibsværft, bliver muligvis kastet ud i en af Danmarkshistoriens største fyringsrunder i 2010.

Ifølge Dagbladet Børsen overvejer topledelsen hos A.P. Møller-Mærsk nu alvorligt at lukke værftet, der med sit fleksible produktionsprogram ellers er i stand til at levere alle skibstyper til den internationale skibsfart.

I morgen mødes bestyrelsen for at vedtage en ny strategi og diskutere værftets muligheder for at overleve. Ifølge Børsen bliver beslutningen om at lukke værftet i givet fald truffet i løbet af de nærmeste måneder.

Værftets seneste nybygninger, der blandt andet omfatter verdens største containerskibe, er resultatet af avanceret produktionsteknik og brug af højteknologisk produktionsudstyr. Men i november opgav det hårdt pressede skibsværft den årelange tradition med at bygge store container- og tankeskibe.

Dengang sagde værftets bestyrelsesformand, Lars-Erik Brenøe, at værftet ikke var konkurrencedygtigt på de store skibe og derfor havde besluttet at søge andre beskæftigelsesmuligheder, f.eks. ved at producere udstyr til offshoreindustrien eller forskellige typer af specialskibe.

Hele gruppen under Lindøværftet, som også omfatter Baltija i Litauen med 1500 ansatte, Loksa i Estland med 750 ansatte og UAB Baltic Engineering i Litauen, der beskæftiger 50, havde i 2007 et underskud før skat og før avance ved salg af tilknyttede virksomheder på 802 mio. kr., hvilket var dårligere end forventet (2006: 1.067 mio. kr.). Efter skat og gevinst ved salg af tilknyttede virksomheder var resultatet et overskud på 52 mio. kr. (2006: underskud på 610 mio. kr.). For 2008 forventes et negativt resultat.



20. jan 2009 kl 13:11

avatar

Knud Nielsen

Skilsmisse fra bunkerolie?

Maersk har været lykkeligt gift med bunkerolie i mange år.

Er det på tide med nytænkning?

f.eks. ved at producere udstyr til offshoreindustrien eller forskellige typer af specialskibe.

eller måske påbegynde ombygninger til ELFOSS Standarden for skibe, eller en lignende platform.

Fremdriftsprisen er halveret i ELFOSS Standarden.


20. jan 2009 kl 15:39

avatar

Peter Andersen

Re: Skilsmisse fra bunkerolie?

Nu har du flere gange nævn ELFOSS standarden,har du et link hvor man kan læse om den


21. jan 2009 kl 12:32

avatar

Knud Nielsen

Re: Re: Skilsmisse fra bunkerolie?

Nej.

Den er ikke share ware.


21. jan 2009 kl 13:31

avatar

Peter Andersen

Så er det jo ikke noget vi kan tage alvorligt


21. jan 2009 kl 14:10

Tyge Vind

Nytænkning


Det er trist med lavkonjunktur og nedlægning.

Hvorfor ikke tænke miljøbevist og langsigtigt, som man gjorde i trediverne med infrastruktur og broer, som står den dag i dag?

Lindøværftet kan blive centrum for den vandteknik, vi behøver for at sænke Østersøen. Både skibe, maskiner og faste anlæg.

"Min" største sandsuger havde et gummiklædt pumpehjul på ca 2 m som var drevet af sandsugerens hovedmotor. For dette meget større projekt behøver man måske op i Emma Maersk størrelse, selv om hun heller ikke nu kan gå fuldlastet til Østersøen.

Eftersom der ikke kommer nogen saglige indvendinger mod idéen på ing.deb. synes jeg man skal fremlægge forslaget på klimamødet i København.
Forslaget bidrager vel næsten lige så meget til miljøforbedring, (CO2 sænkning), som det Kina allerede har gennemført ved "De tre kløfter"?

Hvad siger vindkraftindustrien, Maersk, EU og de indblandede lande?
Husk på, hvad Hollænderne har lært os; de pumpede vand i 300 år med vindkraft uden el.
Selv er de stolte af, at det er den længste menneskelige maskinteknikhistorie mellem ca. 1600 til 1900.

Mvh Tyge


22. jan 2009 kl 09:14

avatar

Knud Nielsen

Re: Nå

Så er det jo ikke noget vi kan tage alvorligt

Frit valg af stemning Peter.

Tyges og mit indlæg er begge temmeligt alvorligt mente.

Forskellen er imidlertid, at man kan ikke bare smide forretningsmæssige interesser ud i et offentligt forum. Det gør mig lidt ked af det, hvis du føler dig ramt pga dette.


22. jan 2009 kl 11:57

Claus Bagger

klart

Det er da klart at man ikke kan drive et skibsværft i DK . Danmark er alt for løntung og energien er alt for dyr i Danmark . Virksomheder som er energikrævende og som kræver millioner af mandetimer skal ikke ligge i danmark - de skal jo ligge i f.eks kina, hvor lønningerne er i bund og energien er "gratis".
Dette er hvad vi får ud af vores ekstrem høje velfærd (høje skattetryk) og vores grønne mission.
Dansk industri er i fare .. og det er selvforskyldt


22. jan 2009 kl 14:27

avatar

Knud Nielsen

Re: klart

Danmark er alt for løntung og energien er alt for dyr i Danmark

Jeg tror du mener 'gamle industrier' Claus.

En nyere industri som computerindustrien har klaret sig ganske udmærket i Silicon Valley og Seattle.

Det kan være svært at skoven for træerne - Danmark er lige netop det sted på denne jord, hvor elektrisk transport er på hjemmebane. Det gælder også til søs.

Nu hvis kun et par rederier vil være med på en eventyrudflugt!


