Biogasol

Er der ikke grænser for, hvor mange penge der skal ydes i tilskud til Biogasol?

Nu må det snart være på tide, at Birgitte Ahring beviser, at hendes teknologi virker i fuldskala, hun har modtaget millioner af kr. i støtte/tilskud uden at dokumentere sit værd.

Man kunne fristets til at spørge, hvad de penge hun tidligere har modtaget i støtte/tilskud er brugt til?

Det er helt i orden snart at kræve, at se resultater, det ligner jo en "gavebod".

Re: Biogasol

Nu må det snart være på tide, at Birgitte Ahring beviser, at hendes teknologi virker i fuldskala, hun har modtaget millioner af kr. i støtte/tilskud uden at dokumentere sit værd.

Vedr. Kritisk Ahring rapport til EUDP

Af B. Holm Christensen

Den 14-11-08 sender jeg en mail till EUDP, hvor jeg henleder deres opmærksonhed på, at der findes et internt notat fra DTU-Risø, der evaluerer Birgitte Kjær Ahrings forskning vedr. Thermoanaerobacter mathranii, og at jeg har konstateret at notatet ikke engang er rundsendt til DTU medarbejdere, der arbejder med 2. generations bioethanol.

Desuden skriver jeg:” Efter snart 20 års arbejde med prorcesteknik til 2. generations bioethanol og tæt kontakt med næsten samtlige seriøse udviklingsprojekter i verden på dette område, må jeg konstatere, at Maxifuel anlægget på 150 kg halm pr, døgn og Bornholmer projektets ca. 100 t pr. døgn (d.v.s. en op-scalerings faktor på 660 !!) er det mest amatøragtige og urealistiske, jeg endnu har set.”

Den 17-11-takker EUDP for mail af 14-11 og skriver:” hvis du har mulighed for at sende os Kim Pilegaards rapport ligesom det vedlagte DTU undervisningsmateriale til vores orientering, ser vi det gerne. Jeg kan i øvrigt oplyse, at vi aktuelt har kontakt til Pilegaard vedr. DTU´s aktiviteter på 2G-området”.

Den 18-11-mailer jeg flg. til EUDP: Tak for hurtig respons.

Jeg har fået Kim Pilegårds rapport fortroligt og kan derfor ikke sende den videre.

Oplysningerne om rapportens indhold har jeg desuden fået fra flere sider, men alle med ulyst til at stå offentlig frem. Jeg mener, at EUDP i sin forvaltning af store offentlige midler har krav på direkte og fuld indsigt i en rapport, der er betalt med offentlige midler, og som evaluerer en forskningsindsats, der også er betalt af offentlige midler. Denne forskningsindsats udnyttes kritikløst som løftestang til at skaffe nye offentlige midler fra EUDP til BKA´s private selskab Biogasol.

Hvis DTU nægter at udlevere rapporten til EUDP, føler jeg mig berettiget til at fremsende den til dig.

Den 24-11-08, 16.34 meddeler EUDP at bestyrelsen har fået forelagt min henvendelse, og at den har bedt sekretariatet om at udbede sig dokumentation fra mig vedr. mine påstande. Desuden skriver de flg.:
Vi gør opmærksom på, at Forvaltningsloven kræver, at alt materiale fra dig skal forelægges BioGasol, såfremt materialet har væsentligt betydning for EUDP´s behandling af BioGasols ansøgninger.

Endvidere kan EUDP vælge at forelægge dit materiale for eksterne sagkyndige til faglig vurdering, samt for evt. andre parter i sagen end BioGasol.

Den 25-11-08, 9.48 mailer jeg flg. til EUDP:
I min e-mail af 18-11-08 lovede jeg at fremsende Kim Pilegårds rapport, hvis EUDP ikke selv kunne få den udleveret. Det fremgår ikke klart af din e-mail af 24-11-08, om EUDP har prøvet at få den direkte fra DTU, men da jeg mener, at den bør få væsentlig betydning for EUDP’s behandling af Biogasols ansøgninger, fremsendes den hermed vedhæftet.


