Fejl i stålet gjorde centrifuge til en fragmentationsbombe
Alfa-Lavals direktør fortæller nu, at ringe stålkvalitet er årsagen til det voldsomme havari, hvor en spildvandscentrifuge sendte en 33 kg stålklump ud i et villakvarter med 300 km/t.
Denne maskindel er dimensioneret til at tåle en daglig belastning på 3.000 g. Det stiller strenge krav til stålkvaliteten, som i dette tilfælde var for ringe. Nu venter et detektivarbejde, som skal afsløre, hvordan kvalitetsbristen har listet sig ind. (Foto: Palle Thomsen)
Læs også
-
Nabo til Alfa-Laval stærkt utilfreds: Det kunne være gået forfærdelig galt
-
Nabo til Alfa-Laval beskudt med 33 kilo tung raketcentrifuge-del
Læs mere om
Det var en spildevandscentrifuge til det amerikanske marked, der tirsdag i sidste uge sprang i stumper og stykker under en test. Uheldet sendte en byge af metalstykker rundt i fabrikslokalet, hvor de satte sig fast i vægge og loft.
Det fortæller Alfa-Lavals administrerende direktør, Christian Thomsen, fra en telefon i Calcutta, Indien.
Centrifugen er beregnet til adskillelse af vand og spildevandsslam. Men den samme størrelse centrifuge i en anden variant bruges også til fremstilling af bioethanol.
»Dekanter-centrifuger er produceret i over 40 år. Denne type siden 1980, og fra 2000 er den produceret i Søborg, så den er ikke ny for os,« siger han.
Han forklarer, at maskinen var under sin afsluttende test, hvor den bliver kørt med normal hastighed, 2.800 omdrejninger per minut, henholdsvis med og uden vand som belastning. Under den tørre test revnede en maskindel inden centrifugen nåede op på sine fulde omdrejninger, og de udløste kræfter fik metaldele til at flyve rundt.
»Der er en belastning på 3.000 g på materialerne, og det ved vi. Maskinen er dimensioneret til at holde til det,« siger han.
»Vores første undersøgelser indikerer klart, at der er noget galt med stålets kvalitet, som ikke lever op til de styrkemæssige krav. Vi ved endnu ikke helt præcist, hvad materialeproblemet går ud på i detaljer. Men det er vi ved at analysere.«
Han understreger, at den pågældende produktionsbatch er taget ud, og der er ikke blevet leveret centrifuger fra denne batch til nogen kunder.
Hvad gik Arbejdstilsynets påbud ud på?
»Arbejdstilsynet kom, fordi vi tilkaldte dem. De gav os et meget logisk påbud - at vi jo ikke kan fortsætte med at teste de maskiner, før vi har fundet ud af, hvad der er galt med dem. Det siger sådan set sig selv.«
Hvad skal der ske i fremtiden? Vil I kun gøre noget ekstra for at sikre stålkvaliteten, eller vil I også sikre produktionshallen med et beskyttelsesgitter?
»Det vigtigste er at komme helt til bunds i efterforskningen af, hvad der var galt. Helt banalt, så skal vinduerne i taget være lukkede, når vi tester. Men derudover så skal vi være helt færdige med vores undersøgelser, før vi konkluderer,« siger han.
Hallen er indrettet på en måde, så der faktisk er personer til stede, mens afprøvningen foregår. Men der skulle normalt ikke være nogen risiko for medarbejderne, mener han.
Det var en overraskelse, at en af vragstumperne fløj så langt, at den landede på en indkørsel i det nærliggende villakvarter. Firmaet har aldrig haft et lignende uheld.
»Da Ingeniøren kontaktede os i sidste uge, troede vi, at vi havde styr på alle stumperne, at de var på fabrikkens areal. Mange af dem sad i loftet, så det tog tid at få dem pillet ud og samlet sammen. Det tager også nogen tid at demontere maskinen, som er ret stor, og vi kunne ikke bare sende folk ind med fare for, at de blev ramt af et stykke jern fra loftet,« siger han.
Er det også forklaringen på, hvorfor Alfa-Laval ikke henvendte sig til naboerne for at forklare, hvad der var sket?
»Ja, det er det.«