22. jan 2009 kl 15:12

avatar

Peter Andersen

Re: Re: Nå



Forskellen er imidlertid, at man kan ikke bare smide forretningsmæssige interesser ud i et offentligt forum. Det gør mig lidt ked af det, hvis du føler dig ramt pga dette.

Hvorfor så nævne det overhoved i et forum,der plejer man at debatere tingene på lige fod,når det er så hemmeligt så skulle det jo ikke nævnes


22. jan 2009 kl 15:19

Lars Andersen

Re: klart

Det er da klart at man ikke kan drive et skibsværft i DK . Danmark er alt for løntung og energien er alt for dyr i Danmark . Virksomheder som er energikrævende og som kræver millioner af mandetimer skal ikke ligge i danmark - de skal jo ligge i f.eks kina, hvor lønningerne er i bund og energien er "gratis".
Dette er hvad vi får ud af vores ekstrem høje velfærd (høje skattetryk) og vores grønne mission.
Dansk industri er i fare .. og det er selvforskyldt

Lønninger og generelt skatteniveau kan der kun flyttes på marginalt, og det kan diskuteres om det overhovedet er ønskeligt at ændre det. Det er slet ikke en ingeniøropgave.

Til gengæld er der virkelig noget at hente på energiproduktionskapacitet og -pris. Jeg kan ikke forstå hvorfor det er blevet et mantra at mindske elektricitetsforbruget. Der ligger en gylden mulighed for at flytte mere af energiforbruget over på elektricitet og høste nogle økonomiske og miljømæssige gevinster.

Med en stor produktionskapacitet og lav produktionspris kan vi imødegå nogle af de områder hvor vi ikke er konkurrencedygtige og få en langt bedre mulighed for at lave progressiv energibeskatning der ikke rammer socialt eller erhvervsmæssigt skævt.

Det må, alt andet lige give, give bedre mulighed for energitung industri, cleantech og elektricificering af transtportsektoren.


22. jan 2009 kl 19:06

Tyge Vind

Nå nå:Re: Nå


Af Knud Nielsen, 22.01.2009 kl 09:14

Så er det jo ikke noget vi kan tage alvorligt


Frit valg af stemning Peter.

Tyges og mit indlæg er begge temmeligt alvorligt mente.


22. jan 2009 kl 19:48

Tyge Vind

2*Re: Nå


Til Knud Nielsen, 22.01.2009 kl 09:14

som skriver:
"Tyges og mit indlæg er begge temmeligt alvorligt mente."
Jeg kan bekræfte, at mine indlæg om en "Miniøstersø" på -10 m er alvoligt ment.

Fordelene kan sammenfattes:
1) Afsætning af store mængder vindenergi.
2) Forsyningssikkerhed med vind- og vandenergi.
3) Energiproduktion tæt ved forbrugere.
4) Afvikling af al stationær fossilbrændsel.
5) Afvikling af fossilbrændsel til transport, når dette blir muligt.
6) Ingen afhængighed af energi udefra.
7) Nye landområder til landene ved Østersøen.
8) Plads til vindkraft, grise og folk på planlagt land.
9) Begrænsning af CO2 til atmosfæren.
10) Begrænsning af havsstigningsskader.
11) Omfattende anlægsarbejder i Danmark
12) Meget arbejde, som ikke enkelt kan flyttes bort.
13) Trafikafviklingen forenkles.
14) Den naturlige natur kan bevares

Endnu har jeg ikke set afgørende indvendinger!

Men desværre er indstillingen til nytænkning sørgeligt negativ og begrænset på ing.deb.: Nå-nå!

Mvh Tyge


22. jan 2009 kl 21:34

Bjarke Mønnike

Re: 2*Re: Nå

Kære Tyge

Prøv at forespørge på den Russiske ambassade om de har en større interesse i en spærret Østersø og mere land.

Hvis Østesøen var en Dansk indsø, kunne tanken måske lade sig udføre.

Planlagt land må vist erstattes med indvundet land,

Udtrukket "naturlig natur" må da være en fejl al den stund man har inddæmmet Østersøen.


23. jan 2009 kl 01:10

John Larsson

Re: 2*Re: Nå

Endnu har jeg ikke set afgørende indvendinger!

Men desværre er indstillingen til nytænkning sørgeligt negativ og begrænset på ing.deb.: Nå-nå!

Mvh Tyge

Har du regnet på hvor mange kWh man så skal bruge årligt, for at holde vandoverfladen på det niveau?


23. jan 2009 kl 08:03

Jesper Rosendal

Re: Re: Re: Nå



Forskellen er imidlertid, at man kan ikke bare smide forretningsmæssige interesser ud i et offentligt forum. Det gør mig lidt ked af det, hvis du føler dig ramt pga dette.

Hvorfor så nævne det overhoved i et forum,der plejer man at debatere tingene på lige fod,når det er så hemmeligt så skulle det jo ikke nævnes

Enig med Peter Andersen.
Når du kommer med indlæg om "noget" du kalder Elfoss standard og du så ikke vil / kan forklare hvad det er, så er det jo sort snak for alle os undrende læsere.
Derfor er det ikke noget vi kan tage alvorligt.......


23. jan 2009 kl 15:19

avatar

Knud Nielsen

Re: Re: Re: Re: Nå

Derfor er det ikke noget vi kan tage alvorligt.......

Så må man jo bare hygge sig uden at være alvorlig.:)

Det er en naturlig udvikling at omskifte til nye og bedre fremdriftsformer. Maersk har været i midten af det før - fra sejl til kul/ fra kul til bunkerolie.