Det glæder mig, at EUDP med henvisning til Forvaltningsloven overvejer at forelægge alt materiale fra mig til Biogasol, eksterne sagkyndige samt evt. andre parter i sagen end Biogasol. Endnu mere ville det glæde mig, hvis EUDP sørgede for, at materialet blev offentlig tilgængeligt, f.eks. ved at sende det til ugebladet Ingeniøren, så vi kan få en ende på hemmelighedskræmmeriet omkring resultaterne af DTU’s forskning i forbindelse med Maxifuel konceptet og Thermoanaerobacter mathranii.

Hvis jeg havde kunnet forestille mig, at fremsendelsen af DTU-Risøs notat til EUDP ville fremkalde så meget postyr, havde jeg i stedet fremsendt den artikkel i Appl.Biochem.Biotechnol (2008) 145: 99-110 af Tanja I., Marie Mikkelsen og Birgit Ahring for ud fra den kan man udlede nøjagtigt den samme konklusion, som DTU-Risø notatet er kommet til, nemlig: ”Data fra laboratorieforsøgene viser, at den genmodificerede kultur af Thermoanaerobacter mathranii.
ikke egner sig til produktion af 2. generations ethanol fra den vådoxiderede biomasse fra hvedestrå og majsfiber”, men så skal man til at regne lidt på tallene, og det ville jeg skåne EUDP for.

Jeg vil i morgen sende artiklen til EUDP og til alle, der er interesseret.

Mail til EUDP

D.20.01.09 sendte jeg flg. til EUDP

Kære Jan Bünger.

Som du vel har set, har der på www.ing.dk været en del postyr omkring DTU-Risø notatet, og jeg ærgrer mig derfor lidt over, at jeg ikke i stedet sendte EUDP den artikel, der blev offentliggjort i Appl. Biochem. Biotechnol. (2008) 145:99-110 af Tania I Georgieva, Maria J Mikkelsen og Birgitte K. Ahring. Resultaterne herfra leder til nøjagtig samme konklusion som DTU-Risø notatet, nemlig at den genmodificerede kultur af Thermoanaerobacter mathranii ikke egner sig til produktion af 2. generations ethanol fra den vådoxiderede biomasse fra hvedestrå og majsfiber

Artiklen beskriver, at hydrolysatet er fremstillet af halmpiller og har et indhold af C6 + C5 sukker på 12-41g/l og har ved co-fermentering af C6 + C5 givet et ethanol udbytte på 0,39-0,42 g ethanol pr g sukker, svarende til, at den udgærede væske indeholder ca. 5-16 g ethanol pr l = ca.0,6 - 2,0 vol % ethanol. Det er alt for langt fra de ca. 10%, der er nødvendigt til industriel brug og som kræver ca 200g/l C6 + C5 sukker i gæringsvæsken. Værre er det, at den anvendte mikroorganisme er så følsom overfor ilt, at man har måttet beskytte den med det stærke og giftige reduktionsmiddel natriumsulfid. Det har kunnet lade sig gøre i en reaktor på 0,2 l, men det er helt urealistisk i en industriel fermentor på flere mio. l.

Resultaterne er langt dårligere end de, der er offentliggjort af Jeffrey S. Tolan fra firmaet Iogen Corporation, Ottawa, Canada, som beskriver en lignende proces. De har siden 2004 kørt med et pilot anlæg på 1500 kg halm pr. time med en genmodificeret gær fra Purdue University, der har kunnet omdanne C5 + C6 sukker samtidigt til ethanol med en slutkoncentration på 4-5 vol% ethanol, svarende til 15-20% ts i halmhydrolysatet. Det er stadig ikke godt nok – man skal helst op på 10 vol%, svarende til ca. 35% ts i hydrolysatet for at få økonomiske destillations og inddampningsprocesser.

De eneste i verden, der har nået dette mål er Inbicon og det endda kun ved at omsætte C6 sukker til ethanol. C5 sukkeret bruges til foder (C5 melasse), som ved hjælp af mikroorganismerne i vommen med stor effektivitet indgår i produktionen af mælk og kød.

