Regeringen overvurderer biobrændstoffers CO2-effekt
En ny rapport fra den grønne tænketank Concito afviser, at biobrændstoffer fører til de CO2-reduktioner, som regeringen ellers har beregnet i Danmarks Kyoto-strategi
Læs også
-
Oppositionen fortryder støtte til hurtig indfasning af biobrændstof
-
Forskere: Halm og affald skal i læbestift og gulvtæpper - ikke i biler
-
Forskere: Drop bioethanol i biler – der er flere penge i biokemikalier
Læs mere om
Dokumentation
Mens der er gang i ombygningen til biobrændstoffer rundt omkring i landet, udgiver den grønne tænketank, Concito, nu er en rapport, der viser, at biobrændstoffer er temmeligt overvurderede i kampen mod den globale opvarmning.
Derfor vil Danmarks målsætning om 5,75 procent biobrændstoffer i 2010 ikke give de CO2-reduktioner, som regeringen har medregnet i sine klimamålsætninger for opfyldelsen af Danmarks Kyoto-forpligtelser, konkluderer rapporten, der ifølge forfatterne, Jørgen Henningsen, Martin Lidegaard og Henrik Wenzel, bygger på de nyeste videnskabelige rapporter om biobrændstoffer og den sidste udvikling i EU.
Særligt anvendelsen af første generation biobrændstoffer risikerer reelt at føre til et større CO2-udslip. Selv ved andengenerations biobrændstoffer ville det være langt bedre at benytte biomassen til andre formål, hvor man kan få en større CO2-reduktion, hævder forfatterne.
Derfor er rapportens vurdering, at der er tale om en helt urealistisk beregning, når Energistyrelsen antager, at de 5,75 % biobrændstoffer vil føre til en CO2-reduktion på 820.000 tons CO2 om året fra 2010.
Det er sværere at forudse, hvordan EU vil forholde sig til danskernes beregninger, da området er genstand for en hed debat i EU. Men det bør ikke afgøre regeringens strategi, mener Concito’s formand, Martin Lidegaard:
»Klimaet er ligeglad med EU’s regnemaskiner. Det har brug for CO2-reduktioner nu. Derfor ville det bedste for miljøet være, at man neddroslede forventningerne til biobrændstoffer markant.«