Nu er udviklingen klar til at gå fra bunkerolie til elektrisk. Fremdriftsudgifterne halveres ved at gå til elektrisk fremdrift.(Når rettidig omhu tilses 'som i ELFOSS Standarden'.)

Er det helt nødvendigt at kende alle detaljerne i fremgangsmåden for at danne sig et godt billede af den kommende omstilling indenfor 'shipping'?


23. jan 2009 kl 16:14

avatar

Peter Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Nå



Er det helt nødvendigt at kende alle detaljerne i fremgangsmåden for at danne sig et godt billede af den kommende omstilling indenfor 'shipping'?

Det er da nødvendigt at vide hvad du skriver om før man kan tage stilling til det,vi kan jo også tage min standart, der er så hemmelig at hverken navn eller metode kan nævnes


23. jan 2009 kl 16:37

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Nå

Standar....d og ikke Standar...t ...altså standard!!

Jeg er enig med dig Peter Andersen. Jeg har oveni købet Googlet efter nævnt nævnte standard....men den findes ikke og findes som følge deraf ikke

En standard er er en beskrivelse af af et emne med entydigt færdigdiskuteret regelsæt der kan anskaffes af interesserede.




24. jan 2009 kl 03:21

avatar

Knud Nielsen

...t ...d

Tak for det Bjarke. Der er jo så en sprogforskel?


25. jan 2009 kl 09:29

Tyge Vind

2*Re: 2*Re: Nå


Til: Bjarke Mønnike, 22.01.2009 kl 21:34
som skriver:

"Prøv at forespørge på den Russiske ambassade om de har en større interesse i en spærret Østersø og mere land."
Der kræves diplomati, og den store gevinst for Rusland er, at de 4,5 miljoner i St.Petersburg undgår oversvømmelser og får fordoblet vandkraften fra Neva og Ladoga, et magasin på 18 000 km^2

"Planlagt land må vist erstattes med indvundet land"

Besøg eller se på "Flevoland", inddæmmede områder i Holland, og du vil forstå, hvad planlagt land indebærer for mig.

"Udtrykket "naturlig natur" må da være en fejl al den stund man har inddæmmet Østersøen"

Min tanke omfattede natur på land. Kan man flytte landbrug til 50 000 km^2 nyt land alene i Danmark, bør der være mulighed at "anlægge natur", f. eks. som Per A. Hansen beskriver som mislykket omkring Skern Å.

Mvh Tyge


25. jan 2009 kl 10:09

Tyge Vind

2*Re: 2*Re: Nå


Til: John Larsson, 23.01.2009 kl 01:10

som skriver:
"Har du regnet på hvor mange kWh man så skal bruge årligt, for at holde vandoverfladen på det niveau?"

Ja det har jeg:
Der strømmer 950 km^3/år ind og for at holde en højde på 10 m kræves N=3*10^9 W hele tiden.
Med hensyn til vindens usikkerhed og vandets årstidsvariationer gætter jeg på 20 000 st. 1 MW vindmøller til dette.
Næsten samme effekt får man tilbage i form af vandkraft 440+470 km^3/år, som jo giver en 100% tilgængelighed for et uregelmæssigt forbrug.

Det jeg ikke tidligere havde regnet på, var den effekt, som behøves for at skabe dette enorme magasin.
Østersøens volumen er nu 20 800 km^3 og overfladen 387 000 km^2.
Sænkes overfladen 10 m bliver overfladen måske 100 000 km^2 mindre, og man kan gætte på at 3 400 km^3 må tømmes som en engangsmængde.
Selv om det sker over en tiårsperiode behøver man nog ikke være bange for eloverløb i den tid!

Regn med, at alle gamle kraftværker kører for fuldt trods lavkonjunktur, og at man fra begyndelsen begynder at bygge de 20 000 nye vindmøller, så vil 100% sikker vindenergi kunne gennemføres på ca 10 år i Danmark.

Med 50 000 000 000 m^2 nyt land måske med et stort økonomiskt overskud?
Hvad koster 1 m^2 nu for tiden i Danmark?

Mvh Tyge


25. jan 2009 kl 10:48

avatar

Knud Nielsen

Norretranders reb - please!

Det er et utroligt spændende project du fremsætter Tyge.

Nu, vedr. sprog, bagateller og randersreb:

Main Entry: standard
Part of Speech: noun
Definition: guideline, principle
Synonyms: archetype, average, axiom, barometer, beau ideal, belief, benchmark, canon, code, criterion, ethics, example, exemplar, fundamental, gauge, grade, guide, ideal, ideals, law, mean, measure, median, mirror, model, morals, norm, par, paradigm, pattern, requirement, rule, rule of thumb*, sample, specification, test, touchstone, type, yardstick

* = informal/non-formal usage

Main Entry: standard
Part of Speech: noun
Definition: flag
Synonyms: banderole, banner, bannerol, color, colors, emblem, ensign, figure, insignia, jack, pennant, streamer, symbol

Roget's 21st Century Thesaurus, Third Edition
Copyright © 2008 by the Philip Lief Group.
Cite This Source

Elektrisk transport fordele kan sættes i relief, uden kig-in i mine firma standard(t)er!

mvh knud


25. jan 2009 kl 11:44

Thomas Markussen

Re: Norretranders reb - please!


Elektrisk transport fordele kan sættes i relief, uden kig-in i mine firma standard(t)er!

Nej det kan det ikke... Hvis der havde været tale om vejtransport kunne de fleste nok blive enige om de grundlæggende fordele der ville kunne opnås.
Her er der derimod tale om skibe som har den åbenlyse egenskab at de tilbringer størstedelen af deres tid temmelig langt væk fra den nærmeste "stikkontakt".