Re: Vedr. Kritisk Ahring rapport til EUDP

Jeg undrer mig når jeg læser den nævnte artikel I Appl.Biochem.Biotechnol, som Børge Holm Christensen referer til. Den konkludere overhovedet ikke at Thermoanaerobacter ikke egner sig til produktion af 2. generations ethanol. Artiklen konkludere jo tværtimod det stik modsatte. Uddrag af konklusionen:

The experimental data reported here seem rather encouraging in view of the feasibility of
the tested strain (Thermoanaerobacter BG1L1) as a novel candidate for fuel bioethanol
fermentation from lignocellulose. The high ethanol yield, the high sugar conversion, and
the resistance to hydrolysate toxicity seen in this study provide additional evidence
supporting the previous suggestions based on demonstrated high ethanol tolerance by
Clostridium thermosaccharolyticum and Thermoanaerobacter ethanolicus: that the practicality
of thermophilic anaerobic bacteria for industrial bioethanol production should be
reevaluated [36, 37]. This study has also demonstrated that the use of FBR technology
might be a viable approach for ethanol production by thermophilic anaerobic bacteria. Work
is already under way to test the strain’s performance in other undetoxified hydrolysates, and
future experiments are under consideration to ferment higher-input sugar concentrations
(e.g., higher biomass concentrations) and to optimize the process parameters to improve
ethanol productivity.

Jeg tror Børge Holm Christensen må have misforstået, at der med reevalueringen faktisk menes, at anvendelsen af termofile bakterier til produktion af bioethanol bør genovervejes, da det netop ser fordelagtigt ud.

Konkurrenten til Børge Holm og Dong, ville nok ikke haft så meget imod, hvis han faktisk havde sendt artiklen til Energistyrelsen, som han skriver, at han istedet burde have gjort. Det kunne faktisk have været ret morsomt.

Bortset fra det, var det egentlig ikke Inbicon og Dong, der I sidste omgang fik næsten alle midlerne fra energistyrelsen til at opføre demonstrationsanlæg. Eller husker jeg forkert? Burde det derfor ikke netop være Dong, der I højere grad skal forsvare fordelene ved deres teknologi.

Uden at jeg ved specielt meget om teknologi til produktion af 2. generations ethanol kan jeg ud fra artiklen se at organismen kan omdanne pentoserne til ethanol. Der er ret mange pentoser i biomasse. Er der nogen der ved om Dong har lignende teknologi, som fungere? Eller ender det hele virkelig som foder? Skal pengene egentlig ikke bruges til energiformål istedet for foder.

svar til Cecilie H. Hansen

Cecilie H. Hansen citerer fra artiklen i Appl. Biochem. Biotechnol, at Thermoanaerobacter BG 1L1 giver ”high ethanol yield, high sugar conversion, and high resistance to hydrolysate toxidity” og derfor er en velegnet kandidat til industriel produktion af 2G bioethanol.

Dette er ikke rigtigt, og årsagen er, at den anvendte sukkerkoncentration (12- 41 g/l) er alt for lav til industriel brug, hvor man helst skal op på ca. 200 g/l. Ethanol udbyttet oplyses at være 0,39 – 0,42 g ethanol pr g sukker, hvilket ikke er højt, men er helt acceptabelt, når der er væsentlige mængder C5 sukker i hydrolysatet. Sætter men ethanol ubyttet til 0,4 g/g fås ved simpel multiplikation ethanol koncentrationer i den udgærede væske på 4,8 – 16,4 g/l, svarende til 0,48 – 1,64 vægt% eller ca. 0,6 – 2,05 vol%.

Et så lavt niveau giver simpelthen et alt for højt energiforbrug til destillation og til inddampning af bærmen. Til industrielt brug skal man helst op på 8 vægt% = 10 vol%, svarende til en sukkerkoncentration i hydrolysatet på ca. 200 g/l ved et udbytte på 0,4 g pr.g sukker.

Når produktionen af bioethanol er baseret på majs og hvede er koncentrationen af ethanol i den udgærede væske nu oppe på omkring 15 vol% (12 vægt%).

DTU-Risø notatets konklusion, at den anvendte Thermoanaerobacter Mathranii er ubrugelig til industriel produktion, kan også baseres på de resultater, som er fremlagt i artiklen Appl. Biochem. Biotechnol suppleret med de simple beregninger, der fører frem til de max. 2,05 vol% ethanol i den udgærede væske. Det er derfor fuldstændigt ligegyldigt, om det er studerende eller professorer fra DTU-Risø, der laver evalueringen i forhold til det almindelige krav fra industrien om min. 10 vol% ethanol i den udgærede væske.