Så hvis det skal sættes i relief kræver det som udgangspunkt at du gør rede for grundprincippet.
Er det:
Civil atomkraft til søs
Usædvanligt mange blybatterier
En vindmølle på bagstævnen
En meget lang forlængerledning
Lokalt kulkraftværk på skibet
Eller?


25. jan 2009 kl 12:00

avatar

Tine Andersen

Standart= fane på dansk

http://da.wikipedia.org/wiki/S...dart

Det er en fane som især er brugt af beredne tropper. Nu ing.dk er dansksproget- sådan da- så bør man vel foretrække standard, når man taler om alment fastsatte regler for teknik og it, fremfor at blande kavalleriet ind i det. ;-)

Jeg er så ikke vild med en Østersø, der skal være lavere, der ligger efterhånden meget forurening i bundslammet, hvad skal der ske med det? Og de tidligere østlande hælder stadig meget skidt og møg ud.
Inddæmmet land synker, hvis man ikke er omhyggelig med at tilføre organiske stoffer (halm fx), ved tankeløs dyrkning, så bruger man de fede lag organiske stoffer, der er op, og så er man nede i noget med indtrængende saltvand/sandjord (i bedste fald). Jeg er nok forudindtaget, selvom jeg bor nær Danmarks nok største inddæmning på Nordfyn. En del af det ligger heldigvis hen som afgræsset strandeng, men der er ikke megen biodiversitet her- selvom her er en del fredninger (også af søterritoriet). Det er bestemt ikke her, man skal se efter sjældne planter- eller fugle.


25. jan 2009 kl 12:48

John Larsson

Sænket Østersø


Til: John Larsson, 23.01.2009 kl 01:10

som skriver:
"Har du regnet på hvor mange kWh man så skal bruge årligt, for at holde vandoverfladen på det niveau?"

Ja det har jeg:
Der strømmer 950 km^3/år ind og for at holde en højde på 10 m kræves N=3*10^9 W hele tiden.
Med hensyn til vindens usikkerhed og vandets årstidsvariationer gætter jeg på 20 000 st. 1 MW vindmøller til dette.
Næsten samme effekt får man tilbage i form af vandkraft 440+470 km^3/år, som jo giver en 100% tilgængelighed for et uregelmæssigt forbrug.

Dine tal virker plausible, Tyge (har passeret "revisorhovedregningskontrollen" ;-)), som altid, men jeg vil ikke rigtig acceptere det sidste du skriver om det man kan genvende af vandkraft, fordi Østersøens vandoverflade ligger lavere. For det første har du vel ikke fratrukket Østersøens eget areal, men resten er i praksis heller ikke muligt at genvinde, med mindre du bygger volde omkring hvert vandløbs munding ud til den nye bred (Østersøen bliver jo nu en ferskvandssø!). Prøv at forestille dig hvordan den indvundne Lammefjord (eller Flevoland!) ville se ud, hvis man med din metode ville genvinde vandkraften for de ca 7 m den er sænket!


Med 50 000 000 000 m^2 nyt land måske med et stort økonomiskt overskud?
Hvad koster 1 m^2 nu for tiden i Danmark?

Nu har vel priserne også påvirket den slags, men god og velbeliggende landbrugsarealer har vel været oppe i 7-8 kr./kvm. Der vil jeg også sige, at det land du indvinder i store dele af Østersøen mere egner sig til at tørre "klipfisk" på end at dyrke asparges eller gulerødder!

Har du i øvrigt tænkt på at strandene omkring Østersøen er bebygget med sommerhuse og helårsboliger. Jeg kender selv nogle af ejerne, meget "ressoucestærke" mennesker, som uden videre vil ofre millioner af sagførerkroner for at undgå at deres dejlige hus ikke kommer 15 km fra vandet! ;-)


25. jan 2009 kl 14:50

Tyge Vind

Mit sløseri


Tak John, jeg har også været igennem tallene et par gange. Det er jo en idé udenfor vores normale størrelsesordner.

De 470 km^3/år svarer til den saltvandsmængde, som nu strømmer ind gennem de danske stræder. Den mængde kan opretholde saltkoncentrationen i Østersøen og levere 1,5 GW på passende steder og tider i Danmark. Energien kommer primært fra de 3 GW vindenergi, men er rent energisløseri for at opretholde et miljø med brakvand i Østersøen.

De 440 km^3/år fra vandløb kræver anlæg langs de oprindelige kyster. Den største flod Neva falder nu 8 m fra Ladoga, og en faldhøjde på 18 m vil kræve både nyt kraftværk og nye sluser.
De svenske elve har ofte fald ved kysten f. eks. Motala Strøm med 26 m fald og 75 MW + en del skønhedsværdi, som kan bygges ud.
Gøta kanal ved Mem vil kræve yderligere en sluse.

Hvis man udnytter sænkningen til at sikre land i Polen og Tyskland må nye kraftværker bygges inde i landene og floderne lægges dybere nedenfor.

Der er mange muligheder, når man opfatter vindkraftens eloverløb som gratis vindenergi, som "bare" skal magasineres til forbrug.

Idéen med magasn forudsætter, at man ikke inddæmmer alt, derfor er det ikke muligt med Lammefjorden.

Tal på Østersøens niveauvariation omkring den 10 m sænkede har jeg ikke endnu.

Du har sikkert helt ret mht. ejere af huse ved kysterne, men vi kan jo få et mål på disse menneskers virkelige miljøbevisthed.

Mvh Tyge


25. jan 2009 kl 21:02

Bjarke Mønnike

Re: Mit sløseri

Hej Tyge

Nu kom du til at lufte ideen i en anden tråd og jeg gav der et forslag om et forsøg i mindre skala med Ringkøbing fjord med Vestas i nærheden.

Jeg gav det som en illustration af hvor store problemerne kunne blive med 9 lande omkring Østersøen,
når man tænker tilbage på hurlumhejet omkring Skjern Å.


26. jan 2009 kl 10:44

Tyge Vind

Den lysende idé


Hej Bjarke

Idéen fremsattes først af Knud Henning Strømming, i: http://ing.dk/artikel/93721-de...ming
som en sænkning omkring 1 m.

Mine overslag og data fra SMHI viste dog, at dansk vindkraft klarer og behøver en sænkning omkring 10 m. Det har jeg dristet mig til at fremføre i flere tråde, som løsning på alle mulige danske problemer fra eloverløb til gyllelugt.

Dine forslag om Ringkøbing fjord og VESTAS er udmærket som test. Per A. Hansen har jo en lang historie om Skern å og den ødelagte fjord, så vi må se frem imod hans synspunkter på denne løsning af vindkrftens største problem.

Idéen kan også være en test af EU's evner til samarbejde, projektet er trods alt ikke større end det Kina har gennemført nedenfor "De tre Kløfter".

Tak for din interesse, hilser Tyge


27. jan 2009 kl 00:31

avatar

Knud Nielsen

Re: Re: Norretranders reb - please!

Eller?

Eller er det korrekte svar.

Men tænk lige på dette: hvem får noget ud af en umoden offentliggørelse?


27. jan 2009 kl 07:44

John Larsson

Re: En sænket Østersø


De 470 km^3/år svarer til den saltvandsmængde, som nu strømmer ind gennem de danske stræder. Den mængde kan opretholde saltkoncentrationen i Østersøen og levere 1,5 GW på passende steder og tider i Danmark. Energien kommer primært fra de 3 GW vindenergi, men er rent energisløseri for at opretholde et miljø med brakvand i Østersøen.

Jeg havde overset at du vil lade en kontrolleret saltvandsmængde indstrømme og beholde en brakvandssø.
Det er da en spændende idé, men udførelsen kræver så store omkostninger at jeg må regne den for politisk umulig. Der kommer nogle ret uoverskuelige omlægninger af transportarbejdet med flytninger af havneanlæg eller enorme opmudringsarbejder. Energien som de mange vindmøller producerer, er heller ikke gratis, selv om der er eloverløb. Det ER dyrt at vedligeholde generatorer og gearkasser og anden teknik og vedligeholdelsesomkostningerne er stort set prfoportionale med den producerede energi.

Også miljømæssigt (fisk og anden fauna) vil der komme politisk modstand!


27. jan 2009 kl 17:31

Bjarke Mønnike

Re: Re: En sænket Østersø

Deri har du sandelig ret John.

Når man tænker på Kåre Fogs kamp for at bevare en enkelt frøart, her i Nordsjælland tør man ikke tænke på hvad røgeriejerne på Bornholm kunnne fremføre af invendinger :-)


27. jan 2009 kl 19:46

Tyge Vind

Saglig debat



Først en undskyldning til Knud Henrik Strømming for et forkert navn.

Tak til John og Bjarke for relevante indvendninger, som jeg som forslagsstiller forstår, men må modgå.

- Det er enorme omkostninger ud over vindkraften, som allerede er dyr. Hvis man får 8 Kr/m^2 for nyvundet land betyder det for 50 000 km^2 alene i Danmark 400*10^9 Kr. Det kan dække en del af omkostningerne og så er der jo en hel del infrastruktur, som bliver meget billigere.
- Søfarten på Østersøen kræver en omlægning i stil med den man allerede har for dansk kulimport via Ensted (Åbenrå). Kulimporten kan dog afvikles helt! At det er muligt og giver arbejde, ser man i Rotterdam og Antwerpen.
- Vindenergi er ikke gratis,langtfra; men for pumpning behøver man hverken gear eller generatorer, og landbaseret service er billigere end havsbaseret. Måske kan halvdelen af den nye vindkraft gå direkte til pumpning, som vinden blæser, og som Hollænderne har gjort i 300 år.
- At forslaget vil møde al mulig modstand til og med i Danmark, som jo behøver en løsning for eloverløb, er jeg indforstået med, men at henvise til miljø, behøver man bare se på Holland for at forstå, er en misforståelse.
- Modstandere til KK og CO2 udslip bør tage stilling til dette forslag, som et seriøst forslag til CO2 minskning for omkring 100 000 000 EU borgere i Østersøens vandland uden KK.

Kina Kunne!

Mvh Tyge


27. jan 2009 kl 20:33

John Larsson

Pumpemøller



- Vindenergi er ikke gratis,langtfra; men for pumpning behøver man hverken gear eller generatorer, og landbaseret service er billigere end havsbaseret. Måske kan halvdelen af den nye vindkraft gå direkte til pumpning, som vinden blæser, og som Hollænderne har gjort i 300 år.

Tillad mig et citat fra egne skriblerier:

"På vej ud af kontoret i Ellehammers Laboratorium på Kildegårdsvej i Hellerup kommer jeg til at beundre et gammelt fotografi på væggen forestillende en stor hollændermølle og en vandløfteanordning:

- Nå, dét!, siger Hans Ellehammer.

- Det er bare noget min farfar byggede, da han tørlagde Vålse Vig på Falster. Min far havde det nu ikke helt fra fremmede! "

(Fra http://ing.dk/artikel/35277-ha...r+90 . Skipper Mads Hansen, Jacob Ellehammer Hansens far, arbejdede med sin pumpemølle omkring 1875, men Vålse Vig blev først inddæmmet 1841, altså årtier før den dalgaske tænkning skød fart!)