Artiklen fra Appl. Biochem. Biotechnol. kan derfor ikke danne grundlag for at genoverveje anvendelse af Thermofile bakterier til produktion af 2G. bioethanol for det ser netop ikke fordelagtigt ud – tværtimod.

Artiklen er d. 20.01.2009 sendt til EUDP med tilhørende beregninger

Re: svar til Cecilie H. Hansen

I am the first author (Tania Georgieva) of the paper mention in the discussion, and I would like to add to the discussion that based on the paper it cannot be concluded if the strain cannot work at higher sugar concentrations. The upper limit of 42 g/l total sugar concentration used in the study was due to limitations with pretreatment and enzymatic hydrolysis and not by the ability of the strain to ferment high sugar concentration. However, considering I did this work during my PhD in the period 2002-2005 at DTU, I am of course curious if in the last 3-4 years the strain has been tested at higher sugar concentrations and what the outcome of this was.

Birgitte Ahrings mikroorganisme, Maxifuel, Biogasol

Thermoanaerobacter BG1L1 må på basis af artiklen i Appl. Biochem. Biotechnol. stemples som ubrugelig til industriel co-fermentering af C6 + C5 sukker i et kontinuert immobiliseret reaktor system.

Det er i den forbindelse interessant at konstatere, at Maxifuel anlægget til 25 mio. kr og indviet sep.2006 slet ikke er bygget til co-fermentering af C6 + C5 sukker. I stedet er det indrettet til separat fermentering af C6 sukker med gær efterfulgt af C5 fermentering med Thermoanaerobacter, hvor ligninfraktionen forinden er fjernet.

En velkørende forbehandling, der som Inbicon´s kører med høj tørstofkoncentration vil efter C6 fermentering give en udgæret væske med ca. 10 vol % ethanol og i et sådant substrat vil hverken Thermoanaerobacter eller andre thermofile mikroorganismer kunne konvertere C5 sukkeret til ethanol.

Selv med 6-7 vol % ethanol efter C6 fermenteringen vil det være helt usandsynligt, at en thermofil C5 fermentering vil kunne bringe ethanolkoncentrationen op på de 10 vol%, der som minimum kræves ved industriel produktion af 2G bioethanol. Maxifuel anlæggets forbehandlingsproces er en batch trykkogning med en delvis nedbrydning af lignin ved oxidation med hydrogenperoxid og tømning af reaktoren ved hjælp af ”steam explosion” (Biogasols wet-explosion process).

Allerede i 2004 var det i IBUS projektet påvist af Anne Belinda Thomsen gruppen på Risø, at hverken wet-oxidation eller steam explosion kunne forsvares ved industriel produktion af 2G bioethanol. Risø´s konklusion var afgørende for, at vi i IBUS projektet droppede wet oxidation og steam explosion i de videre procesteknologiske undersøgelser, der førte frem til det, der nu er Inbicons core technology.

Anne Belinda Thomsen havde i laboratorie skala udviklet wet-oxidation teknologien forud for IBUS projektet, og det var hovedårsagen til, at jeg inddrog Risø i projektet.

Da Maxifuel anlægget projekteres og opbygges, var det derfor på grundlag af en allerede forældet teknologi, og det var Birgitte K. Ahring blevet informeret om, og det endda meget grundigt.

Det vil sige, at selvom Thermoanaerobacter med tilnavnet Holger fungerer som påstået, så kan Maxifuel anlægget ikke levere de hydrolysater med høj sukkerkoncentration, der er nødvendige for at demonstrere det. Det er netop det, som Tania I. Georgieva også helt rigtigt efterlyser.

Jeg må derfor spørge endnu engang – Har Maxifuel anlægget nogen sinde kørt som et fuldt integreret pilot anlæg for produktion af 2G bioethanol?

Hvis ja – har det givet resultater, der berettiger til en op-skalering fra 6 kg halm pr time til 4000 kg pr time på demo-anlægget på Bornholm. Det er en op-skaleringsfaktor på ca. 660, hvor Inbicons faktor ved demo-anlægget i Kalundborg er 4. 4 er forsigtigt, men det har jeg respekt for, 660 er galimatias.