27. jan 2009 kl 20:58

John Larsson

Re: Saglig debat



- Det er enorme omkostninger ud over vindkraften, som allerede er dyr. Hvis man får 8 Kr/m^2 for nyvundet land betyder det for 50 000 km^2 alene i Danmark 400*10^9 Kr.

Danmark bliver mere end fordoblet! Hvor er det egentlig du forestiller dig at dæmningen skal ligge!
Det kan dække en del af omkostningerne og så er der jo en hel del infrastruktur, som bliver meget billigere.

Jeg kan nu ikke rigtig få øje på billigere infrastruktur, kun dyrere (i form af fx opmudrede kanaler til havnebyerne og broer over disse. Hvad mener du egentlig?

- Søfarten på Østersøen kræver en omlægning i stil med den man allerede har for dansk kulimport via Ensted (Åbenrå). Kulimporten kan dog afvikles helt! At det er muligt og giver arbejde, ser man i Rotterdam og Antwerpen.
- Vindenergi er ikke gratis,langtfra; men for pumpning behøver man hverken gear eller generatorer, og landbaseret service er billigere end havsbaseret. Måske kan halvdelen af den nye vindkraft gå direkte til pumpning, som vinden blæser, og som Hollænderne har gjort i 300 år.
- At forslaget vil møde al mulig modstand til og med i Danmark, som jo behøver en løsning for eloverløb, er jeg indforstået med, men at henvise til miljø, behøver man bare se på Holland for at forstå, er en misforståelse.
OK, pumpemøller uden gear og generatorer, men hvordan får du så fat i eloverløbet?


Kina Kunne!

Hvis du tænker på den store dæmning, er det jo egentlig det modsatte projekt; man "taber" land og direkte "skrotter" store landbrugsarealer. Jeg er ikke så sikker på at fremtidens kinesere vil være så glade for dette projekt!


27. jan 2009 kl 22:18

Bjarke Mønnike

Re: Re: Saglig debat

Jeg anser dig normalt ikke for at være en fantast Tyge, men her må jeg sige at du ikke opfatter vore argumenter som de bør.

Dit udsagn om møller, der jo kan pumpe uden generatorer, er ganske rigtigt og sandt, men er, at sammenligne med Marie Antoinettes:"Mangler folket brød, jamen så giv dem kager"

John skriver at Møller skal vedligholdes. Du hænger dig i ordet "generatorer". Pumper skal også vedligeholdes.

Jeg holdt tilfældigvis ferie i Holland, her sidste sommer i byen Edam lidt nord for Amsterdam , med vandudsigt til Markermeer. Den er afspærret fra Ijsselmeer af Houtribdijk. Ijsselmeer er igen afspærret fra Nordsøen af den imponerende 30km lange dæmning Afsluitdijk. Jeg så kun tre pumpevindmøller dernede, men mere end to hundrede møller af den kendte danske type med generator. Pumpestationerne var alle elektriske.

Hollænderne inddæmmede områder der var vandlidende til at begynde med. Det var ikke muligt at udvide landet, på andre måder end at fortsætte med at inddæmme. Det er de nu holdt op med. Deres nuværende dæmnings arbejder er forebyggende tiltag, der skal for hindre oversvømmelser. På grund af tørlægningen synker landet bag dæmningerne.

Tilbage til din ide Tyge.

Her slår du på at det indvundne land kan sælges til danske priser.

Hvorfra ved du, at Danmark kommer med i en aftale overhovedet hvis projektet skulle blive til noget.

Det ville da være smartere for de andre at lægge dæmningen mellem Sverige og Tyskland. Så var der en mindre at dele med.

Din sammeligning med "tre kløfter" i Kina, fortæller mig, at du enten ikke læser, eller ikke forstår vore argumenter, om mangestatsproblemet.

Kina er en enkelt stat der er diktatorisk ledet og i en sådan kan alt lade sig gøre. Men de kinesere der måtte flytte for at give plads til reservoieret var og er givetvis ikke tilfredse. Det var derfor jeg foreslog Ringkøbing fjord, for at problematikken skull blive tydelig.

Endeligt forstår du ikke, at der næppe er interesse for for at udtømme Østersøen og ej heller hos os, for at skaffe mere land for at skaffe energi.

At vi finder ideen morsom, er bestemt ikke det samme, som at vi mener den på nogen måde er gennemførlig.



28. jan 2009 kl 10:32

Tyge Vind

Forsvar!


Tak John og Bjarke for indvendinger.
Som jeg allerede har skrevet har jeg læst og forstået jeres tidligere indlæg.

Her kommer mine kommentarer til senere indlæg:

Projektet med Østersøens sænkning, Knuds oprindelige og mit nu, handler om at løse Danmarks problem med alt for meget vindenergi, hvis og når al dansk fossilforbrændning skal erstattes med vindenergi.
Det er frit at tro, at det er umuligt, men det må anses for et dansk projekt. Andre lande ved Østersøen har vist helt andre løsninger for CO2.

Johns danske historiske løsninger kendte jeg ikke til, interessant, det må vi også se på; på mit kort står der -1 m på Vålse Vig.

John skriver:
”Danmark bliver mere end fordoblet! Hvor er det egentlig du forestiller dig at dæmningen skal ligge!”

Mit forslag, men udenfor min læst: Frederikshavn – Gøteborg

John skriver:
”Jeg kan nu ikke rigtig få øje på billigere infrastruktur, kun dyrere (i form af fx opmudrede kanaler til havnebyerne og broer over disse. Hvad mener du egentlig?”

De gamle havneanlæg kan nedlægges, det er man allerede i fuld gang med til meget høje m^2-priser har jeg hørt. Hele det nye og gamle danske landområde kan betjenes af et par havne, f. eks. Esbjerg og Gøteborg.
Vandtrømmen 30 000 m^3/s gennem Danmark skal selvfølgelig være sejlbar mindst som Rinen (Rhein) eller Neva med godt 2 000 m^3/s, og Østersøen er ikke tømt, men stadigvæk en 300 000 km^2 stor brakvandssø. Men veje, jernbaner og minimal eltransport over inddæmmet land bliver langt billigere.

John skriver:
”OK, pumpemøller uden gear og generatorer, men hvordan får du så fat i eloverløbet?”

Du så vel, at jeg skrev: ” Måske kan HALVDELEN af den nye vindkraft gå direkte til pumpning”? Netop med tanke på eloverløb, men jeg er langtfra sikker på, at naturen er dette projekt så nådigt. Rinen er grundigt undersøgt og har haft min strøm 600 m^3/s og max 12 000 m^3/s, og så store relative variationer (*20) i vandmængde til og fra Østersøen har jeg endnu ikke inde i dette projekt.

John skriver:
” Hvis du tænker på den store dæmning, er det jo egentlig det modsatte projekt; man "taber" land og direkte "skrotter" store landbrugsarealer. Jeg er ikke så sikker på at fremtidens kinesere vil være så glade for dette projekt!”

Jeg tænker på ”De tre Kløfter”, hvor man ovenfor har måttet flytte folk, måske1 000 000, men nedenfor har sikret land så stort som Europa, måske for 100 000 000 mennesker.

Bjarke skriver:
” Jeg anser dig normalt ikke for at være en fantast Tyge, men her må jeg sige at du ikke opfatter vore argumenter som de bør.”
Tak for det Bjarke, og hvis Du ønsker dine argumenter opfattet på en anden måde, må Du omformulere dem. Her kommer dog mine synspunkter:

Bjarke skriver:
” Dit udsagn om møller, der jo kan pumpe uden generatorer, er ganske rigtigt og sandt, men er, at sammenligne med Marie Antoinettes:"Mangler folket brød, jamen så giv dem kager"

Det argument forstår jeg ikke, og både på Falster og i Holland har man pumpet med vind.

Bjarke skriver:
” John skriver at Møller skal vedligholdes. Du hænger dig i ordet "generatorer". Pumper skal også vedligeholdes.”

Jeg nævner generatorer og ikke mindst gear. En forskel og fordel for pumper er placeringen i toppen og ved jorden.

Bjarke skriver:
” Her slår du på at det indvundne land kan sælges til danske priser.
Hvorfra ved du, at Danmark kommer med i en aftale overhovedet hvis projektet skulle blive til noget.”

Det var en pris som nævntes af en anden debattør, jeg kender ikke danske jordpriser, men det skulle ikke forbavse mig, hvis der vil findes både højere og lavere priser ved den sænkede Østersø.
Det er et 100% danskt projekt,og nu gav Du mig idéen til at undersøge muligheden til kun at sænke de danske farvande for ca~50 000 km^2.
Bornholm ser på mit kort ud til at gøre det urimeligt med en dæmning mellem Sverige og Tyskland. Bornholm kan blive landfast med Rügen, mens det er dybt op mod Sverige.

Bjarke skriver:
”Din sammeligning med "tre kløfter" i Kina, fortæller mig, at du enten ikke læser, eller ikke forstår vore argumenter, om mangestatsproblemet.”

Som Du så, mener jeg, at dette er et projekt for EU, særlig ved sammenligning med Kina. Jeg er helt klar over at et enkelt EU land kan blokere for fornuftige løsninger.

Bjarke skriver:
” Endeligt forstår du ikke, at der næppe er interesse for for at udtømme Østersøen og ej heller hos os, for at skaffe mere land for at skaffe energi.”

Min kommetar:
Der er ikke tale om at tømme Østersøen, 75% bevares som brakvandssø som i dag.
Der er ikke tale om at skaffe (mere) energi, der er tale om at forsyne Danmark med 100% vindenergi uden CO2 udslip.
Løsningen giver mere land, som måske kan financiere projektet.

Bjarke skriver:
” At vi finder ideen morsom, er bestemt ikke det samme, som at vi mener den på nogen måde er gennemførlig.”

Tak for det, men jeg er mere interesseret i projektets fysiske og tekniske muligheder og mangler.
Hvis det danske folk og folketing er imod projektet bliver det selvfølgeligt ikke muligt, det er set før; och Danmark må finde andre løsninger for CO2 begrænsninger.

Mvh Tyge


28. jan 2009 kl 11:26

avatar

Knud Nielsen

Re: Forsvar!

och Danmark må finde andre løsninger for CO2 begrænsninger.

Det er en ganske lige frem opgave Tyge, selvom 'folk' bliver vrede over at være længere fra stranden.:)

Men med hensyn til Maersk:

Vil nummer 44 lade vore rederier beholde deres favoritstatus i det hvide hus, hvis ikke blot den mindste interesse vises i miljøbevidsthed?

At påbegynde elektrisk søtransport er stort set 'rettidig omhu'!
Gevinsten er stor og uden forurening.

2.700 ansatte på et af verdens mest moderne skibsværfter, Odense Stålskibsværft, bliver muligvis kastet ud i en af Danmarkshistoriens største fyringsrunder i 2010.

Lidt plimmeling?

mvh knud


28. jan 2009 kl 11:51

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Forsvar!


Vil nummer 44 lade vore rederier beholde deres favoritstatus i det hvide hus, hvis ikke

- hvilken 'favoritstatus' tænker du på?

Lidt plimmeling?

- tjaeh måske? Nu du SELV bringer spørgsmålet på bane! :))


28. jan 2009 kl 13:18

Lars Hansen

Re: Re: Re: Forsvar!

Mærsk skulle være DoD's tredje største private "foreign-owned contractor" kun bag BAE Systems og BP Global.

Delte sæderække med en typisk midtvest (omgængelig og snaksaglig) amerikaner fra USTRANSCOM (transport kommando) over Atlanten, som påstod, at Mærsk var det eneste rederi, der havde kapacitet til at flytte og understøtte et korps, hvilket jeg som dansker var parat til at tror på :)


28. jan 2009 kl 13:33

Hans Henrik Hansen

Re: Re: Re: Re: Forsvar!


Mærsk var det eneste rederi, der havde kapacitet til at flytte og understøtte et korps

- ja, det er jo rart at høre, og det bekræfter indirekte min formodning, at 'vore rederiER' var en overdreven påstand.
Iøvrigt viser udsagnet jo også, at 'nytten er gensidig' (som næsten altid!).


28. jan 2009 kl 21:31

John Larsson

Enevælden


2.700 ansatte på et af verdens mest moderne skibsværfter, Odense Stålskibsværft, bliver muligvis kastet ud i en af Danmarkshistoriens største fyringsrunder i 2010.

Lidt plimmeling?

mvh knud

Tjo, men problemet med koncernen, er jo at hverken direktion eller bestyrelse(r), når det gælder større beslutninger, er andet end marionetter i den gamle storaktionærs hånd.


28. jan 2009 kl 21:53

Hans Henrik Hansen

Re: Enevælden


Tjo, men problemet med koncernen, er jo at hverken direktion eller bestyrelse(r), når det gælder større beslutninger, er andet end marionetter i den gamle storaktionærs hånd

- det er da muligvis(?) et 'problem'; men i sig selv er der vel intet problematisk ved, at en koncern udskiller/afvikler permanent tabsgivende virksomheder - det kunne vel i længden blive et langt større problem, hvis den IKKE gjorde det?!


29. jan 2009 kl 03:56

avatar

Knud Nielsen

Re: Enevælden

er andet end marionetter i den gamle storaktionærs hånd.

Så vidt jeg er informeret er det omvendt John.

Lindøværftet var da 'hans' plejebarn, ikke? Røgtet har længe været, at ved et vagtskifte i toppen, så ville Lindøværftet blive smidt ud?

Plus: 'Dear Jack' brevene til mig har altid været høflige!

mvh knud


29. jan 2009 kl 22:00

John Larsson

Re: Re: Enevælden

er andet end marionetter i den gamle storaktionærs hånd.

Så vidt jeg er informeret er det omvendt John.

Lindøværftet var da 'hans' plejebarn, ikke? Røgtet har længe været, at ved et vagtskifte i toppen, så ville Lindøværftet blive smidt ud?

Plus: 'Dear Jack' brevene til mig har altid været høflige!

mvh knud

Plejebarn? Jo, det kan godt være. Men "følelser" er jo ikke nødvendigvis noget der har med kompetance at gøre! Ethvert menneske yder da normalt efter evne.

Værftsindustrien i den vestlige verden har længe været dødsdømt og Lindøværftet har sikkert overlevet længere end andre værfter, men det JEG udtaler mig om, Knud, er at skal man redde den realkapital som Lindøværftet repræsenterer nu, eller i hvert fald noget af den, må man have visioner. Så nytter det bare ikke noget, at man ikke kan træffe aftaler med hverken direktion eller bestyrelse, når den gamle hovedaktionær ikke viser rettidig omhu ved ikke at forstå de visioner, som man har i virksomheden og/eller dens ledelse!


31. jan 2009 kl 18:28

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Enevælden

Mærsk har ofte haft en veneration for de ting faderen havde startet og reagerede voldsomt på antydninger om anden opfattelse end hans(salget af berlingske tidende).

Det har været ham der accepterede, at det "underskud" som værftet generede, kunne dækkes ind ved at have en stab der vidste om og kunne bedømme, de skibe der blev bygget andre steder i verden til rederiet. Reelt var det vel kun hver syvende skib, rederiet anskaffede sig der var bygget i Odense


31. jan 2009 kl 20:41

John Larsson

Re: Enevælden

Mærsk har ofte haft en veneration for de ting faderen havde startet og reagerede voldsomt på antydninger om anden opfattelse end hans(salget af berlingske tidende).

Det har været ham der accepterede, at det "underskud" som værftet generede, kunne dækkes ind ved at have en stab der vidste om og kunne bedømme, de skibe der blev bygget andre steder i verden til rederiet. Reelt var det vel kun hver syvende skib, rederiet anskaffede sig der var bygget i Odense

Du har helt ret Bjarke. Som så mange andre andengenerationsejere har han været "forvalteren". Meget ambitiøs i detaljerne, men ikke nyskabende mht. nye forretningsområder. Dér hvor det skete, (data og fly) gik det jo ikke just godt! "Rettidig omhu" havde en helt anden betydning i faderens fortolkning!


12. maj 2009 kl 20:45

Martin Schmidt

hallerne er allerede lejet ud

Hallerne er allerede lejet ud, når værftet lukker til næste år. Bowl'n Fun har lagt beslag på en af dem, og det ser ud som om der skal være gokart-hal i en af de andre + paintball-bane. Kantinen skal laves om til pizza og kebab-restauranter. Der vil derudover blive indrettet hotel i de gamle administrationsbygninger og marina ved den gamle kaj. Så der kommer til at foregå en masse derude...


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.